Vore oldeforældre var tilfredse bare de overlevede. Vore forældre bare de fik fjernsyn. Men vi vil have mere!

Relaterede dokumenter
Øvelse gør mester i Næstved Kommune

Opholdssted NELTON ApS

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Pædagogiske læreplaner

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Spørgeskema vedrørende Herning kommunes værdighedspolitik.

Kompendie til kompetencefag

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i klasse

Rammer til udvikling hjælp til forandring

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Flemming Jensen. Parforhold

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Information om afløsning i eget hjem

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Hvordan kan forældrene

Forståelse af sig selv og andre

Bilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

Praktisk hjælp til indkøb

Spørgeskema til dig som vægtstopper

Kvalme og opkastning. SIG til!

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

BLIV KLOGERE PÅ HØREAPPARATER

VÆRDIGHEDSPOLITIK

Hvad lærer børn når de fortæller?

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

i Akutmodtagelsen på AAUH

Natur og naturfænomener eget

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Botræning som et aktivt læringselement

Guide til måling af social kapital 2016

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Anmeldt tilsyn Rapport

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Hjertelig velkommen. til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang. Vestervold. Hedevang. Sønderallé

Gøgl i hverdagen sådan!

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

Th. Langs skole. Profilanalyse 2016 L E D E L S E S U D V I K L I N G

PLEJECENTRE I ESBJERG KOMMUNE

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Speciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah & Matilde , September 2014 Bilagsdokumenter

Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

Artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Forslag til pædagogiske læreplaner

Sammenhængende børnepolitik

Go On! 7. til 9. klasse

Transkript:

Livskvalitet 1

2 Vore oldeforældre var tilfredse bare de overlevede. Vore forældre bare de fik fjernsyn. Men vi vil have mere! Vi vil have livskvalitet og hvor og hvordan finder vi så den?

3 Livskvalitet - At have det godt Siri Næss er norsk psykolog, og hun har beskæftiget sig med begrebet livskvalitet, som hun sidestiller med at have det godt. Hun har opstillet fire hovedområder, som alle er en del af idealbilledet af det at have det godt. Livskvalitet er, når mennesket: 1. Er aktivt: Har appetit og livslyst, interesserer sig for noget uden for sig selv, der opleves som meningsfyldt; har energi og overskud til at føre sine interesser ud i livet, ikke føler sig træt og udslidt; har frihed til at vælge og oplever selvkontrol over egne handlinger; er selvrealiseret, dvs. har fået udviklet og brugt sine evner og muligheder. 2. Har samhørighed: Har et nært, varmt og gensidigt forhold til mindst et andet menneske; har kontakt, venskab og loyalitet; har fællesskabsfølelse og tilhørsforhold til en gruppe (fx venner, naboer, arbejdskam-merater, m.m.). 3. Har selvfølelse: Har selvsikkerhed, føler sig vel som menneske, sikker på egne evner og dygtighed, følelse af at mestre, af at være nyttig, tilfreds med egen indsats; accepterer sig selv, fravær af skyld- og skamfølelse, lever op til egne normer. 4. Har en grundstemning af glæde: Har rige og intense oplevelser af skønhed, af indsigt i eller af samhørighedsfølelse med naturen, er åben og modtagelig, ikke lukket over for den ydre verden; har en grundstemning af glæde, lyst og velvære, af at livet er rigt og givende, fravær af tomhedsfølelse, nedtrykthed, ubehag og smerte. Gengivet i Bjarne Lenau Henriksen, Livskvalitet en udfordring, side 26. Gads Forlag 2.udgave, 1. oplag 2007.

4 Subjektiv og objektiv livskvalitet Anton Aggernæs (dansk psykiater) tager udgangspunkt i fundamentale menneskelige behov, der findes hos alle, og som er karakteriseret ved, at man lider, hvis de ikke tilfredsstilles. Det er: 1) Elementære biologiske behov 2) Behov for varme menneskelige kontakter 3) Behov for meningsfuld beskæftigelse 4) Behov for et varieret, spændende og engageret handleog oplevelsesliv.

