Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for varslet tilsyn Den 4. april 2012. Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Center for Boområdet Tilbudstype og form Centrets tilbud drives efter Lov om Social Services paragraffer 85, 107 og 108, samt ydelser efter 83. Adresse Nørre Allé 31, 8000 Aarhus C. Telefonnummer 8713 3434 E-mail adresse centerbo@aarhus.dk Lederens navn Preben Bøgelund Antal pladser Center for Boområdet er opdelt i følgende boformer/bofællesskab: Haslekollegiet 14 pladser Grøfthøj 14 pladser Korsagergården 14 pladser Kragelund 18 pladser Tuesten Huse 17 pladser Windsor 15 pladser Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn Tidspunkt for tilsynets start og afslutning Mandag den 4. marts 2013 kl. 10.00 15.30 og tirsdag den 5. marts 2013 kl. 9.30 15.00 Hvornår og hvordan er tilsynet varslet Tilsynet er efter telefonisk henvendelse varslet ved brev af 14. januar 2013. Beboere og pårørende er informeret om tilsynsbesøget ved opslag eller brev. Deltagere i tilsynet Ved tilsynsmødet deltager: Preben Bøgelund, centerleder Bodil Svenstrup, Haslekollegiet Dorte Elleby, udviklingskonsulent Poul Erik Svenningsen, udviklingskonsulent Jacob Ehlers, Windsor Mogens Møller Nielsen, Tuesten Huse Jane Christensen, Korsagergården/Grøfthøj Heidi Gøttler, Korsagergården/Grøfthøj Karen Thyrsting, Kragelund Rikke Bjerregaard Nielsen, Kragelund
1 beboer 5 pårørende Ved besigtigelsen deltager beboere, pårørende, medarbejdere og ledere. Fra Tilsynsenheden deltager Kirsten Andersen og Finn Katberg. Tilbuddets brugergruppe Målgrupperne er forskellige i de ovennævnte boformer. Fælles for boformerne er, at tilbuddene henvender sig til personer med en sindslidelse, der har brug for at bo i et miljø med tæt kontakt til personalet. Nogle boformer har en yngre del af målgruppen, andre har sindslidende med et misbrug, og endnu andre henvender sig til sindslidende med et mere komplekst behov. Materiale der har indgået i forberedelse Korsagergården og Grøfthøj Kopi af 4 delhandleplaner Referater af 2 beboermøder Referater af 2 husmøder Referater af 2 fællesmøder Kopi af klage Procedure for pårørendesamarbejde på Korsagergården Indlæggelsesprocedure Tuesten Huse Pjece for samarbejdet med Psykiatrisk Hospital Referat fra beboermøde Klagesagsforløb Udviklingsplan for 2012 13 Vejledning i at skrive i Bosted Vejledning i at dosere medicin med beboer Retningslinier for medicinadministration Referater af 2 personalemøder Kopi af 2 delhandleplaner Kopi af indsatsplan Kragelund Kopi af delhandleplan og evaluering Kopi af delhandleplan og risikovurdering Retningslinier for risikovurdering Referater fra 2 fællesmøder Referater fra 2 medarbejdermøder Haslekollegiet Kopi af 2 delhandleplaner Referater fra 2 husmøder Referater af 2 Haslemøder Kriterier for brug af aktivitetsfonden Evaluering af samarbejdet efter 2 måneder Udviklingsplan Haslekollegiet 2013 2
Windsor Kopi af 2 indsatsplaner Referater fra 2 husmøder Referater fra 2 medarbejdermøder Kopi af brev til beboere og pårørende vedrørende tilsynsbesøg Boområdet Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet Procedure for indberetning af magtanvendelse Vejledning til etik og skriftlighed i forhold til det elektroniske dagbogssystem Tilsynsrapporter fra de seneste tilsynsbesøg Oplysninger fra Tilbudsportalen Oplysninger fra hjemmesider Oplysninger fra Intranettet På hvilken måde har det været muligt at opleve tilbuddets sociale liv og samspil De tilsynsførende har besigtiget fælles lokalerne i alle boformerne. Det har således været lejlighed til at overvære dialog mellem beboere og medarbejdere, og beboere indbyrdes. Der ud over har de tilsynsførende besøgt boliger i Grøfthøj og Tuesten Huse. Har der i den forbindelse været kontakt og samtale med brugere De tilsynsførende har med undtagelse af Korsagergården været i mere eller mindre dialog med beboere i botilbuddene. I et tilfælde har de tilsynsførende været i dialog med 2 pårørende. Modtagere af denne rapport Tilsynsenheden fremsender rapporten til Centerleder Preben Bøgelund, der sikrer at