SKOLEUDBYGNINGSPLAN SKOLER I FREDERIKSSUND 2008 Nærværende forslag til udviklingsplan anviser en fremtidige organisering af Marbækskolen til 2-3 spor fra 0.-9. årgang med i alt 26 klasser, dog med mulighed for at skolen i en spidsbelastningssituation kan rumme op til 28 klasser. Skolen omfatter desuden klub for 4.-6. årgang og fritidsordning for 0.-3. årgang. Nedenstående punkter er en ikke prioriteret opsummering af en række problemstillinger og behov samt ønsker og forventninger til den fremtidige skole, fremhævet af skoleledelsen. 1. Skolen skal organiseres efter principperne om den afdelingsopdelte skole 2. Ønske om at integrere indskoling og SFO 3. Udskolingen organiseres med fagklasser i stedet for hjemklasser 4. Tidssvarende læringscenter (PSC) 5. Tidssvarende faglokaler 6. Ønske om kantine 7. Opdatering af personalefaciliteter Eksisterende forhold Marbækskolen med tilhørende idrætshal er et homogent bygningsanlæg opført i 1972-80 som en langstrakt komposition af fritliggende bygninger i en og to etager. Skolen er opført i gule teglsten med fladt tag belagt med tagpap. I de bredere to-etages bygninger suppleres dagslysindtaget i stueplan af en række ovenlys. Klassefløjene mod syd er opført uden intern forbindelse lokalerne imellem, idet bygningerne er disponeret med en række separate garderobeområder, der hver giver adgang til to lokaler. Lokalerne er generelt meget rummelige og klasselokalerne i de en-etages bygninger er velbelyste. De to-etages fløje mod nord er disponeret med en indeliggende central fordelingsgang på begge etager mens adgangen mellem etagerne foregår via udvendige trapper. Særligt fagområderne i underetagen forekommer noget mørke med den ensidige belysning fra nord. Skolen råder over store grønne arealer til boldspil m.v. mod nord, belagte skolegårde mellem bygningerne og grønne beplanetede opholdsarealer mod syd. Samlet set har skolen fine muligheder for varieret udeophold. 6.1
SKOLEUDBYGNINGSPLAN SKOLER I FREDERIKSSUND 2008 Egnethed for pædagogisk opdatering Skolen rummer en række kvaliteter i form af de rummelige lokaler og de gode udearealer. Da rummeligheden primært ligger i klasser og faglokaler samt i de brede indeliggende gange savner skolen centrale fællesområder til samling, projektarbejde m.v. Fagområder for kreative fag og naturfag samt skolekøkken er stort set uberørte siden skolen blev opført og fremstår nu utidssvarende og nedslidte. Placeringen af fagområderne og den interne sammenhæng mellem disse forekommer dog fortsat velvalgt. Konklusion Samlet set vurderes Marbækskolens eksisterende rammer at rumme et godt potentiale for etablering af en velfungerende skole i 2-3 spor opdelt i en række afdelingsområder. Pædagogisk opdatering Forslaget tager udgangspunkt i en funktionsrokade, der opdeler skolen i tre afdelingsområder for indskoling, mellemtrin og udskoling samt etablerer et nyt centrum på skolen i form af et sammenhængende område til læringscenter og kantine. Fagområder opdateres og administrationsog personalefaciliteter nyindrettes. Indskoling og SFO organiseres i et samlet indskolingsmiljø i blok 10 (det nuværende indskolingsområde). Bygningens to etager forbindes internt via en bred siddetrappe, således fællesområder i stue- og underetage bindes fysisk og visuelt sammen. Stueplan disponeres med 6 basislokaler samt fællesområde med køkken og et tilhørende værksted/aktivitetsrum foruden teamrum for pædagoger og lærere. Underetagen indrettes med fællesrum i tilknytning til siddetrappen samt tilstødende aktivitetsrum med café/køkken, værksted og musik- og tumlerum. Fra fællesrum i underetagen etableres udgang til terrasse og udeopholdsområde. I underetagen etableres desuden to basislokaler ligesom der i blok 10 etableres to basislokaler, så indskolingsområdet råder over i alt 10 basislokaler. I tilknytning til det nye indskolingsafsnit etableres nyt lege- og opholdsområde, der skal tilgodese aktiviteter i såvel skole som fritid. Mellemtrin og Klub placeres i blok 2, 4 og 6 med klubbens basisområde i den nuværende SFO-bygning og basislokaler i blok 4 og 6. Basislokalerne indrettes med et større grupperum fælles for to lokaler og området tilbygges et nyt fællesareal til samling, gruppe- og projektarbejde. Der etableres en ny overdækning, der forbinder hele afdelingsområdet. Klubben får base i blok 2 med mulighed for dobbeltanvendelse af funktionerne med mellemtrinnet. 6.2
SKOLEUDBYGNINGSPLAN SKOLER I FREDERIKSSUND 2008 Udskolingen disponeres med et fællesområde i blok 9 i tilknytning til tre sammenhængende naturfaglige værksteder. I tilknytning til fællesområdet placeres teamrum for lærerteamet. Øvrige fagområder for humaniora og sprog placeres i hhv. blok 8 og 10, der sammenbygges i form af et fællesområde/auditorium for udskolingen. Fagområderne indrettes med et større grupperum fælles for to lokaler og der etableres en ny overdækning, der forbinder hele afdelingsområdet. Der etableres et nyt fællesområde centralt på skolen (blok 7) ved at bryde den nuværende lokalestruktur ned og indrette to store gennemlyste områder til hhv. læringscenter og kantine med adgang til nyt hjemkundskabslokale. Områderne kan fungere hver for sig eller slås sammen i forbindelse med særlige arrangementer. Fra kantinen etableres direkte udgang til sydvendt terrasse/opholdsområde Faciliteter for personale- og administration nyindrettes i blok 5 med kontorområde og personalerum samt adgang til møde- og forberedelsesfaciliteter. For at skabe plads til dette område flyttes lokaler for sundhedspleje m.v. til lokaler i blok 2 med egen indgang fra gården. I underetagen opdateres det nuværende fagområde for kreative fag til også at rumme musik for de ældre elever, således der etableres et sammenhængende fagområde for de musisk-kreative fag indrettet primært for mellemtrin og udskoling, idet indskolingen i vid udstrækning forudsættes at kunne anvende egne kreative værksteder og musik-tumlerum i blok 11. Nuværende sløjdområde opdeles i et træværksted og et nyt værksted for natur & teknik med direkte adgang til udendørs arbejdsgård. Natur & teknik forudsættes anvendt af indskoling og mellemtrin mens udskolingen råder over det naturfaglige område i stueplan. Kapacitet Den samlede kapacitet er i forslaget fortsat 2-3 spor fra 0.-9. årgang incl. SFO og Klub svarende til 26 klasser men med mulighed for i en spidsbelastningssituation at rumme op til 28 klasser. Etapedeling Det samlede forslag til udviklingsplan for Marbækskolen kan opdeles i følgende indsatsområder: A. Indskoling og SFO integreres i fælles rammer B. Mellemtrin og Klub C. Administration/personale og musisk-kreative fag D. Kantine og læringscenter 6.3
SKOLEUDBYGNINGSPLAN SKOLER I FREDERIKSSUND 2008 E. Udskoling og naturfag F. Natur & teknik De enkelte indsatsområder er udtryk for en mulig opdeling i byggeetaper. Det bemærkes, at den alfabetiske opdeling ikke nødvendigvis er udtryk for en bunden eller prioriteret rækkefølge. Vedrørende anlægsudgifter for arbejdernes gennemførelse henvises til det indledende afsnit afsnit 0. Overslag Overslag over samlede anlægsudgifter fordelt på de enkelte etaper i t. kr. excl. moms. t.kr. A. Indskoling og SFO integreres i fælles rammer 4.470.000 B. Mellemtrin og Klub 5.100.000 C. Administration/personale og musisk-kreative fag 2.290.000 D. Kantine og læringscenter 4.150.000 E. Udskoling og naturfag 4.770.000 F. Natur & teknik 1.150.000 Udviklingsplanen i alt, excl. moms t. kr. 22.930.000 Bilag Luftfoto Tegn. 6.1 Stueplan eksisterende forhold mål 1:1000 Tegn. 6.2 Stueplan forslag til udviklingsplan mål 1:1000 Tegn. 6.3 6.4
SKOLEUDBYGNINGSPLAN federikssund KOMMUNE 2008 6. MARBÆKSKOLEN LUftfoto 6.1
SKOLEUDBYGNINGSPLAN federikssund KOMMUNE 2008 6. MARBÆKSKOLEN tegn 6.2
SKOLEUDBYGNINGSPLAN federikssund KOMMUNE 2008 6. MARBÆKSKOLEN tegn 6.3 C D E A E A B C1 F A A ETAPE JVF. BESKRIVELSE OG OVERSLAG