Bilag 1 5 eksempler p langvarige sygedagpengesager Sag nr. 1 31- rig mand (A) sygemeldtes februar 2008 p grund af en depression fra job som specialarbejder. Samtidig faldt A tilbage i et stofmisbrug, som han f r tidligere var kommet ud af. F uger efter sygemelding flyttede A til Randers Kommune, hvorfra sygedagpenge er udbetalt fra primo maj 2008. Vi visitationen, som er fłrste led i opfłlgningen, blev det vurderet, at der var risiko for et langvarigt sygdomsforlłb (kategori 2). I overensstemmelse med retningslinierne for sagsopfłlgning (godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget) blev den videre opfłlgning i kraft af kategoriseringen overladt til anden aktłr, som her var CBR. Her foregik opfłlgningen ved ugentligt, personligt fremmłde. Ved fłrste opfłlgning juni 2008 blev beskrevet, at A (fortsat) var i behandling for s vel depression som misbrug. Der fandtes ikke behov for yderligere foranstaltninger. Situationen ved opfłlgning juli 2008 var u ndret. August 2008 tilkom oplysning om at A muligvis skulle i dłgnbehandling (for misbrug i henhold til behandlingsplan fra misbrugscenter). Det samme blev beskrevet ved opfłlgning september 2008, hvor det endvidere blev noteret, at A var blevet afskediget. Ved opfłlgning oktober 2008 var situationen, at A havde fravalgt muligheden for dłgnbehandling, idet han fandt at v re i en opadg ende fase. Han gik til samtaler ved misbrugscenter. Ved denne opfłlgning var der grundlag for at drłfte fremtidig arbejdsmarkedstilknytning. A udtrykte łnske om at komme til at arbejde med omsorgssvigtede błrn via PGU-uddannelse. Han var i łvrigt begyndt som frivillig hj lpetr ner ved drengefodbold. Der blev ikke indg et aftaler, udover at A skulle forts tte samtaler ved misbrugscenter, hvorfra man ville afvente en statusbeskrivelse. Medio oktober blev sagen visiteret til sagsbehandler i Jobcenteret, som foretog opfłlgning medio november 2008. Her var As łnske fortsat en PGU-uddannelse, og der blev p begyndt udarbejdelse af ressourceprofil til afklaring af, om der kunne v re behov for en socialfaglig indsats i forhold til fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet. A skulle fortsatte samtaler ved misbrugscenter samt den medicinske behandling via egen l ge. P baggrund af arbejdsevnevurderingen (ressourceprofil) vurderede sagsbehandler ikke, at der var behov for revalideringsm ssig bistand. Efter at den lovpligtige opfłlgning var foretaget primo januar 2009 (p foreliggende grundlag, idet A ikke kunne kontaktes telefonisk), fik sagsbehandler f dage senere en opringning fra A. Foreholdt, at sagsbehandler ikke l ngere fandt, at han var fuldt uarbejdsdygtig, erkl rede A sig enig heri. Derfor aftaltes omg ende raskmelding.
I denne sag har det givet v ret samtaler ved misbrugscenter samt antidepressiv behandling, der over nogle m neder har bedret As tilstand, s ledes at han ca. 11 m neder efter sygemelding fra job kunne raskmeldes til arbejdslłshedskasse. Selvom sagsbehandler i Jobcenteret kort efter modtagelse af sagen har opn et en aftale om raskmelding, er det ikke muligt at konkludere, at anden aktłr havde haft samme mulighed p et tidligere tidspunkt. I den konkrete sag m det antages at v re tiden, kombineret med rette behandling, der har fłrt til raskmelding. Samtidig forekommer det dog benlyst, at dagpengeforlłbet ville v re fortsat, hvis ikke sagsbehandler blandt andet gennem en systematisk arbejdsevnevurdering havde konkluderet og handlet som ovenfor beskrevet. Sag nr. 2 En nu 54- rig kvinde (B) sygemeldtes marts 2006 p arm og ryg. grund af smerter i nakke, skulder, Der blev tidligt i opfłlgningsforlłbet p begyndt en afklaring af Bs arbejdsevne (ressourceprofil). Det blev vurderet, at der var behov for revalideringsm ssig bistand. Det blev samtidig anfłrt, at B var psykisk p virket af at v re i en uafklaret situation. Det fłrste (for)revalideringsforlłb var virksomhedspraktik i en forretning. Efter en l ngere periode, hvor B helbredsm ssigt ikke var i stand til at medvirke ved revalidering, p begyndtes januar 2008 et afklarende forlłb ved CBR. I forlłbet indgik blandt andet virksomhedspraktik. August 2008 vurderede CBR, at Bs arbejdsevne var afklaret til fleksjobniveau. Det videre forlłb blev p virket af et dłdsfald i Bs n rmeste familie samt at hun efterfłlgende blev hospitalsindlagt til operation. November-december 2008 kunne der efter f rdiggłrelse af ressourceprofilen, herunder partshłring af denne, udarbejdes indstilling om visitation til fleksjob en indstilling der blev tiltr dt primo januar 2009. Herefter er B overg et til ledighedsydelse. I denne sag kan det langvarige sygedagpengeforlłb i al v sentlighed tilskrives det forhold, at Bs lidelser, og hendes h ndtering af situationen, har nłdvendiggjort den s rlige indsats, som henvisning til specialiseret revalidering (CBR) er. Den i lang tid uafklarede situation (manglende mulighed for endelig vurdering af arbejdsevnen) har det n ppe v ret muligt at forebygge/undg. Det forekommer i denne sag rimeligt, at der i fłrste omgang blev gjort forsłg med en mindre indgribende indsats, som virksomhedspraktik er set i forhold til specialiseret revalidering.