rapporten bliver tilgængelig for beboere, pårørende, medarbejdere og ledere. De tilsynsførende vil foreslå, at rapporten bliver genstand for en drøftelse på et MED-udvalgsmøde, personalemøder og på møde med beboerne. Tilsynsrapporten bliver tilsendt Direktør Erik Kaastrup-Hansen, Chef for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Niels Schwartz og Sekretariatschef Lotte Lyhne til orientering. Samtidig bliver rapporten tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside. Pædagogik, omsorg og pleje Tilbuddets pædagogiske, omsorgsmæssige og plejemæssige målsætninger og praksis Målet for arbejdet i boformerne er i hovedtræk psykosocial rehabilitering. Beboerne skal så vidt det er muligt bibringes færdigheder, så de bliver i stand til at kunne klare sig. Metoderne til at opnå færdighederne er mange og forskellige. Som eksempler kan nævnes fra Tilbudsportalen empowerment, recovery, kognitiv basis, medicinsk og miljøterapeutisk, samt netværksarbejde. I forhold til tidligere tilsyn, orienteres de tilsynsførende denne gang om, at indsatsen gerne skal føre frem til at der er et større flow i den enkelte boform. Det skal forstås således, at den enkelte beboer skal opholde sig i kortere tid i boformen for derefter at komme videre til et mindre indgribende tilbud. Det konkrete mål for opholdet for den enkelte beboer, aftales så vidt det er muligt med beboeren og nedskrives i den del-handleplan, som hver beboer har. 3
De tilsynsførende har til dette tilsynsbesøg modtaget flere indsatsplaner end tidligere. Om årsagen til dette fortæller medarbejderne, at der er et krav om tidspunktet for hvornår første delhandleplan skal være udarbejdet. Dette tidspunkt er for mange beboere for tidligt til at kunne indgår i reelle aftaler. Det kan være årsagen til at der er fremsendt flere indsatsplaner, da det er kopi af delhandleplan fra den sidst indskrevne beboer der er efterspurgt. Recovery-orienteringen er den fælles referenceramme for medarbejderne i deres arbejde med beboerne. Medarbejdernes fælles faglige fundament er, at de alle har deltaget i CAReuddannelsen Udgangspunktet for den indsats der ydes er beboernes ønsker, drømme og behov. Da målgrupperne og beboernes tilstand er meget forskellige, betyder det, at der ved medarbejdernes indsats tages hensyn til beboernes forskellighed. Den strækker sig fra at skabe netværk og sammenhold, over til det, at beboerne kan skabe relationer til andre mennesker og til en støtte til at kunne være sammen med andre mennesker i en kortere periode. Ved tilsynsmødets begyndelse spurgte de tilsynsførende indtil, hvad der optog medarbejderne i de enkelte botilbud. Ledere og medarbejdere tilkendegav følgende: Windsor Den faglige profil på Windsor drøftes i øjeblikket blandt medarbejderne. Tidligere er Windsor kendetegnet ved lukkede døre. Nu arbejdes der på større åbenhed og som udgangspunkt ønskes der åbenhed omkring alt. De tilsynsførende observerede, at et personalekontor er nedlagt og slået sammen med en opholdsstue. Kontoret var netop et eksempel på et lukket og aflåst rum. Tuesten Huse Botilbuddet er i færd med at drøfte det fremtidige serviceniveau. Hvilke opgaver skal medarbejderne løse, og for hvem? Tilbuddet må erkende, at det ikke er muligt at løse alle opgaver som tidligere. Pårørende tilkendegav under tilsynsmødet, at de oplevede, at indsatsen og indholdet i tilbuddet kunne beskrives som opbevaring. Lederen orienterede de pårørende om, at deres synspunkter var en del af den igangværende drøftelse. Kragelund På Kragelund arbejder medarbejderne med at implementere principperne for Åben Dialog. Åben Dialog er en særlig tilrettelagt dialog, hvor relevante parter inddrages. Endvidere er der etableret en gruppe med deltagelse af beboere med dobbelt diagnoser og medarbejdere. Gruppen drøfter de særlige problemstillinger i forhold til denne gruppe. Desuden arbejdes der med at forbedre den allerede etablerede mødestruktur på Kragelund, hvor blandt andet beboere inddragelse er en væsentlig del. Endelig er der sket en ændring og omfordeling af de eksisterende teams, til 3 nye teams. Haslekollegiet På Haslekollegiet har man valgt at sætte fokus på sundhedsfremme. Indsatsområdet er bevægelse i form af leg, konkurrence, og gå ture i hverdagen. Her vil man igangsætte en ny kultur med udgangspunkt i bevægelse. 4
