K I R O P R A K T O R E N

Relaterede dokumenter
KIRO PRAKTIK. i kommunen

NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET

Jf lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken

Handlingsplan. Fokusgruppe for kiropraktisk håndtering af børn og unge

KIROPRAKTORERNE I SPIL. Dansk Kiropraktor Forening. Dansk Kiropraktor Forening

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Praksisplan på kiropraktorområdet

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Ø-posten, december 2014

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

28. januar 2019 BORGERINDDRAGELSE I FORSKNING 2.0

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Mødeform: Nævnssekretær: Referent: Deltagere, Akkrediteringsnævnet: Deltagere, IKAS: Afbud: Fysisk møde Aarhus

Se dette nyhedsbrev i en browser

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Rygraden. i det danske samfund

Nye kurser for fysioterapeuter

Patientens vej i Rygcenter Syddanmark. Sygehus Lillebælt

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Program Træning af hjertepatienter

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

human first Indsatsområder

K I R O P R A K T O R E N

Kiropraktikkens historie i Danmark

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

ApS. På de følgende sider gengives borgmester

Psykiatrisk Dialogforum

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

SIP - Baggrund og formål

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Referat fra bestyrelsesmøde torsdag den 22. januar 2009 i Domus Medica

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Januar Kære medlem. Hjemmesiden

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Fysisk aktivitet og træning som behandling ONSDAG DEN 28. NOVEMBER 2012

Systematisk hjerterehabilitering

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

USPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Metoder til evaluering og dokumentation

Velkommen til Plenum 1. Fremtidens muskuloskeletale dagsorden den nye virkelighed

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde

Årsrapport 2018 GLA:D Ryg

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

12. april kl /delt oplæg med Region Syddanmark

APR KIROPRAKTOREN. Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening. Kiropraktorer giver aktiv rygbehandling NIKKB NYT Tom Bendix takker af

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret

Lillebælt-Fyn. Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 2 OG 3

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Slå et slag for hjertet!

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

PATIENTUDVALGET SAMMENHÆNG I PATI- ENTFORLØBET Onsdag den 7. november Kl til på Kings Fund, Maynard 3, Cavendish Square, London

KIROPRAKTOREN. TEMA Opgave- og strukturreform KL forventer stigning i antallet af genoptræningsplaner Første kredsforening på danmarkskortet AUG

Aktiv anvendelse af PRO data ved udredning af patienter med lænderygsmerter

SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

K I R O P R A K T O R E N

Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon:

Betydningen af relationer og relationsopbygning mellem patienter/borgere og sundhedsprofessionelle.

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Lymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014

Nyt sundhedshus i Rudkøbing nye faglige muligheder

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

RESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI?

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Transkript:

9 NOV 2006 K I R O P R A K T O R E N T i d s s k r i f t f o r m e d l e m m e r a f D a n s k K i r o p r a k t o r F o r e n i n g NIKKB NYT Ny viden essentiel for sundhedsområdet Forskningstemadag blev et tilløbsstykke

2 K I R O P R A K T O R E N 9 / 0 6

K I R O P R A K T O R E N 9 / 0 6 3 I N D H O L D B E S T Y R E L S E N S L E D E R Ny viden essentiel for sundhedsområdet...4 Fuld damp på kiropraktorkredsforeningerne...6 NIKKB NYT...7 - NIKKB er flyttet!...7 - Forskere fra NIKKB på besøg på Palmer College of Chiropractic og til konference i Chicago...8 - Kiropraktisk kuriositet...10 - NIKKB Kalender...10 Forskningstemadag blev et tilløbsstykke...12 Lettere at finde Sundhedsstyrelsens udgivelser...15 Den 1. januar 2007 er en skelsættende dato med nye regioner og nye kommuner og hertil en række nye opgaver og opgavefordelinger. Ingen regner med, at alting inden for disse nye strukturelle rammer vil være faldet på plads nytårsdag 2007. Det må derfor forventes, at der på flere områder vil gå en rum tid, inden strukturen er på plads, og indholdet af opgaverne og opgavefordelingen er afklaret. DKFs egen regionale organisering er også ændret. De hidtidige amtsforeninger er nedlagt, og der er i stedet etableret en kiropraktorkredsforening i hver af de fem nye regioner. Det er et stort arbejde at ændre organisationsstruktur, selv i så lille en organisation som DKF. Tilpasningen af kiropraktorernes organisering til de kommende regioner har krævet meget arbejde og vil fortsat kræve meget arbejde. Resultaterne af arbejdet kan allerede nu anes i de mange spændende ideer og overvejelser om styrkelse af arbejdet i den regionale organisering, som ser dagens lys rundt i kiropraktorkredsforeningerne. Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN 1395-8496 Vendersgade 6, 2.tv., postboks 2002, 1011 København K Telefon 3393 0400 Fax 3393 0489 E-post: dkf@kiropraktor-foreningen.dk www.kiropraktor-foreningen.dk Bestyrelse Peter Kryger-Baggesen (formand) Telefon 4637 1860 E-post: peter@kirosk.dk Hanne Nøddeskou-Fink (næstformand) Kent Højer Kristensen (kasserer) Teddy Fohlmann Alice Kongsted Jakob van Dijk Line Press Sørensen Anders Udsen Broegaard (kasserer-suppleant) Dansk Kiropraktor Råd Nis Alnor (rådsformand) Telefon 2992 0257 E-post: nisalnor@post11.tele.dk Sekretariatet Telefontid mandag til torsdag 10-16 Direktør Ole Rasmussen E-post: or@kiropraktor-foreningen.dk Elisabeth Holst (konsulent) E-post: eh@kiropraktor-foreningen.dk Nina Pedersen (konsulent) E-post: np@kiropraktor-foreningen.dk Susanne Bennick (konsulent) E-post: sb@kiropraktor-foreningen.dk Jette Østergaard (sekretær) E-post: joe@kiropraktor-foreningen.dk Diana Ziwes (sekretær) E-post: dz@kiropraktor-foreningen.dk Redaktion Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Deadline: KIROPRAKTOREN nr. 10 udkommer i uge 49. Deadline for annoncer: 14. november 2006erne har Abonnement: Et års abonnement på KIROPRAKTOREN koster 480 kr. incl. moms. Grafisk tilrettelæggelse og ekspedition af annoncer Folkmann Design A/S Strandvejen 100, 2900 Hellerup Telefon 3964 5712, fax 3990 5707 E-post: folkmann@folkmann-design.dk Forsidefoto: Geir Haukursson Det kræver flere ressourcer, både basalt, økonomisk og gennem medlemmernes aktive engagement og deltagelse i foreningsarbejdet at få de mange ideer og initiativer iværksat. Men da det er et særkende for kiropraktorerne, at der er et stort sammenhold og et stærkt fagligt engagement, bør alle forudsætninger for gode regionale resultater være til stede. Sammenhold og fagligt engagement bliver ikke mindre nødvendigt i fremtiden, hvor kiropraktorerne dels står over for de store udfordringer, der ligger i en tilpasning til de ændrede vilkår, dels har en ambition om at præge udviklingen og få underbygget kiropraktorernes position som specialister i bevægeapparatssygdomme. Ingen tvivl skal stå tilbage om, at behovet for kiropraktorernes kerneområde - specialister i bevægeapparatssygdomme - i fremtiden vil stige, og at kiropraktorerne er parate og har den nødvendige faglige kompetence. Bestyrelsen i Dansk Kiropraktor Forening

4 K I R O P R A K T O R E N 9 / 0 6 Ny viden essentiel for sundhedsområdet Af fuldmægtig Marie Louise Bloch Poulsen-Hansen, Sygesikringens Forhandlingsudvalg og journalist Nina Pedersen, Dansk Kiropraktor Forening Kiropraktorer kan bidrage betydeligt til et sundhedsvæsen, der i stadig højere grad er baseret på konkrete forskningsresultater. Sådan lød den klare melding fra Bent Hansen, formand for Danske Regioner, på forskningstemadagen 19. september 2006. Foto: Danske Regioner Kravet om viden og dokumentation slår i stigende grad igennem i alle sektorer, men måske især på sundhedsområdet, som står over for alvorlige udfordringer lige nu. Derfor var der også stor ros at hente hos formand for Danske Regioner, formand for amtsrådsforeningens sundhedsudvalg og amtsborgmester i Viborg, Bent Hansen, for det forskningsmiljø, der er bygget op på kiropraktorområdet: - Kiropraktorerne har måske netop på grund af deres lange vej til anerkendelse i Danmark opbygget en stærk forskningsfaglig tradition. Denne faste forankring i forskning, mener jeg, har givet kiropraktorerne nogle særlige kompetencer inden for evidensbaseret praksis. Ryglidelser koster hvert år samfundet et tocifret milliardbeløb, og der var ingen tvivl at spore hos Bent Hansen om, at kiropraktorer og forskning i bevægeapparatet allerede spiller en vigtig rolle i sundhedsvæsenet. Og også vil gøre det i fremtiden. Tankevækkende tal I dag kender kiropraktorer diagnosen på omkring 20 procent af patienterne, mens man for ca. 80 procent af patienterne ikke kender den helt præcise årsag til smerterne. Med den konstatering lægger kiropraktorerne sig, ifølge Bent Hansen, tæt op af sundhedsprofessionelle i resten af sundhedsvæsenet. Kiropraktik påstår ikke at have svarene på alt. Men tallene taler deres tydelige sprog: - Forskning er utrolig vigtigt på sundhedsområdet. Vi har simpelthen behov for mere viden, så vi kan behandle den enkelte patient for de rigtige ting på den helt rigtige måde, slog Bent Hansen fast. Flere ældre kronikere Den generelle samfundsudvikling peger i retning af flere ældre og færre unge. Det medfører et stort ressourcemæssigt pres på sundhedsvæsenet. Flere får kroniske lidelser såsom lidelser i bevægeapparatet, og særligt ældre patienter har flere lidelser på samme tid. Desværre betyder udviklingen også, at sundhedsvæsenet oplever lægemangel, og det betyder et øget behov for effektivitet og ressourcestyring: - De ældre med kroniske lidelser er ikke dem, der trækker overskrifter i aviserne, men det er dem, vi bruger mange ressourcer på i sundhedsvæsenet, fortalte Bent Hansen, og tilføjede: - Kiropraktorer skal være en integreret del af sundhedsvæsenet og være med til at sikre sammenhæng i behandlingen af patienterne. Det er nødvendigt for at leve op til vores ansvar i forhold til de svage, ældre patienter, der ikke er lige så gode til at sige fra, som de aktive patienter. Det er mit ønske, at kiropraktorer inddrages aktivt i de kommende år i indsatsen over for de kronisk syge. Bent Hansen opfordrede derfor til, at kiropraktorers store viden om lidelser i bevægeapparatet og tætte kontakt til patienterne bruges aktivt i behandlingen af kronikere, når regionerne fremover retter fokus mod denne store gruppe af patienter. Kiropraktorer skal være en integreret del af sundhedsvæsenet og være med til at sikre sammenhæng i behandlingen af patienterne, sagde Bent Hansen, formand for Danske Regioner, formand for amtsrådsforeningens sundhedsudvalg og amtsborgmester i Viborg. Ny overenskomst står for døren Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor Forening arbejder i disse dage på at forhandle den nye overenskomst for kiropraktik på plads. Ifølge Bent Hansen, er der behov for at gennemtænke kiropraktorers rolle og indplacering i sundhedsvæsenet. Overenskomstforhandlingerne er oplagte til de første skridt: - Overenskomstforhandlinger om økonomi bør kombineres med faglighed allerede nu. Man kunne overveje at tage fælles kvalitetsstandarder på området, ligesom på diabetesområdet, med i overenskomstforhandlingerne, for det vil understrege, at kiropraktorer er en integreret del af sundhedsvæsenet, sagde Bent Hansen afslutningsvis.

K I R O P R A K T O R E N 9 / 0 6 5

6 K I R O P R A K T O R E N 9 / 0 6 Fuld damp på kiropraktorkredsforeningerne Kiropraktorkredsforeningerne er etableret, der er afholdt stiftende og ordinære generalforsamlinger, igangsat en række regionale initiativer og der diskuteres, hvordan hver enkelt kiropraktorkredsforening kan få indflydelse på den kommende kommunale sundhedsopgave. Det er en glæde at se, at der nu rundt i regionerne arbejdes på højtryk - hvad alle medlemmer ganske givet også har bemærket! Siden 1. oktober 2006 har det været muligt at finde kontaktoplysninger om de enkelte kiropraktorkredsforeninger på www.kiropraktor-foreningen.dk. Der er oprettet en særskilt regionsside til formålet. Dansk Kiropraktor Forening arbejder på en større ændring af den eksisterende hjemmeside, der skal udbygges, blandt andet med henblik på, at kiropraktorkredsforeningerne selv kan trække oplysninger om medlemmerne, uploade referater og eventuelt etablere diskussionsfora. I forbindelse med strukturreformen bliver amterne pr. 1. januar 2007 officielt nedlagt og erstattet af regioner. I kiropraktorsammenhæng betyder det, at amtsforeningerne nedlægges, og at der i stedet etableres kiropraktorkredsforeninger. Som vedtaget på sidste års generalforsamling havde overgangen fra amt til region i Dansk Kiropraktor Foreningregi skæringsdato den 1. oktober 2006. Allerede i månederne op til skæringsdatoen spirede arbejdet i regionerne. Sekretariatet i Dansk Kiropraktor Forening yder bistand til kiropraktorkredsforeningerne, og det bliver spændende at følge de regionale initiativer og samarbejder på tværs af regionerne, som ganske givet vil medvirke til at fremme synliggørelsen af kiropraktik lokalt, regionalt og nationalt. SB

K I R O P R A K T O R E N 9 / 0 6 7 K I R O P R A K T O R E N 9 / 0 6 7 N I K K B N Y T N O R D I S K I N S T I T U T F O R K I R O P R A K T I K O G K L I N I S K B I O M E K A N I K NIKKB ER FLYTTET! - Den 1. oktober 2006 Af Anders Lyck Fogh-Schultz kommunikationsmedarbejder ved NIKKB Efter 15 år på Klosterbakken 20 i Odense midtby er Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik flyttet til nye lokaler i Syddanske Forskerparker, Odense afdeling, tæt ved Campus, Syddansk Universitet. Vores gamle bygning skal rives ned til fordel for moderne boligblokke. NIKKB følger udviklingen og er flyttet tættere på forskningsmiljøet omkring Syddansk Universitet. Dette har bl.a. medført, at vi har fået nyt hovednummer samt nye direkte lokalnumre. Du kan se oversigten over telefonnumre og e-mailadresser bagerst i NIKKB NYT. Flytningen har blandt andet medført, at vores bibliotek er blevet moderniseret, og i vores nye atriumgård har instituttet indrettet en spændende udstilling af historiske og bevaringsværdige kiropraktiske rekvisitter og kuriositeter. Vi har desuden en stor samling af historisk og videnskabelig litteratur. Syddanske Forskerparker er en videnbaseret arbejdsplads, hvor ideer og projekter udvikler sig til levedygtige virksomheder, og hvor forskere afprøver, om deres ideer og projekter er stærke nok til at danne baggrund for en egentlig produktion og dermed etablering af nye virksomheder. Samtidig udlejer Forskerparken erhvervslejemål til bl.a. Fyns Erhvervs Center og NIKKB. Læs mere på: www.syddanskeforskerparker.dk Efteråret på NIKKB byder på kurser i bl.a. pædiatri, idrætspsykologi og inflammatoriske ledsygdomme, og medio december sender vi et nyt spændende kursuskatalog for forårssæsonen 2007. Du finder som altid udførlig information om NIKKB s aktiviteter og kurser på www.nikkb.dk, og du er velkommen til at besøge os i vores nye, moderne og repræsentative lokaler. Har du spørgsmål til vores forskning og øvrige aktiviteter, kan du kontakte os. Ønsker du at tilmelde dig vores e-mail nyhedsservice, kan du sende en mail til: news@nikkb.dk Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Syddanske Forskerparker Odense afdeling Forskerparken 10A DK-5230 Odense M Telefon: (+45) 65 50 45 20 nikkb@nikkb.dk www.nikkb.dk

8 K I R O P R A K T O R E N 9 / 0 6 Studiebesøg og konference: Forskere fra NIKKB på besøg på Palmer College of Chiropractic og til kon Den 14. til den 16. september afholdt Foundation for Chiropractic Education and Research (FCER) konference i Chicago. Mette Jensen Stochkendahl, Henrik Lauridsen og jeg selv benyttede lejligheden til samtidig at besøge forskningsafdelingen på Palmer College of Chiropractic i Davenport, Iowa, som ligger tre timers kørsel fra Chicago. Både besøget på Palmer og deltagelsen i konferencen var en succes. Palmer Center for Chiropractic Research Gennem de seneste 10 år er det lykkedes Palmer College med forskningsleder Bill Meeker i spidsen at rejse et betydeligt beløb til udbyggelse af forskningsafdelingen fra den amerikanske stat. Det har betydet, at man nu råder over en moderne fire etagers bygning, der blandt andet indeholder en forskningsklinik, et biomekanisk laboratorium, en række andre laboratorier samt en operationsstue til mindre dyr. Desuden har man en imponerende infrastruktur til håndtering af data fra de forskellige projekter herunder en fuldtids biostatistiker, som hjælper forskerne i alle stadier af projekterne. Forskningen tager udgangspunkt i den traditionelle Palmer subluxationsmodel, og for os danske forskere er det slående, hvor monofagligt og isoleret miljøet er. Forskerstaben består stort set udelukkende af kiropraktorer og dialogen med andre kliniske faggrupper er stærkt begræn- set. På den anden side er det godt og opmuntrende, at man systematisk tester hypoteser, der relaterer til biomekanik og neurofysiologi. Forskere fra Palmer er da også i de senere år fremkommet med resultater, der har været publiceret i større main stream sundhedsvidenskabelige tidsskrifter. Et godt eksempel er den forskning, som relaterer sig til Cox fleksions-distraktions terapi, som Ram Gudavalli har haft ansvaret for, og som blandt andet er publiceret i European Spine Journal. Ram Gudavalli gæster i øvrigt Danmark i forbindelse med årsmødet i Dansk Kiropraktor Forening, hvor han vil præsentere nogle af sine forskningsresultater. Besøget på Palmer omfattede også en rundvisning på Campus, og jeg selv holdt et timelangt foredrag for forskere, lærere og studerende med titlen Chiropractors can make it in multi-diciplinary research a report from the Danish battlefield. FCER konference 14. til 16. september Under titlen Put Research Into Practice mødtes cirka 200 forskere og klinikere på Sofitel O Hare for at høre inviterede indlæg, frie indlæg og diskussioner. Af speciel dansk interesse var indlægget om de amerikanske Best Practice Guidelines. Initiativet, som ledes af John Triano, er et omfattende arbejde med at udarbejde evidensbaserede retningslinier for god klinisk praksis inden for alle områder af kiropraktorvirksomhed. Selvom arbejdet er stærkt fokuseret på kiropraktorernes indplacering i det amerikanske sundhedssystem, er der gode muligheder for samarbejde på tværs af Atlanterhavet om indhold i delelementer. Specielt i relation til implementeringen af de danske lænderyg retningslinier og i relation til den danske debat om kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis er der gode muligheder for samarbejde. Her befinder Gert Brønfort, der er involveret i alle nævnte projekter, sig i en nøgleposition, og han vil i fremtiden være bindeled mellem initiativerne. Mette Jensen Stochkendahl, Henrik Lauridsen og jeg selv havde til sammen syv indlæg på konferencen. Alle indlæggene blev rigtig godt modtaget, og der blev fra alle sider udtrykt stor begejstring og støtte til den danske forskningsindsats. Tony Rosner, der er direktør for Foundation for Chiropractic Education and Research, regnede ud, at hvis alle amerikanske kiropraktorer bidrog ligeså meget til forskning som deres danske kolleger, ville man pr. år rejse cirka 150 millioner dollars alene i USA. Det uformelle samvær er oftest det vigtigste ved konferencer, og også denne gang blev der udvekslet mange synspunkter og knyttet nye lovende kontakter mellem forskere fra fire kontinenter.

K I R O P R A K T O R E N 9 / 0 6 9 Af Jan Hartvigsen kiropraktor, ph.d., forskningsleder ved NIKKB ference i Chicago Jan Hartvigsen, Mette Jensen Stochkendahl og Henrik Lauridsen foran Palmer Center.

1 0 K I R O P R A K T O R E N 9 / 0 6 Kiropraktisk kuriositet I øvrigt var der blandt kiropraktorerne enighed om ikke at behandle kræft og tuberkulose, mens iskias, lumbago og hovedpine var det, de hyppigst behandlede Saxkøbing Avis, 1939 Kontaktinformation til NIKKB s medarbejdere: Navn Stilling Telefon Mail Pernille Søndergaard Madsen Administrativ leder 6550 4521 ps.madsen@nikkb.dk Jan Hartvigsen Forskningsleder 6550 4522 j.hartvigsen@nikkb.dk Henrik Wulff Christensen Seniorforsker 6550 4523 h.wulff@nikkb.dk Mette Jensen Stochkendahl Forsker, ph.d.-studerende 6550 4524 m.jensen@nikkb.dk Lars Uhrenholt Forsker, ph.d.-studerende lu@retsmedicin.au.dk Gert Brønfort Seniorforsker gbronfort@nwhealth.edu Eva Lysgaard Efteruddannelseschef 6550 4525 e.lysgaard@nikkb.dk Ditte Albrechtslund Sekretær for efteruddannelse og turnus 6550 4526 d.albrechtslund@nikkb.dk Ulla Dinesen Kontorfuldmægtig 6550 4527 u.dinesen@nikkb.dk Jytte Johannesen Sekretær for forskning og røntgen 6550 4528 j.johannesen@nikkb.dk Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationsmedarbejder 6550 4529 af.schultz@nikkb.dk Klaus Knarberg Doktor Røntgenkonsulent 2173 5570 (onsdag) doktor@kiropraktor-herning.dk Ole Hjardemaal Røntgenfysiker 4495 3101 hjardemaal@post.tele.dk Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Syddanske Forskerparker Odense afdeling Forskerparken 10A DK-5230 Odense M Tlf.: 65 50 45 20 Fax: 65 91 73 78 Web: www.nikkb.dk E-mail: nikkb@nikkb.dk Redaktion: Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.): af.schultz@nikkb.dk Pernille Søndergaard Madsen: ps.madsen@nikkb.dk Jan Hartvigsen: j.hartvigsen@nikkb.dk NIKKB Kalender efterår og vinter 2006/2007 November 4. Kursus: idrætspsykologi 18. Kursus: Billeddiagnostik 25. - 26. Kursus: Inflammatoriske ledsygdomme December 1. Bestyrelsesmøde på NIKKB kl. 11.00 2. - 3. Ekstrakursus: Pædiatri NIKKB ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!

K I R O P R A K T O R E N 9 / 0 6 11

12 K I R O P R A K T O R E N 9 / 0 6 Forskningstemadag blev et tilløbsstykke Overraskende mange fra sundhedsområdet ønskede at deltage i forskningstemadagen i september, hvor forskere inden for kiropraktik præsenterede ny viden om årsager til rygproblemer. Så mange, at Kiropraktorfonden til sidst måtte lukke for tilmeldingerne. Den gode patient er den patient, der viser flest indikationer på at kunne få gavn af kiropraktisk behandling. I løbet af projektet stødte hun også på et overraskende resultat, nemlig, at en typisk kvindelig patient på social overførselsindkomst med nakkeproblemer, ikke, som forventet, hørte til blandt de gode patienter. På den baggrund lød hendes opfordring til kiropraktorerne i salen, at der er behov for at indføre nye rutiner i praksis. Trods lammelser af togdriften i hovedstadsområdet på en regnvåd 19. september nåede alle deltagere frem til forskningstemadagen Fra ryg til krop! kiropraktisk forskning betyder målrettet patientbehandling. Og snakken gik livligt i atriumgården i Regionernes Hus, mens kaffen blev skænket, og solen sendte sit opklarende lys gennem glastaget fra en klar, blå himmel. Helt indtil de over 100 fremmødte ikke kunne trække den længere, og med klirrende kopper blev gennet venligt, men bestemt op ad trappen til konferencelokalet. Her bød en veloplagt formand for Kiropraktorfonden, amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen, velkommen til en temadag fyldt med budskaber, opfordringer og nye forskningsresultater: - Forskning giver os en mere nuanceret viden om årsager til rygproblemer og effekt af behandling. Det betyder, at patienter med rygproblemer ikke bare skal behandles som en ensartet gruppe, lød det indledningsvis fra talerstolen. Fokus på uspecifikke lændesmerter I modsætning til Ondt i ryggen, der var temaet på forskningsdagen i 2004, tog dette års tema mere fat og gik i dybden. Kiropraktor og ph.d. Alice Kongsted introducerede forskningsdelen af temadagen, hvor diagnostiske undergrupper dannede rammen om forskningens puslespil. I dag får helt op mod 80 procent af kiropraktorpatienter stillet diagnosen uspe- cifikke lændesmerter. Ifølge Alice Kongsted, ved man ikke helt præcis, hvad der er baggrunden for de uspecifikke lændesmerter, for mange faktorer spiller ind. Det er eksempelvis arv, miljø og psykologiske faktorer. Problemet er, at uspecifikke lændesmerter langt fra er en præcis diagnose, der kan henvise til en bestemt behandlingsform. Og problemstillingen bliver endnu mere kompleks, fordi patienterne reagerer mere eller mindre individuelt på forskellige behandlinger. Det gør det vanskeligt for forskerne at se et klart mønster, forklarede Alice Kongsted tilhørerne. For de resterende 20 procent af kiropraktorpatienterne er diagnoserne kendte i dag. Det gælder primært de diagnostiske undergrupper, der omfatter diskusprolapser og frakturer. Målet for forskerne er derfor at afdække endnu flere af de ukendte undergrupper, for det vil betyde flere præcise diagnoser og mere målrettet behandling af kiropraktorpatienter i fremtiden, fortalte Alice Kongsted. Og så blev brikkerne i dagens puslespil lagt én for én af oplægsholderne. Overraskende resultat skaber behov for nye rutiner Professor Charlotte Leboeuf-Yde, der også er kiropraktor, MPH og ph.d. præsenterede sit projekt, hvor målet var at identificere den gode patient på baggrund af data systematisk indsamlet af kiropraktorer i Sverige, Norge og Finland. Rehabilitering betyder samfundsøkonomiske gevinster En stor gruppe af rygpatienter med mere end fire ugers sygdom er fem år senere fuldstændig udskudt fra arbejdsmarkedet. Kiropraktor og MPH Jørgen Kilsgaard kom godt rundt om et tværfagligt rehabiliteringsprojekt, der tog udgangspunkt i de helbredsmæssige konsekvenser af rygproblemer. Opgaven i projektet gik på at matche patienternes funktionsevne med jobkrav, indtil målet om et job var nået. En tidlig rehabiliteringsindsats er både omkostningseffektiv og skaber større patienttilfredshed. Det er Jørgens Kilsgaards opfattelse, at der ligger en stor udfordring for forskningen i at skabe kobling mellem sundhedssektorforskning og socialsektorforskning. På sigt kan det faktisk betyde en samfundsøkonomisk nettogevinst på 3,5 mia. kr. Træning har effekt ved kroniske smerter Indtil midten af 1980 erne lå rygpatienter stille i en seng, så gik de i gang med at hive jern, og i dag bruger de kæmpemæssige bolde. Kiropraktor og ph.d. Jan Hartvigsen beskrev udviklingen i styrketræning over tid, for de sidste 20 år er styrketræning blevet anbefalet til rygpatienter. Men har styrketræning overhovedet effekt på rygpatienter? Jan Hartvigsen tog udgangspunkt i nye resultater fra det internationalt anerkendte Cochrane forskningssamarbejde. Ifølge resultaterne, har træning ingen ef-

K I R O P R A K T O R E N 9 / 0 6 13 Af journalist Nina Pedersen - Forskere bør gå i dialog med politikere, og lære at svare på, om forskningen kan betale sig samfundsøkonomisk. Mogens Hørder, professor og dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. - Der er sket en betydelig ændring i professionens sygdomsopfattelse. Det erkendes nu utvetydigt, at grundlaget er et naturvidenskabeligt fundament, hvor kiropraktorernes daglige virksomhed må tage afsæt på et evidensbaseret grundlag. Peter Kryger-Baggesen, kiropraktor, formand for Dansk Kiropraktor Forening. - Patienten spørger, får jeg det bedre? Det spørgsmål har forskningen ikke været god nok til at finde svar på, og det må vi hanke op i. Mogens Hørder, professor og dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. - Forskningsomkostninger skal ses som forskningsinvesteringer. Mogens Hørder, professor og dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. - Det er vigtigt, at fremtidens viden i endnu højere grad bliver gjort anvendelig for klinikeren i dagligdagen. Og at der udvikles simple, målbare feed-back instrumenter, som kan være med til at guide og vejlede klinikeren. Peter Kryger-Baggesen, kiropraktor, formand for Dansk Kiropraktor Forening. - Et sammenhængende og patientorienteret sundhedsvæsen er en central dagsorden, men det er også en dagsorden, der er vores. Jane Kraglund, sundhedsdirektør, Region Syddanmark. fekt ved akutte og subakutte smerter. Træning har til gengæld effekt ved kroniske smerter. Jan Hartvigsen kunne dermed konkludere, at der nu også er forskningsmæssigt belæg for, at den aktive behandling er bedre end den passive. Han opfordrede derfor kiropraktorerne til at indgå partnerskab med patienten og tilbyde superviseret træning til kroniske rygpatienter i kombination med anden behandling, eksempelvis medicin og manipulation. Kun kiropraktik virker på nakkehovedpine 95 procent af alle hovedpiner kan inddeles i kun tre undergrupper. Spændingshovedpine står for de 65 procent og dækker over flere undergrupper, migræne udgør 15 procent og nakkehovedpine udgør ligeledes 15 procent. Sidstnævnte påvirker ca. 2,5 procent af befolkningen i den vestlige verden. Professor Niels Grunnet-Nilsson præsenterede tallene, der stammer fra Cochrane forskningssamarbejdet. Det internationale forskningssamarbejde har skabt ny og afgørende viden om hovedpinediagnoser og -behandling, ifølge Niels Grunnet-Nilsson, der også er læge, kiropraktor og ph.d. Han kunne blandt andet konkludere for tilhørerne, at kiropraktisk behandling er den eneste behandling, der har en dokumenteret effekt ved nakkehovedpine. Erfarne kiropraktorer kan identificere brystsmerter Forskning på tværs af faggrænser har vist, at knugende brystsmerter også kaldet angina pectoris ikke behøver at stamme fra hjertet, men i stedet kan komme fra ryggen. Siden 1998 har kiropraktor, læge og ph.d. Henrik Wulff Christensen forsket i brystsmerter. Henrik Wulff Christensen fortalte, at det lykkedes at få etableret et samarbejde med Odense Universitets Hospital, der henviste kroniske hjertepatienter til hans projekt, imens patienterne alligevel gik og ventede på behandling på hospitalet. Det viste sig, at 18 procent af de henviste

14 K I R O P R A K T O R E N 9 / 0 6 Forskningstemadag blev et tilløbsstykke patienter også havde funktionsproblemer i bevægeapparatet. Indtil videre kan projektet konkludere, at patienter med kendt eller formodet angina pectoris muligvis har gavn af manipulationsbehandling, og at en erfaren kiropraktor kan identificere en undergruppe af patienter med brystsmerter. Ny viden om prolapser relevant for patienter Store diskusprolapser er som udgangspunkt meget alvorlige, fordi de giver mange symptomer og smerter, og fordi nerverne kan blive beskadiget. Men der er positivt nyt på vej til patienterne, for forskning viser, at især store prolapser bliver mindre over tid. Det betyder, at disse patienter har større sandsynlighed for at blive raske end patienter med små diskusprolapser. Det opløftende budskab, mener kiropraktor og ph.d.-studerende, Tue Secher Jensen, er der grund til, at kiropraktorerne formidler videre til deres patienter. I samarbejde med fysioterapeut Hanne Albert har Tue Secher Jensen gennemført et projekt med 154 patienter. Forskerne undersøgte det naturlige forløb i prolapsernes udvikling og fandt, at efter 14 måneder var 50 procent af prolapserne blevet mindre. MR-scanningerne viste, at det især var de store prolapser, der svandt ind. forskningsmiljøer, som han beskrev som en sart vækstplante. Forskningen kan ødelægges på meget kort tid. Men én ting er sikkert. Det tager fem til ti år at bygge et forskningsmiljø op igen, lød hans budskab til deltagerne i arrangementet. Brikkerne i forskningens puslespil blev vendt og drejet, og mange nye kom til. Men forskningstemadagen bar også præg af, at jo flere brikker, der falder på plads, desto større bliver puslespillet. Dagens engagerede forskere producerer ikke kun nye resultater, de afdækker hele tiden nye områder, hvor der er behov for meget mere viden. Det er en vigtig erkendelse i en tid, der som aldrig før fokuserer på forskning og evidensbaseret praksis på kiropraktorområdet. FAKTA Fonden fremmer forskning Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse også kaldet Kiropraktorfonden blev stiftet i 1990 af Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor Forening. Siden har fonden uddelt ca. 24 mio. kroner til forskning, uddannelse og kvalitetsudvikling på kiropraktorområdet. Hvert år uddeler fonden ca. 1,5 mio. kroner til forskningsprojekter og kvalitetsudvikling. Desuden sikrer fonden det nødvendige økonomiske grundlag for NIKKB og finansierer et forskningsprofessorat ved Syddansk Universitet. Se mere på: www.kiropraktor-foreningen.dk eller www.regioner.dk for mere information. Forskningsmiljøer skal passes og plejes Som afrunding på dagens forskningstema talte professor og leder af Rygcenter Fyn, Claus Manniche, om forskningens mange udfordringer. I dag stilles der langt større krav til forskningsmiljøet end tidligere. Udviklingen peger i retning af stadigt større og mere tværfaglige forskningsteams. Måske især tværfagligheden bidrager til, at forskningen på rygområdet er i stand til at skabe nye resultater, der fører til målrettet patientbehandling, forklarede han. Claus Manniche fremhævede også vigtigheden af at værne om de velfungerende

K I R O P R A K T O R E N 9 / 0 6 15 Lettere at finde Sundhedsstyrelsens udgivelser Sundhedsstyrelsen lancerer en ny brugervenlig database over udgivelser, Udgivelsesdatabasen. Databasen gør søgningerne mere effektive og kan give et overblik over udgivelser til brug for planlægning og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsens udgivelsesdatabase er blevet udbygget og tilbyder nu et mere fuldstændigt overblik over faglige udmeldinger. Der er to målsætninger for Udgivelsesdatabasen. For det første skal den rumme en ensartet, fælles klassificering af de forskellige faglige udmeldinger og gøre mulighederne for søgninger mere enkle og effektive. Hensigten er, at udmeldingerne skal være tilgængelige elektronisk både internt i Sundhedsstyrelsen og eksternt. Det andet mål er, at Sundhedsstyrelsen ønsker, at gruppering og formidling af de Forebyggelse og behandling af slidgigt - nye perspektiver Bevægeapparatets Årti 2000-2010 afholder efterårsmøde om artrose Tid og sted: Sygeplejerskeskolens Auditorium, Bispebjerg Hospital. Torsdag den 16. november 2006. Tilmelding: Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig og skal ske senest den 8. november 2006 til Vibeke Laumann på vl@fysio.dk Se hele programmet på www.kiropraktor-foreningen.dk faglige udmeldinger skal forbedre grundlaget for planlægning og kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenet. Et første skridt i den retning er en ensartet inddeling af styrelsens faglige udmeldinger - en taksonomi. En sådan taksonomi er nu udarbejdet. Sundhedsstyrelsens bibliotek har stået for processen med at revidere og udvikle Udgivelsesdatabasen og koordinere klassifikationen af alle styrelsens faglige udmeldinger. Biblioteket vil stå for den fortsatte koordineringen af databasen. Der er nedsat en Rådgivende gruppe i Sundhedsstyrelsen, som fortsat skal følge udviklingen af de faglige udmeldinger og tage sig af de mere principielle problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med klassificeringen og taksonomiens kategorier. Kilde: Sundhedsstyrelsen Assistent/turnusassistent søges til stor tværfaglig klinik i Næstved Vi søger en assistent/turnusassistent hurtigst muligt, til at overtage en fuld praksis. Vi er kiropraktorer, fysioterapeuter, massør, zoneterapeut og akupunktør. Vi har i Næstved 2 klinikker -1 i centrum, som er en gammel veletableret klinik og 1 i Næstved Storcenter, som vi åbnede i november sidste år. Vi har i begge klinikker - ud over behandlingslokaler - udbygget med træningsfaciliteter. Klinikken har igennem de sidste par år gennemgået en rivende udvikling, og vi ser fortsat masser af muligheder for yderligere udvikling. Har du energi og lyst til en være en del af vores behandlerteam, er der rigtig gode muligheder for dig her i klinikken. Du er meget velkommen til at komme forbi og følge os i klinikken. Ser frem til at høre fra dig. Kontakt: Frank Føns Jernbanegade 17, 4700 Næstved Tlf: 55730009/55727175 ff@sundheds-klinikken.dk www.sundheds-klinikken.dk MARKEDSPLADSEN Barselsvikar søges til klinik på Fyn I perioden fra 1/12-06 til 1/6-07, evt. mulighed for efterfølgende assistentstilling. Ansøgere med erfaring eller interesse for behandling af gravide, babyer og børn samt kraniel kiropraktik, vil blive foretrukket. Ring eller mail: Anne Merete Hvenegaard Lassen Kiropraktorklinikken Selleberg Tlf. 65952010 Tlf. 65951128 kiro@selleberg.dk www.selleberg.dk For den rette turnusassistent er der nu mulighed for ansættelse i nybygget, moderne klinik med eget røntgenanlæg, beliggende i Vejen. Ansættelse fra 1. februar eller snarest derefter. Klinikken har i dag 2 kiropraktorer og 1 massør. Jeg lægger vægt på tværfaglighed, engagement i faget samt efteruddannelse. Henvendelse: Stine Ørskov Olsen Kiropraktisk Klinik Vejen, Ådalen 15, 6600 Vejen Tlf. 7536 4044 Turnusassistent søges Turnusassistent søges pr. 1. marts 2007 til klinikkerne Amagerbrogade og Højbroplads. Vi er 4 kiropraktorer, 1 akupunktør, 1 massageterapeut samt 1 diætist. Derudover tilbyder klinikkerne stabiliserende træning samt har samarbejde med fitnesscenter. Henvendelse: Hans Østergaard, Amagerbrogade 96, 2300 København S Tlf. 3255 1311 www.kirop.dk Ultralydsskanner Accuson 128 med dobler, power dobler, 10 MHZ 38 mm lineær transducer og video båndoptager. Accuson er i dag et Siemens produkt. Henvendelse: René Lindstrøm Tlf. 9824 4085