Analyse af sikkerhedsbranchen.

Analyse af sikkerhedsbranchen.

Indhold 3 4 5 6 Resumé Om analysens tilblivelse Forretningskoncepter og aktiviteter Nøgletalsanalyse 7 Beskrivelse af branchen i Danmark 8 Indtjening 11 Branchens pengebinding 12 Soliditet og likviditet 15 Afkast af investeret kapital 16 Forventninger til fremtiden 16 Faresignaler for seneste regnskabsår 17 Analysens forudsætninger 17 Bilag 1: Anvendte hoved- og nøgletal 18 Kontaktpersoner 2

Resumé Vores analyse har vist, at en lønsomhed over gennemsnittet i sikringsbranchen skabes ved en skarp og målrettet fokusering. Analysen viser endvidere, at de store virksomheder, som vælger at satse på de fleste forretningsled indenfor sikringsbranchen, ikke giver et afkast over gennemsnittet. Det kunne tyde på, at de store virksomheder ikke lykkes tilstrækkeligt med at realisere synergier ved stordriftsfordele. Dette kan hænge sammen med at kompleksitetsomkostningerne i form af markedsføring, uddannelse, administration og ledelse mv. bliver ganske enkelt for høje pr. kunde, og at de fokuserer bredt. Hvis de store virksomheder skal lykkes med at skabe et overskud over gennemsnittet, skal de i endnu højere grad differentiere deres produkter og derved opnå en bedre indtjening. Samtidig viser vores analyse, at de mindre virksomheder ved en skarp fokusering opnår et større afkast af den investerede kapital end gennemsnitet. Vi har under vores arbejde med analysen identificeret følgende væsentlige forhold: 8 ud af 10 virksomheder har overskud, men kun 6 ud af 10 har været i stand til at præstere overskud i alle tre år. Dette skal ses i forhold til elinstallatørbranchen, hvor 7 ud af 10 har præsteret overskud de seneste tre år. Overskuddet pr. omsætningskrone er gennemsnitligt på 4 ører. Det er lavere end for både el- og VVS-brancherne, der i 2007 var på 6 øre. Personalet er den væsentligste omkostning, da lønnen udgør 60 ører pr. omsætningskrone. De små virksomheder har i gennemsnit en afkastningsgrad på 24 %, som er betydeligt højere end gennemsnittet for branchen. Den høje afkastningsgrad er opnået på trods af, at pengebindingen pr. ansat i de mindste virksomheder er væsentlig højere end i de større virksomheder. 25 % af virksomhederne har en likviditetsgrad under 1. Det betyder, at virksomheden kan have en øget risiko for at komme i vanskeligheder, da den kortfristede gæld overstiger omsætningsaktiverne. 31 % af virksomhederne havde i 2008 et afkast på den investerede kapital på under 10 %. 13 % af virksomhederne risikerer betydelige vanskeligheder, da de både har en lav soliditet (under 15 %) og en lav afkastningsgrad (under 10 %). Det vil sige, at virksomheden enten har underskud eller en lav indtjening og samtidig har en lav egenkapital i forhold til balancesummen. De offentliggjorte tal for 1. kvartal 2009 tyder ikke umiddelbart på en negativ effekt fra finanskrisen. Se vores vurdering på side 7 Analyse af sikkerhedsbranchen Markedsgruppe Real Estate 3

Om analysens tilblivelse Vi har i vores Real Estate markedsgruppe samlet et hold af rådgivere med særlig indsigt i virksomheder i sikkerhedsbranchen. At følge brancheudviklingen på nært hold er en integreret del af vores rådgivningskoncept. Vi har gennem længere tid haft og vil fremadrettet have fokus på sikkerhedsbranchen. Vores rådgivningskoncept dækker samtlige Deloittes kompetencer, men med fokus på de særlige forhold, der gælder for sikkerhedsbranchen. Dette sikrer en høj kvalificeret sparring og konkret vejledning til at dække dine behov. Analysen er udarbejdet af Deloittes markeds gruppe for Real Estate Grundlaget for analysen Analysen af sikkerhedsbranchen er lavet for første gang i maj 2009 og er baseret på 179 virksomheder ud af 590 virksomheder, som opererer indenfor branchen. Virksomhederne i analysen fordeler sig bredt, fra virksomheder der installerer, som sætter udstyr op, til virksomheder der står for løbende drift af kontrolcentraler, og vagtfirmaer. Grundlaget for analysen er officielle årsrapporter offentliggjort indtil april 2009, sammenholdt med andet officielt tilgængeligt materiale om sikkerhedsbranchen. For at målrette analyse og konklusioner har vi drøftet branchens udfordring med virksomheder i branchen samt brancheforeningen. En række virksomheder er udeladt af analysen, for at analysen skal give et mere korrekt billede af branchen. Eksempelvis virksomheder, hvor en stor del af aktiviteten ikke vedrører sikkerhedsbranchen samt virksomheder, hvor der ikke er tilgængeligt datagrundlag i den treårige periode analyse dækker. Herudover er virksomheder drevet i personligt regi ikke medtaget, da det ikke er muligt at fremskaffe valide regnskabstal. Virksomheder i personligt regi har typisk mellem 1-9 ansatte. Ud over generelle konklusioner om udvikling i branchen har vi analyseret mulige sammenhæng mellem branchens resultater og virksomhedernes størrelse. De omfattede virksomheder fordeler sig således i antal ansatte: Antal ansatte I alt 1 9 ansatte 67 10 50 ansatte 73 50+ ansatte 39 Antal virksomheder 179 Vi håber, at du finder analysen interessant. Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere information om analysen eller vores markedsgruppe Real Estate, finder du vores kontaktoplysninger på bagsiden. God læselyst! Deloitte 4

Forretningskoncepter og aktiviteter I vores arbejde med analysen er vi kommet frem til, at forretningskonceptet for en typisk alarmvirksomheder kan illustreres således: Hardware Software Leverandører Opsætning og tilslutning Afprøvning Vejledning Vedligeholdelse Service Løbende overvågning Kommunikation med politiet Levering af vagtydelser Alarmudkald Rondering Installering og servicering Kontrolcentral Vagt Alarmvirksomhed (sikringsydelse) Markedsføring Kundemøder Rådgivning om valg af løsning Finansiering/køb Kunden Kilde: Egen tilvirkning Forretningskonceptet skal illustrere de forretningsled, hvor virksomhederne i branchen har mulighed for at generere indtjening. Forretningskonceptet beskriver ikke, hvilke ydelser eller produkter der kan genereres indtjening på. Dette er individuelt for virksomhederne afhængig af deres specialisering. Vores undersøgelse har identificeret følgende karakteristika: De store virksomheder i branchen har integreret alle forretningsled samt hovedparten af aktiviteterne i deres forretningskoncept. De mindre og mellemstore virksomheder har valgt at fokusere, således at de ofte ikke selv varetager vagtog kontrolcentralydelsen. Disse er i stedet outsourcet til specialister i branchen. Teknologi har betydning for valg af forretningskoncept, idet nogle systemer ikke kobles op til kontrolcentraler. Kun få aktører i branchen har kontrolcentraler, da det kræver en vis volumen i antal kunder. Forretningskonceptet anvendes overfor både privatog erhvervskunder. Analyse af sikkerhedsbranchen Markedsgruppe Real Estate 5

