September 2011 MEDLEMSNYT 02 05 06 Rådgivning via videolink giver større nærvær Pensionerne er sikre trods finansiel uro ÅOP: 6 ud af 10 kroner tilbage til medlemmerne Arkitekternes Pensionskasse MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger
Rådgivning via videolink giver større nærvær Som de første i Danmark kan vi i Unipension tilbyde pensionsrådgivning med direkte videolink til en pensionsrådgiver. Få rådgivning, når det passer og hvor det passer. De første medlemmer har testet systemet og er godt tilfredse. Medlemschef Kenneth Petersen Efter en lang arbejdsdag og efterfølgende praktiske gøremål er det ikke mange, der har overskud til at sætte sig ind i bil eller tog og tage til pensionsrådgivning. Specielt ikke hvis man har lang vej. Derfor har vi i Unipension udviklet en løsning, der imødekommer medlemmernes behov for personlig rådgivning. Løsningen er uafhængig af geografisk placering og tilbydes på tidspunkter, hvor også travle børnefamilier kan være med. - Vi ved, at det for mange kan være svært at nå det hele i en travl hverdag. Og da pension i forvejen ikke står øverst på dagsordenen, har vi prøvet at tænke nyt. Den personlige rådgivning er vigtig for både vores medlemmer, men også for os. Derfor ville vi gerne kombinere nærhed med en udstrakt grad af fleksibilitet, og det er lykkedes godt med den nye funktion, siger medlemschef i Unipension, Kenneth Petersen. Han tilføjer, at det er vigtigt for pensionskasserne at møde medlemmerne på de platforme, hvor de føler sig hjemme i dette tilfælde internettet. - Vi tilbyder gratis pensionsrådgivning til alle medlemmer, men yngre medlemmer har en opfattelse af, at pension ikke er relevant før sent i livet. Derfor måtte vi gøre noget, for vi vil meget gerne have de yngre medlemmer i tale og overbevise dem om, at pension er relevant, selv om man ikke er fyldt 40, siger Kenneth Petersen. Brugerne er tilfredse Også medlemmerne er tilfredse. Lisbeth Dines Larsen var testperson i forbindelse med udrulningen af den nye videorådgivning. - Det var en meget positiv oplevelse og anderledes, end jeg havde forestillet mig. Jeg følte et større nærvær end ved en almindelig telefonsamtale, og det var rart at se ansigtet på den, jeg talte med. Det kan ikke erstatte den personlige rådgivning ansigt til ansigt, men for dem, der ikke har tid eller mulighed for det, er det et fint supplement, siger Lisbeth Dines Larsen. I forbindelse med rådgivningen har rådgiveren og medlemmet mulighed for at se samme skærmbillede og sammen gennemgå både den seneste pensionsoversigt og andre spørgsmål, som måtte dukke op under rådgivningen. Simpelt at bruge Under udviklingen af videoløsningen har det været vigtigt, at løsningen blev så ukompliceret for medlemmerne at bruge Fakta om videorådgivning: Løsningen er simpel og let at bruge. Du modtager et link via mail, og kort efter er du klar til at modtage rådgivning. Videorådgivningen er gratis som al anden rådgivning fra din pensionskasse. Du kan booke videorådgivning på telefon 39 15 01 02. Du kan se os, men vi kan ikke se dig.