Et andet emne som optager er, hvad er begrænsningen i at have et lille værelse og senere skal ud og bo i egen lejlighed? Korsagergården/Grøfthøj Medarbejderne ved de 2 tilbud er optaget af, at få opgaverne defineret de 2 steder. Hvad kan tilbydes i boformen og hvad i bofællesskabet? Beskrivelse af kerneydelsen. Fælles skal dog være personales tilgængelighed. Fælleshuset i Grøfthøj skal kunne bruges af alle, derfor udleveres en nøgle til alle beboere. Medarbejderne ved Grøfthøj har et godt samarbejde med Sundhed og Omsorg omkring blandt andet medicinopgaverne. Samarbejdet understøttes af faste kvartalsmøder og konkrete møder vedrørende forventningsafstemning. De tilsynsførende spurgte ind til hvorledes tilbuddene matcher beboerne i forhold til tilbuddenes målgrupper. Medarbejderne fortæller, at det er vanskeligt eller umuligt at fastholde en bestemt målgruppe til et bestemt tilbud. Ofte viser det sig af en beboers problemstilling, vanskelighed eller adfærd er anderledes, når den pågældende er flyttet ind. Derfor er det op til tilbuddene er arbejde med en indsats der passer til den enkelte beboer og afstemme indsats i forhold til de øvrige beboere, eksempelvis ved at afskærme disse. Det er en særlig udfordring ved, at det er myndighedsafdelingen bestiller og køber pladserne. Når en beboer er visiteret til et tilbud i boområdet, drøftes det på et møde blandt lederne hvor den kommende beboer passer bedst ind. Det er ligeledes en udfordring, at der er et ønske fra myndighedsafdelingen om, at hjemtage beboere der har et tilbud i en anden kommune. Det skal se i lyset af, at boområdet faktisk mangler pladser. På botilbuddet Windsor, er der et specielt tilbud for personer med spiseforstyrrelser. Boformen er indrettet med køkkenfaciliteter til at kunne rumme denne persongruppe. Ligeledes spørger de tilsynsførende ind til hvorledes beboere med misbrugsproblemer integreres i boformerne. Hertil svarer medarbejderne, at det igen er en afpasning af den indsats der skal ydes. De fortæller, at det ikke er muligt for boområdet at tilbyde et botilbud, hvor der ikke er et misbrug. Besparelserne og den deraf følgende personalereduktion har betydet, at der er sket er revurdering af serviceniveauet. Medarbejderne har drøftet hvilke opgaver der kunne omlægges eller udføres på en anden måde, og om der var opgaver der ikke mere skulle løses af personalet. Alle påpeger vigtigheden af, at få en forventningsafstemning, mellem beboere, pårørende og medarbejdere. Som nævnt ved sidste tilsynsbesøg, har boformen Windsor som prøveordning ingen medarbejde på arbejde om natten. På trods af beboerne usikkerhed over, ikke at kunne komme i fysisk kontakt med en medarbejder om natten, er det efter medarbejderne opfattelse gået godt i prøveperioden. Medarbejderne har en forventning om, at ordningen bliver permanent. Tilsynsenheden har modtaget kopier af 10 del-handleplaner og 3 indsatsplaner. Planerne er udarbejdet i forskellige skabeloner og de er deraf også forskellige i indhold. Delhandleplanerne er udarbejdet med beboernes deltagelse. Formuleringerne og dermed også gengivelsen af beboernes ønsker og behov, er forskellig fra tilbud til tilbud. Desuden har 5
Tilsynsenheden modtaget en guide for evaluering af samarbejdet efter 2 måneder på Haslekollegiet. I boformerne har alle beboere en eller flere kontaktpersoner blandt medarbejderne, som de kan drøfte problemstillinger med. På Korsagergården har man dog valgt at have en tovholderfunktion i forhold til den enkelte beboer, og beboerne kan i princippet henvende sig til alle medarbejderne. I enkelte boformer er beboerne og medarbejderne organiseret i teams. Det er oftest kontaktpersonerne der i et samarbejde med den enkelte beboer aftaler og udarbejder delhandleplanen. Planen revideres senest hvert ½ år. De beboere som de tilsynsførende talte med under besigtigelserne, gav