Billedkommunikation Hvordan anvendelsen af billeder kan lette samarbejdet i hverdagen

Billedkommunikation Hvordan anvendelsen af billeder kan lette samarbejdet i hverdagen

Billeder kan kommunikere Med billeder kan man på kort tid forklare komplicerede detaljer. Med billeder kan man give præcise beskrivelser af kropssprog, bevægelser og placering af genstande. Med billeder kan man tydeliggøre arbejdsgange og afgrænse arbejdsområder. Det er blot nogle få af de indsigter, en gruppe terapeuter i Herning Kommune er kommet frem til i et brugerdrevet innovationsprojekt om billedkommunikation i hjemmeplejen. Terapeuterne blev udstyret med smartphones og opfordret til at eksperimentere med at bruge billeder i alle mulige og umulige arbejdssituationer. Med denne folder ønsker vi at give et indblik i de mange forskellige muligheder for samarbejde og kommunikation, billederne gav terapeuterne og deres samarbejdspartnere i hjemmeplejen. Vi håber desuden at folderen kan inspirere og give ideer til hvordan billeder kan anvendes til kommunikation - også af andre faggrupper og i andre professioner. Mange af billederne i folderen er terapeuternes egne billeder taget med smartphones gennem projektperioden. De deltagende terapeuter: Bagerst fra venstre: Ergoterapeut Lone Kongsgaard Jakobsen Ergoterapeut Anne-Mette Poulsen Fysioterapeut Tine Berg Laustsen Ergoterapeut Mette Dybdal Nissen Ergoterapeut Betina Lodahl Forrest fra venstre Fysioterapeut Jytte Hoffmann Ergoterapeut Kirsten Nielsen Ergoterapeut Lene Erhardt Christensen Side 2

Større livskvalitet Ofte skal hjælpemidler eller fysiske genstande være arrangeret på en helt bestemt måde for at fungere en vejledning med billeder kan vise den præcise placering. I plejepersonalets vejledning har en terapeut placeret billeder af hvordan en borgers dyne helt præcist skal være foldet, således at han, der har bevægeindskrænkninger i skuldrene, selv kan trække dynen hen over sig. Den tidligere skriftlige vejledning fungerede ikke, hvilket betød at dynen ofte lå forkert og borgeren derfor måtte tilkalde plejepersonalet via sit nødkald. Med den nye billedvejledning spares to besøg af en plejer per dag og borgerens livskvalitet højnes, idet han selv kan bestemme hvornår han vil lægge sig. Kombinationen af billeder og tekst giver en tydelig og præcis vejledning. Eksempel: Dynen skal være foldet på denne måde, for at borgeren selv kan trække den over sig. Side 3

Billeder af ældre borgere i intime situationer - hvordan tackles det? For terapeuterne er etik i arbejdet omkring borgeren en naturlig del af den professionelle tilgang flere var derfor i udgangspunktet lidt skeptiske i forhold til at anvende billeder af borgere i intime situationer. For at kunne anvende billeder informativt i intime situationer, måtte terapeuterne gå flere omveje og eksperimentere med både billeder og situationer. Men de blev hurtigt bevidste om at der ikke behøvede at være etiske barrierer i forhold til at bruge billeder, selv i meget intime og private situationer: Billeder til forflytningsvejledninger kan fotograferes om eftermiddagen, hvor borgeren er påklædt, i stedet for om morgenen. Ligeledes kan der arbejdes bevidst med vinkling og perspektiv, således at borgeren ikke bliver udstillet på en grænseoverskridende måde. I vejledningen til en badesituation er det vigtigste at vise hvilke hjælpemidler og remedier, der skal placeres hvor - shampoo, håndklæde, badestol, rent undertøj - således at plejepersonalet, eller borgeren selv, kan gøre badet parat. Her er det slet ikke nødvendigt at borgeren er med på billedet. Side 4

Mit eget træningsprogram For mange borgere er træning en vigtig aktivitet for at opnå eller bevare selvhjulpenhed. Terapeuterne har her taget billeder af borgeren i færd med at udføre sine øvelser i de fysiske rammer hvor træningen normalt foregår. Øvelserne er nemmere at huske, både for borgeren og plejepersonalet, når billedet viser den individuelle borger selv, i stedet for en standardsituation fra en bog eller nogle tegnede tændstikmænd, som terapeuterne tidligere har anvendt. Terapeuterne har ligeledes eksperimenteret med at optage små videosekvenser af træningsøvelser på smartphonen. De har i situationen vist videosekvensen til borgeren, har kommenteret og diskuteret udførelsen og derved med det samme kunnet tilrette og justere øvelsen sammen med borgeren. Efterfølgende er sekvensen blevet slettet. Flere borgere har givet udtryk for at det er blevet meget lettere at udføre øvelserne, når de herefter har trænet alene. Side 5

Faglighed kontra tid Billeder bidrager til at lette samarbejdet mellem faggrupper. Terapeuterne og plejepersonalet arbejder tæt sammen omkring de ældre borgere men deres tilgang til arbejdet er meget forskellig: Hvor terapeuterne prioriterer at give faglige begrundelser og forklaringer, er plejepersonalet underlagt en arbejdsform, hvor hvert minut registreres - det betyder at de prioriterer korte og klare beskeder. Når forflytningsvejledninger ligger som billeder, understøttet af tekst, er de lettere at overskue og aflæse for plejepersonalet. For plejere med læse- eller sprogvanskeligheder er det ligeledes en stor fordel at blive instrueret visuelt. Faglige begrundelser og undervisning kan i stedet prioriteres på gruppemøder, ligeledes understøttet af billedmateriale. Side 6

Individuelle forflytningsvejledninger og sikkerhedsaftaler Alle mennesker er forskellige den enkelte borgers funktionsevne, vægt og alder sammen med de fysiske omgivelser i boligen har indfl ydelse på hvordan en forfl ytning bedst kan udføres. For terapeuterne handler det om at lave de bedste vejledninger i situationen, under hensyntagen til en elsket kommode eller en uhensigtsmæssig dør - og til borgere, der har meget forskellige og ikke altid standardiserbare funktionsnedsættelser. konkrete borgers aktuelle vilkår. De detaljer der er svære at beskrive med ord, kan vises med pile, der peger på et bestemt punkt på borgerens krop, på en seng eller et sejl. Når der anvendes billeder af borgeren i forfl ytningsvejledningerne bliver kvaliteten af vejledningen meget bedre, idet den tager udgangspunkt i den Side 7

Billeder kan anvendes til alle typer vejledninger Når det gælder fysisk placering, er billeder mere præcise end tekst. Vejledninger med billeder af den rette placering af møbler, hjælpemidler og andre genstande, og af indhold i skabe og køleskabe er nemme og hurtige at afkode. Eksempel 1: Terapeuterne ser et stort potentiale i at anvende billeder til vejledninger af komplicerede forflytninger med lift og med sejl. Sejlet skal foldes godt ind under XX s benstump. XX kan selv løfte benstumpen. Eksempel 2: Billeder gør tekniske og praktiske vejledninger lettilgængelige og præcise, hvad enten det er ghettoblastere, microbølgeovne, senge eller kørestole. Side 8 Tænd / Sluk Åbne / Lukke Stop Lydstyrke Op/Ned Start Skriv en tekst og lav pile der vejleder om placeringen af fødevarer i køleskabet.

Klar kommunikation skaber gode samarbejdsrelationer Billeder bidrager til at strukturere kommunikation, og har derved positiv indflydelse på relationerne mellem samarbejdspartnere. I en profession, hvor der er mange og skiftende samarbejdspartnere og hvor de ældre borgeres livsvilkår ligeledes er i stadig forandring, kan det være vanskeligt at overskue hvad der er hvad i hverdagen. Billeder er en stor hjælp til at fastholde et budskab gennem mange led. Når plejepersonalet oplever problemer hos en borger, kan der være indbyrdes forskelle i oplevelsen af hvad problemet er og ved opfølgningsbesøg kan terapeuten opleve problemet som noget helt tredje. Terapeuterne har et stort ønske om at også plejepersonalet får mulighed for at tage billeder i hverdagen, da billeder kan bidrage til at identifi cere hvad problemet hos en borger kan være og give terapeuten mulighed for at forberede sig og derved gøre et evt. opfølgningsbesøg mere målrettet og løsningsorienteret. Billeder kan desuden synliggøre faglighed, fungere som udgangspunkt for faglige diskussioner, erfaringsudveksling og faglig udvikling. Side 9

Billeder tydeliggør arbejdsgange I en tid hvor der fokuseres mere og mere på at støtte selvhjulpenhed hos ældre borgere, hænder det at terapeuterne og plejepersonalet utilsigtet kommer til at modarbejde hinanden: Terapeuterne laver vejledninger til hvordan borgeren selv kan lave sin frokost, arrangere sit bad, klæde sig på, eller andet. Men for plejepersonalet, som arbejder under tidspres, kan det være hurtigere selv at smøre maden eller give borgeren strømper på. Terapeuterne har arbejdet med at lave vejledninger med billeder der tydeliggør præcis hvilke delelementer af en aktivitet borgeren selv kan udføre og hvilke delelementer plejepersonalet skal assistere med det har betydet at det er blevet lettere for plejepersonalet at afgrænse sit specifikke arbejdsområde i den konkrete situation. Kan han forcere dørtrin? Kan han gå sidelæns? Kan han gå baglæns? Billeder sparer tid 135 x 80 cm Terapeuterne har eksperimenteret med at sende billeder af opstilling af møbler og opmålinger af bade- eller soveværelser til hjælpemiddelterapeuten. Derved kan der allerede før første besøg overvejes og planlægges hvilke hjælpemidler, der vil være hensigtsmæssige i boligen. I et stort geografisk område som Herning Kommune har dette stor betydning, idet terapeuterne bruger meget tid på transport. Vil han kunne komme op af en stol som denne? Der tænkes at lægge en skumpude i den. Mener den er 46 cm uden ekstra pude. Vil han kunne skubbe ud og trække den ind til bordet? Der er ikke meget plads. Er han i stand til at kante sig? Hvor meget hjælp og støtte skal han have på toilet og bad? Er der brug for ryglæn på badebænk? Side 10

Teknologi Det er helt afgørende at den teknologi, der anvendes til at tage billeder med er en del af hverdagen og er let og intuitiv at bruge det er ikke nok at have et kamera liggende i en skuffe, for så forbliver det i skuffen. En vigtig motiverende faktor til at anvende billeder til kommunikation i hverdagen, er at smartphonen tages med i alle situationer og anvendes som en naturlig del af samarbejdet. Det er vigtigt, at billederne nemt kan sendes til andre, og at smartphonen har en skærm, der er stor nok til at fl ere samtidig kan kigge på billedet. Desuden er det en god ide at der gives lidt instruktion i at tage billeder. Ole Hartmann Schmidt og lejlighed til at øve sig og få feedback af fotografen, hvorefter de kastede de sig ud i at fotografere et utal af samarbejds- og kommunikationssituationer i hjemmeplejen. Terapeuterne i projektet fi k et kort oplæg om fotografering af fotograf Side 11

Tak til Medvirkende borgere i Herning Kommune Medarbejdere i hjemmeplejen i Sundhed og Ældre, Herning Kommune Terapeuter i Træning og Aktivitet, Herning Kommune Kontakt vedrørende projektet: Arbejdsgruppen: Navn: Birgitte Højlund Lars Østergaard Sebastian Landgren Conny Geisler Rosenkilde Mikael Birkelund Jensen-Johansen Stilling, Enhed, Institution, e-mailadresse Konsulent, BDOK, b.hoejlund@live.dk Teamleder, Træning og Aktivitet Herning Kommune, taklo@herning.dk Lektor, Fysioterapeutuddannelsen, VIA University College, sl@viauc.dk Lektor, Ergoterapeutuddannelsen, VIA University College, coro@viauc.dk Adjunkt, VIOLA, VIA University College, mbjj@viauc.dk Folderen er resultatet af et projektsamarbjede mellem BDOK, Herning Kommune og VIA University College. Midlerne til gennemførelse af projektet er tildelt af Erhvervs- og Byggestyrelsens pulje til medarbejderdreven innovation. www.reprohuset.dk BDOK v/birgitte Højlund