Tingbjerg og Utterslevhuse - en bydel i udvikling

Tingbjerg og Utterslevhuse - en bydel i udvikling

2 2

Tingbjerg og Utterslevhuse - en bydel i udvikling

Indhold Forord...5 Mange aktører - en vision...8 Arkitekturen...18 Modernisering og nye boligtyper - Arkaderne og Højhuset...26 Ny affaldshåndtering - Kvartermiljøstation og multiskure... 36 Grønne rum mellem husene - 24 haverum...39 Ruten, veje og pladser - Ophold, aktivitet og trafiksikkerhed... 46 Lys i Tingbjerg - Belysning...51 Velkommen til Tingbjerg og Utterslevhuse...55 En mangfoldig bydel: Gennemgående tekst i publikationen Udgivet af boligselskaberne SAB og FSB med støtte fra Realdania. Juni 2009 Tekst: WITRAZ arkitekter + landskab i samarbejde med GHB Landskabsarkitekter a/s, Tegnestuen Bornebusch a/s, FSB, KAB og Kuben Byfornyelse Danmark Anmeldelser Lars Gemzøe og Niels Hesse samt Tingbjergs beboere Fotos: Luftfotos: Croma Media Øvrige fotos leveret af Karen Z. Steen, Gøsta Knudsen og Thomas B. Steen samt Områdesekretariatet i Tingbjerg, Arkitektfirmaet MW A/S, GHB Landskabsarkitekter a/s, Tegnestuen Bornebusch a/s, WITRAZ arkitekter + landskab, FSB og KAB Layout: KAB Tryk: CJGrafik ApS Oplag: 4.000 eks. 4

Forord Vi kan her i sommeren 2009 fejre afslutningen på en omfattende renovering og udvikling af Tingbjerg og Utterslevhuse. En renovering som bevarer og fremtidssikrer Ting bjerg og Utterslevhuse som en grøn og familievenlig bydel i København. En arkitektonisk perle, som nuværende beboere har været med til at udvikle til et bedre sted at bo, og som forhåbentlig mange forskellige mennesker gennem de næste år flytter til, fordi den rummer varierede og tidssvarende boliger, frodige haver mellem husene og alsidige tilbud. En bolig i Tingbjerg og Utterslevhuse er ikke en bolig hvor som helst, men en bolig i en bydel som på en og samme tid er i rivende udvikling og som bærer sin sjæl og historie med sig. Tingbjerg og Utterslevhuse kan noget særligt og har fornyet sig med afsæt i en stærk lokal identitet. En lang tradition for at organisere sig er videreført i en omfattende beboerinvolvering gennem hele renoveringsprocessen, og udviklingen af området er sket med udgangspunkt i Tingbjergs oprindelige arkitektur og grundlæggende idé om at skabe en bydel, hvor mennesker i alle aldre kan bo, leve og trives sammen. Men udviklingen stopper ikke her. I de kommende år fortsætter processen med at udvikle Tingbjerg og Utterslevhuse mod den omliggende by samt synliggøre bydelens mange kvaliteter i tæt dialog med bydelens beboere. Men allerede nu er vi nået langt. Så tillykke til Tingbjerg og Utterslevhuse med - de nye fleksible gennemlyste familieboliger. Boliger med god tilgængelighed og høj bokvalitet, inddækkede altaner med solstrejf og udsigt - varierede haverum med løgplæner, klatre net og picnictæpper og smukt formede pladser til eftertænksomhed, møde og ophold - gennemført belysning af gader, pladser og indgangspartier - en varieret og fremtidssikker beplantning, som medvirker til trygge og oplevelsesrige vejforløb - at der er skabt et fundament for lokal bæredygtighed både socialt og miljømæssigt Ritta Fischer Jensen Formand Samvirkende Boligselskaber Birthe Qasem Formand FSBbolig 5

Tingbjerg er eksemplet på et vellykket samarbejde mellem arkitekt og havearkitekt. Husene respekterer plantningerne og omvendt. Sådan skrev tidsskriftet Arkitekten i 1958 og fremhævede ligeledes bydelen for dens høje brugsværdi og mange oplevelsesmuligheder. Fornyelse af udearealerne har videreført det oprindelige vellykkede samarbejde mellem arkitekt og landskabsarkitekt. Som det fremgår af dette oversigtskort, er der gennemført en omfattende udvikling overalt i Tingbjerg. Kig med indenfor i bydelen, når de mange gennemførte projekter og hele renoveringsprocessen beskrives på de følgende sider. 6

Tingbjerg er et godt eksempel på dansk modernisme. Her finder vi ikke spektakulære eller højtråbende bygningsudtryk, men en nærmest beskeden og alligevel solid arkitektonisk tradition, der holder vand - også når årene er gået. Men robuste og rationelle bygninger skal jo også vedligeholdes. Og her ser vi, hvor nemt det er, når fornuftig tænkning har stået bag den lykkelige forening af tegl, beton og træ. Uanset hvor man bevæger sig i bebyggelsen, får man indtryk af den gode danske byggeskik, der gør brug af materialernes evne til at skabe såvel sammenhæng som adskillelse. Renoveringen af bygningerne på Tingbjerg er blevet udført i respekt for denne grundholdning. Det er en fornøjelse at se, hvordan man har videreført stedets lavmælte tone. Der er gudskelov ingen tiltag, der lige skal præsentere en yngre kreativ arkitekts signatur. Niels Hesse, arkitekt MAA Arbejder som arkitekt hos Kgl. Bygningsinspektør Peter Holsøe. Niels Hesse anmelder og skriver kommentarer om tidens arkitektur i dagspressen bl.a. i tidsskriftet Tegl. Tidsskriftets artikler handler om aktuelle nye bygninger og bebyggelser og aktuelle spørgsmål og problemstillinger af samfundsmæssig art med fokus på arkitektur. Niels Hesse interviewer ofte arkitekter, hvis meninger kan have interesse for byggefagets udøvere, både blandt arkitekter og håndværkere. 7

Mange aktører en vision Med afsæt i et lokalt ønske om udvikling organiserede Tingbjerg Fællesråd, der tæller lokale erhvervsdrivende, foreninger og institutioner, boligorganisationerne FSB og SAB/KAB og Københavns Kommune sig i et partnerskab i 2001. Dermed indledte parterne et forpligtigende og frugtbart samarbejde centreret omkring løsning af Tingbjerg og Utterslevhuses udfordringer og udvikling af bydelens mange ressourcer. Det er sket gennem en omfattende renovering, der handler om meget mere end gule mursten og genopretning af nedslidte rammer. Samarbejde og omfattende beboerinvolvering har gjort renoveringen til en proces med mange forskellige faser. Det har krævet mange ressourcer, men har til gengæld skabt gedigne løsninger og ejerskab. 8

Nye samarbejdsformer Udviklingen af Tingbjerg og Utterslevhuse er realiseret gennem et unikt samarbejde mellem lokalsamfundet i Tingbjerg og Utterslevhuse, boligorganisationerne og Københavns Kommune. Det er sket gennem tværgående dialog, ikke blot mellem ovenstående parter, men på tværs af beboergrupper med hver deres behov og ønsker, forvaltningsskel, faggrupper og parter med forskellige tilgange til udvikling af bebyggelsen. Det har krævet en fælles vision og en forståelse for, at alle parter har kunnet bidrage med noget særligt. Forudsætninger som bl.a. er realiseret gennem nedsættelse af tværgående udvalg og afvikling af en række workshops og konferencer med deltagelse af beboere, lokale igangsættere, administration og rådgivere. Tværgående udvalg har skabt tværgående dialog. Traditionelle beslutningsprocesser og løsningsmodeller er blevet udfordret til gavn for det endelige resultat. Det arkitektoniske løft i Tingbjerg og Utterslevhuse er hovedsageligt finansieret af midler fra Landsbyggefonden. Herudover har Københavns Kommune, Staten, FSB og SAB/KAB og K/S Butikscenter Brønshøj bidraget. Den omfattende udvikling af Tingbjergs fysiske rammer har afsæt i en helhedsplan, beboerne udviklede og vedtog i 2004. I 2007 udviklede og vedtog be boerne endnu en helhedsplan med overskriften Åben by. Heri beskrives visionerne for den videre udvikling af bydelen. (Se kapitlet Velkommen til Tingbjerg og striben En mangfoldig bydel) 9