alle udtryk for, at de er tilfredse med den støtte og vejledning de fik af medarbejderne. De er tilfredse både med medarbejdernes indsats og indholdet i tilbuddet. Center for Boområdet har en intern procedure for indrapportering af utilsigtede hændelser. På tilsynsmødet orienterer medarbejderne de tilsynsførende om, at der er en manglende tilbagemelding på de indrapporterede hændelser. Det skal forståes således, at der ikke kommer en tilbagemelding fra Patientombuddet. De pårørende der deltog i tilsynsmødet påpegede, at nogle hjemmeside var forældede, da de ikke var opdaterede i gennem længere tid. Centerlederen orienterede om, at der pågår et arbejde med en ensretning af kommunens hjemmesider med hensyn til layout og opsætning, så de får et ensartet og professionelt udseende. Dette arbejder tager længere tid end forventning, men hjemmesider og dermed relevante oplysninger vil komme snarest. Det forslås, at de uaktuelle hjemmesider lukkes for eksternt tilgang. Tilsynsenheden har i 2013 tematiseret tilsynet, således at der er særlig fokus på tilbuddets balance mellem det at støtte og kompensere og det at udfordre og udvikle, så brugernes ressourcer sættes spil. Medarbejderne fortæller, at det er en daglig udfordring, at skubbe på beboere der egentlig vil være i fred. Emnet drøftes indgående blandt medarbejderne, og spørgsmålet er blandt andre, hvor meget skal man presse den enkelte beboer, afdække den enkeltes ressourcer og spørger ind til hvad beboeren har brug for støtte til. På tilsynsmøder giver beboeren udtryk for, at der skal motivation til, for at få alle ud af deres bolig og deltage i sociale sammenhænge. Hverdagens aktiviteter, internt og eksternt Center for Boområdet har ikke egentlige aktivitetstilbud i form af en aktivitetsenhed i boformerne. Så den aktivitet der skabes, skabes ud fra beboernes ønsker og behov. Af Haslekollegiet hjemmeside fremgår det, at beboerne selv skal skabe deres fritid og at de støttes i at danne, fastholde eller eventuelt gendanne eget netværk. Desuden fremgår det af hjemmesiden, at et af målene med opholdet på Haslekollegiet er, at den unge kan være i beskæftigelse eller uddannelse udenfor tilbuddet. 6
Det er forskelligt fra boform til boform i hvor stor udstrækning beboerne er i beskyttet beskæftigelse eller uddannelse. Oftest er det beskæftigelse i et af socialpsykiatriens tilbud, som eksempelvis Rejsecaféen. Under besigtigelsen af Kragelund, fortæller en af beboerne, at han benytter det nærliggende kontaktsted ofte, både som egentlig bruger, men også som frivillig hjælper. Han har forsøgt at motivere sine medbeboere til at benytte tilbud, men uden det store held. Ved tilsynsmødet fortæller den samme beboer, at der er et stort behov for at få et overblik over hvilke aktivitetstilbud der er i Aarhus Kommune. Han giver selv udtryk for, at have et meget begrænset kendskab til hvilke tilbud der er i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Desuden er han af den opfattelse, at beboere der opholder sig i egen bolig, skal motiveres til at komme ud gennem kendskab til forskellige aktivitetstilbud. Pårørende på tilsynsmødet foreslår, at de enkelte tilbuds aktiviteter lægges ud på en fælles hjemmeside, og de efterspørger mere tid til aktiviteter. Afdelingslederen af Tuesten Huse fortæller, at botilbuddet ikke er et aktivitetssted. Derfor vil medarbejderne finde løsninger, så beboerne kan komme derned hvor der er et aktivitetstilbud som de kan profiterer af. Som eksempel nævnes det nærliggende værested Den Grønne Elevator. I bofællesskabet Grøfthøj er en af medarbejderne socialrådgiver. Den pågældende medarbejder gør brug af sin viden om forskellige tilbud, og gør beboerne opmærksom på hvilke tilbud de kan gøre brug af. Fælles for tilbuddene i Center for Boområdet er, at beboerne og medarbejderne løbende aftaler fælles sociale arrangementer, det kan være en cafétur, en tur i biografen eller en bustur til Tyskland. På Haslekollegiet har beboerne en fælles aktivitetskasse, så der ikke altid skal være en udgift forbundet med en aktivitet. For at skabe synlighed om anvendelsen