som muligt. Der kræves således intet andet udstyr end en tændt computer og en internetforbindelse. - Intet er vundet i forhold til brugervenlighed og fleksibilitet, hvis man først skal til at installere kompliceret hardware og software. Med vores løsning modtager man en mail med et link, som man trykker på, og så er man i gang. Samtidig er systemet sådan indrettet, at medlemmet kan se rådgiveren men ikke omvendt. Det betyder, at man kan sidde derhjemme i sin badekåbe og få rådgivning, hvis det er det, man ønsker, siger Kenneth Petersen. Lisbeth Dines Larsen var også tilfreds med den tekniske side af sagen: - Det fungerede fint, og jeg oplevede ingen tekniske vanskeligheder. Ventetiden var tilpas, og der var ingen udfald undervejs. For mig har det ingen betydning, om videosignalet var tovejs, det vigtigste var, at jeg kunne se min rådgiver, slutter Lisbeth Dines Larsen. Sådan booker du Ligesom videorådgivningen skal være let at bruge, så skal adgangen til at booke tider også være det. Derfor er det hensigten, at det skal være muligt at booke tider til videorådgivning via pensionskassernes hjemmesider, hvor man allerede i dag kan booke tider til almindelig rådgivning. - Indtil videre skal medlemmerne ringe herind og få en tid, men det er hensigten at udvikle hjemmesiderne, så medlemmerne kan booke videorådgivningen på nettet. Ordningen er i sin opstart, og foreløbig tilbyder vi videorådgivning i afgrænsede tidsintervaller to dage om ugen. Bliver ordningen en succes, udvider vi naturligvis, siger Kenneth Petersen. Sådan kan du også få rådgivning Som medlem af pensionskasserne under Unipension har du flere forskellige muligheder for at modtage gratis rådgivning om din pensionsordning. Arbejdspladsbesøg Er I flere medlemmer på din arbejdsplads, har I mulighed for at få en rådgiver på besøg, uanset hvor I befinder jer i landet. I skal blot ringe på telefon 39 15 01 02 og aftale nærmere eller booke en aftale på hjemmesiden. Regional rådgivning Din pensionskasse afholder jævnligt regional rådgivning i København, Aarhus, Aalborg og Odense. På hjemmesiderne kan du se, hvornår der er et regionalt møde i nærheden af dig og booke ledige tider. Temamøder For medlemmer, der står umiddelbart foran pensionering, afholder vi Snart på pension, hvor vi sætter fokus på økonomien efter arbejdslivet. På møderne deltager foruden pensionsrådgivere også rådgivere fra a-kassen. Mødet er for inviterede medlemmer, der har tilmeldt sig. Forberedelsen til livet som pensionist er også temaet på møderne Planlæg din fremtid. Psykolog Anne Karin Smidt stiller skarpt på emner som identitet, livsglæde og relationer. Desuden fortæller en pensionsrådgiver fra pensionskassen om dine muligheder. Mødet er for inviterede medlemmer, der har tilmeldt sig. I pensionskassen Du er altid velkommen til at komme forbi din pensionskasse og få rådgivning om din pension. Du skal blot ringe på telefon 39 15 01 02 og bestille en tid. Vi bor lige bag Gentofte S-tog Station. 03 MEDLEMSNYT September 2011
Første halvår præget af finansiel turbulens De finansielle markeder var i første halvår præget af fortsat store statsunderskud i Sydeuropa og stigende problemer med at finansiere disse uden betydelig hjælp fra de andre euro-lande. En stigende frygt for blandt andet statsbankerot i Grækenland gav i forsommeren vigende aktiekurser. - Vores afkast for første halvår kan tilskrives et beskedent positivt afkast på statsobligationer og et mindre negativt afkast på aktier. Samtidig har vores valutaafdækning også bidraget positivt, siger investeringschef i Unipension, Niels Erik Petersen. Udover den europæiske gældskrise har en stigende tvivl om holdbarheden af det økonomiske opsving i både USA og Europa bidraget til udviklingen på de finansielle markeder. Årsagen er, at den økonomiske vækst er aftaget markant i både Europa og USA i 2. kvartal i år. - Amerikansk økonomi er fortsat en væsentlig drivkraft for resten af verden, og derfor er afmatningen i amerikansk økonomi betydningsfuld. Det amerikanske opsving har i høj grad været drevet af penge- og finanspolitiske tiltag. Da de pengepolitiske renter nu er så tæt på nul procent som muligt, er det svært for den amerikanske centralbank at hjælpe økonomien yderligere. Derudover er villigheden blandt de amerikanske Investeringschef i Unipension, Niels Erik Petersen politikere til endnu en gang at lempe finanspolitikken stærkt på retur. I forvejen er den amerikanske statsgæld markant, siger Niels Erik Petersen. Aktiekursfald efter 1. halvår Kombinationen af den stadig uløste europæiske gældskrise og stigende Du kan læse meget mere om, hvordan vi investerer dine penge på www.unipension.dk usikkerhed om holdbarheden af det globale økonomiske opsving har siden afslutningen på første halvår givet anledning til betydelige aktiekursfald. - Grundlæggende har virksomhedernes halvårsregnskaber været pæne, hvilket burde medføre stabile til stigende aktiekurser. Men aktiemarkederne har i stedet valgt at fokusere på den uløste europæiske gældskrise og den stigende usikkerhed om den fremtidige globale økonomiske vækst. Dette har givet markante aktiekursfald i juli og august. Da pensionskasserne under Unipension har en relativ høj andel af aktier i porteføljen, rammer det afkastet, siger Niels Erik Petersen. Afkast 1. halvår 2011 AP 1,2 pct. MP 1,6 pct. PJD 1,4 pct. Afkast pr. 31. august 2011 0,3 pct. 1,4 pct. 0,4 pct. Pensionskassernes aktivfordeling pr. 31. august 2011 AP Obligationer (56 pct.) Aktier (32 pct.) Ejendomme (11 pct.) Likviditet (1 pct.) MP Obligationer (60 pct.) Aktier (30 pct.) Ejendomme (9 pct.) Likviditet (1 pct.) PJD Obligationer (63 pct.) Aktier (34 pct.) Ejendomme (2 pct.) Likviditet (1 pct.)
Pensionerne er sikre trods finansiel uro August måned 2011 har været præget af turbulens på de finansielle markeder. Men turbulensen udgør ingen trussel mod hverken pensionskassernes finansielle styrke eller den enkeltes pension. Det enkelte medlem har ikke grund til at være urolig. Pensionskasserne under Unipension har kapitalstyrke til at klare langt større aktiefald end dem, vi har set hidtil. Investeringschef Niels Erik Petersen forklarer, at pensionskassernes model er skruet sammen, så den kan modstå kriser som denne. - Pensionerne er baseret på et princip om gennemsnitsrente, så udsvingene i afkastet bliver udlignet over tid. Vi har opbygget en betydelig økonomisk stødpude, netop for at kunne klare de stød, markederne giver hen ad vejen. Medlemmerne kommer derfor ikke til at mærke enkelte, dårlige år. Vores medlemmer får en god, stabil forrentning i form af kontorenten i modsætning til mere risikobetonede markedsrenteprodukter, siger Niels Erik Petersen. Soliditeten i top Det er især gældsproblematikkerne i både USA og Europa, der har fået finansmarkederne til at søge over mod de mere sikre obligationer på bekostning af aktierne. Ingen i den finansielle verden går fri af urolighederne. Det gælder også pensionskasserne. - Med mere end 30 pct. i aktier i vores porteføljer, har vi relativt høje aktieandele. Det får vi selvfølgelig tab på i øjeblikket, men vi tjener samtidig på vores obligationer. Vi har en kapitalstyrke, der gør, at vi er i stand til at klare både nuværende og kommende krav til vores finansielle styrke (solvenskrav). Vi er med andre ord tre meget velkonsoliderede pensionskasser, som investerer langsigtet og så tager vi op- og nedture i markedet med, siger Niels Erik Petersen. Niels Erik Petersen betoner desuden vigtigheden af, at langt den overvejende del af de tre pensionskassers medlemmer har valgt at overgå til den fleksible ordning. - Netop vores medlemmers fremsynethed i forbindelse med moderniseringen af pensionsordningen har været en meget stærk faktor i forhold til at kunne klare et uvejr på finansmarkederne som det, vi ser nu. Pensionskasserne har fået et meget større manøvrerum, som gør det muligt at fastholde vores langsigtede investeringsstrategier, og det kommer os til gode i situationer som denne, hvor vi ikke er tvunget til at sælger aktier på et ugunstigt tidspunkt, siger Niels Erik Petersen. Kend din pension Som et nyt tiltag har Medlemsafdelingen holdt medlemsmøde for yngre og nyoptagne medlemmer under titlen Kend din pension. På mødet, som blev holdt 31. maj, var der fokus på investeringer og forsikringer. Koncentrerede medlemmer hører om investeringer Ved mødet fortalte Unipensions investeringschef Niels Erik Petersen blandt andet om, hvilken betydning afdelingens arbejde har for medlemmernes pensioner og om Unipensions høje profil omkring samfundsansvarlige investeringer. - Vi ved fra vores medlemsundersøgelser, at afkast og etik er vigtigt for medlemmerne, så derfor var det et oplagt emne at gå i dialog med medlemmerne om, fortæller Niels Erik Petersen. Også Medlemsafdelingen var til stede og fokuserede på forsikringer og optimering af pensionen. - Vores yngre medlemmer prioriterer ikke at beskæftige sig med deres pension, og det vil vi gerne gøre noget ved, for det er ærgerligt. Derfor holdt vi dette medlemsmøde med specielt fokus på de ting, der optager yngre og nyoptagne medlemmer, siger medlemschef i Unipension, Kenneth Petersen. Tiltaget med et medlemsmøde rettet mod yngre og nyoptagne medlemmer faldt også i god jord hos deltagerne: - Jeg har ikke lyst eller overskud til at beskæftige mig med pension, det skal bare køre. Men på baggrund af medlemsmødet er der alligevel nogle ting, jeg vil tjekke op på, siger Wendy Hartig, Ph.D.-studerende, medlem af PJD. 05 MEDLEMSNYT September 2011
Årlige omkostninger: 6 ud af 10 kroner tilbage til medlemmerne Medlemmerne i pensionskasserne under Unipension får som hovedregel 60 procent af deres årlige omkostninger tilbage som pension. Det skyldes, at vores kunder også er vores ejere. Pensionsbranchen har aftalt fælles retningslinjer for beregning af to omkostningstal: årlige omkostninger i kroner og procent (ÅOK og ÅOP). I Unipension ønsker vi at være åbne og gennemsigtige, og vi bruger derfor den beregningsmodel, som er vedtaget i branchen. Vores forretningsmodel er imidlertid skruet sådan sammen, at medlemmernes ÅOK og ÅOP kommer til at se meget højere ud, end de i realiteten er. - Vores medlemmer får som hovedregel 60 procent af deres samlede omkostninger tilbage som pension, så vi er reelt 60 procent billigere, end det ser ud, når vi bruger branchens fælles beregningsmodel, fortæller chefaktuar i Unipension, Steen Ragn. Hvordan kan det lade sig gøre, at medlemmerne får 60 pct. tilbage? I et pensionsselskab betaler kunderne ofte en pris til ejerne for at være økonomisk stødpude for udsving på de finansielle Kunder (medlemmer) markeder. Det er ejernes pris for at sikre, at kundernes pensioner ikke svinger op og ned i takt med markederne. Prisen kaldes risikotillæg, risikoforrentning eller driftsherretillæg. I år med gode investeringsresultater bruger man risikotillægget til at opbygge egenkapitalen, så man kan leve op til Finanstilsynets krav om finansiel styrke (solvenskrav) og for at have så stor en investeringsfrihed som muligt. Det sikrer kunderne en stabil forrentning og stabile pensioner. I pensionskasserne er kunderne og ejerne de samme. Så når kunderne betaler risikotillæg til ejerne, betaler de til sig selv. Det modsatte kan man sige om et kommercielt selskab, hvor der ikke er sammenfald mellem kunder og ejere. - Uanset hvor pengene befinder sig i pensionskassernes kredsløb, eller hvad de bliver kaldt, så tilhører alt vores medlemmer. Branchens