Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015



Relaterede dokumenter
Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Mødesagsfremstilling

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gladsaxe Kommune

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Østerby Skole

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Højmarkskolen

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Den nationale database

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedspolitik

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedspolitik

3.7 Bornholms Regionskommune

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Sundhedsprofil Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Internetbaseret spørgeskema for elever i 7., 8. og 9. klasse i Odense Kommune

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom

Fælles udvalgsmøde om sundhed 13. juni Familie- og Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget Sundheds- og Kulturudvalget

Oplæg om ensomhed blandt ældre

NOTAT. Allerød Kommune

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Sundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Folkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed

Sundhedsprofil for Gladsaxe Kommune 20. august 2014

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune

Forekomst af kroniske sygdomme

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Formand for Sundhedsudvalget

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

Kommunale forskelle i brug af ADHD-medicin

SUNDHEDSSTYRELSEN, KAMPAGNETRACKING 2011SPØRGESKEMA: BRUG KONDOM

Tabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol

Befolkning i Slagelse Kommune

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

SUOC Team Udvikling og Sundhed

Sundhedspolitik

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Planlægningsområdetabeller Selvvurderet helbred og stress... 2

Sundhedsprofilens resultater

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Internetpsykiatrien. Internetbaseret behandling til panik, fobi og depression. De traditionelle behandlingsmuligheder

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

Sådan står det til med sundheden i Rebild Kommune 2010

Transkript:

Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015 Sundhedsprofil 2013

Indhold 1. Region Hovedstadens spørgeskema Rationalet for et separat ungeskema Hvor adskiller det sig fra vores voksenskema Eksempler på regionale spørgsmål Svarprocenter (sammenlignet med Region Nord) 2. Profil beskrivelse af Region Hovedstadens unge fra 16-34 år Sammenligning med Region Nord hvor muligt Indikatorer: KRAMS, stoffer, ubeskyttet sex, registerdata/sygdomme Hvor er de særlige udfordringer blandt de unge 3. Dialogen med kommunerne

Rationalet for et ungeskema Der er visse spørgsmål, som ikke er oplagte at stille til både unge og ældre, hvorfor 2 skemaer er udviklet i Region H 20 Unge: Stoffer (side 9), Sex og prævention (side18), Hvilken skole går du på (spg 81) Voksne: Kontakt med behandlere udenfor sundhedsvæsenet (spg 62), Behov for støtte og hjælp (side 21) 2013 Unge: Sex og prævention (side 15) Voksne: Kontakt med andre (spg 90: Hjælper du andre med praktiske ting i hverdagen?)

Hvordan adskiller vores unge spørgeskema sig fra vores voksen skema i 2013? Forhold der kan påvirke (de unges) svarprocenten Spørgeskemaets forside Spørgeskemaets øvrige layout Dataindsamlingsmetoden Følgebrevet Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 16 34 år, 98 spørgsmål + 35 år, 96 spørgsmål

Hvordan adskiller vores unge spørgeskema sig fra vores voksen skema i 2013?

Regionalt fokus i spørgeskema Rammerne Hjem Søvn Nærmiljø/ Fritidsinteresser Transport fra arbejde/ uddannelse Hjem Arbejde/ Uddannelsesinstitution Transport til arbejde/uddannelsesinstitution

Tilgængelighed Lokalområdet Kan man købe alkohol følgende steder i dit lokalområde? Hvor ofte drikker du alkohol, når du færdes følgende steder i dit lokalområde? Arbejdsplads/uddannelsesinstitution Hvor er det tilladt at ryge på din arbejdsplads/uddannelsesinstitution? Hvor ofte drikker du alkohol, når du færdes følgende steder i dit lokalområde? Er der en kantine eller automat med fødevarer, slik og/eller sodavand på din arbejdsplads/uddannelsesinstitution?

Svarprocenter Unge (%) (16-34 årige) 20 2013 Generelt (%) Unge (%) Generelt (%) (16-34 årige) Region Hovedstaden Region Nordjylland 44,2 52,3 32,4 43 59,2 65,5 42,3 57

Profilbeskrivelse af unge i Region H Benchmarking med Region Nord en mulighed Angivet med

Rygning % 30 Dagligrygning 20 2013 25 25 24 20 15 17 13 16 12 20 14 20 21 19 16 12 11 12,4% 15,8% 16-34 år 5 0 16 24 år 25 34 år 35 44 år 45 54 år 55 64 år 65 79 år 80+ år

Arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner Rygning helt forbudt og rygning på arbejdsplads/uddannelsessted Rygning helt forbudt Ryger i arbejdstiden 0 90 80 70 60 89 81 82 68 64 % 50 40 30 20 22 19 19 35 28 0 Under uddannelse Grundskole og gymnasial Erhvervsfaglig Kort/mellemlang videreg. Lang videreg.

Alkohol Storforbrug af alkohol 20 2013 % 25 20 22 16,8% 6,8% 16-34 år 15 5 0 16 15 15 14 13 12 8 8 7 7 6 5 16 24 år 25 34 år 35 44 år 45 54 år 55 64 år 65 79 år 80+ år

Adgang til alkohol på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner Adgang til alkohol og alkoholadfærd blandt storforbrugere på arbejdsplads/uddannelsessted Adgang til alkohol Drikker på arbejdet 30 25 25 20 21 22 20 % 15 5 12 11 9 8 13 0 Under uddannelse Grundskole og gymnasial Erhvervsfaglig Kort/mellemlang videreg. Lang videreg.

Fysisk inaktivitet 80 % Fysisk inaktivitet, dvs. fysisk aktive mindre end 30 min/dag med moderat til hård intensitet 2013 70 60 67 50 40 44 30 20 19 25 30 32 36 0 16 24 år 25 34 år 35 44 år 45 54 år 55 64 år 65 79 år 80+ år

Kost Meget usunde madvaner 2013 16 14 % 15 12 12 11 13 8 8 8 6 4 22 % 19% 16-34 år 2 0 16 24 år 25 34 år 35 44 år 45 54 år 55 64 år 65 79 år 80+ år

Fastfood 45 Borgere, som spiser fastfood mindst én gang om ugen 40 35 30 42 41 34 25 20 24 15 35% 28% 16-34 år 5 0 12 9 8 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-79 år 80 + år

Adgang til usunde fødevarer på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner Adgang til fastfood og sodavand Under uddannelse Grundskole og gymnasial Erhvervsfaglig Kort/mellemlang videreg. Lang videreg. 0 90 80 86 % 70 60 50 69 65 59 61 40 43 30 20 36 32 31 31 0 Fastfood Sodavand

BMI Svær overvægt 2013 18 16 % 17 14 12 14 15 11 11 8 6 7 7% 17% 16-34 år 4 2 0 4 16 24 år 25 34 år 35 44 år 45 54 år 55 64 år 65 79 år 80+ år

Social relationer 14 Borgere, som ofte uønkset er alene 12 12,9 % 8 6 8,4 4 5,2 4,7 5,6 5,1 5,3 7,5% 4,2% 16-34 år 2 0 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-79 år 80 + år

Psykisk trivsel 40 % Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred 2013 35 36 30 25 20 15 16 19 20 6,4% 16-34 år 5 0 6 6 9 16 24 år 25 34 år 35 44 år 45 54 år 55 64 år 65 79 år 80+ år

Mentalt helbred 20 Dårligt mentalt helbred 18 16 19 14 12 14 8 12 12,2 11 9 6 4 2 0 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-79 år 80 + år

Stress Højt stressniveau 2013 35 % 30 30 25 25 20 15 21 20 21 19 17 5 20,7% 16-34 år 0 16 24 år 25 34 år 35 44 år 45 54 år 55 64 år 65 79 år 80+ år

Euforiserende stoffer 12 Hash eller andre euforiserende stoffer inden for den sidste måned 8 9,8 6 6,4 4 2 0 4 3,5 2,3 0,2 0,2 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-79 år 80 + år 2-6% fald siden 20

Ubeskyttet sex

Kønssygdomme

Registerdata Eksempler på brug af registerdata Sociodemografiske variable Sygdomme

Svær Psykisk lidelse 6 Svær psykisk lidelse (skitzefreni, bipolare lidelser, svær angst) 5 4 5,1 3 2 1 1,8 2,1 2,7 3,4 3,5 3,1 0 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-79 år 80 + år Alle borgere, som inden for de foregående fem år har haft mindst én LPR-PSYK kontakt med en af nedenstående ICD-koder som A- eller B-diagnose og/ eller som inden for en 12 måneders periode, i løbet af de foregående fem år, har indløst to recepter på to forskellige datoer med ATC-koder blandt nedenstående: ICD-koder: F20, F21, F22, F25, F28, F29, F31 ATC-kode: N05A

Astma Astma 6 5 5,5 5,6 5,3 4 5 5 4,6 3 4 2 1 0 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-79 år 80 + år Alle borgere, som IKKE opfylder kriterierne for KOL, som inden for de foregående fem år har haft mindst én LPRkontakt med en af nedenstående ICD-koder som A- eller B-diagnose og/eller som inden for en 12 måneders periode, i løbet af de foregående fem år, har indløst to recepter på to forskellige datoer med ATC-koder og indikationskoder blandt nedenstående: ICD-koder: J45, J46, ATC-kode: R03, men kun hvis samme recepter har indikationskode 202, 203 eller alle recepter med ATC-kode R03 har indikationskode 0 eller uoplyst

Hvor er udfordringerne blandt unge størst? Opsamling Alkohol storforbrug (og rusdrikkeri) Usunde madvaner (især unge mænd) Uønsket alene (16-24 årige) Euforiserende stoffer (dog faldende) Stress (og mentalt helbred)

Dialog med kommunerne sundhedspolitik målsætning og monitorering prioritering af initiativer

Eksempel fra Albertslund kommune (16-34 år) 38 % har prøvet hash og % har prøvet andre stoffer 4,1 % har brugt stoffer indenfor den seneste måned Lavere end gennemsnittet for regionen (51% - 14% - 7,9%) og mange kommuner i ksg 4 31 % havde sex uden prævention ved seneste samleje, selvom de ikke ønsker et barn Blandt de højeste i regionen (20 %), kun Brøndby og Dragør ligger højere 4,1 % havde sex uden at beskytte sig mod sexsygdomme og har skiftende partnere (min. 3 det seneste år) Under gennemsnittet for regionen (7,7 %) og lav i ksg 4 2,3 % har fået konstateret klamydia eller en anden sexsygdom inden for det seneste år - Under gennemsnittet for regionen (5 %) og lav i ksg 4

Hørsholm kommune; Hvad kan sundhedsprofilen fortælle os om alkohol? Hvor stort er problemet? Hvor mange med risikabel alkoholadfærd ønsker at nedsætte forbruget? Matcher kommunens behandlingstilbud borgernes behov for behandling? Hvor mange, der bor sammen med børn, har risikabel alkoholadfærd? Hvor mange ældre har alkoholproblemer? Hvor mange med risikabel alkoholadfærd har fået rådgivning af deres læge? Hvor mange ønsker alkoholforbud i sportshaller/ idrætsklubber? 32

Tegn på alkoholafhængighed Hørsholm 20 17 % Region H 20% Hørsholm 3800 borgere Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Initiativ - Hørsholm kommune Ingen rødvin til voksne mellem 40 og 65 år»i er herretarvelige og superdobbeltmoralske, når I siger til os, at vi ikke må drikke, når I selv drikker«, siger en af de unge fyre fra whiskybæltet

Opsamling Tillægsspørgsmål og brug af register data Et par enkelte tillægsspørgsmål i 2013, flere i 20 Registerdata er brugt til sociodemografi og kroniske sygdomme Svarprocent blandt de unge sammenlignet med nord har det hjulpet med et separat skema? Særlige udfordringer blandt de unge storforbrug af alkohol, usunde madvaner, ensomhed, stoffer og stress. Tilgængelighed Muligheden for usund adfærd er størst for dem under uddannelse (de unge) og det afspejles i deres adfærd