Bilag 1: Afgørelse om at forebygge risiko for røveri Udkast Virksomhed xxx Beskrivelse af de faktiske forhold Virksomheden Virksomheden xxx er en butik, der er placeret i forbindelse med en tankstation. Butikken sælger cigaretter, øl, vand, slik, blade, aviser, tips og lotto etc. Butikken har to fastansatte. Den ene arbejder fuldtid, den anden 25 timer/ugentligt. Derudover arbejder ejer xxx i butikken samt et varierende antal deltidsansatte hovedsagligt studerende over 18 år. En enkelt ansat er under 18 år. Vedkommende arbejder lørdag formiddag i kiosken samtidig med, at en anden medarbejder passer postbutikken. Butikkens arbejdstid er på hverdage 06.00-21.00. I weekender er åbningstiden 07.00-21.00. Grundlag for afgørelsen Besøg på virksomheden Virksomheden blev besøgt xxx. Fra virksomheden deltog ejer xxx samt medarbejder xxx. Tilsynet bestod af samtale med ejer og medarbejder samt rundgang i butikken. På baggrund af oplysninger og konstateringer ved dette besøg, blev det af Arbejdstilsynet vurderet, at virksomheden skulle have et supplerende tilsyn, blandt andet for at uddybe virksomhedens forebyggelse i forbindelse med risiko for røveri. Tilsynsbesøg d. xxx. Fra virksomheden deltog ejer xxx samt medarbejder xxx. Tilsynet bestod i samtale og rundgang med fokus på kasseområde, baglokale og varelager. Tilsynet blev afsluttet med et møde med ejer xxx, hvor vi redegjorde for Arbejdstilsynets vurdering af arbejdsmiljøet. Samtaler med medarbejdere og ledelse Vi tog ved samtalen udgangspunkt i arbejdsmiljøvejviser nr. 4 om butikker og i spørgeguide for butikker og supermarkeder. Vi spurgte om tilstedeværelsen af følgende risikofaktor: vold, trusler og traumatiske hændelser samt om, hvordan virksomheden forebygger og håndterer risikofaktoren. Forekomst af risiko for røveri I forbindelse med tilsynsbesøgene kunne Arbejdstilsynet konstatere at: I baglokalet er der placeret et skab, der ikke er låst. I skabet står der en klargjort kassekassette indeholdende 2500 kr. Skabet er placeret umiddelbart til venstre for en åbenstående dør mellem butik og baglokale. I postbutikken er der under disken placeret en skuffe, hvori der sidder en nøgle. Det bliver oplyst af ejer xxx, at skuffen indeholder kontanter fra postbutikken. Der er fri adgang fra butikken til postbutikken. Udover let tilgængelige kontanter er der i butikken andre let tilgængelige værdier i form af cigaretter, skrabelodder etc. Butikken har en udsat beliggenhed, idet det er nemt at komme fra området. Der er et større parkeringsareal omkring butikken, hvor det er muligt at
gemme sig. Der er ingen udkigsmulighed ved bagdør, hvor medarbejderne bærer affald ud, og som benyttes som udgang af de ansatte efter lukketid. Der er fra det bagerste lagerrum hvor der opbevares frostvarer, og hvor pap-pressen er placeret -, en skydedør, der låses med hængelås på ydersiden, så medarbejderne skal ud af butikken for at tjekke, om der er låst. Ved samtale med ejer xxx blev det oplyst, at en medarbejder arbejder alene hver dag i tidsrummet 17.00-lukketid. en ansat dagligt i løbet af eftermiddagen skal betjene både kiosk og postbutik, mens medarbejderen er alene på vagt. Der er ikke en særskilt kasse til tips og lotto, og der udbetales tips- og lottopræmier i det omfang den enkelte medarbejder skønner, at der er penge nok i kassen, dog max. 2000 kr. butikken har været udsat for 2 røverier i 2001. Virksomhedens forebyggelse Virksomhedens ejer xxx har oplyst følgende: Deponering af penge foregår i boks og pengeskab i baglokale. Der fraføres kontanter i løbet af dagen fra kassen i butikken til deponering i boksen, f.eks. fraføres normalt større pengesedler i forbindelse med salg af fyringsolie Ejer xxx oplyste, at det kun er ham, der har nøgle til pengeskabet. Det blev oplyst af de ansatte, at der ikke nødvendigvis fraføres penge fra kasse til boks i løbet af en vagt. Optælling af kontanter foretages i baglokale ved vagtskifte kl. 17.00 samt ved lukketid kl. 21.00/22.00. Kassekassetten bæres fra butik til baglokale, hvor man står ved et skab og tæller pengene op. Dette foregår for åben dør til butik. Efter optælling deponeres penge i boks samtidig med, at man har 2 kassekassetter klar med hver med kr. 2500 til næste dag. Det er en konkret vurdering hos de ansatte, om de kan udbetale en tips- eller lottogevinst. Når de ansatte forlader butikken ved fyraften, går de ud af en dør fra postbutikken til en opgang. Når denne dør er smækket, kan de ansatte ikke komme tilbage i butikken. Fra opgangen går de ansatte ud af en dør med matteret glas, hvor der ikke er mulighed for at kigge ud ud til et område på gavlen af bygningen. Der er ikke opsat piktogrammer ved indgang til butik som f.eks. angiver at personalet ikke har adgang til penge fra boks og pengeskab. De ansatte er instrueret i procedure ved røveri. Ved kassen er der noteret telefonnummer til Politi og til ejer Der tales om dette ved personalemøde, der afholdes hver 4. uge. Begrundelse for afgørelse Begrundelsen for afgørelsen tager udgangspunkt i en vurdering af, om og hvordan risikoen for røveri er til stede i arbejdet, og hvordan virksomheden har søgt at forebygge problemerne.