beregningsmodel for Sådan foregår det i pensionskasserne Sådan foregår det i kommercielle pensionsselskaber Kunder Risikotillæg Pension Risikotillæg Ejere (medlemmer) Ejere ÅOK og ÅOP skal rumme alle udbydere i branchen, men modellen tager ikke højde for medlemsejede pensionskasser som os, hvor størstedelen af ÅOP og ÅOK kommer tilbage til medlemmerne, siger Steen Ragn. Hvorfor have risikotillæg i en medlemsejet pensionskasse? Risikotillægget, der som hovedregel udgør 60 pct. af medlemmernes ÅOK og ÅOP, bliver brugt til at opbygge pensionskassernes egenkapital. En stor egenkapital giver: Sul på kroppen så pensionskasserne kan modstå finansielle kriser. Stor finansiel styrke (god solvenssituation). En stor investeringsfrihed. Stabile pensioner som ikke svinger op og ned med markedsafkastet. Når medlemmerne bliver pensionerede, får de risikotillægget tilbage som pension. - Den store styrke ved medlemsejede pensionskasser som os er, at vi kan indrette os med en optimal forretningsmodel, som ikke skal tage hensyn til andet end at optimere medlemmernes pensioner under trygge forhold. Det sikrer vi gennem et højt risikotillæg, siger Steen Ragn. Og han fortsætter: - Vores finansielle styrke afgør, om vi er nødt til at sælge ud af aktiebeholdningen på dårlige tidspunkter, eller om vi kan købe aktier, når de er billige. Pensionskasserne er bundsolide, og det har ikke været nødvendigt at sælge aktier hverken under finanskrisen eller under den uro, som har præget de finansielle markeder hen over sommeren.
Vi har valgt at have et stort risikotillæg Det varierer fra selskab til selskab og fra år til år, om der bliver betalt risikotillæg. Men reglen er, at jo større risikotillæg, desto større egenkapital. Og jo større egenkapital, desto større investeringsfrihed til gavn for medlemmernes pensioner. Derfor har vi i Unipension valgt at have et risikotillæg, som er væsentligt højere end andres. I skemaet nedenfor kan du se ÅOP og risikotillæg for et medlem på 40 år med en opsparing på 500.000 kroner og en månedlig indbetaling på 5.000 kroner. Medlemmet får mere end 6 ud af 10 kroner tilbage som pension. Branchens retningslinjer bør revideres Når du som medlem ser dit ÅOK og ÅOP, giver det ikke et retvisende billede af virkeligheden. Derfor vil vi i Unipension AP MP PJD Branchens ÅOP inkl. risikotillæg 2,10 pct. 1,62 pct. 2,16 pct. Heraf risikotillæg som medlemmerne får igen 61 pct. 66 pct. 61 pct. ÅOK og ÅOP fortæller ikke noget om, hvordan din opsparing udvikler sig. Der skal du i stedet kigge på kontorenter og afkast. arbejde for, at branchen tager sin beregningsmodel op til overvejelse. - Det ville være mere retvisende, hvis branchens beregningsmodel tog højde for, at der er stor forskel på at være kunde i et kommercielt selskab og en medlemsejet pensionskasse. For vores medlemmer er det 60 procent af deres ÅOP og ÅOK, som bliver betalt tilbage, siger Steen Ragn. ÅOK og ÅOP i to tempi 1. juli i år var alle pensionsudbydere klar til at vise kunder og medlemmer deres individuelle ÅOK og ÅOP. Du kan se dit individuelle ÅOK og ÅOP på Min pension via hjemmesiderne og på næste års pensionsoversigter. - Formålet er at samle alle omkostninger og vise et individuelt tal for hvert medlem. ÅOP uden risikotillæg 0,82 pct. 0,54 pct. 0,85 pct. ÅOK og ÅOP indeholder kun omkostninger, som medlemmerne tidligere har haft adgang til enten på pensionsoversigter eller i regnskaber, slutter Steen Ragn. 1. juli skulle kommercielle pensionsselskaber også være klar med en Omkostningsmåler. Formålet med den er at vise mere generelle, standardiserede omkostninger, så det er muligt at sammenligne selskaberne. Arbejdsmarkedspensionerne er kommet med på dette initiativ efterfølgende, og vi skal derfor først være klar med den standardiserede omkostningsmåler til nytår. Hvor kan du se dit ÅOK og ÅOP? Du kan allerede nu se ÅOK og ÅOP på Min pension. Fra nytår vil vi også være klar med en omkostningsmåler på hjemmesiden, hvor man kan se både tal beregnet med branchens beregningsmodel og tal som viser, hvor meget af ÅOK og ÅOP man får tilbage som pension. Begge tal bliver desuden tilgængelige på Min pension. Det er pensionskassernes bestyrelser, som fastsætter størrelsen på risikotillægget og anmelder det til Finanstilsynet. Risikotillægget er en del af de såkaldte kontributionsprincipper, som regulerer fordelingen af pengene i pensionskassen. Du kan læse mere om ÅOK og ÅOP på vores hjemmesider. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til vores pensionsrådgivere på telefon 3915 0102. De svære sammenligninger ÅOK og ÅOP varierer meget fra år til år afhængig af, om der betales risikotillæg eller ej. Derfor er det svært at sammenligne pensionsselskaber i enkelte år. Her er et par eksempler. A er et kommercielt selskab. ÅOP er 1,0 pct. og heraf går 0,4 pct. til risikotillæg. Kunderne får ikke noget tilbage. Pengene tilhører ejerne, som i dette tilfælde er aktionærerne. De reelle omkostninger er 1,0 pct. B er en medlemsejet pensionskasse. ÅOP er 1,0 pct. og heraf går 0,4 pct. til risikotillæg. Pengene tilhører medlemmerne, som får risikotillægget tilbage i form af pensioner. De reelle omkostninger er 0,6 pct. C er en medlemsejet pensionskasse. ÅOP er 1,0 pct. og heraf går 0 pct. til risikotillæg. De reelle omkostninger er 1,0 pct., men pensionskassen opbygger ikke en økonomisk stødpude. 07 MEDLEMSNYT September 2011
Ny direktør i Unipension Den 1. september tiltrådte Cristina Lage som ny administrerende direktør i Unipension. Cristina Lage kommer fra et job som adm. direktør for Nordea Invest og har tidligere været blandet andet adm. direktør for Nordea Liv & Pension, TV2 Danmark og Louisiana museet. Hun afløser Erik Adolphsen, der går på pension 1. oktober. Redaktionen af dette MedlemsNyt sluttede 31. august. Vi bringer i næste nummer af MedlemsNyt et længere interview med Cristina Lage. Nedsat grundlagsrente I slutningen af 2010 fastsatte Finanstilsynet en ny øvre grænse for grundlagsrenten på 1 pct. Den trådte i kraft 1. april 2011 med mulighed for udsættelse til 1. januar 2012. Finanstilsynets grænse for grundlagsrenten er udtryk for den maksimale forrentning, som danske pensionsselskaber må love deres kunder og medlemmer. Finanstilsynet fastsætter grundlagsrenten med udgangspunkt i obligationsrenten, og i slutningen af 2010 satte Finanstilsynet grundlagsrenten ned fra 2 pct. til 1 pct. som følge af det lave renteniveau i samfundet. Følgende er omfattet af den nye betingede grundlagsrente på 1 pct. fra 1. januar 2012: Pensionsindbetalinger fra alle nye medlemmer. Engangsindskud ud over de almindelige pensionsindbetalinger fra alle medlemmer. Stigninger i de løbende pensionsindbetalinger fra alle medlemmer. Bonus for alle medlemmer. Nye medlemmer af MP Pension (MP) har været omfattet af den nye, betingede grundlagsrente fra og med 1. april 2011. For medlemmer af Arkitekternes Pensionskasse (AP) og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger (PJD) træder grundlagsrenten desuden i kraft for opsparing på betingede grundlag pr. 1. januar 2012. Medlemmer af AP og PJD, som har opsparing på det betingede grundlag, får et personligt brev. Redaktion: Erik Adolphsen (ansv.), Thomas Jensen, Pernille Mølgaard Toft (red.). Foto: istockphoto. Layout: Tegneboxen. Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk. Oplag: 101.000. Unipension, Smakkedalen 8, 2820 Gentofte, telefon 3915 0102, telefax 3915 0199, www.unipension.dk, post@unipension.dk. Åbningstider: Mandag - torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.00. Arkitekternes Pensionskasse MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger