Status på proces vedrørende frontløberinitiativ IT-hus Silkeborg Resumé: IT er én af Silkeborgs erhvervsmæssige styrkepositioner. Erfaringer indhentet fra udviklingsmiljøer i andre sammenlignelige kommuner viser, at udviklingsmiljøer har strategisk betydning og positiv effekt på kommunens erhvervsudvikling. Silkeborg mangler i modsætning til mange andre kommuner - et udviklingsmiljø dedikeret til IT og innovative videnvirksomheder Et IT-udviklingsmiljø vil kunne underbygge Silkeborg styrkeposition på IT-området og samtidig muliggøre et positivt spin off til andre videnerhverv. Erfaringer indhentet fra andre udviklingsmiljøer peger på følgende afgørende forudsætning for etablering af et nyt udviklingsmiljø: Vigtigt med en fælles vision for projektet Interesseinddragelse er vigtig. Koncept mm. bør udarbejdes ved inddragelse af husets interessenter, f.eks. ved en bredt sammensat arbejdende bestyrelse Volumen er afgørende for at sikre rentabel drift Det er vigtigt med bred politisk opbakning til projektet At kommunen viser vejen i form af lånegaranti, lejegaranti etc. ofte kan være afgørende for projektets realisering Gør udviklingsmiljøet til mere end et simpelt kontorfællesskab lad det indgå i en større helhed Baggrund: Flere analyser fra bl.a. OECD har vist, at IT er en af de vækstdrivere, der betyder mest for en regions økonomiske udvikling. IT er således et centralt tandhjul i en fortsat positiv erhvervsudvikling i Silkeborg. I Silkeborg Kommunes Erhvervsudviklings-strategi 2007 2011, er IT en af 6 vækstdrivere. Målet er en fortsat udvikling af IT-klyngen i Silkeborg. Erhvervspolitisk Kontaktudvalg besluttede på sit møde den 8. januar 2007, at understøtte etableringen af IT-hus Silkeborg, som et frontløberinitiativ i Handleplan 07. Formandskabet i Silkeborg Vækstkomité har besluttet, at frontløberinitiativet udfoldes i samarbejde mellem Vækstkomitéen og Strategi & Udvikling. Målet er etablering af et udviklingsmiljø for ITog IT-relaterede virksomheder i Silkeborg. 1
Første skridt mod målet er udarbejdelse af et beslutningsgrundlag og plan for den videre proces. Beslutningsgrundlag og procesplan vil foreligge i maj 2007. Beslutningsgrundlaget udarbejdes på baggrund af: Erfaringer og input fra møderække med interesserede IT-virksomheder i efteråret 2006 Forundersøgelse af udviklingsmiljøer i sammenlignelige kommuner, best practice eksempler mm. Analyse og vurdering af et udviklingsmiljø for IT og IT-relaterede virksomheders betydning for erhvervsudviklingen i Silkeborg Dette notat giver en foreløbig status på processen og en forsmag på betragtninger der kan indgå i beslutningsgrundlaget. Specielt vurderingen af et udviklingsmiljø for IT- og IT-relaterede virksomheder betydning for erhvervsudviklingen i Silkeborg skal dog udfoldes yderligere. Møderække med interesserede IT-virksomheder i efteråret 2006 Silkeborg Kommune, IT-forum og SilkeborgEgnens Erhvervsråd gennemførte i foråret 2006 en spørgeskemaundersøgelse om IT-kompetencer og relationer mellem IT-virksomheder i Silkeborgområdet. Virksomhedernes svar på spørgeskemaet viste stor interesse for etablering af et udviklingsmiljø for IT-virksomheder Silkeborg. I efteråret 2006 tog SilkeborgEgnens Erhvervsråd forskellige initiativer til etablering af et ITudviklingsmiljø i Silkeborg med baggrund i, at flere IT-virksomheder stod i akutte pladsproblemer. 