Nøgletalsanalyse Brancheomsætning 1 mia. kr. 12 10 Antal indbrud i Danmark 2 100.000 90.000 80.000 1 Kilde: Egen tilvirkning ud fra Danmarks statistik, www.dst.dk og oplysninger fra Brancheforeningen. 2 Kilde: Politiets statistikker 8 70.000 60.000 6 50.000 4 40.000 30.000 2 20.000 10.000 0 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Estimat 2008 Estimat 2009 Estimat 2010 2001 2002 2003 2004 Erhvervsejendomme Beboelse 2005 2006 2007 2008 Fordelingen af markedet i 2005 3 Fordelingen af markedet i 2007 3 De få store virksomheder 24 % De få store virksomheder 25 % 3 Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af officielle årsrapporter Øvrige virksomheder 76 % Øvrige virksomheder 75 % 6

Beskrivelse af branchen i Danmark Sikkerhedsbranchen har i årene fra 2001 til 2008 oplevet en markant vækst fra en samlet omsætning i 2001 på ca. 500 mio.kr. til et marked på forventet 8,3 mia.kr. i 2008. Hvis branchen er i stand til at fortsætte vækstraterne kan markedet i 2010 estimeres til 10,5 mia.kr. I perioden 2001-2008 er antallet af virksomheder i branchen steget fra 350 til 590. Da branchen er kendetegnet ved få store og mange mindre virksomheder, har vi undersøgt fordelingen af aktørerne. Med de stigende værdier i de private hjem sammenholdt med konjunkturerne i samfundet tror vi, at antallet af indbrud fortsat vil stige i de kommende år Finanskrisens betydning Vi vurderer, at finanskrisen i et vist omfang vil påvirke sikkerhedsbranchen. Vi tror dog ikke på en væsentlig negativ effekt. Med mediernes fokusering på de mange røverier og overfald i private hjem er det vores vurdering, at sikring af private værdier og liv vil vokse betydeligt i de kommende år. I takt med at særligt banker, kiosker og tankstationer har øget sikkerheden væsentligt de senere år, er antallet af indbrud og røveriske overfald steget. Antallet af anmeldte indbrud i både erhvervsejendomme og private boliger er steget efter en årrække med fald. Stigningen i 2008 er markant på beboelsesejendomme, men også erhvervsindbruddene viser stigende takter. Det samlede antal indbrud i 2008 er det højeste i hele analyseperioden. Selv om det samlede marked har udviklet sig fra 4,7 mia. kr. i 2005 til 7,3 mia. kr. i 2007, er de stores andel af det samlede marked stort set uændret på ca. 25 %. Det vil sige, at de store virksomheder historisk har vækstet i samme takt som markedet og dermed ikke erobrer markedsandele fra de mindre virksomheder og at det ikke er lykkedes for de mindre og de nyetablerede virksomheder at øge deres markedsandele på bekostning af de store. Analyse af sikkerhedsbranchen Markedsgruppe Real Estate 7

Indtjening Når vi betragter nøgletallet Primært resultat pr. ansat viser det, at de små virksomheder er mere rentable end de store. Det primære resultat pr. ansat i de små virksomheder udgjorde 140 t.kr. i 2008, hvor gennemsnittet for de store i branchen var på 50 t.kr., hvilket stort set svarer til gennemsnittet for hele branchen. Dette tyder på, at der er kompleksitetsomkostninger i sikkerhedsbranchen, som synes at eliminere muligheden for stordriftsfordele. En del af forklaringen kan være, at markedsføringsomkostningerne, uddannelse og træning, ledelse og administration, geografisk koordinering m.m. er højere i de store virksomheder end hos de mindre lokale og regionale udbydere. Hovedparten af virksomhederne i branchen giver overskud. I de sidste 3 år har ca. 80 % af virksomhederne givet overskud i det enkelte år, men kun ca. 60 % af virksomhederne har givet overskud i alle 3 år. De 18 % af virksomhederne, der har underskud i 2008, fordeler sig jævnt efter størrelse. Sikkerhedsbranchen er en løntung branche. I forhold til omsætningen udgør lønomkostningerne ca. 60 %. Samtidig er overskudsgraderne lave. Gennemsnitlig er overskudsgraden på 4 % i de virksomheder, der oplyser omsætningstal. Til sammenligning viser Deloittes analyse af el- og VVS-brancherne en gennemsnitlig overskudsgrad på 6 % for begge brancher. De små virksomheder er mere rentable end de store, når vi måler på indtjening pr. ansat Hvis det er korrekt, at omkostningerne pr. kunde er større i de store virksomheder på grund af kompleksitetsomkostninger, vil det kræve, at virksomhederne kan differentiere deres produkt og kunden dermed vil få en højere oplevet værdi end ved at vælge en mindre lokal udbyder. Det kan eksempelvis ske igennem træning af personale, således at der kan gives bedre rådgivning, eller at man kan yde en total sikkerhedsrådgivning til kunden. 8

Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) 140 120 100 80 60 40 20 Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0 2006 2007 2008 0% 2006 2007 2008 Overskud alle 3 år Gennemsnit 1-9 ansatte 10-50 ansatte 50+ ansatte Underskud Overskud Hvornår bliver en kunde for dyr? Omkostninger pr. kunde Fordeling af indtjeningen 100% 90% 80% 70% 60% Profit Finansiering, skat mv. Afskrivninger Eksterne omk. Varekøb Lønomk. 50% Er din virksomhed her? 40% 30% 20% 10% Antal kunder 0% 2005 2006 2007 Kompleksitetsomkostninger Variable omkostninger Analyse af sikkerhedsbranchen Markedsgruppe Real Estate 9

Balancesum i t.kr. pr. ansat Anlægsaktiver i t.kr. pr. ansat 1.000 250 900 800 200 700 600 150 500 400 100 300 200 50 100 0 2006 2007 2008 0 2006 2007 2008 1-9 ansatte 10-50 ansatte 50+ ansatte Gennemsnit 1-9 ansatte 10-50 ansatte 50+ ansatte Gennemsnit Arbejdskapital i t.kr. pr. ansat 250 200 150 100 50 0 2006 2007 2008 1-9 ansatte 10-50 ansatte 50+ ansatte Gennemsnit 10

Branchens pengebinding Når vi analyserer på branchens pengebinding, fremgår det, at virksomhederne med 1-9 ansatte skiller sig negativt ud fra resten af branchen. Balancesummen pr. ansat er ca. 200 t.kr. over gennemsnittet for branchen, hvilket indikerer, at de store virksomheder har stordriftsfordele vedrørende pengebindingen. Til gengæld viser analysen også, at fordelene allerede opnås for virksomheder på 10-50 ansatte, hvorefter pengebindingen igen er højere for de største virksomheder. Til gengæld løber de store fra de små, når det gælder styring af pengebinding pr. ansat For de mindste og de mellemstore virksomheder er pengebindingen pr. ansat i hele den analyserede periode over gennemsnittet. Dette indikerer manglende fokus på fakturering og opfølgning på kunder. En anden forklaring på de høje pengebindinger hos de mindre virksomheder kan være dårligere betalingsbetingelser hos leverandører. Dette betyder med andre ord, at de mindste virksomheder har et poten ti ale for forbedring af pengebindingen og dermed likviditeten. Til sammenligning var bindingen i arbejdskapital pr. ansat i VVS-branchen 137 t.kr. og i elinstallatørbran - chen 120 t.kr. i gennemsnit i 2007. I en graf har vi set på investeringen i anlægsaktiver og her er billedet det samme. De mindste virksomheder har den største investering i anlægsaktiver pr. ansat, og de største virksomheder har den næsthøjeste investering pr. ansat. Endelig har vi analyseret pengebindingen i arbejdskapital pr. ansat. Arbejdskapitalen er den investering, der er i debitorer og varelager fratrukket varekreditorerne. Pengebindingen i arbejdskapitalen er i gennemsnit steget fra 169 t.kr. pr. ansat i 2006 til 191 t.kr. pr. ansat i 2008. Analyse af sikkerhedsbranchen Markedsgruppe Real Estate 11