af aktivitetskassen, er der vedtaget kriterier for udbetaling fra kassen. Sprogbrug og omgangsformer Under besigtigelsen af boformerne og bofællesskabet i Center fro Boområdet oplevede de tilsynsførende dialog mellem beboere og medarbejdere, og beboere indbyrdes. Dialogen oplevede de tilsynsførende som meget respektfuld, medarbejderne var meget lyttende og afventende, og viste stor interesse for at forstå beboernes ønsker, behov og udsagn. På tilsynsmøde oplevede de tilsynsførende udelukkende respektfuld om- og tiltale af beboerne. Ligeledes oplevede de tilsynsførende, at de pårørendes synspunkter blev der lyttet til og de blev taget alvorligt. Brugerindflydelse Beboerne primær mulighed for indflydelse, er ved udarbejdelsen af deres del-handleplan. Her kan de tilkendegive hvilken indsats, de ud fra deres behov, ønsker medarbejderne skal yde. Der ud over har beboerne indflydelse tilbuddene ved fællesmøder med deltagelse af medarbejdere og beboere. Endvidere er der uformelle fora eksempelvis aftenhygge, hvor medarbejderne er opmærksomme på at opfange signaler om hvad beboerne ønsker, skal ske. 7
Som et eksempel på brugerindflydelse fortæller afdelingslederen af Tuesten Huse, at hver enkelt beboer er blevet spurgt i forhold til etablering af en rygepavillon. Det er nødvendigt at spørge hver enkelt, da der ikke er det store fremmøde til fællesmøderne. Det er stadig de tilsynsførendes indtryk, at medarbejderne ved de enkelte boformer gør sig store anstrengelser for at inddrage og støtte beboerne i at bidrage med synspunkt til hvorledes tilbuddet udformes. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne I Boområdet er der udarbejdet er omfattende materiale vedrørende administration af beboernes medicin. Materialet indeholder blandt retningslinjer for udarbejdelse af procedure for medicin administration i boformer, kompendium Medicin og Rusmidler og en række skemaer der administrativt understøtter håndtering af medicin administration i forhold til den enkelte beboer. Endelig er der udarbejdet en pjece om samarbejde om medicin håndtering af Tuesten Huse. Medarbejderne i boområdet er undervist i medicinpædagogik og ifølge referat fra ledermøde den 17. januar 2013, skal værdierne i medicinpædagogik indarbejdes i instrukserne. Praksis for rygning er i boformerne har tilpasset reglerne på området. Det vil sige, at beboerne kun ryger i deres egen bolig og udenfor. Sundhedspolitikken i Aarhus Kommunes forbyder medarbejderne at ryge i arbejdstiden. Beboere på Kragelund påpeger, at det har fået den konsekvens, at det nu ikke er muligt at lokke medarbejdere med udenfor for at ryge, og derved få en uformel snak. De pågældende savner den uformelle snak og oplever det som en forringelse. Beboerne i boformerne har i nogen grad mulighed for at deltage i fællesspisning, også i bofællesskabet arrangeres der dage med fællesspisning. Det er i et vist omfang beboerne der står for indkøb og medlavning, hvor medarbejderne har en støttefunktion, når det er nødvendigt. På Tuesten Huse har man valgt at ansætte en person der tager sig af kosten til beboerne og beboerne motiveres til at være med i kostordningen. Beboeren på Kragelund fortæller, at den mobile tandlæge har besøgt det nærliggende kontaktsted, og at det havde været udbytterigt. Afdelingslederen foreslog, at det kunne være en idé at invitere tandlægen til at besøge boformen. Brugerøkonomi Under besigtigelsen af botilbuddene, for de tilsynsførende i 2 tilfælde, fortalte hvorledes medarbejderne administrationer blandt andet kostkassen. Den forelagte procedure sikre ikke helt, at der er dokumentation for hvilke transaktioner der er foretaget. Endvidere fortæller medarbejdere i en anden boform, at de tidligere har opbevaret en beboers dankort. Dankortet har været tilgængeligt for medarbejdere, der havde adgang til det aflåste skab hvor kortet blev opbevaret. 8
Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten Center for Boområdet har udarbejdet en vejledning omkring magtanvendelse. Vejledningen indeholde en beskrivelse af magtanvendelse og i hvilke situationer magtanvendelse kan ske, samt en vejledning i hvorledes magtanvendelsen indberettes. På tilsynsmødet orienteres de tilsynsførende om, at der har været en episode af magtanvendelse i 2012. Samarbejde med pårørende Udgangspunktet for samarbejdet med de pårørende er, at der skal være accept fra beboeren. Af ledermøde referat fra den 7. marts 2013 fremgår det, at centret er i færd med at implementere pårørendepolitikken i de enkelte botilbud. Under besigtigelsen af et botilbud, fremførte pårørende, at de manglede og savne en information om botilbuddet, indretning og indhold. De havde kunnet læse om tilbuddet på hjemmesiden, men siden var ikke opdateret. På tilsynsmødet fremfører pårørende det, at medarbejderne er svære at få fat i. Der ønske større tilgængelighed. Lederen af centret fortæller, at årsagen kan være at medarbejderne er optaget af opgaver, men udtrykker samtidig den holdning, at medarbejderne naturligvis skal være tilgængelige. Eksternt samarbejde Forespurgt fortæller medarbejderne, at der er et godt samarbejde med foreningen SIND. Det har efter centrets opfattelse en værdi, at SIND har til huse i samme bygning som Center for Boområdet. Ungegruppen i SIND tager jævnligt kontakt til beboerne på Haslekollegiet. Den behandlende del af psykiatrien, den regionale, har ændret struktur, så opdelingen er på baggrund af diagnoser og at flere dele af den tidligere lokalpsykiatri er nedlagt. Det betyder, at samarbejdet er blevet mere besværligt. Som eksempel nævner medarbejderne, at det er behandler og beboeren der holder møde, og det er efterfølgende vanskeligt at få besked om eventuelle medicinændringer. Der arbejdes dog på at få klare linjer på dette område. Desuden oplever medarbejderne, at beboere der er indkaldt til samtaler med behandleren, og som er for svage til at møde op til samtalen, de bliver afsluttet. Centerlederen oplyser, at det er problemstillinger der tages med ved den kontinuerlige samarbejdsdrøftelse med regionen. Endelig kan den nye struktur i behandlingspsykiatrien betyde, at en beboer kan blive indlagt på psykiatrisk afdeling i Holstebro, selvom personen bor i Aarhus. Klager over tilbuddet Tilsynsenheden har modtaget kopier af to skriftlige klager. Den ene klager er fra en beboer, den anden er fra pårørende. Af kopierne kan sagsgangen følges og der er fremsendt svar på klagerne. Tilsynsenheden tager beskrivelsen af klagebehandlingen til efterretning. Center for Boområdet har udarbejdet en procedure for håndtering af klager. 9
Tilbuddets fysiske og organisatoriske rammer Fysiske rammer Korsagergården er beliggende i et gammelt villakvarter, hvor Fælleshuset er indrettet i en tidligere præstegård. I stueplan forefindes en stor, velindrettet og velmøbleret fællesstue der er i forbindelse med et lige så stort køkken/spisestue. Fra køkken/spiseafdeling er der udgang til en have med borde og bænke. I stueetagen er der herudover to kontorer, et personale køkken/alrum samt et rum med to vaskemaskiner, hvor beboerne om nødvendigt kan få hjælp til at vaske tøj. Desuden er der et lokale indrettet med massagebriks. På 1. sal er der et stort mødelokale, samt et stort motionsrum med diverse motionsredskaber. De 14 rækkehuslejligheder er individuelle boliger og ligger i en halvcirkel rundt om den fælles have. 2 af boligerne indeholder køkken med spiseplads og stue ud i et, samt en separat soveafdeling og bad/toilet. I de øvrige 12 er soveafdelingen indrettet som hems. Kragelund der har til huse i et tidligere, nu renoveret hotel, består af en to etagers bygning med 6 boliger på hver etage og 6 boliger i en overfor liggende bygning. Denne bygning indeholder desuden lagerrum, motionslokale, massagerum og personalekontor. Natværelset er beliggende i en tilstødende bygning. De fleste boliger er et rums, og ganske få har to rum. Beboerne har adgang til at benytte boformens vaskemaskiner. Udenomsarealerne er en hyggelig have med store træer og mange kroge med mulighed for samvær, samt store græsplæner grænsende op til nærliggende skole. Haslekollegiet består af 14 beboerboliger, fordelt på 2 etager. Boligen indeholder