2013 KVALITETSSTANDARD PÆDAGOGISK STØTTE Hvad siger reglerne Lovgivning: Servicelovens 85 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt genoptræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hvem har ret til pædagogisk støtte: Borgere med betydelig funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer som ikke er i stand til at klare dagligdagen uden pædagogisk støtte, der primært er 18 65 år. En betydelig funktionsnedsættelse betyder, at borgeren på grund af funktionsnedsættelsen ikke kan mestre de livsforhold og livsbetingelser, som det forventes i samfundet. Funktionsnedsættelsen kan være: 1. Fysisk funktionsnedsættelse: Hørenedsættelse Kommunikationsnedsættelse Mobilitetsnedsættelse Synsnedsættelse Blindhed Døvblindhed 2. Psykisk funktionsnedsættelse: Intellektuelle/kognitiv forstyrrelse o Demens o Hjerneskade o Udviklingsforstyrrelse Opmærksomhedsforstyrrelse Autismespektrum o Udviklingshæmning Sindslidende o Angst o Depression o Forandret virkelighedsforstyrrelse o Personlighedsforstyrrelse o Tilknytningsforstyrrelse o Spiseforstyrrelse o Stressbelastning 3. Socialt problem: Hjemløshed Kriminalitet Omsorgssvigt 1
Prostitution Udadreagerende adfærd Selvmordstanker og forsøg Social isolation Overgreb Misbrug Selvskadende adfærd Seksuelt krænkende adfærd. Formålet og målet med den pædagogiske støtte: Formålet med den pædagogiske støtte er hjælp til selvhjælp og aktiv rehabilitering, i et eller flere af nedenstående punkter. at afklare borgerens behov at optræne/udvikle borgerens evner at vedligeholde/fastholde borgerens evner at lindre/understøtte borgerens evner med det mål, at borgeren bliver bedre i stand til at tage ansvar for eget liv og bliver i stand til at leve så selvstændigt et liv som muligt. Hvad gives der støtte til: Der kan ansøges om pædagogisk støtte til følgende områder: 1. Praktiske opgaver i hjemmet 2. Egenomsorg 3. Kommunikation 4. Mobilitet 5. Samfundsliv 6. Socialt liv 7. Sundhed Sagsbehandleren vurdere, hvad borgeren helt eller delvis selv kan klare indenfor hvert område, og borgeren kan have forskellige behov for støtte indenfor hvert af de ovennævnte områder. I vurderingen inddrages alle relevante oplysninger om borgerens funktionsnedsættelse fra fx borgeren selv, nærmeste støttepersoner, læge, sygehus m.fl. Hvordan foregår/leveres den pædagogiske støtte: Hjælpen er motivering og træning af borgerens ressourcer, og foregår i direkte samspil mellem borgeren og støttepersonen. Det er hjælp til selvhjælp hvor borgeren aktivt skal medvirke. Den pædagogiske støtte er individuel, hvilket betyder støtten kun kan ydes til den borger der har ansøgt om støtten og ikke til ægtefælle, samlever og børn. Det forventes at voksne personer i husstanden bidrager med deres ressourcer. Borgeren kan efter individuel og konkret vurdering modtage støtte på alle tidspunkter af døgnet, weekender og helligdage. Støtten ydes i hjemmet, men kan også være støtte til aktiviteter udenfor hjemmet. Støtten til aktiviteter udenfor hjemmet kan foregå i et fællesskab for flere borgere på samme tid, gruppebaseret for eksempel madlavning og indkøb, ledsagelse til pengeinstitut eller færden med transportmidler. Efter en konkret individuel vurdering kan borgere med et mindre støttebehov henvises til, at modtage støtten i et kommunalt værested/støttecenter. 2
Hjemmet som arbejdsplads: hjem er en arbejdsplads for de støttepersoner, der kommer i hjemmet. Derfor gælder arbejdsmiljøloven og lov om røgfrit miljø i hjemmet. Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdet kunne udføres sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt ud forsvarligt. Der foretages en vurdering af hjemmet som arbejdsplads ved levering af støtten og hvis borgerens funktioner ændrer sig. Vurderingen kan medføre, at der bliver stillet krav om ændringer i hjemmet. Borgeren skal betale eventuelle udgifter til ændringerne. Hvis kravet ikke bliver opfyldt, kan det blive nødvendigt at begrænse omfanget af støtten. Hvem udfører opgaven: De støttepersoner, der kommer hos borgerne, er fra Bo- og Servicecenter Høng, Bo- og Vækstcenter Kalundborg, Specialcenter Kalundborg, Socialpsykiatrien, Misbrugscentret eller private leverandører. Den konkrete opgave bevilges af Voksenspecialenheden, og der kan prioriteres i den bevilgede støtte i et samarbejde mellem borger og hjemmevejleder. Dette betyder at der er en mulighed for fleksibilitet der imødekommer akutte situationer. Ansøgning om støtte: Hvis du har brug for støtte, kan du henvende dig til: Kalundborg Kommune Voksenspecialenheden Postboks 50 4400 Kalundborg Telefon: 59 53 53 73 E-mail: voksenspecialenheden@kalundborg.dk Sagsbehandlingstider: De gældende sagsbehandlingstider fremgår af kommunens hjemmeside www.kalundborg.dk Behandling af ansøgning: Når kommunen modtager en ansøgning vil en sagsbehandler i samarbejde med borgeren beskrive borgerens behov for støtte for at vurdere, om borgeren er berettiget til støtte og i hvilket omfang. Kommunen anvender voksenudredningsmetoden (VUM) til beskrivelse af borgerens behov. Sagsbehandleren vil stille en række spørgsmål med det formål, at foretage en konkret individuel- og helhedsvurdering, samt vejlede borgeren i forhold til øvrige muligheder for eventuelt at søge støtte efter anden lovgivning eller hjælp hos andre myndigheder. Spørgsmålene sagsbehandleren vil stille vedrører: Praktiske opgaver i hjemmet Egenomsorg Kommunikation 3
Mobilitet Samfundsliv Socialt liv Sundhed Omgivelser Funktionsnedsættelse vurderes ud fra hvert område der ydes støtte til, hvorfor borgeren kan være på forskellige niveauer. Niveau 0 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Intet problem Let problem Moderat problem Svært problem støttebehov Fuldstændigt problem. Kan klare sig uden støtte. Kan klare sig selv med let indsats, vejledning og motivering. Kan klare sig selv med moderat støtte. Kan med omfattende støtte selv klare opgaven. Kan ikke klare opgaven og er afhængig af at andre klarer opgaven for sig. (0-4%) (5-24%) (24-49%) (50-95%) Procentsatsen udtrykker borgerens funktionsnedsættelse. (96-100%) Meddelelse om afgørelse: Borgeren modtager en skriftlig afgørelse. Hvis borgeren er berettiget til støtte, vil omfanget af støtten fremgå af afgørelsen. Der vil som minimum en gang årligt eller efter aftale blive foretaget en revurdering af borgerens funktionsevne. Skulle en borgers funktionsevne ændre sig i en sådan grad, at der er behov for et andet støttebehov end det der fremgår af afgørelsen, skal sagsbehandleren kontaktes af borgeren eller hjemmevejlederen med henblik på en revurdering af støttebehovet og ny afgørelse. Dette med henblik på tilpasning af den pædagogiske støtte. Hjemmevejlederen skal være opmærksom på om støttebehovet udvikles. Ved revurderinger inddrager sagsbehandleren ny viden om borgerens funktionsnedsættelse fra borgeren og andre f.eks. støttepersoner, læge, sygehus m.fl. Klage: Borgeren kan klage over afgørelsen. Fristen for at klage er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. En klage skal sendes til: Kalundborg Kommune Voksenspecialenheden Postboks 50 4400 Kalundborg Når Voksenspecialenheden modtager en klage, bliver afgørelsen genvurderet. Voksenspecialenheden giver besked til borgeren, om der er truffet en ny afgørelse, eller afgørelsen er fastholdt. 4
Hvis Voksenspecialenheden fastholder afgørelsen, bliver klagen sendt videre til endelig afgørelse hos: Statsforvaltningen Sjælland Det Sociale Nævn Dronningensgade 30 4800 Nykøbing F. Den afgørelse borgeren klager over, er gældende indtil afgørelsen fra Det Sociale Nævn foreligger. Aktindsigt: Borgeren er part i sin egen sag og kan få aktindsigt efter Forvaltningslovens regler, kapitel 4, 9, stk. 1: "Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med." Tilsyn: Kommunens forpligtigelse til det generelle tilsyn på Voksenspecialområdet fremgår af Servicelovens 151 og Retssikkerhedslovens 15 og 16. Tilsynsmyndigheden udarbejder en samlet årlig tilsynsrapport, som omfatter alle tilbud. Rapporten bliver forelagt Socialudvalget. Tilsynsmyndigheden udarbejder en samlet årlig redegørelse vedrørende indberetninger om magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten KALUNDBORG KOMMUNES SERVICENIVEAU Hvilken socialpædagogiske støtte kan borgeren tildeles. 1 PRAKTISKE OPGAVER I HJEMMET. Aktiviteter der vedrører huslige og andre dagligdags handlinger og opgaver i relation til husførelse som f.eks. hjælp og omsorg for andre, praktiske opgaver, indkøb, madlavning, rengøring og tøjvask. Støtte til at mestre hverdagen (1.1.) Borgeren er hæmmet i at udføre basale daglige funktioner som følge af for eksempel angst, vrangforestillinger, paranoide tanker eller manglende selvindsigt og erkendelse af egen situation. 2, 3, 4 ½-1 time, fra 1 gang ugentligt til hver 2. uge. Borgeren har behov for støttende samtaler for at forbedre sin evne til at klare hverdagen, som: 5
- huske at tage sin medicin - fastholde behandlingstilbud - overholde aftalte tider hos læge, tandlæge o.lign. - motivering og planlægning af oprydning og rengøring, tøjvask eller vaskeordning - vejledning og planlægning af indkøb af dagligvarer og af større indkøb som indbo og tøj, herunder opsparing Hjælp til at strukturere dagligdagen (1.2.) Behov for hjælp til at fastlægge og fastholde en døgnrytme, eventuelt ved hjælp af skemaer og tidsplaner. Borgeren skal motiveres til at deltage i aktiviteter i dagligdagen. Der kan ske opfølgning og fastholdelse af en struktur i dagligdagen. 1, 2, 3, 4 1-3 timer, 3 gange ugentligt til 1 gang månedligt. Hjælp til vedligeholdelse af boligen herunder tøjvask (1.3.) Vedligeholde eller udvikle færdigheder til at klare oprydning, rengøring og tøjvask. Støttepersonen udfører ikke opgaverne alene, men hjælper borgeren. Borgeren afholder selv udgifter til rengøringsartikler og vask. 2, 3 1 2 timer, 1-2 gange pr. uge. Hjælp til indkøb af dagligvarer (1.4.) Ledsagelse til indkøb af dagligvarer: 2, 3 1-1½ t, 1 4 gange månedligt - optræne og vedligeholde evne til selv at klare indkøb - optræne og vedligeholde pengeforståelse ifm. indkøb Hjælp til madlavning (1.5.) Hjælp i en optræningsperiode til at planlægge og tilberede måltider samt rydde op i forbindelse med måltidet. Støttepersonen tilbereder ikke maden alene men hjælper borgeren. Støttepersonen yder ikke hjælp til at spise maden. 1, 2, 3 1-2 timer, 1-2 gange ugentligt 2 EGENOMSORG. Aktiviteter der vedrører praktiske og hygiejnemæssige opgaver i relation til borgeren selv. Afog påklædning, vask, kropspleje, toiletbesøg, drikke og spise. Motivering til hygiejne (2.1.) Motivering og vejledning i personlig hygiejne som tandbørstning, bad, blive klippet og barberet, og relevant påklædning. 1, 2 eller 3 ¼-1 time ugentligt, fra 1 gang ugentlig til 1 gang månedligt. 6