Beboere som drivkraft Viljen til forandring er fra første færd kommet fra Tingbjergs beboere, der indledte det nye årtusinde med at igangsætte en proces, som skulle styrke en positiv udvikling af deres boligområde. Beboerne organiserede sig siden hen i en række tema- og arbejdsgrupper, som arbejdede med at samle og udvikle de mange idéer. På åbne bydelsmøder blev idéerne debatteret og prioriteret for endeligt at blive formuleret i en helhedsplan. Den efterfølgende proces foregik i en vekselvirkning mellem skitse- og projekteringsforløb på den ene side og præsentations- og justeringsmøder på den anden. Da projekterne bevægede sig væk fra tegnebordene og ud i byrummet, blev den brede beboerinvolvering suppleret af specifikke byggeudvalg, hvor bl.a. repræsentanter fra beboerdemokratiet fulgte byggesagerne på tætteste hold. Arbejdsgrupper og byggeudvalg har fulgt renoveringsprocessen tæt. Her debatterer beboere de forestående arbejder i Højhuset. Cykelstier? Boldbane? Blomster? Stor bolig? Beboerne afleverede 218 idéer til Arkitema og SLA på den første arbejdskonference i 2003. Idéerne var udviklet i lokale arbejdsgrupper. Næste skridt blev at prioritere idéerne og knytte dem sammen i en realiserbar helhedsplan. En mangfoldig bydel Et godt sted at bo ikke blot i kraft af alsidige byrum og boliger, men også i kraft af alsidige muligheder, tilbud og fællesskaber. En vifte af indsatser er med til at udvikle Tingbjerg og Utterslevhuse og synliggøre bydelens forenings- og fritidsliv. 10

Dialogmøder med processens mange aktører har sikret debat, lokalt ejerskab og fælles visioner. Beboermøde 2005 Lektiecafé 2007 11

Fremtidssikker og livlig bydel! Den fysiske udvikling af Tingbjerg og Utterslevhuse er realiseret i tæt samspil med det liv, der leves i bydelen i dag og i fremtiden. En mangfoldig bydel Bedre belysning øger tryghed og tilgængelighed. Tryg og varieret Som den fysiske indsats handler den kulturelle og sociale indsats om at skabe en tryg og varieret ramme om hverdagslivet i Tingbjerg. Det handler om at forene Tingbjergs status som en by i byen med en dynamik, der dels tiltrækker Helhed og synergi Den fysiske udvikling af Tingbjerg og Utterslevhuse er tænkt og realiseret i tæt sammenhæng med en fortløbende kulturel og social udvikling af bydelen. Sammentænkningen er sket med udgangspunkt i koordinerede helhedsplaner, der er vedtaget og igangsat af beboerdemokratiet. Det lokale områdesekretariat har varetaget koordinering og formidling af de mange projekter. Det har betydet synergi, tyngde og helhed i såvel proces som resultat. Beboerengagementet på det ene område har bredt sig til det andet, og indsatserne har forstærket hinanden, så lokalsamfundet har de bedste forudsætninger for at passe på de nye rammer og give dem liv. Samspillet mellem de to indsatser fremgår af En mangfoldig bydel, der løber som en stribe nederst i denne publikation. omverdenen og dels understøtter fællesskaber og beboerbårne initiativer samt udvikler gode muligheder for alle beboere. Indsatsen er finansieret af Integrationsministeriet, Københavns Kommune, boligorganisationerne og Landsbyggefonden. Den nuværende bevilling løber frem til 2012. 12

Ejerskab og udsyn Gennem hele processen har samspillet mellem lokale beboere og eksterne rådgivere været afgørende. Beboerne har bidraget med et nært kendskab til hverdagen i boligområdet og det særlige engagement, der opstår, når man er knyttet til sin bydel, dets hemmelige kringelkroge, skyggen under det gamle træ og savnet af lige netop den aktivitet eller boligforbedring, der gør en forskel. Arkitekter, øvrige rådgivere og admi nistrationen har bidraget med inspiration, professionel viden og erfaring. Beboernes erfaringer og ønsker har udfordret dem til hele tiden at tænke i nye løsninger. Samarbejdet har betydet, at de mange idéer har givet et kvalitetsløft med lokalt ejerskab. Det har været en spændende og udbytterig proces med de udfordringer, der er, når et så omfattende udviklingsprojekt skal gennemføres over tid. Dynamik og engagement er opretholdt gennem kontinuerlige aktiviteter, demonstrationsprojekter og en formidlingsindsats, der har synliggjort processens mange faser og interessenter. Tingbjerg på vej 2002. Stormøde for beboere 2005. En beboer ville have træer uden for vinduet, så han kunne høre fuglene synge, en anden ville have træerne væk Løsningerne har ikke altid peget i samme retning. Gennem dialog mellem bydelens mange forskellige beboere og mellem beboere og arkitekter er det lykkedes at skabe løsninger, der tilgodeser mange ønsker på samme tid. 13

Indflydelse kræver viden Formidlingen af proces og vision har været afgørende og er foregået på flere niveauer. Dels gennem nyhedsbreve, hjemmeside og projektaviser, dels gennem dialogmøder, visuelle udstillinger og bydelsaktiviteter som for eksempel en festival åben for alle. Demonstrationsprojekter og modeller i bydelen, studieture til andre bydele og fysiske markeringer i byrummet har ligeledes medvirket til at konkretisere projekterne og skabe den vigtige debat og beboerinvolvering. Syrener? Kirsebær? Grillpladser? Klatrestativer? Hængekøjer? Også Tingbjergs 24 nyrenoverede haverum er udviklet i tæt samarbejde mellem beboere og rådgivere. En mangfoldig bydel Egen festival Festival, tøndeslagning og juletræsfest er blot nogle af de begivenheder, der samler Tingbjerg og Utterslevhuses mange ressourcer og skaber liv og møde på tværs mangfoldigheden. På en tilbagevendende festival omdanner foreninger, fritidsliv, institutioner og beboere en kæmpe fodboldbane til en summende festplads. Det giver oplevelser indadtil og forbedrer bydelens image udadtil. 14

På et heldagsseminar blev der diskuteret, hvordan byggeprocessen kunne blive en god og effektiv oplevelse for alle. Tingbjerg Fritidscenter viser, hvad de kan. Tingbjerg Festival 2007. Tingbjergs beboere markerer fællesskabet. Hold i hånd dag 2004. 15

Også Tingbjerg og Utterslevhuses mange børn har bidraget til udviklingen af deres boligområde. Her sætter børn og arkitekter fokus på det fælles ansvar for at passe på bydelen. Tingbjerg Festival 2007. Demonstrationsprojekter er blevet etableret i bydelen undervejs i processen. Det har engageret og skabt debat. Samtidig har de bidraget til at udvikle de helt rigtige løsninger tilpasset lokale forhold. En mangfoldig bydel 16 Dans, musik og teater for alle aldre på Tingbjerg Festival. Tingbjerg pensionistklub arrangerer banko Tingbjerg Festival. Fastelavns- og juletræsfester er et tilløbsstykke blandt bydelens beboere.

Renovering og mere til Udvikling af Tingbjerg og Utterslevhuse er gennemført på en måde, der giver bydelen ekstra kvalitet og værdi. Slidstærke materialer og uderum fulde af aktiviteter giver nye rammer for et meningsfuldt fritidsliv især for bydelens mange børn og unge. Varierede løsninger tilbyder oplevelser, plads og ro til bydelens mange fællesskaber. Belysning og trafikregulering øger tilgængelighed, tryghed og sikkerhed. De nye boliger og renovering af byrum gør bydelen til et bedre sted at bo, hvor de forskellige lejlighedsstørrelser bidrager til en mere varieret beboersammensætning. Endelig styrker helt nye rammer om affaldssortering lokal ansvarsfølelse og miljøbevidsthed. Renoveringen har forbedret det eksisterende og tilført bebyggelsen ekstra værdi. Her en ny fleksibel familiebolig i Arkaderne. Trafikregulering, tryghed, aktivitet og forskønnelse på hovedstrøget Ruten, hvor der blandt andet er etableret boldbane og cykelsti. Månedens buket. Godt naboskab betyder meget! Tingbjerg og Utterslevhuse er en bydel med tradition for at organisere sig i klubber og foreninger. Her foreningen Mødestedet for kvinder. 17

Arkitekturen Opførelsen af Tingbjerg I 1950 udarbejdede Steen Eiler Rasmussen en bebyggelsesplan for Tingbjerg med FSB (Foreningen Socialt Boligbyggeri) og KAB (Københavns Almindelige Boligselskab), og senere også SAB (Samvirkende Boligselskaber) som bygherrer. Baggrunden for opførelsen af Tingbjerg var den nye lov om boligsanering, der kom i 1939. I 1942 vedtog Københavns Borgerrepræsentationen en saneringsplan, som betød nedrivning af et meget stort antal boliger i indre by. Dette medførte et stort behov for genhusningsmuligheder og var en del af begrundelsen for, at kommunen i begyndelsen af 1940 erne vedtog at opføre boliger på arealerne nord for Vestvolden ved Utterslev- og Gyngemosen, med Steen Eiler Rasmussens som arkitekt og i samarbejde med landskabsarkitekten C. Th. Sørensen. En mangfoldig bydel Tingbjerg 2002 Tingbjerg Kirke. 18

Tingbjerg blev bygget over to perioder, hvor den første periode løb fra 1955 1958 med start på den østlige del af byggegrunden. På den vestlige del af arealet, som der tidligere havde været kolonihaver på, begyndte opførelsen i 1964 og afsluttedes i 1972. I 1996 blev Utterslevhuse føjet til bydelen som en selvstændig enhed i forhold til Tingbjerg. Langhusvej Gavlhusvej Arkaderne Hækkevold Hillerødmotorvejen Tingbjerg Kollegiet Steen Eiler Rasmussen (1898-1990) var forfatter og en af sin tids førende arkitekter. Steen Eiler Rasmussen var i en lang årrække professor i bygningskunst ved Kunstakademiet, hvor han underviste blandt andre Jørn Utzon. Han står bag en lang række offentlige bygninger samt boliger og byplanlægninger. I offentligheden er han mest kendt som skribent, digter, foredragsholder og debattør. Tingbjerg Kirke Midtfløjene Vestvolden Skolesiden Ruten Tingbjerg Skole Tårnhusstræde Højhuset Bygårdsstræde Helleborg Ved Bygården Åkandevej Terrasserne Tingbjerghallen Svømmehal Idrætsanlæg Forskellige informationsmøder afholdes for beboerne ved planlægning af ombygninger og renoveringer. 19

I alt omfatter Tingbjerg Utterslevhuse 2.740 boliger, der bortset fra kollegieboligerne er ejet af boligselskaberne SAB og FSB. SAB ejer 49 % af boligerne og FSB ejer 51 %. SAB har 1131 boliger i Tingbjerg og 211 boliger i Utterslevhuse. FSB har 401 boliger i Tingbjerg I og 689 boliger inkl. enkeltværelser i Tingbjerg II. I dette er der ikke medregnet institutioner og erhverv. Steen Eiler Rasmussens plan for Tingbjerg Steen Eiler Rasmussen var stærkt inspireret af engelsk byplanlægning og hentede her mange af de grundlæggende idéer til og tanker om, hvordan bebyggelsen af Tingbjerg skulle udformes. Hans bebyggelsesplan for området indeholdt både byplanarbejde, arkitektur og sociale elementer. Intensionen var at skabe en bymæssig bebyggelse, der nænsomt respekterede det grønne landskab, var så økonomisk som mulig og som kunne rumme et helt menneskeliv. Bebyggelsen skulle udgøre en selvstændig byenhed med alle nødvendige fællesfaciliteter - en by i byen - med vuggestuer, butikker, institutioner mv. Tingbjerg skulle være til beboere i alle aldre, et sted hvor man kunne bo gennem hele livet med alt, hvad det indebærer for at få den daglige tilværelse til at fungere. Steen Eiler Rasmussens bebyggelsesplan indeholder en samling klare ensartede gule murstensbygninger med vinduer og franske altandøre med skodder i hvidt træ samt tagpapbelagte saddeltage. Det eneste, der skiller sig ud fra den gule sammenhæng, er butikkerne langs Ruten samt kirken, der blev opført i 1983. Det var fra kommunes side et ønske, at bebyggelsen markerede sig så lidt i landskabet som muligt, og derfor højst måtte bygges i tre etager. Derfor blev taghældningen på bygningerne gjort så flad som muligt, og rækkehuse og institutioner blev opført i kun én etage. Bebyggelsesplanen indeholder optimal solorientering for boligerne og friarealerne samt en overordnet opdeling af bebyggelsen i overskuelige enheder. En mangfoldig bydel 20

Utterslevhuse Utterslevhuse er som Tingbjerg nænsomt placeret i et stort grønt område mod Vestvolden og det smukke søområde ved Utterslev Mose. Arkitema tegnede Utterslevhuse, der var færdig i 1996. Bebyggelsen består af flere slags bygninger med både familie- og ungdomsboliger opført i gule mursten, der fint markerer slægtskab og sammenhæng med Steen Eiler Rasmussens Tingbjerg byggeri. Bebyggelsen ligger som en vifteformet bydel i forhold til Tingbjerg og er orienteret mod syd mod de grønne områder omkring Vestvolden og kanalen, som friarealerne har forbindelse til. En række mindre uderum langs det interne system af stier er indrettet som nærlegepladser og opholdsarealer for voksne og børn, og et stisystem går endvidere direkte ned til Utterslev Mose. Adgang til Utterslevhuse sker via hovedgaden Ruten og er derved knyttet til Tingbjerg og de faciliteter, der eksisterer i bydelen i form af indkøbs- og torvemuligheder, skole og børneinstitutioner, kirke, bibliotek, svømmehal og fritidsfaciliteter. 21

Karakteristisk bebyggelse Tingbjerg er kendetegnet ved den måde, de større gennemgående veje ligger let krumt omkring bebyggelsen, samtidig med at de knytter sig tæt til boligblokkene. Samtidig har Tingbjerg en præcis afgrænsning i forhold til de omkringliggende kvarterer, således at man ikke er i tvivl, om man er inde i eller uden for bebyggelsen. En anden særlig karakteristik er placeringen i naturskønne omgivelser, idet Tingberg og Utterslevhuse på alle sider er omgivet af grønne områder. Mod nord og vest ligger Gyngemosen, mod syd Vestvoldens anlæg, og mod øst ligger Tingbjerg Idrætspark og Utterslev Mose. Utterslevhuse er en randbebyggelse på 4 etager med altangange, fire punkthuse ligeledes på 4 etager samt fællesbygninger på 1 og 2 etager. Der er 196 almene familieboliger og 18 ungdomsboliger og 16 seniorboliger. De fleste boliger er på 3 værelser og ca. 85 kvm. Der er fællesfaciliteter i form af selskabslokale, klublokaler, fritidsforening og fællesvaskeri. Der er altan og i stue etagen terrasser. I bebyggelsen er der vaskeri, selskabslokaler, klub- og værkstedslokaler, legepladser samt materialegård. En mangfoldig bydel Tingbjerg har Danmarks længste rækkehus med grønne haver bagved. 22

Særegne materialer Steen Eiler Rasmussens materialevalg for Tingbjerg skaber en fin karakter og særegenhed til bebyggelsen. De gule mursten, og vinduer med hvide karme og rammer - og for familieboligernes vedkommende skydeskodder ved de franske altaner - er med til at give bebyggelsen karakter. De gule bygninger strækker sig på lange rækker og giver et harmonisk udtryk. Inde bag de forholdsvis homogene facader er der dog en god variation af forskellige boligtyper. Der er i bygningernes fremtoning stor variation over det samme tema; de gule mursten og de hvide vinduesrammer og -skodder, og dette er med til at skabe stor kvalitet i oplevelsen, når man bevæger sig rundt i bebyggelsen. Højhuset, butikkerne og kirken skiller sig ud fra det gule sammenhæng. Historien om Højhuset er, at Steen Eiler Rasmussen ønske de at kamuflere den høje skorsten til den oprindelige varmecentral, og derfor blev der bygget et højhus. Højhuset står i dag som et karakteristisk varetegn for Tingbjerg. Rækkehusene danner bebyggelsens grænse mod vest og er med sin huslængde på ca. 600 m blandt landets længste. 23

Mange aktiviteter og tilbud i Tingbjerg Tingbjerg og Utterslevhuse rummer en lang række af forskellige aktiviteter og tilbud til beboerne. Her er børnehave, vuggestue, kollegium, plejehjem, pensionistklub, kirke, butikker, skole, bibliotek, sportsklubber og forskellige kulturelle og sociale foreninger. Bydelen rummer således mange af de aktiviteter, der skal til for at være en aktiv bydel, og - som Steen Eiler Rasmussen formulerede det - være en by i byen. Tingbjerg fritidscenter blev opført i den første byggeperiode i det nordøstlige hjørne, og fungerede i de første år som skole. Tingbjerg Skole blev følgende bygget i 1969. Skolen og børneinstitutionerne var tænkt som en del af bebyggelsen fra starten, mens plejehjemmet først indgik i sidste etape af bebyggelsen og blev taget i brug i 1972, ligesom Kollegiet. Skolen og institutionerne er afstemt i den overordnede struktur for bebyggelsen og består hoved sagelig af énetagers bygninger. En mangfoldig bydel 24

C. Th. Sørensens haveplan Det var havearkitekten, professor C. Th. Sørensen, der i tæt samarbejde med Steen Eiler Rasmussen udformede friarealerne for Tingbjerg. Han var sin tids førende danske landskabsarkitekt, og han rettede mere end nogen anden opmærksomheden på, at havearkitektur skulle implementeres i forhold til den sociale virkelighed og kontekst. C. Th. Sørensens plan for Tingbjerg tog afsæt i integrering af landskab og bygninger, og de gedigne bygninger med de gule mursten, der ligger langs de krumme gadeforløb, føjer sig da også smukt ind i det kuperede terræn. C. Th. Sørensen var optaget af, at offentlige rum skulle kunne bruges til sport og leg af borgere/beboere i stedet for blot at stå som prydhaver. Disse tanker kan ses i Tingbjerg bl.a. ved idéen om en byggelegeplads, hvor børnene selv skulle bygge det hele af overflødigt materiale fra byggepladserne. C.Th. Sørensens idéer faldt fint i tråd med Steen Eiler Rasmussens tanker om, hvordan arkitek turen i Tingbjerg skulle indpasses i land skabet. Tingbjerg har gode, nære friarealer i rummene, som dannes mellem boligblokkene. Gårdrummene er dimensioneret sådan, at der er sol både på friarealer og i alle boligerne det meste af dagen. I næsten alle gård rum er der indrettet lege- og opholdsarealer, og langs en del af boligblokkene er der private haver til boligerne i stueetagen. 25

Modernisering og nye boligtyper Højhuset Totalrådgivere: WITRAZ arkitekter + landskab www.witraz.dk Underrådgivere på konstruktioner og vvs: Wissenberg Underrådgivere på el-installationer: ÅF Hansen & Henneberg Entreprenør: MT Højgaard Arkadeblokkene Totalrådgivere WITRAZ arkitekter + landskab www.witraz.dk Underrådgivere på konstruktioner og vvs: Wissenberg Underrådgivere på el-installationer: ÅF Hansen & Henneberg Entreprenør: E. Kornerup Byggeforretningsfører på renovering og modernisering af Højhuset samt ombygning af Arkadeblokkene: KAB www.kab-bolig.dk En mangfoldig bydel 26 Aktivitet for alle aldre Sports-, ungdoms- og pensionistklubber. Aktiviteter og tilbud til mange forskellige behov og muligheden for at påvirke lokalmiljøet gør bydelen attraktiv - også for børnefamilier. Mangfoldighed! En del har boet i Tingbjerg gennem årtier, andre vokser op sammen med bydelens mange andre børn og unge.

Arkadeblokkene Arkadeblokkene ligger omtrent i midten af Tingbjerg og Utterslevhuse og er med sine krumme karakteristiske bygningsforløb og iøjnefaldende søjlefacader med til at skabe et karakterfuldt gaderum med en byagtig stemning. Haverummene til Arkadeblokkene er for det meste udformet med et grønt græsklædt fælles areal og med smukke kirsebærtræer, der blomstrer lyserødt om foråret. Her er der mulighed for ophold i eftermiddagssolen og en snak med naboen. Arkadeblokkene med de iøjenfaldende søjlefacader, der vender ud mod vejen Arkaderne. Idéen med ombygningen Arkadeblokkene kaldes også for familieboligerne, og det er der en god grund til. De oprindelige mange små lejligheder i peri oden fra 2006 og frem til 2009 lagt rammen til nye og større boliger, der kan rumme de mange måder, man kan være familie i dag. Aktiviteter for hele familien! 27

Nye boligtyper Lejlighederne blev i sin tid bygget som 1-værelses aldersrente-boliger med toilet uden dagslys, et lille køkken, et enkelt opholdsrum og integrerede plantekasser ved de sydvendte vinduer et element som var tiltænkt som beskæftigelse for beboerne. I dag har de oprindelige boliger været igennem en gennemgribende ombygning og renovering, så de fremstår som moderne funktionelle boliger med fokus på tilgængelighed og kvalitet. I dialog med byggeudvalget er der ved renoveringen lagt vægt på gode indretningsmuligheder, tilgængelighed, lys, rummelig variation og kontakt til de fælles havearealer. Den eksisterende arkadebebyggelse indeholder allerede fra opførelsen elevatorer, hvilket har haft stor betydning for etablering af de tilgængelige familieboliger, hvor familier med et gangbesværet familiemedlem har mulighed for at bo i de nye boliger. Alle boligerne er gennemlyste og har adgang til fransk altan på etagerne, og fra stueplan er der trapper direk te til de grønne gårdrum. Større boliger De nye boliger varierer i størrelse, men de fleste er 3-værelses lejligheder på omkring 96 m² brutto. Alle lejligheder er indrettet med åbent køkken placeret i et gennemlyst stue/alrum. I stuen er der tilknyttet en alkove/niche, der kan benyttes som f.eks. arbejds rum, legerum, soveniche mv., og som forøger beboernes mulighed for fleksibilitet alt efter ønsker og behov. 1- og 2- rums boligerne er alle indrettet med rumme lig entré, bad og åbent køkken ved stuen/opholdsrummet. Arkaderne har været igennem en omfattende ombygning og renovering, og resultatet er moderne funktionelle boliger. En mangfoldig bydel 28 Beboere og foreninger realiserer deres idéer gennem lokale puljemidler. BLOK 27 har udgivet deres egen rap-cd med sange fra Tingbjerg.

Udendørs kontakt I stueboligerne er der direkte adgang til de fælles haverum med de græsbeklædte arealer. På den anden side af bebyggelsen ud mod vejen er det tidligere gangareal langs facaden blevet flyttet mod vejen, således at arealet under altangangene har fået mere privat karakter. I søjlegangen i stueplan er der mulighed for, at udendørsarealerne kan indrettes, således at beboerne kan skabe hver deres grønne plet med krukker, planter m.v. På altangangene på etagerne er der opsat espalier, som kan tilplantes med klatreplanter og på den måde afskærme for ophold. Der er skabt god udendørs kontakt ved, at stueboligerne har direkte udgang til haverummene. 29

SAB s og FSB s afdelinger i Arkaderne nr. 2-44 består af 70 store, lyse familieboliger samt 10 solist-boliger. Derudover findes der servicearealer i bebyggelsen. Prøvelejligheden i Arkaderne viser en moderne bolig med store lyse rum. En mangfoldig bydel 30

Højhuset Ved indkørslen til Tingbjerg og Utterslevhuse ligger Højhuset, der med sine 12 etager er fremtrædende i bebyggelsen og med sin markante facade med chokgitter af beton udgør et særegent og flot vartegn for Tingbjerg. I dag står huset flottere end nogensinde med bl.a. nyt indgangsparti, inddækkede altaner og moderniseret elevator. Højhuset står som Tingbjergs smukke vartegn. 31

Idéen med ombygningen Inden renoveringen havde huset en del betonskader, og for at beskytte betonen på vestfacaden af huset valgte man at inddække de tidligere åbne altaner med glas. Altanens nedbrudte betonværn er erstattet af nye glasværn i støbte elementer, der tillader lyset at komme ind på altanen, samtidig med at det skærmer for indblik. Herudover er der monteret skyde/foldeglas, der giver fleksibilitet i forhold til, hvordan altanen kan bruges, således at man kan have helt åbent eller kun delvist, alt afhængig af vejret. For at fastholde den eksisterende materialekarakter er betonkonstruktionerne mod vest og nord inddækket med fiberbeton. På Højhuset er der etableret inddækkede altaner med skydedøre/foldeglas. Ved inddækningen er der blevet skabt nye altanrum til beboerne, der nu har mulighed for at nyde vejr, luft og lys fra tidligt forår til sent efterår. Boligerne i stueetagen er blevet afskærmet med vævet stålnet, der arkitektonisk passer til huset og skærmer beboerne i stueetagen for indblik. En mangfoldig bydel 32