Arbejdstilsynet vurderer, at arbejdet med pengehåndtering hos xxx ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er risiko for, at de konstaterede problemer med utilstrækkelig forebyggelse af risikoen for røveri kan have indvirkning på medarbejdernes fysiske eller psykiske sundhed både på kort eller langt sigt. Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at risikoen for røveri ikke er forebygget tilstrækkeligt. Det bygger vi på følgende: Der er let tilgængelige værdier, både i form af større kontantbeløb i kassen i butikken, klargjort kassekassette i åbent skab og i postbutikken, skrabelodder, cigaretter etc. Butikken er placeret i et område, hvor der er mulighed for at opholde sig ubemærket for eventuelle røvere. Butikken er placeret ved en vej, som vurderes at være en tilkørsels- og frakørselsvej til byen, så det er let at komme derfra. Arbejdstilsynet anerkender virksomhedens forebyggende tiltag, men vurderer samtidig, at det ikke er tilstrækkeligt til at reducere risikoen for røveri. Virksomhedens forebyggelse i form af reduktion af risikoen for røveri er utilstrækkelig fordi: Der er let adgang til større kontantbeløb i kasseområdet og postbutikken, idet der ikke er tilstrækkelig klare retningslinjer for, hvornår medarbejderne skal fraføre penge fra kasserne til deponering i boks i baglokalet. Der står en klargjort kassekassette i et åbent skab, og det er muligt at aflure at denne findes, samtidig med at det kan aflures at medarbejderen i perioder befinder sig i postbutikken. Der er let adgang til kontanter i postbutikken, idet nøglerne sidder i kassen, samtidig med at postbutikken forlades periodevist, f.eks. når en medarbejder har alene-vagt. Placeringen af pengeskabet bevirker, at den ansatte skal forlade butikken, og opholde sig kortvarigt i baglokalet, så der er mulighed for en potentiel røver at tage kontanter i kassen. Optælling af kontanter foregår i baglokale for åben dør, hvorfor det er let for en potentiel røver at aflure hvordan og hvornår der tælles op, og samtidig let adgang til kontanter. Der er ikke tilstrækkelig klare retningslinjer for, hvordan optælling skal foregå. Der er ikke udkigsmulighed ved bagdøren, hvorfor de ansatte ikke kan orientere sig om eventuelle mistænkelige personer bag butikken, når de skal forlade butikken ved fyraften. Medarbejderne skal forlade butikken for at sikre at skydedør i det bagerste lagerlokale er låst, og der mangler ligeledes udkigsmulighed. Arbejdstilsynet vurderer derfor samlet, at arbejdet hos xxx udsætter medarbejderne for en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko. Utilstrækkelig forebyggelse af risiko for røveri forøger medarbejdernes risiko for at blive udsat for vold og trusler om vold. Udsættelse for vold og trusler kan forøge medarbejdernes risiko for at udvikle belastningsrelaterede sygdomme som angst, depression og i nogle tilfælde såkaldt posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Medarbejderne risikerer endvidere at få fysiske helbredsskader, herunder alvorlig legemsbeskadigelse.