3 KOMMUNIKATION. Kommunikation omhandler at forstå meddelelser, fremstille meddelelser, samtale, anvendelse af kommunikationshjælpemidler og kommunikations teknikker og kommunikationsmiddel. Ydelser i forbindelse med kommunikation er indeholdt i de øvrige 6 punkter. Der kan indgå anvendelse af velfærdsteknologi som metode i opgaveløsningen - SMS, skype etc. - - 4 - MOBILITET Aktiviteter der vedrører bevægelse og færden. Gang og bevægelse, ændre og opretholde kropsholdning, bære, flytte og håndtere genstande, færden med transportmidler. Hjælp til at deltage i socialt netværk og dagtilbud (4.1.) Færden med transportmidler til, at opretholde netværk, familie og dagtilbud. Ledsagelse i nærmiljø til socialt netværk. Ledsagelse ved opstart af dagtilbud. 2, 3 1 2 timer, 1-4 gange månedligt 5 SAMFUNDSLIV. Samfundsliv omfatter beskæftigelse, bolig, uddannelse samt privatøkonomi. Etablering i egen bolig (5.1.) Ydelser der er behov for i en afgrænset periode for eksempel støtte til: - at etablere sig i egen bolig - at iværksætte rengøring eller pakke flyttekasser ud. Istandsættelse af boligen er ikke indeholdt i ydelsen. Planlægning af økonomi og forståelse af breve (5.2.) Støtte til, at planlægge egen økonomi. Borgeren får hjælp til at gennemgå post, forstå og besvare post. Borgeren får træning eller hjælp til budgetlægning herunder betaling af regninger via PBS. Støttepersonen går ikke alene i banken for borgeren og admini- 1, 2, 3, 4 Timer udmåles som en pulje på 10-50 timer fordelt på 1-3 måneder. 1, 2, 3 ½-1 time, 1-2 gange månedligt. 7
strerer ikke borgerens penge. Støttepersonen kan ledsage flere ligestillede borgere til banken på samme tid. Støtte til kontakt til og fra kommunen i forhold til borgerens egen situation, og ikke andre i husstanden. Mulighederne i pensionslovens administrationsparagraf og mulighederne for værgemål kan være aktuelle. 6 SOCIALT LIV Områder der vedrører relationer til andre mennesker. Relationer til andre dækker både over evnen til at indgå og bevare relationer til andre mennesker, såvel som deltagelse i organiseret socialt liv uden for familien, i lokalsamfundets sociale liv og som medborger. Socialt liv omfatter samspil og kontakt, relationer, sociale fællesskaber samt netværk. Motivering til socialt netværk og dagtilbud (6.1.) Støtte til at udvikle egne ressourcer med henblik på at skabe og opretholde sociale netværk og fastholde tilknytning til dagtilbud. 1, 2, 3, 4 1 2 timer, 1-4 gange månedligt Motivation til at genoprette/etablere og/eller vedligeholde gamle og nye netværk ligesom der kan være behov for støtte til kontakt til familien. Borgeren modtager vejledning om betydningen af netværk, familieroller og parforhold og motiveres til at bruge, opstarte eller opretholde dagtilbud. Hjælp til at deltage i fritidstilbud (6.2.) Hjælp til at være en del af det omkringliggende samfund og udvikle egne ressourcer for at forebygge isolation. Borgeren motiveres til at deltage i det offentlige liv og møde andre mennesker. Ledsagelse i forbindelse med kulturelle arrangementer, museumseller cafebesøg og idræt. 3, 4 Timerne kan udmåles som en pulje op til 20 timer årligt. 7 SUNDHED Tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social trivsel. Sundhed omfatter helbredsforhold, kostvaner og livsførelse samt medicinsk behandling. Hjælp til at fastholde behandlingstilbud (7.1.) Støtte til på egen hånd, at komme til behandling. Ledsagelse og støtte til behandlingstilbud hos: Lægevagten Behandling i lægens private konsultation, beliggende på 3, 4 Individuelt behov ifølge behandlingsstedets dokumentation. 8
et sygehus Praktiserende læge eller speciallæge, tandlæge, fysioterapeut eller lignende Genoptræning Hørerapparat behandling. Kørsel og ledsagelse til behandling udover nævnte er Region Sjællands opgave jfr. Vejledning om kørsel til og fra sygehus. Ledsagelse til behandling udenfor det etablerede behandlingssystem er ikke omfattet. Borgeren betaler egne transportudgifter og udgifter til behandling.. 9