5 Fernando Savater (Spansk filosof) Livskvalitet er at vælge og tage konsekvensen af sine valg

6 Ældrekommissionens definition på livskvalitet Indflydelse på eget liv Understøtte den enkeltes ressourcer Gode og trygge rammer Systemet /rammerne er fleksible Leve det liv man ønsker

7 ASCOT (Adult Social Care Outcomes Toolkit) Er en undersøgelsesmetode ASCOT måler omsorgsbetinget livskvalitet (OLK), hvilket adskiller sig fra livskvalitet generelt set. ASCOT fokuserer således kun på de aspekter af livskvalitet, som man kan forvente afhænger af den omsorg og pleje, der gives til ældre i plejeboliger.

8 Omsorgsbetinget livskvalitet operationaliseres i ASCOT-metoden inden for otte såkaldte livskvalitetsdomæner: Kontrol over dagliglivet Personlig pleje og velbefindende Mad og drikke Boligen Tryghed Aktiviteter Social kontakt Værdighed.

9 Domæner for omsorgsbetinget livskvalitet (OLK) Kontrol over dagliglivet Personlig pleje og velbefindende Mad og drikke Personen har kontrol over sin dagligdag, dvs. kan selv vælge, hvad han/hun vil foretage sig og hvornår. Personen føler sig ren og pæn og ser præsentabel ud i bedste fald er han/hun klædt på og plejet på en måde, der afspejler hans/hendes personlige præferencer. Personen føler, at han/hun får en nærende, varieret og kulturelt passende kost med tilstrækkeligt mad og drikke, som han/hun nyder med regelmæssige og rettidige intervaller.

10 Domæner for omsorgsbetinget livskvalitet (OLK) Tryghed Personen føler sig tryg. Det betyder, at han/hun ikke frygter misbrug, fald og anden fysisk skade, overfald eller røveri. Social kontakt Personen er tilfreds med sin nuværende sociale situation. Social situation hentyder her til, at han/hun får omsorg fra meningsfulde relationer til venner og familie, samt at han/hun føler sig involveret i eller del af et socialt fællesskab, hvis dette er vigtigt for personen.

11 Domæner for omsorgsbetinget livskvalitet (OLK) Aktiviteter Personen er tilstrækkeligt beskæftiget med en række meningsfulde aktiviteter, hvad enten dette er formel beskæftigelse (på arbejdsmarkedet), frivilligt arbejde, omsorg for andre eller fritidsaktiviteter. Boligen Personen føler, at hans/hendes hjem (inkl. alle værelser) er rent og komfortabelt. Værdighed Summen af den negative og positive psykologiske indvirkning som støtte og omsorg har på personens personlige betydning. Dette domæne er ikke relevant ved fravær af service.

12 Domænet: Aktiviteter Definition: Personen er tilstrækkeligt beskæftiget med en række meningsfulde aktiviteter, hvad enten dette er formel beskæftigelse (på arbejdsmarkedet), frivilligt arbejde, omsorg for andre eller fritidsaktiviteter. Individuel øvelse: Lav en screening af dine borgere sæt dem på en skala fra 0-10; hvor tilfredse tror du de er med deres aktivitetsniveau? (0; lavest 10; højest) - Del med din sidemakker begrund din placering

13 Domænet: Social kontakt Definition: Personen er tilfreds med sin nuværende sociale situation. Social situation hentyder her til, at han/hun får omsorg fra meningsfulde relationer til venner og familie, samt at han/hun føler sig involveret i eller del af et socialt fællesskab, hvis dette er vigtigt for personen. Individuel øvelse: Lav en screening af dine borgere sæt dem på en skala fra 0-10; hvor tilfredse tror du de er med deres sociale kontakt? (0; lavest 10; højest) - Del med din sidemakker begrund din placering

14 Hvad fortæller undersøgelsen om omsorgsbetinget livskvalitet når vi anvender ASCOT? 89 pct. oplever, at plejeboligen og deres egen bolig er tilstrækkelig ren og komfortabel 95 pct. oplever, at deres behov for personlig pleje bliver dækket 79 pct. oplever, at de får den mad og drikke, de ønsker, og på de tidspunkter, der passer dem 87 pct. føler sig trygge i det daglige 73 pct. har så megen social kontakt, de ønsker, og med mennesker, som de kan lide 74 pct. oplever, at de i tilstrækkeligt omfang kan bruge deres tid med at gøre ting, som de sætter pris på og nyder 77 pct. oplever at have tilstrækkelig kontrol over det daglige liv 88 pct. oplever, at den måde plejen og omsorgen bliver givet på hjælper dem til at leve et værdigt liv.