Afgørelse Virksomheden skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt både på kort og på langt sigt. Virksomheden skal derfor forebygge risikoen for røveri så arbejdet hos xxx kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt både på kort og på langt sigt. Hjemmel for afgørelse 38 og 77, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer. 4 og 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse med senere ændringer. Vejledning Arbejdstilsynet kan rådgive generelt om metoder til at forebygge risikoen for røveri. Områder, som kan være centrale med henblik på varige løsninger, er nævnt nedenfor. Det kan være hensigtsmæssigt, at I selv foretager en afdækning af konkrete og specifikke løsninger til at forebygge risikoen for røveri, herunder at I inddrager medarbejderne i en sådan afdækning. For at forebygge røveri kan I f.eks. Udarbejde klare retningslinjer for deponering af kontanter fra kassen og instruere alle medarbejdere i disse Sikre at optælling af kontanter sker for lukket og låst dør og udarbejde klare retningslinjer herom Opbevare klargjorte kassekassetter et sikkert sted, der kan aflåses Sikre at skuffen med kontanter i postbutik er låst og at nøglen er deponeret et sikkert sted Skilte med butikkens sikkerhedsniveau ved at opsætte piktogrammer med f.eks. personalet har ingen adgang til boks, lav kassebeholdning. Sikre, at der er udkiksmulighed ved bagdøren, hvor medarbejderne går ud om aftenen eller overveje om de skal gå ud et andet sted. Etablere indvendig lås på skydedør i bagerste lager Overveje om døren mellem baglokale og lagerlokale skal være låst For at forebygge risikoen for røveri kan I fx tage udgangspunkt i BarHandels forskellige materialer: Branchevejledning fra BarHandel om Røveri i butikker - branchevejledning om hvordan man forebygger og håndterer røveri i butikker samt eksempel på hvordan en beredskabsplan kan se ud http://www.barhandel.dk/files/billeder/barhandel/pdf/røveri%20 I%20BUTIKKER_2010_150.pdf Pjece fra BarHandel Spil ikke helt til medarbejdere i butikker http://www.barhandel.dk/files/billeder/barhandel/pdf/røveripjese% 20A5_fort.pdf BarHandels interaktiv træning i sikker adfærd i forbindelse med røveri. http://barhandel.dk.ext.hostnordic.com/bar_roeveri/bar_web/indexoffli ne.htm I kan læse mere om at forebygge risikoen for røveri i At-vejledningen om voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. Se
www.at.dk/vejledninger/d-4-3. Se også At-publikationen om arbejdsbetinget stress på adressen www.at.dk/arbejdsbetinget-stress og håndbog om psykisk arbejdsmiljø på adressen www.at.dk/handbog-om-psykisk-arbejdsmiljo. Sådan udarbejder I en tids- og handlingsplan I skal indsende en tids- og handlingsplan til Arbejdstilsynet. Tids- og handlingsplanen skal beskrive, hvordan I vil arbejde med at løse problemerne med risiko for røveri i arbejdet. Hvis I allerede har sat aktiviteter i gang, kan I også beskrive dem i tids- og handlingsplanen. Når I skal i gang med at udarbejde tids- og handlingsplanen, er det en god idé, at I overvejer: Hvad vil I opnå med jeres indsats? Hvilke ressourcer har I til rådighed - fx tid, viden og kompetencer? Hvilke aktiviteter kan hjælpe jer med at løse problemerne i det psykiske arbejdsmiljø og opnå det, I gerne vil? Hvordan passer aktiviteterne sammen med andre aktiviteter i virksomheden? Hvad skal der til for, at aktiviteterne bliver prioriteret? Hvem skal have ansvaret for indsatsen? Hvem skal inddrages - fra ledelsen og medarbejderne - i udarbejdelsen og gennemførelsen af tids- og handlingsplanen? Hvordan skal der kommunikeres om indsatsen internt i virksomheden? Har I brug for hjælp udefra - og i givet fald til hvad? Når I har fundet frem til de aktiviteter, I ønsker at sætte i værk, kan I udarbejde en samlet tids- og handlingsplan. Den kan fx beskrive: De problemer, der skal løses. De aktiviteter, der skal løse problemerne. Hvordan aktiviteterne skal bidrage til at løse de problemer, som Arbejdstilsynet har peget på. Den rækkefølge, som aktiviteterne skal gennemføres i. De delmål, der skal nås undervejs. Hvilke deadlines der er, og hvornår problemerne vil være løst. Hvem der er ansvarlig for hvilke dele. Hvordan I vil vurdere effekten af jeres indsats. Tids- og handlingsplanen kan se ud på mange forskellige måder. Et eksempel på en ramme kan være: Beskrivelse af aktivitet(er) Hvordan aktiviteten bidrager til Start- og sluttidspunkt Ansvarlig(e) Vurdering af effekt
løsningen I kan læse mere om, hvordan I kan arbejde med at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø i virksomheden i pjecen "Et godt psykisk arbejdsmiljø - hver dag". Se www.at.dk/psykisk-hver-dag. Til Arbejdstilsynets brug xxx - Kategori: Psykisk arbejdsmiljø