18 IT-virksomheder udtrykte på daværende tidspunkt interesse for at blive en del af et ITudviklingsmiljø/IT-hus i Silkeborg. Der var drøftelser med virksomhederne om ønskerne til indholdet i et evt. IT-hus, samt med flere private investorer/udlejere om etablering af et udviklingsmiljø for IT-virksomheder. Sidstnævnte gav ikke resultat. De overordnede konklusioner fra processen i 2006 er: Umiddelbar stor interesse blandt lokale IT-virksomheder for etablering af et udviklingsmiljø for IT- og IT relaterede virksomheder Virksomhederne ønsker et klart koncept for huset Virksomhederne efterspørger et udviklingsmiljø med fuld service pakke (som f.eks. på Ferskvandscentret), så virksomhederne udelukkende skal koncentrere sig om udvikling af deres forretning Det lykkedes ikke at finde private investorer, der var interesserede i at varetage drifts- og udviklingsopgaver i huset (som f.eks. drift af kantine og reception, facilitering af arrangementer og netværk mm.) Private investorer efterlyser lejegaranti eller kritisk masse før igangsættelse af byggeri. Forundersøgelse af udvalgte udviklingsmiljøer i Danmark Silkeborg Kommune og Silkeborg Vækstkomité har iværksat en forundersøgelse af etablering og drift af udvalgte udviklingsmiljøer i Danmark. Formålet er at drage nytte af erfaringerne i en målrettet proces i Silkeborg. Samtidig med at erfaringer fra udviklingsmiljøer i andre kommuner 2
inddrages, er det vigtigt at have øje for, at etablering af et IT- og innovationshus i Silkeborg skal understøtte netop Silkeborgs behov for erhvervsudvikling. Erfaringer er indsamlet fra etablerede udviklingsmiljøer i sammenlignelige kommuner, "best practice" eksempler mm. Fokus i forundersøgelsen har været: - Birc Estate, Herning - Mad-house, Middelfart - IT-huset, Århus - Nupark, Holstebro - Videnpark Trekantområdet, Fredericia På baggrund af besøg i ovenstående udviklingsmiljøer er følgende overordnede erfaringer og anbefalinger indsamlet: Etablering Udviklingsmiljøer etableres oftest med udgangspunkt i et strategisk fokus på erhvervsmæssige muligheder f.eks. på baggrund af en kommunal erhvervsudviklingsstrategi Vigtigt med interesseinddragelse. Det endelige koncept (herunder, indhold, målgruppe, organisation mv.) for udviklingsmiljøet kan f.eks. udarbejdes med udgangspunkt i en nedsat arbejdende bestyrelse med repræsentanter fra det politiske niveau, videnmiljøer, virksomheder og øvrige centrale interessenter/ investorer mm. Vigtigt med bred politisk opbakning. Politikerne er udviklingsmiljøets vigtigste ambassadører sammen med lokale ildsjæle fra erhvervslivet Skab en fælles vision for projektet hvad skal udviklingsmiljøet være i år 2020? Formuler værdier der kan være udgangspunktet for udviklingsmiljøets koncept. Der kan ansættes en udviklingschef allerede fra udviklingsparkens idéfase efter parolen du har et år til at bevise, at det kan blive en succes. Skaber ligeledes bedre sammenhæng mellem anlæg og den efterfølgende driftsfase. Økonomi Det er vanskeligt at etablere et udviklingsmiljø uden økonomisk opbakning fra kommune og/eller region. Den økonomiske støtte kan være i form af f.eks. lånegaranti, lejegaranti og/eller et rente- og afdragsfrit lån. Udviklingsmiljøerne i Herning, Holstebro, Århus og Fredericia er alle etableret med væsentlig kommunal og /eller amtskommunal opbakning. Madhouse i Middelfart er etableret og drevet af Middelfart Sparekasse. I Herning har virksomheder tegnet aktier i ejendomsselskabet Birc Estate A/S Det tager ofte mellem 3-8 år inden driften i en udviklingspark kan hvile i sig selv. Der budgetteres ofte med at driften går i nul med en udlejningsprocent på 80 %. Fysik & lejevilkår Volumen er vigtig i forhold til at sikre en rentabel drift Sikring af udvidelses- og udbygningsmuligheder Udviklingsmiljøet skal være indbydende og præsentabelt som udstillingsvindue for virksomheder og kommune - Et sted man er stolt over at vise sine kunder. Huset skal være bygget til iværksættere. Fleksibel fysisk indretning der muliggør at virksomheder kan vokse (og det modsatte) indenfor husets rammer 3
