Evaluering af forsøg med gratis skolemad på Randlev Skole Odder Kommune Januar 2009
Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING AF RESULTATER... 2 2. BAGGRUND FOR FORSØG MED SKOLEMAD... 3 3. BESKRIVELSE AF PROJEKTET... 5 4. RESULTATER AF EVALUERINGEN... 8 5. MADORDNING PÅ VEJ TIL ALLE BØRN I ODDER KOMMUNE... 11 Denne rapport er udarbejdet af udviklingskonsulent Krista Kajberg. For yderligere oplysninger kontakt krista.kajberg@odder.dk eller tlf. 87803359. 1
1. Sammenfatning af resultater Evaluering af forsøg med gratis skolemad på Randlev Skole kan sammenfattes i følgende hovedresultater: Eleverne har generelt været middeltilfredse med maden Mange elever byttede mad med hinanden Der var et stort spild af mad hver dag For halvdelen af eleverne var de 15 minutters frokostpause for kort tid til at spise Eleverne brød sig ikke om mad der kom lige fra køleskabet Buffet som serveringsmåde foretrækkes frem for mad pakket til hver enkelt Buffet-løsning er mere ressourcekrævende og kræver fysiske rammer Den mest populære madpakke var fiskefrikadelle på rugbrød 2 ud af 3 elever spiser mad nu, som de ikke spiste inden forsøget 2
2. Baggrund for forsøg med skolemad Odder Kommunes sundhedspolitik Odder Kommune vedtog i juni 2007 kommunens første sundhedspolitik, efter at kommunen havde overtaget sundhedsopgaver indenfor blandt andet forebyggelse fra de tidligere amter. De to vigtigste indsatsområder i politikken er kost og bevægelse, med særligt fokus på børn og unge. I politikken er det bl.a. formuleret, at: Sunde kost- og motionsvaner grundlægges allerede i barndommen. For at lave en langsigtet indsats skal de kommunale tilbud derfor være med til at grundlægge en sund livsstil for alle kommunens børn samt at: Vi vil sikre, at børnene indtager sunde måltider, når de er i kommunens varetægt i dagplejen, daginstitutioner, skoler eller lignende Mad- og Måltidspolitik Med udgangspunkt i sundhedspolitikken blev der i 2008 udarbejdet en Mad- og Måltidspolitik gældende for samtlige kommunale tilbud til børn og unge. En TænkeTank med 12 repræsentanter for forældre, medarbejdere og ledere fra institutionerne, sundhedsplejen, og tandplejen, fik til opgave at stille forslag til byrådet. TænkeTanken har gennemført en stor brugerundersøgelse blandt forældre og elever, samt afholdt stormøde for bestyrelserne. På hjemmesiden www.mmp-odder.dk kan man finde mere information om processen, resultater fra brugerundersøgelsen og læse den vedtagne politik. Tiltag på Randlev Skole Forinden kommunens Mad- og Måltidspolitik var Randlev Skole allerede i gang med at arbejde med sund kost og motion. Skolebestyrelsen har således besluttet, at Kost og bevægelse er et særligt indsatsområde for den indeværende skolebestyrelsesperiode. Derfor har bestyrelsen nedsat to arbejdsgrupper, der arbejder med henholdsvis Bevægelse, herunder krop, kost og hvile, samt Skolemad. Som led i udmøntningen af disse temaer har Randlev Skole deltaget i Fødevareministeriets projekt Skolefrugt, hvor eleverne tilbydes gratis frugt i et såkaldt frugtkvarter. Desuden har skolens 6. klasse i en periode dagligt solgt sund mad fra en skolebod. Skoleboden blev startet på initiativ fra 6. klasses elever og deres forældre, og maden blev udvalgt i samarbejde med skolens sundhedsplejerske, således at den skulle kunne supplere den medbragte madpakke. Der blev bl.a. solgt dagens frugt, dagens grønt og dagens brød. 3
Endelig har Randlev Skole allerede i 2007 foretaget en undersøgelse blandt elevernes forældre, om hvorvidt de ville være interesserede i en madordning. Undersøgelsen viste, at mere end 85 % af forældrene støttede idéen om en forældrebetalt madordning. Formål med forsøget Som beskrivelsen af baggrunden for forsøget med skolemad viser, har der i Odder Kommune såvel som i Randlev Skole været stort fokus på sund mad og måltider, hvilket har givet gode forudsætninger for forsøget. Forsøget blev derfor iværksat med følgende beskrevne formål: At få erfaringer med et ernæringsrigtigt mad-koncept, herunder erfaringer med produktion og distribution af mad, emballage, beregning af omkostninger mv. samt at dokumentere effekter af skolemad. At fremme børns sundhed og trivsel gennem et fælles ernæringsrigtigt frokostmåltid. At eleverne bliver bevidste om sund kost. 4
3. Beskrivelse af projektet Projektorganisation Forsøget blev forberedt og gennemført i et samarbejde mellem den kommunale forvaltning, Randlev Skole, og Det Danske Madhus Odder (DDM). Projektets styregruppe bestod af skoleleder Ryan Moric, skolebestyrelsesformand Jan Gade, køkkenchef ved DDM Mette Lei, sundhedsplejerske Helle Houlberg, sundhedskoordinator Malene Herbsleb samt udviklingskonsulent Krista Kajberg. Forsøget blev støttet af Fødevarestyrelsen, som bevilligede 16 kr. pr. elev pr. dag, således at maden blev gratis for eleverne i forsøgsperioden. Projektets forløb Indledningsvist blev der fastlagt den følgende projektplan. Idéudvikling og fastlæggelse af koncept - uge 4-13 Fastlægge mål, herunder SMARTE mål 1 Udvikle menukoncept, bl.a. næringsindhold, portionsstørrelser, mv. Afklare forhold vedr. transport, administration, emballage og rengøring Afklare hvor maden skal indtages samt lærernes deltagelse Udarbejde detaljeret tidsplan og budget Detailplanlægning - uge 14-25 Opskriftudvikling Prøvesmagning for elevrådet Planlægge elevaktiviteter på skolen i de 40 dage Planlægge evalueringsaktiviteter Indretning af kantine Implementering - uge 34-41 Afvikling af de 40 dage, herunder elevaktiviteter og pressehåndtering Evalueringsperiode - uge 43-45 Interview af elever v/ sundhedsplejerske Evalueringsmøde med styregruppen Konkret blev der afholdt 3 møder i styregruppen. 10 sunde madpakker udviklet Der blev i styregruppen brugt kræfter på at udvikle 10 forskellige madpakker. Madpakkerne skulle opfylde de officielle gældende næringsmæssige krav (de 8 kostråd og De Nordiske Næringsstof-anbefalinger) og det var derfor et krav fra styregruppen, at maden skulle være næringsberegnet. Samtidig skulle maden finansieres indenfor rammerne af de tildelte midler fra Fødevarestyrelsen. 1 SMARTE mål: Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsbestemte, Evaluerbare mål. 5
Herunder ses et eksempel på én af de 10 madpakker: Indhold i madpakke 2: Produkt Gram Metode 3/2 rugbrød 150 Ligges i bakken Frikadelle 25 Ligges i bakken Gulerod 50 Ligges i bakken Skive melon 30 Skæres i båd Ostestang 30+ 30 Skæres i bjælke Leverpostej 15 Pris for madpakke 2: Enhed Pris i kr. Råvarer 6,11 Bakke med 1 rum 0,90 Pris Film 0,30 Etiket 0,20 Løn pr. enhed 6,67 Pris i alt: 14,18 Næringsberegning for madpakke 2: Energi: 2331 kj Fedt: 24 Kulhydrat: 59 Protein: 16 Madpakkerne blev prøvesmagt af skolens Elevråd, som gav rigtig god kritik af det, de smagte. Dette blev samtidig brugt som anledning til at formidle nyheden om forsøget, da pressen var inviteret til prøvesmagningen. I løbet af de 40 dages forsøg blev de 10 madpakker serveret i en rulleproces, således at hver madpakke blev serveret fire gange. Indretning af cafémiljø på skolen Der blev i forberedelsesfasen arbejdet med at udvikle rammerne for måltidet. Konkret blev der indrettet et cafémiljø i skolens forhal, hvor eleverne kunne spise ved små caféborde. Da cafémiljøet ikke kunne rumme alle skolens elever samtidigt, blev skolens klasser opdelt i to hold, der spiste på skift: de mindste elever (1.-3. klassetrin) og de største elever (4.-6. klassetrin) 2. Der blev derfor også ændret på skolens ringetider, således at der blev 15 minutters spisepause i caféen til hvert hold og derefter almindelig pause. Buffet-løsning også afprøvet De første 7 uger af forsøget blev maden - som oprindeligt planlagt af styregruppen - serveret som madpakker pakket i engangsemballage til den enkelte. I den sidste uge blev maden i stedet serveret som buffet, for også at opnå erfaringer hermed og kunne sammenligne de to løsninger. Evaluering af forsøget Daglig smiley -undersøgelse 2 Skolens 0. klasse spiste i eget klasseværelse. 6
Forsøget blev evalueret på flere måder. Først og fremmest var der en undersøgelse af elevernes tilfredshed med hver enkelt madpakke. Umiddelbart efter hver frokost viste skolelederen eleverne tre forskellige skilte med smileys. Eleverne skulle så ved håndsoprækning tilkendegive, om de var glade for dagens madpakke (grøn smiley), hverken-eller (gul smiley), eller ikke kunne lide madpakken (rød smiley). Resultatet blev herefter noteret. Det var en fordel, at det var simpelt for børnene at forstå de forskellige smileys, og at evalueringen foregik umiddelbart efter frokosten, hvor eleverne stadig kunne huske madpakken. Dog kan nogle børn have været påvirket af andre børns holdninger. Struktureret interviewundersøgelse For det andet gennemførte skolens sundhedsplejerske to uger efter forsøgets afslutning gennemført struktureret interview med 21 frivillige elever, fordelt på hvert klassetrin. Interviewene fulgte en på forhånd defineret spørgeguide. Fordelen ved interview frem for en spørgeskemaundersøgelse var, at man også kunne afdække de mindste elevers holdninger og viden. Omvendt indebærer interviewformen, at nogle børn vil tendere at svare, hvad de forventer, intervieweren vil høre. Desuden har intervieweren i visse tilfælde måttet tolke på elevernes svar for at få svarene til at passe ind i spørgeskemaets svarkategorier. Evalueringsmøder Endelig afholdt styregruppen blev der efter forsøgets afslutning afholdt et evalueringsmøde, hvor skolelederen fortalte om hans og personalets oplevelse af forsøget. Der blev desuden indhentet erfaringer fra leverandøren. 7
4. Resultater af evalueringen Middel tilfredshed med maden Evalueringen viser, at skoleelevernes tilfredshed med maden har været middel. Samlet set har eleverne tilkendegivet, at 28,8 % af madpakkerne var gode, 36,4 % var middel og 34,8 % mindre gode. Der var enkelte elever, som udgik af forsøget for i stedet at få madpakker med hjemmefra, fordi de ikke kunne lide maden. Det blev observeret, at mange elever byttede mad, hvilket blev underbygget af interviewene, hvor 33 % af de adspurgte piger og 44 % af de adspurgte drenge siger, at de byttede dele af deres madpakke med andre elever. Stort spild af mad Evalueringen viser samtidig, at kun ca. hver 10. elev spiste hele madpakken. Der var derfor hver dag et stort spild af mad, som skulle smides ud. Det gjorde sig gældende både ved madpakke- og buffetløsningen, dog mest udtalt med madpakkeløsningen. Da madpakkerne var mængdemæssigt nøje sammensat i overensstemmelse med de nationale anbefalinger, var dette overraskende. 3 Der skal være tid og ro til at spise Rammerne for måltidet kan have betydning for, at der ikke blev spist de forventede mængder. For eksempel kunne det tænkes, at elevernes frokostpause lå for tidligt på formiddagen, eller at pausen var for kort til, at børnene kan nå at spise maden. Kun hver tredje af de adspurgte elever mener, at de havde tid nok til at spise, mens næsten halvdelen svarede, at de ikke havde tid nok, jf. figur 1. For kort frokostpause kan således have været medvirkende til, at eleverne ikke spiste de anbefalede mængder. Desuden har også lærerne ønsket ekstra tid til frokostpausen, så der er bedre tid til oprydning og klargøring til næste spise-hold. Figur 1: Havde du tid nok til at spise madpakken? Der blev til forsøget indrettet et cafemiljø i skolens rummelige forhal. Formålet var at skabe gode rammer for måltidet. Idéen var god, men lokalet havde højt til loftet og hårdt gulv og viste sig derfor ikke velegnet på grund af dårlig akustik og temperaturregulering. 3 Dog skal der gøres opmærksom på, at elevers fravær ikke var fraregnet de daglige portioner. 8
Buffetløsningen som serveringsmåde foretrækkes Eleverne tilkendegav, at de var mest tilfredse med maden i den uge, hvor maden blev serveret som buffet. Dette var også skolelederens og personalets opfattelse. Det er således erfaringen, at måden hvorpå maden serveres har stor betydning for, i hvor høj grad eleverne synes om maden. F.eks. foretrækker mange af de yngste elever, at de selv har mulighed for at sammensætte salater, herunder om der skal dressing på eller ej. Det er ligeledes en erfaring, at eleverne ikke brød sig om mad der kom lige fra køleskabet. Eleverne foretrak, at rugbrød havde stuetemperatur, og at dele af maden var lun, f.eks. frikadeller. Det er vurderingen, at både oplevelsen af valgfrihed og sanseoplevelsen har betydning for tilfredshed med måltidet og dermed mængden af mad, der indtages. Det er dog også erfaringen, at en buffet-løsning er mere ressourcekrævende for personalet, som skal bruge tid på at anrette og evt. lune noget af maden. Desuden kræver en buffetløsning, at skolen har de fysiske rammer til at indrette buffetområde. Endelig vil det i en forældrebetalt buffet være vanskeligt for personalet at administrere, hvilke elever der er tilmeldt ordningen. De enkelte madpakkers popularitet Der er forskel på, hvilke madpakker eleverne synes om, og hvilke de ikke bryder sig om. Der er to topscorere, som bliver betegnet som gode af 39 % af eleverne: Madpakke 7 (Fiskefrikadelle på rugbrød) og Madpakke 8 (Pastasalat med skinke). De to mindst populære madpakker er Madpakke nr. 3 (Wrap) og Madpakke nr. 4 (Tunsalat), hvor næsten hver anden elev har tilkendegivet, at de ikke kunne lide maden. Desuden var der kun 10 %, der syntes, at Madpakke 5 (Grøn æggesalat) var god. I figur 2 nedenfor er vist elevernes tilkendegivelser af tilfredshed i forhold til hver enkelt af de 10 madpakker. Figur 2: Tilfredshed med madpakkerne smiley-undersøgelse 60 50 40 30 20 God Middel Mindre god 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Samlet Hvis man sammenligner resultaterne fra smiley-undersøgelsen med resultaterne af interviewundersøgelsen, er der ikke helt overensstemmelse. Det skyldes formodentlig, at det kun er et lille udvalg af elever, der er blevet interviewet. Overordnet er der dog en 9
sammenhæng. Madpakke 3 og 4 er således de to madpakker med flest røde smileys og desuden er madpakke 5 den madpakke med færrest grønne smileys. Dette stemmer overens med resultaterne i interviewene, da madpakke 3 som den eneste madpakke ikke blev angivet som den bedste madpakke af nogen af de 21 elever, og at madpakke 4 og 5 som de eneste madpakker kun fik én stemme hver. Personalet oplevede, at der er forskel på hvad yngste og ældste elever syntes om. Dette kan ikke umiddelbart dokumenteres ud fra undersøgelsen. Evalueringen viser, at der i nogle tilfælde er forskel på, hvordan de enkelte klassetrin modtager madpakkerne. F.eks. får Madpakke 7 (Fiskefrikadelle på rugbrød) god kritik af de yngste og de ældste, mens 4. klasse ikke bryder sig om denne madpakke. Emballage har også betydning Evalueringen viser, at detaljer som emballering af maden, også har en betydning for måltidet. Flere børn klagede således over den lyd, der blev afgivet, når mange samtidigt afrev den plastfolie, der udgjorde låget på madpakken. Det blev beskrevet som, når en negl trækkes ned af en tavle. Mange elever spiser nu noget de ikke spiste før Interviewundersøgelsen viser, at eleverne generelt har en forholdsvis bred viden omkring kost og kostens betydning. Dette kan muligvis tilskrives, at skolen gennem en periode har været meget optaget af kost og motions betydning for børns trivsel. Det kan dog også være et tegn på, at børn generelt er relativt velinformerede om sund kost gennem information fra forældre, sundhedsplejen, tandplejen, lærere, fjernsynsudsendelser, internettet mv. Madpakkerne blev sammensat således, at der både skulle være noget kendt og noget ukendt, for også at udfordre børnenes smag. 67 % af de adspurgte elever tilkendegiver, at de efter forsøget spiser mad, som de ikke spiste inden forsøget gik i gang. Dette interessante resultat tyder på, at børn hurtigt kan vænne sig til nye madvaner, hvis de præsenteres for ny mad flere gange. Figur 3: Elever der i dag kan lide mad, som de ikke spiste inden forsøget 10
5. Madordning på vej til alle børn i Odder Kommune Forsøget med gratis skolemad i Randlev Skole har givet skolen og Odder Kommune en række erfaringer med skolemadsordninger. Erfaringerne har allerede været i spil, da der kort tid efter forsøgets afslutning i uge 41 er blevet arbejdet med at etablere en frivillig forældrefinansieret madordning for alle kommunens skoler. Dette sker sideløbende med at der indføres frokostordninger i kommunens daginstitutioner. Denne opgave er netop blevet sendt i udbud til en privat leverandør, med frist for tilbud den 24. februar. 11