Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup

Relaterede dokumenter
Når livsvilkår ændres og nye behov opstår

Patient- og pårørendeinddragelse ved Den Involverende Stuegang, DIS

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Hjernetræthed håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G

Tidlig opsporing. Det bedst mulige hverdagsliv. Forskellige tilgange og forskellige redskaber. Erfaringer med tidlig opsporing

Referat Forskningsmøde med deltagelse af centerleder ved Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering, ph.d. Dorte Gilså Hansen

Handleplan for rehabilitering på plejecentrene Social og Sundhed

Ressourceforløb Socialmedicinsk Enhed Region Hovedstaden

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS

Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Rehabilitering af børn/unge med erhvervet hjerneskade. - erfaringer fra et specialiseret tilbud

VI INDRETTER OS EFTER BORGERNE REHABILITERING SOM KOMMUNAL STRATEGI

Inspirationsseminar Når bliver mere end 4. Program

Rehabilitering på ældreområdet

Praktisk hjælp til indkøb

Fokus på omlægning og hyppighed i opfølgningsprogrammet for brystkræft. Peer Christiansen Den Danske Brystkræftgruppe - DBCG

Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen

Fagprofil social- og sundhedshjælper.

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Kvalitetsstandard for Korttidscenter. Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Forebyggelsesafdelingen. v/morten Ørsted-Rasmussen, Forebyggelseschef

Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Kl til på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Uddybet implementeringsplan jf. Implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation ifm. kræft kap. 9

Optimering af rehabiliteringsforløb for apopleksipatienter

Pixi-udgave af Plan for fortsat implementering af Styrket Recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering

Fra evidens til anbefalinger

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi Kræftbehandling i særklasse. Strategi Onkologisk Klinik Rigshospitalet

1. Hospitalsenheden Vest

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014

Randers Kommune. Strategigrundlag. Psykiatriplan for Randers Kommune. - med fokus på fremtidens udfordringer og ny viden

Atlas modellen. Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens

Den koordinerende indsatsplan. Informationspjece til fagperson

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Implementering af specialiseringsniveauerne i Horsens Kommune. Anne Sloth-Egholm, Sundhedscenterleder i Vital Horsens

SKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Et værdigt liv med demens

Ydelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven:

Ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium

Kvalitetsstandard for genoptræning

Informationspjece. Tilbud til borgere i psykisk krise Rudersdal Kommune. Juni 2014

Gældende fra maj Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune

Tak for invitationen. Brug af kliniske retningslinjer i hverdagen Erfaringer fra pilot-kommunerne

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Den 10. Marts Temadag om ALS og den sidste tid

Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI)

INSPIRATIONSPAPIR BEDRE SAMMENHÆNG I REHABILITERINGSINDSATSEN FOR BORGERE MED MULTIPEL SCLEROSE

Patientfeedback i Onkologisk sengeafsnit A270, Vejle Sygehus. Oktober - december 2014, standardrapport. Samlet status.

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 1 Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Kvalitetsstandarder for genoptræning,

Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

3. november Notat vedr. kommunale akutfunktioner

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

1 of 5. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014

Sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer. Forskningsoverlæge ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København

Psykiske reaktioner ved lungekræft Anne Møller Kræftens Bekæmpelse

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Team for Selvmordsforebyggelse

Tværgående rapport. Hospitalsenheden Vest - indlagte på afsnitsniveau

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Velkommen. Inspirationsmøde: Pårørende i psykiatrien

Beskrivelse af klinisk undervisningssted

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Patientinformation. Operation. for brystkræft - mænd

Rehabiliteringsbehov for borgere med kræft i hjernen

Seminar 2016 Genoptræningsplaner og visitation

Ansøgning. Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Transkript:

Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup

Hvorfor behov for opfølgning og rehabilitering Sårbare patienter kompleks symptombyrde Svært at være pårørende Komplekst forløb med mange involverede afdelinger og fagpersoner Udredning, behandling, rehabilitering.

Opfølgningsprogram Øget ensartethed i tilbud på tværs af landet Planlagte indsatser og kontakter efter afslutning på den initiale behandling: 1. Opsporing af og behandling af recidiv og resttumor 2. Behovsvurdering 3. Rehabilitering og palliation 4. Håndtering af senfølger 5. Støtte til egenomsorg Sætte patientens behov i fokus Livslangt

Opfølgningsprogrammet overordnet.kræver, at de involverede afdelinger fungerer i et samspil, og stiller store krav til koordinering mellem de behandlingsansvarlige instanser og behov for tovholder funktion Patienter med hjernetumor har brug for både kræft- og hjerneskaderehabilitering Patienter med hjernetumor profiterer af en højt specialiseret tværfaglig rehabilitering i samme grad som patienter med apopleksi eller traumatisk hjerneskade Kilde: Opfølgningsprogram for patienter med hjernekræft, sundhedstyrelsen 2015

Indsatserne i opfølgningsprogrammet Opsporing af og behandling af recidiv: Den symptomfrie patient: Onkologisk regi, i samspil med neurokirurgisk afdeling Den symptomatiske patient: neurologisk/onkologisk afdeling i samspil med kirurgisk afdeling Behovsvurdering, rehabilitering og palliation Håndtering af senfølger Kirurgiske Onkologiske Neurologiske Støtte til egenomsorg Kommunikation Medinddragelse

Behovsvurdering Identificere udfordringer/problemer i den kræftramtes hverdag Afdække behov i forhold til rehabilitering og palliation Afdække de pårørendes ressourcer I praksis en tværfaglig indsats. Under indlæggelse Postoperativ overflyttelse til neurologisk regi Ambulant neurologisk regi Henvisning via frysemikroskopi-svar (NK) eller onkologisk regi Behovsvurderingsskema og telefonisk kontakt Fremmøde og klinisk vurdering Så hurtigt som muligt Postoperativt og inden for 1 måned Gentages

Hvad er rehabilitering? Rehabilitering kan defineres som en række indsatser, der støtter det enkelte menneske, som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, i at opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne, herunder at fungere i samspil med det omgivende samfund Kilde: Sundhedstyrelsen og Socialstyrelsen WHO 2011 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske, og eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret og sammenhængende vidensbaseret indsats Kilde: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet-rehabilitering I Danmark 2004

Rehabiliteringspaletten Medicinske komplikationer: Smerter, angst, epilepsi, infektion Fysiske handicaps: Fysioterapeut, ergoterapeut Lammelser (hemiparese), nedsat opmærksomhed (neglect), dårlig koordinering/dårlig planlægning af bevægelser (apraxi) ADL-træning (Almindelig Daglig Livsførelse) Synkeproblemer (dysfagi) Sproglige handicaps Talepædagog (Logopæd) Ordfindingsbesvær og forståelsesvanskeligheder (afasi) Udtalevanskeligheder (dysartri)

Rehabiliteringspaletten (fortsat) Kognitiv dysfunktion Neuropsykologen Adfærdsændring Svigtende hukommelse, overblik, og planlægning Nedsat eller manglende sygdomsindsigt Psykosociale Støtte til pårørende, koordinering af kommunal hjælp

Fysiske: Rehabiliteringsmæssige udfordringer Postoperativ træthed Postoperative smerter Samtidig stråle/kemoterapi Psykiske Eksistentiel krise Forventningsafstemning?

Sætte patientens behov i fokus: IPLS/DIS IPLS: Canadisk opfindelse Interprofessionel Læring og Samarbejde Kilde: WWW.IPLS.DK Zwarenstein M et al. Effects of practice based inetrevntions on professionel practice and healtcare outcomes. Cochrane Database Syst. Rev. 2009; jul 8 (3) DIS: Den Involverende Stuegang Kilde: Lone Lundbak Mathiesen et al. Involverende stuegang I et apopleksiafsnit. Sygeplejersken 2013; (14);75 Tværfaglig stuegang med patienten i centrum Stærk monofaglighed Ingen forstuegang Lægen er ordstyrer, men alle byder ind Patientens ønsker/behov er styrende Tilbydes rehabiliteringspatienter Indlæggelse >14 dage 1 x ugentligt

Øvrige tilbud Kræftens bekæmpelse Rådgivning, psykosocial støtte, almen rehabilitering Center for kræft og sundhed København Rådgivning, psykosocial støtte, almen rehabilitering Kommunal hjerneskadekoordinator Overblik over kommunens tilbud: tovholder Kan findes på socialstyrelsens hjemmeside: http://socialstyrelsen.dk/handicap/hjernes kade/hjerneskadekoordinatorer Palliative tilbud

Livslangt Ambulant livslang opfølgning i neurologisk regi. Åben kontakt til neurologisk regi Sundhedsfaglig kontaktmulighed hele døgnet Læge/sygeplejerske Telefonisk vejledning, ved behov indlæggelse Terminalfasen På afdelingen i trygge rammer På afdelingen i ventetid på Hospice

Tak for opmærksomheden