Fysisk indretning der muliggør og tilskynder til videndeling f.eks. kantine, opholdsarealer mm. Fleksible lejevilkår og kort opsigelsesvarsel for virksomhederne Understøttelse af klynge-styrkeposition Et videnmiljø og/eller centrale nøglevirksomheder indenfor klyngen er vigtige som tiltrækningsplaster Et udviklingsmiljø fordrer kritisk masse. Flere udviklingsmiljøer vælger at etablere bredere viden-huse eller lignende med en særlig satsning på kommunens klyngespecifikke styrkeposition. I et rent klyngespecifikt hus risikerer virksomhederne at blive for ens Start om med at åbne op for lejerprofilen gør den snævrere senere. Der vil automatisk komme flest virksomheder indenfor klynge-styrkepositionen, hvis der laves et særligt miljø herfor Et udviklingsmiljø kræver en rådgivningsenhed, som kan sparre med nye og etablerede virksomheder enkeltvis og/eller om projekter på tværs i huset Strategiske overvejelser Vigtigt signal til omverdenen. Her sker der noget! Vi gør det attraktivt for nye virksomheder og iværksættere at etablere sig i kommunen Med etablering af et udviklingsmiljø gøres der noget for hele byen Et udviklingsmiljø giver mulighed for at sammentænke og udnytte synergier med øvrige relevante lokale aktører Etablering af udviklingsmiljø betyder arbejdspladser og skatteindtægter til kommunen Mulighed for indgåelse af strategiske partnerskaber med videnmiljøer, uddannelsesinstitutioner mm., som enkeltvirksomheder ikke kan løfte Samarbejde med lokale erhvervsfremmeaktører Udviklingsmiljø som professionelt modtageapparat for nye iværksættere og virksomheder Udviklingsmiljø målrettet fremtidens virksomheder Silkeborg-vinklen: Målrettet fremtidens virksomheder Mange byer har i deres udviklingsmiljøer valgt at fokusere på særlige brancher og klynger. Herning satser på energi, Holstebro satser på miljø og Viborg på agro. Silkeborg har en styrkeposition indenfor IT, og tendensen er at erhvervslivet bliver mere og mere videntungt. Silkeborg mangler i forhold til mange andre kommuner en målrettet satsning på videnerhvervene. IT-virksomhederne i hovedstadsområdet bor ikke i København. De bor i kommunerne rundt om hovedstaden. Silkeborg bør derfor se sin position i forhold til det østjyske bybånd herunder specifikt i forhold til IT-og videnmiljøet på Katrinebjerg. Nærheden til Århus og den store forventede vækst i befolkningstallet (og hermed arbejdsstyrken) giver mulighed for at tiltrække yderligere IT-og videntungearbejdspladser, samtidig med at vi skal udnytte nærheden til de store videninstitutioner bedre. Alle kommuner kan vælge at gøre en særlig indsats for en bestemt klynge men det er svært at tage noget fra nogen, som allerede har et veletableret og fungerende miljø. Silkeborg kan skabe et fysisk udviklingsmiljø, så Silkeborgs styrkeposition indenfor IT cementeres og udbygges. 4