opholds- og soveværelse, et badeværelse og en meget lille entre. Der er fælles køkken og opholdsstue på hver etage. De beboere der deltog i besigtigelsen gav udtryk for, at de kunne ønske sig en større bolig. Der ud over er der personalefaciliteter, kontorer, mødelokale, vagtværelse, køkken. Beboerne har adgang til stor have, og der er udgang til altan på 1. etage. Boformen fremstår som vedligeholdt. Fællesrummene fremstår som hyggelige og af meget god standard. Windsor har til huse i et tidligere nu renoveret hotel. Boligerne er placeret på fire etager og fællesrummene er fordelt på etagerne. Der ingen elevator i bygningen. Da Windsor som tidligere nævnt nu modtager personer med spiseforstyrrelser, er der foretaget er renovering. Renovering består i sammenlægning af et personalekontor og en opholdstue. Endvidere er ny belægning på gulvet i gangene og væggene i gange er malet, så det fremstår meget mere lyst og indbydende end tidligere. Endelig er der etableret et nyt køkken i kælderetagen. Her er der mulighed for tilberedning af måltider og der er plads til at beboerne kan spise sammen. Køkken og spiseplads fremstår lyse, hyggelige og indbydende. Boligerne er 1-rums, med opholds/soverum, køkken og bad. Størrelserne på boligerne er varierende. I kælderen er der vaskeri, som beboerne kan benytte. På 4. sal er der stadig et større køkken/alrum med udgang til altan. Tuesten Huse er placeret i Tilst i et område med socialt boligbyggeri. Boformen er indrettet med 17 bolig som rækkehuse. Nogle boliger har udgang til fælles gangarealer. Boligerne er 2-rumsbolig med soverum, opholdsstue med køkkenniche, bad og entre. I tilknytning til boligerne er der fælleslokale med køkken og spiseplads, samt opholdsstue til beboerne. Der ud over er der personalefaciliteter. 10
Desuden er der en fællesbygning med mødelokale, samt musiklokale og motionsrum i kælderen. Bofællesskabet Grøfthøj består af 28 boliger, hvoraf de 14 på nuværende tidspunkt er beboet af brugere af Center for Boområdet. De resterende 14 bebos af borgere uden tilknytning til centret. Boligerne er 2-rums rækkehuse, med køkken og bad, samt tilhørende terrasse. Boligerne opleves af de tilsynsførende som velegnede til målgruppen og de er placeret tæt ved et lokalcenter. Beboerne kan benytte et fælleshus, indrettet med opholdsrum og køkken. Det er her der er fællesspisning for bofællesskabets beboere. Tidligere var der indrettet personalekontor i fælleshuset, men det har medarbejder valgt at flytte til Korsagergården, da der er meget lydt i fælleshuset og det er muligt at overhører fortrolige samtaler. Struktur Center for Boområdet ledes af en centerleder og 5 afdelingsledere, Korsagergården og bofællesskabet Grøfthøj har fælles afdelingsleder. Centerlederen har reference til Søjlechefen for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Center for Boområdet har en stab af medarbejdere der varetager funktionerne, administration, HR, økonomi, regnskab og faglig udvikling, samt en servicegruppe. Internt samarbejde og kommunikation Boområdet under Driftsområdet for Socialpsykiatri har sit eget MED-udvalg, hvor de enkelte boformer er repræsenteret. Lederne af boformerne og centerleder afholder møder cirka 2 gange om måneden. Alle medarbejdere i Boområdet har adgang til Aarhus Kommunes Intranet og mail- og kalendersystemet Outlook. Information fra lederen og forvaltningen sendes via mail eller sker på medarbejdermøderne. I boformerne sker det lokale samarbejde mellem medarbejdere og ledelse ved personalemøder og andre interne møder. Det er forskelligt med hvilken hyppighed og med hvilket indhold, møderne afholdes i den enkelte boform. Fælles for disse møder er, at der skrives et referat. Arbejdstilrettelæggelse Ved de forskellige boformer er det oftest enten lederen og/eller en medarbejder der står for at udarbejde arbejdsplanen. Arbejdsplanen tilrettelægges ud fra en grundplan, der er af vekslende længde 4, 6 eller 8 uger. Anvendelsen af vikarer varierer fra boform til boform, og nogle steder er principperne for anvendelse af vikarer nedskrevet. Flere af boformerne har en fast stab af vikarer som kan tilkaldes ved behov. Arbejdsmiljø Center for Boområdet og underliggende botilbud er arbejdsmiljøcertificeret, hvilket betyder at der et kendskab til retningslinier for arbejdet. Centret har desuden fået foretaget en recertificering. 11
Udvikling af tilbuddet Fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere Forespurgt fortæller leder og medarbejdere, at der modtages mange ansøgninger fra kvalificerede personer ved ledige stillinger. Det er dog stadig således, at medarbejdere der er udpegede i henhold til udviklingspolitikken indkaldes til samtale. Personaleudvikling personaleuddannelse Medarbejderne ved alle boformerne og bofællesskabet deltager i kontinuerlig supervision. Supervisionen er både faglig og personlig, og anses af medarbejdere og ledere som en nødvendighed. Som tidligere nævnt er medarbejderne i Center for Boområdet blevet undervist i medicinpædagogik. Udgangspunktet for den indsats der ydes i forhold til beboerne er Recovery, og alle medarbejderne har derfor deltaget i CARe-uddannelsen. Igangværende eller planlagte udviklingstiltag Center for Boområdet oplever, at der generelt kan opstå konflikter i forskellige situationer. Derfor ønsker centret at arbejde med problematikken ved at der nedsættes et konfliktråd. Rådet skal bestå af medarbejdere og beboere. Det skal være frivilligt for beboere at deltage. Hensigten er, at rådets medlemmer skal bibringes viden om konfliktløsning. Efterfølgende vil der så være mulighed for at anmode rådets medlemmer om, at deltage i løsningen af en konkret konflikt i eksempelvis et botilbud. Center for Boområdet ønsker at arbejde videre med medicinpædagogik. Åben dialog er en speciel form for kommunikation der blandt andet har til formål, at støtte brugeren eller beboeren i at skabe netværk. Der er etableret en 2 årig uddannelse i anvendelse af metoden og centret ønsker på sigt at uddanne flere medarbejde i brug af metoden. Center for Boområdet ønsker at søge midler til et projekt om samarbejdet omkring medicinering af beboerne. Deltager i projektet skal være læge, apotek, beboere og medarbejdere. Samlet vurdering af Center for Boområdet Boområdet er en samlet organisatorisk enhed af boformer og et bofællesskab for sindslidende. Tilbuddene er døgntilbud hvoraf 3 har døgndækning. De forskellige boformer dækker forskellige målgrupper af sindslidende, lige fra yngre sindslidende til den svært sindslidende med et stort misbrug eller en behandlingsdom. Tilsynsenheden har i 2013 tematiseret tilsynet, således at der er særlig fokus på tilbuddets balance mellem det at støtte og kompensere og det at udfordre og udvikle, så brugernes ressourcer sættes spil. Ud fra det ledere og medarbejdere fortæller, at det de tilsynsførendes indtryk, at der gøres en indsats for at udfordre beboernes grænser, men samtidig også at yde 12
omsorg hvor det er nødvendigt. Indtrykket underbygges af udsagn fra beboere, som de tilsynsførende var i kontakt med under besigtigelsen. Ved dialogen med beboere under besigtigelsen får de tilsynsførende det indtryk, at beboerne er tilfredse med tilbuddene. Både det indholdsmæssige i tilbuddet og medarbejdernes indsats. Pårørende giver udtryk for, at de har nogle forventninger til, at der tilbydes aktiviteter i et større omfang, end der påfyldes. Ledere og medarbejdere tilkendegiver at de forstår deres synspunkt, men at tilbuddet ikke har mulighed for at leve op til deres forventninger. De medarbejdere og ledere, som de tilsynsførende mødte under besigtigelsen og ved tilsynsmødet oplevedes som engagerede i og kompetente til at løse de arbejdsopgaver de stilles overfor. De tilsynsførende efterlades med det indtryk, at Center for Boområdet ud fra de givne ressourcer, er et veldrevet tilbud. De tilsynsførende har ikke oplevet eller er præsenteret for forhold, der giver anledning til påbud eller henstillinger, men Tilsynsenheden har følgende anbefaling: at Center for Boområdet vurderer, om proceduren for håndtering af beboermidler i tilstrækkelig grad sikre dokumentationen, således at medarbejderne er sikre. 13