Sag nr. 3 En nu 40- rig kvinde (C) sygemeldtes september 2006 job som driftsleder p Der var tale om skulderproblemer som fłlge af arbejdsskade. hłnsefarm. I fłrste omgang var den l gelige vurdering (egen l ge), at raskmelding kunne forventes omkring februar 2007. Den fłrste visitation og opfłlgning foretages februar 2007. Det blev vurderet, at der var risiko for et langvarigt sygdomsforlłb (kategori 2). I det videre opfłlgningsforlłb er det beskrevet, at C var i relevant behandling hos fysioterapeut, som i łvrigt vurderede, at Cs skulder aldrig ville blive 100% igen. August 2007 forespurgte C om revalideringsm ssig bistand med henblik p uddannelse til laborant. Der var ikke tage om en konkret ansłgning. Foranlediget af Cs forespłrgsel blev CBR anmodet om at foretage en arbejdsevnevurdering (ressourceprofil). Denne forel september 2007. Det vurderedes heri, at der skulle ydes C revalideringsm ssig bistand til at komme videre inden for et arbejdsomr de, der ikke er skulderbelastende. Sagsbehandler i Jobcenteret fandt ikke, at Cs arbejdsevne var endeligt afklaret. Der var i ressourceprofilen beskrevet nogle ressourcer og kompetencer. Det fandtes ikke godtgjort, at disse ikke kunne udnyttes p det brede arbejdsmarked. Med henblik p at opn en bedre afklaring, blev der indhentet speciall geundersłgelse. Efter at denne forel november 2007 blev det vurderet, at C helbredsm ssigt burde v re klar til at medvirke ved en relevant virksomhedspraktik. Januar 2008 oplyste C under samtale med jobkonsulent, at hun nu havde f et ordineret en form for lykkepiller fra egen l ge p grund af depression. Der blev indg et aftale om jobomr der, der kunne v re relevante i forbindelse med virksomhedspraktik. Marts 2008 fandt C selv frem til et supermarked, hvor der var mulighed for virksomhedspraktik. Denne blev etableret fra primo april 2008. P grund af skulderoperation og efterfłlgende rekreation blev virksomhedspraktikken bragt til ophłr primo september 2008. November-december 2008 blev der foretaget en endelig vurdering af Cs arbejdsevne, hvilket resulterede i bevilling af revalideringsm ssig bistand i form at stłtte under uddannelse til sundhedssekret r med start medio januar 2009. Forlłbet i denne sag er i nogen grad pr get af situationen fłr/efter 1. januar 2007 samt flere skift af sagsbehandler og jobkonsulent. Samtidig kan det langvarige forlłb langt hen ad vejen tilskrives det forhold, at der har v ret tale om en kvinde, der p grund af en arbejdsskade mistede fodf stet, og vel meget af den grund ogs fik en behandlingskr vende depression. Selvom det bagudskuende kan konkluderes, at det blev, som man fra CBR vurderede
september 2007 (revalidering til ikke-skulderbelastende arbejde) skłnnes det at v re helt i overensstemmelse med arbejdsevnemetoden herunder dokumentationskrav at der blev foretaget tiltag til en yderligere beskrivelse og vurdering af de helbredsm ssige forhold. Sag nr. 4 En nu 41- rig mand (D) sygemeldtes august 2007 fra job p grund af rygproblemer/smerter/psoriasis. Det blev vurderet, at der var risiko for et langvarigt sygdomsforlłb (kategori 2). Januar 2008 blev sagen visiteret til anden aktłr (AS3) i overensstemmelse med retningslinierne for sagsopfłlgning (godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget). I den fłrste tid i opfłlgningsforlłbet gav D klart udtryk for, at han łnskede at komme tilbage p arbejdsmarkedet. Allerede medio februar 2008 fortalte han imidlertid, at han var bange for, at han aldrig ville komme tilbage til arbejdsmarkedet. Af opfłlgning marts 2008 fremg r, at der rygm ssigt var tale om discusprolaps. Der var tillige tale om psykiske problemer. Det er samtidig beskrevet, at D, der boede i Kroatien indtil han kom til Danmark, havde v ret udsat for traumatiske oplevelser under borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Af opfłlgning april 2008 fremg r, at der under de seneste samtaler (ogs ) var indhentet oplysninger til brug ved udf rdigelse af ressourceprofil (arbejdsevnevurdering). P det tidspunkt fortalte D tillige, at de psykiske vanskeligheder var blevet v rre, efter at han var blevet sygemeldt og at roden til disse vanskeligheder var de omtalte traumatiske oplevelser. Maj 2008 fremg r af opfłlgning, at D var skrevet op til en sagsbehandler p Jobcenteret med henblik p at f afklaret, hvad han kan holde til og eventuelt blive godkendt til et fleksjob med udgangspunkt i den foreliggende ressourceprofil. Juni 2008 blev sagen tilbagevisiteret til sagsbehandler i Jobcenteret. Her fremg r det af opfłlgning juli 2008, at D nu var indstillet p fłrtidspension, og at han var bange for at blive sendt i virksomhedspraktik. Helbredsforholdene er undervejs i forlłbet beskrevet og vurdering gennem l geerkl ringer. Juli 2008 var situationen, at D afventede samtale hos psykiater september 2008. Der blev tillige rekvireret neurologisk speciall geundersłgelse. December 2008 tilkendtes fłrtidspension. Der synes at v re tale om en sag, der er kłrt efter bogen. Selvom D sygemeldtes fra job p grund af nogle (oplyste) fysiske forhold, kan der n ppe v re tvivl om, at der reelt ogs har v ret tale om, at hans arbejdsevne har v ret kompromitteret p grund af de
psykiske forhold. Sag nr. 5 En nu 51- rig mand (E) sygemeldtes januar 2008 fra arbejdslłshedskassen p posttraumatisk stressymptom. grund af Ved visitation vurderedes, at der ville blive tale om et l (kategori 3). ngerevarende sygdomsforlłb Af fłrste opfłlgning februar 2008 fremg r, at E i samr d med sin fagforening juli 2007 var blevet fritstillet fra sit arbejde som l rer. Der blev om helbredsforhold skrevet, at E havde en dyb depression, som var udlłst af en h ndelse p hans tidligere arbejdsplads. Ved n ste opfłlgning april 2008 blev det besluttet at omvisitere E til kategori 2. I konsekvens heraf blev sagen visiteret til anden aktłr (IKU). Opfłlgningsnotater fra anden aktłr beskriver, at opfłlgningssamtalerne har v ret st rkt koncentrerede om Es psykiske vanskeligheder. Det synes som om samtalerne dels har v ret dybdeg ende og dels har v ret fremadrettede i den forstand at der skulle stiles mod raskmelding. Ultimo september 2008 skulle E fremg r det af opfłlgningsnotat forberede sig mentalt p raskmelding pr. 1. november 2008. Ved den sidste opfłlgningssamtale ultimo oktober aftaltes raskmelding. I de sidste opfłlgningsnotat fra anden aktłr skrives blandt andet, at E ser glad og tilfreds ud. Det samme risikerer l seren af denne sag. N r der henses til den meget alvorlige tilstand, E var i p sygemeldingstidspunktet, og hvor han forudg ende havde mistet til arbejde, er det oplłftende at konstatere, at et intensivt opfłlgnings/samtaleforlłb h nd i h nd med antidepressiv behandling og samtaler hos psykolog har fłrt frem til en raskmelding.