Det vil være strategisk vigtigt, at Silkeborg kan tilbyde et udviklingsmiljø for videnerhverv snarest. Indsatser som bl.a. kan fremmes gennem et IT-udviklingsmiljø Store IT-virksomheder tegner sig for mange IT-arbejdspladser i Silkeborg. Der er dog en stor underskov af små og mellemstore IT-virksomheder i Silkeborg. De store klarer sig i udgangspunktet selv. De små IT-virksomheder og IT-iværksættere har behov for et udviklingsmiljø. Indsatsen kan bl.a. være med til at sikre: Rekruttering af fremtidens IT-medarbejdere i Silkeborg Et IT-udviklingsmiljø har et beskæftigelsesfremmende formål for alle IT-virksomheder. Udviklingsmiljøet vil være med til at sikre, at de rette videnkompetencer er til stede i Silkeborg. Moderne videnvirksomheder flytter efter, hvor medarbejderne/kompetencerne er. Mindre IT-virksomheder som samarbejdspartnere for større en forudsætning for underskoven af IT-virksomheder Det giver tryghed for større virksomheder, at handle med en virksomhed, der har et større netværk bag sig. I et udviklingsmiljø vil disse netværk kunne etableres. Fællesskab er vigtigt for IT-virksomhedernes succes IT som branche udvikler sig ekstremt hurtigt. Nærhed giver øget mulighed for videndeling og samspil. Et udviklingsmiljø giver rum for netværk. Forøget brandingværdi ved IT for virksomhederne og for Silkeborg: Et fysisk fællesskab har salgsmæssig effekt for virksomheder (og for kommunen). Det er attraktivt at signalere, at Silkeborg er en videntung by. Det handler i høj grad om at synliggøre Silkeborgs IT-styrkeposition. Indhold i huset mere end et simpelt kontorfællesskab Et IT-udviklingsmiljø handler om mere end et simpelt kontorfællesskab. Det handler om at skabe en helhed med samarbejdsflader til gavn for hele Silkeborg. Det rækker udenfor den enkelte mindre virksomhed eller iværksætter at skabe sig de netværk og den synlighed, der skal til. Formålet er at styrke Silkeborgs erhvervsudvikling. Nedenstående liste over foreløbige idéer til indhold mm. i et IT-udviklingsmiljø i Silkeborg er udarbejdet med baggrund i erfaringer fra andre udviklingsmiljøer samt workshop forud for Erhvervshandleplan 2007. Nationale og internationale midler til Silkeborg Mulighed for at søge midler fra globaliseringspuljer og EU, som er svært at håndtere for en enkelt virksomhed Fælles rekrutteringsaktiviteter Synliggørelse af Silkeborg gennem fælles annoncering efter nye medarbejdere 5
Salg Flere virksomheder kan gå sammen om at byde på opgaver og dermed række ud over egne ressourcer Innocamp Silkeborg Skriveborde til videntungeiværksættere mens de udtænker deres endelige forretningsplan, får økonomien på plads mv. Videnbro til de højere læreanstalter mm. Link til videnmiljøer (f.eks. IT-byen Katrinebjerg, Alexandra Instituttet, Innovation Lab, Handelshøjskolen i Århus, Aarhus Universitet, ISIS Katrinebjerg) og samarbejde med endnu flere. Der er pt. meget fokus på, at viden skal ud i hele regionen, men det fordrer de rigtige rammer at flytte ud i. Videnbro til lokale udannelsesinstitutioner Etablering af samarbejder med lokale uddannelsesinstitutioner, iværksætter laboratorium og projekter for studerende mm. Generering af flere viden og udviklingsprojekter i Silkeborg Et videntungt udviklingsmiljø giver mulighed for at forankre endnu flere videnprojekter i Silkeborg. Playground Silkeborg Silkeborg som legeplads for studerende på videninstitutioner i Århus, Herning og Ålborg. De studerende skal tilknyttes konkrete projekter for virksomheder i udviklingsmiljøet Udviklingsmiljø som center for brugerdreveninnovation Udviklingsmiljøet kan fungere som center for en målrettet indsats for samspil mellem virksomheder og kunder omkring brugerdreven innovation. Udviklingsmiljø og offentligt-privat samarbejde Udviklingsmiljøet kan være center for OPP-projekter på f.eks. IT-området. Incubator Vejledning til den enkelte iværksætter og virksomhed. Det kunne eksempelvis være gennem målrettede rådgivningsforløb og opbakning fra advisory board/ bestyrelse, så virksomheden har fokus på alle aspekter i forretningsplanen. 6