Soliditet og likviditet Nøgletallet soliditetsgraden er udtryk for egenkapitalen i forhold til balancesummen og viser dermed, hvor solide virksomhederne er. Grafen viser udviklingen i soliditetsgraden opdelt efter antal ansatte. For selskaber med op til 50 ansatte har udviklingen været stabil dog med en stigende soliditetsgrad for de mindste selskaber. For selskaber med mere end 50 ansatte er soliditetsgraden faldet i perioden fra 33 % i 2006 til 29 % i 2008. Selvom virksomhederne gennemsnitligt har en forholdsvis høj soliditetsgrad uanset antal ansatte, så har ca. 25 % i 2008 en soliditetsgrad under 15 % Hvis likviditetsgraden er lavere end 1, er det en indikation af, at der er risiko for manglende likviditet til det kommende års drift. Gennemsnitlig er likviditetsgraden på ca. 1,2, og også her er det virksomhederne med 10-50 ansatte, der har de bedste nøgletal. I 2008 er der 44 selskaber med en likviditetsgrad, der er lavere end 1, hvilket svarer til hver fjerde virksomhed. Det betyder, at hver fjerde virksomhed er i risiko for at lukke, hvis den nuværende finanskrise mod vores forventninger alligevel påvirker sikkerhedsbranchen negativt. Når vi betragter likviditetsgraden, som er forholdet mellem omsætningsaktiver og kortfristet gæld, kan den også give en indikation af, om selskabet er i risiko for at mangle likviditet. 12

Soliditetsgrad Likviditetsgrad 40% 1,60 35% 1,40 30% 1,20 25% 1,00 20% 0,80 15% 0,60 10% 0,40 5% 0,20 0 2006 2007 2008 0,00 2006 2007 2008 1-9 ansatte 10-50 ansatte 50+ ansatte Gennemsnit 1-9 ansatte 10-50 ansatte 50+ ansatte Gennemsnit Analyse af sikkerhedsbranchen Markedsgruppe Real Estate 13

Fordeling af afkastningsgrad 100% Afkast af investeret kapital i 2008 Lavere end 10 % Højere end 10 % 90% 80% 70% 60% 50% 40% Soliditet Højere end 15 % Lavere end 15 % 21 % 13 % 56 % 10 % 30% 20% 10% > 15 % 10-15 % 0-10 % < 0 % 0% 2007 2008 Afkastningsgrad (opdelt i viksomhedsstørrelser) 25% 20% 15% 10% 5% 0 1-9 ansatte 10-50 ansatte 2007 2008 50+ ansatte Gennemsnit 14

Afkast af investeret kapital Afkastningsgraderne i branchen er blandt andet afhængig af det valgte forretningskoncept. For eksempel ejer nogle aktører selve alarmudstyret, hvor kunden betaler en leje (leasingmodellen), mens hovedparten af de mindre virksomheder sælger udstyret til kunden. Leasingmodellen og virksomhedsstørrelsen kan medføre højere grad af kapitalbinding, og dermed kan afkastningsgraden virke lavere end hos de små virksomheder. For delområder som eksempelvis tv-overvågning? (ITV) og kontrolcentraler kan vi ikke ud af det tilgængelige materiale konkludere noget omkring rentabiliteten, da der ikke er nok data tilgængelige for de enkelte delområder. Men det må forventes, at disse områder har en højere rentabilitet end andre dele af sikkerhedsbranchen. Konkurrencesituationen inden for disse områder vil være anderledes da der stilles visse krav til godkendelser og overholdelse af regler, set i forhold til andre dele af branchen, hvor etablering er forholdsvis enkel. 56 % af virksomhederne er solide og har et fornuftigt afkast. 13 % af virksomhederne har faretruende regnskabstal ved både at have en lav soliditet og et lavt afkast Som vi har været inde på i afsnittet om indtjening, indikerer regnskabstallene, at der ikke er stordriftsfordele at hente i sikkerhedsbranchen, men at der derimod er kompleksitetsomkostninger, der giver både lavere indtjening og lavere afkast af den investerede kapital. I 2008 havde 61 af virksomhederne en afkastningsgrad under 10 %. I 2007 var der 68 virksomheder, hvor afkastningsgraden var under 10 %. Dvs. at der sidste år er blevet færre virksomheder med lave afkastningsgrader. Faldet er sket i de mindste virksomheder, mens de store har oplevet en lille stigning og de mellemstore et tilsvarende fald. Isoleret set havde 52 % af virksomhederne i branchen en afkastningsgrad, der var større end 15 %. De store virksomheders mulighed for at differentiere produktet har ikke indtil nu givet adgang til bedre afkast end gennemsnittet for branchen, og det er et åbent spørgsmål, om det er muligt. Faresignaler for seneste regnskabsår 13 % af virksomhederne har faretruende regnskabstal, da disse virksomheder både har en lav soliditet (mindre end 15 %) og et afkast af den investerede kapital på under 10 %. Disse virksomheder bør snarest muligt iværksætte tiltag, så de kommer væk fra dette område og som minimum får forbedret indtjeningen på kort sigt og dermed på længere sigt får en højere soliditetsgrad. Det er generelt de mindste virksomheder, der er bedst til at skaffe et afkast over gennemsnittet. Virksomhederne med under 10 ansatte har gennemsnitligt haft en afkastningsgrad på 24 % i 2008, hvilket er markant over gennemsnittet på 13 % og også over gennemsnittet for de mellemstore og store virksomheders på henholdsvis 15 % og 12 %. Den høje afkastningsgrad er opnået på trods af, at pengebindingen i de mindste virksomheder er væsentlig højere end i de større virksomheder. Analyse af sikkerhedsbranchen Markedsgruppe Real Estate 15

Forventninger til fremtiden Sikkerhedsbranchen har været inde i en lang periode med vækst. Væksten har primært været drevet af den generelle vækst i samfundet, den øgede fokus i pressen på de mange voldelige hjemmerøverier, generelt en stigende indbrudstendens og et par spektakulære pengetransport røverier, som samlet har givet en øget utryghed. En stor del af væksten i antallet af nye virksomheder er koncentreret i små enkeltmandsvirksomheder, da etablering i branchen er forholdsvist ukompliceret. Sikkerhedsbranchen er attraktiv og går en spændende og udfordrende tid i møde De høje vækstrater og mulighed for god indtjening gør det fortsat attraktivt at være i branchen. Da branchen samtidig har lave adgangsbarrierer, risikerer branchen dog tilgang af virksomheder, der ikke lever op til den standard og de normer, kunderne normalt forventer af en sikkerhedsvirksomhed. Derfor har brancheforeningen (Den Danske Brancheforening for sikkerhed og sikring) løbende fokus på, at medlemmerne skal styrke kvaliteten og dermed branchens image, blandt andet ved indførelse af krav om ISO-9001-certificering indenfor de enkelte fagområder (ITV, Vagt, Livvagt, AIA og Mekanisk Sikring). Baseret på vores analyse er det derfor vores vurdering, at finanskrisen kun i mindre grad vil påvirke branchens samlede omsætning. Visse områder som vagt, livvagt og brandsikring vil blive ramt hårdere end øvrige områder, at branchen via den stigende arbejdsløshed vil få nemmere ved at tiltrække de rigtige medarbejdere med de rigtige kompetencer, at de mange tiltag fra brancheforeningen vil styrke branchens image og generelt øge tilliden til sikkerhedsbranchen, at medlemskab af brancheforeningen på sigt bliver et kvalitetsstempel, at der vil ske en konsolidering i branchen, hvor de små virksomheder vil lukke eller blive over taget af de mellemstore og store virksomheder, at branchen vil få hård konkurrence fra helt nye spillere på markedet, som tilbyder ydelserne i sammenhæng med eksempelvis fiber- og trådløse løsninger, at den debatten om tv-overvågning vil medføre stigende ønske fra befolkningen om øget overvågning på udsatte områder, hvilket vil påvirke branchens omsætningsmuligheder positivt og at sikkerhedsbranchen går en spændende og udfordrende tid i møde. Der ud over skal brancheforeningens medlemmer leve op til en række etiske krav og krav om løbende uddannelse. 16

Analysens forudsætninger Analysens indhold bygger på en række forudsætninger og antagelser. Virksomhederne, der udgør analysens population, bliver udvalgt fra analyse til analyse. De bliver udvalgt med følgende forudsætninger: 1. De er aktie- eller anpartsselskaber. 2. De oplyser omsætning, balance, årets resultat, primært resultat og har et antal medarbejdere på mindst 1. Alle har oplyst disse regnskabstal for de seneste 3 år uden huller i oplysningerne. Når disse forudsætninger er opfyldt, vil populationen i undersøgelsen løbende afspejle sammensætningen af virksomheder, og "støj" fra virksomheder, der ikke giver de nødvendige regnskabsoplysninger for alle årene, er frasorteret. Alle oplysninger er fra offentligt tilgængelige regnskaber. Anvendte hoved- og nøgletal Primært resultat Resultat før finansielle poster, skat og ekstraordinære poster, men efter afskrivninger. Afkast af investeret kapital/afkastningsgrad Primært resultat / investeret kapital primo x 100 Investeret kapital Balancesum likvider, varekreditorer og hensættelser Soliditetsgrad Egenkapital / samlet balancesum x 100 Likviditetsgrad Omsætningsaktiver / kortfristede gældsforpligtelser Anlægsaktiver Immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver Arbejdskapital Varelager + hovedebifore leverandørgæld Analyse af sikkerhedsbranchen Markedsgruppe Real Estate 17

Kontaktpersoner Anja Svendgaard Dalgas Tlf.: +45 89 41 41 41 adalgas@deloitte.dk Åboulevarden 31 8100 Århus C Henrik Daugård Nielsen Tlf.: +45 89 41 41 41 henrinielsen@deloitte.dk Åboulevarden 31 8100 Århus C Mie Vibeke Stryg-Madsen Tlf.: +45 36 10 20 30 Mstryg-madsen@deloitte.dk Weidekampsgade 6 2300 København S Morten Kristiansen Tlf.: +45 58 55 82 00 mkristiansen@deloitte.dk Ndr. Ringgade 70A 4200 Slagelse Erik Lennings Tlf.: +45 45 94 50 00 elennings@deloitte.dk Birkerød Kongevej 25C 3460 Birkerød Jesper Schaltz Tlf.: +45 36 10 20 30 jschaltz@deloitte.dk Weidekampsgade 6 2300 København S Palle H. Jensen Tlf.: +45 79 12 84 44 pajensen@deloitte.dk Frodesgade 125 6700 Esbjerg 18

Om Deloitte Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private kunder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i 140 lande sikrer, at vi kan trække på stærke kompetencer foruden en dybtgående lokal indsigt, når vi skal hjælpe vores kunder overalt i verden. Deloittes 165.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloittes medarbejdere understøttes af en virksomhedskultur, der fremmer integritet og merværdi til kunderne, en forpligtelse over for hinanden og en styrke gennem forskellighed. De arbejder i et miljø præget af konstant udvikling, udfordrende oplevelser og berigende karrieremuligheder. Deloittes medarbejdere arbejder målrettet på at styrke ansvarlighed, opbygge tillid og sikre positiv indflydelse i deres lokalsamfund. Deloitte Touche Tohmatsu Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu, der er en schweizisk organisation (Verein), og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu og dets medlemsfirmaer. 2009 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu