Barnet i Centrum Voksen-barn samspillet i pædagogiske aktiviteter Workshop 11. september 2012 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet
Hvad skal der ske i denne workshop? Kort introduktion af Lones ph.d.-forskningsprojekt 15-20 minutters oplæg: Hvorfor er samspillet mellem voksne og børn så vigtigt og hvorfor er det så svært at praktisere? Tre refleksionsrunder
Mit forskningsmæssige fokus Børns læring og deltagelse i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Jeg er optaget af læringens relationelle og situerede aspekter hvor samspillet mellem voksne og børn antages at sige noget om børnenes proces med at være og i proces med at lære (Bang, 2008) Jeg er ikke optaget af, hvad børn målbart har lært, men hvilke læringsmuligheder de voksne skaber for børnene Jeg undersøger bl.a. (1) Børns medbestemmelse (2) Børns fællesskabende læring (3) Pædagogens dobbelte opmærksomhed i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter (Svinth, 2012a, 2012b, in prep.)
Hvad er pædagogisk samspil? Samspil dækker over det utal af kropslige, mimiske, gestiske og verbale udvekslinger mellem pædagog og barn hvormed de gensidigt virker ind på hinanden og, i bedste fald, skaber en indbyrdes levet historie I samspillet formes og udvikles deltagernes intentioner, følelser, tanker og handlinger Praktiske aktiviteter, relationer til andre mennesker, sprog, krop og materialitet får betydning for samspillet, som både omfatter et handlingsaspekt, et relationelt aspekt og et verbalt aspekt (Dysthe, 2003) Ved at lytte, samtale, efterligne og interagere med andre, får barnet både får del i kundskaber og færdigheder og lærer hvad der er interessant og værdifuldt i kulturen (Dysthe, 2003, p. 54). Det pædagogiske samspil mellem pædagog og barn rummer situationer, hvor pædagogiske intentioner bringes i spil i kraft af, at pædagogen vil noget med barnet
Hvad ved vi om samspil og læring? 1) Samspillet udgør både en forudsætning for og en integreret del af børns læring 2) Samspillet mellem voksne og børn fremhæves ofte som vigtigste enkeltfaktor for børns læring og trivsel (Kärrby & Giota, 1994; Sheridan et al., 2009) 3) Ikke alle former for samspil rummer det samme potentiale for børns læring og udvikling (Bae, 2004; Sheridan et al., 2009) 4) Stort fokus på læringens individualistiske aspekter i disse år frem for på det pædagogiske (sociokulturelle) bidrag 5) Vi kan blive bedre til at iagttage personen-i-verden og inddrage begreber og forståelser, der udspringer af dette møde (fx erfaringer, rettethed, intersubjektivitet)
Hvorfor er samspillet så vigtigt? Mennesket er eksistentielt afhængigt af social og kulturel integration. Menneskeliggørelsen er ikke noget medfødt, noget givet, men derimod noget, der sker gennem integration i allerede sociokulturelle og menneskelige betydninger og praksisser (Søndergaard, 2006). Læring er ikke blot ophobning af færdigheder og information, men en tilblivelsesproces. Læring sker som en aktiv handleerfaring i hverdagens rutiner, hvor relationer, sprog, krop og materialitet får betydning Da læring forandrer hvem vi er og hvad vi kan gøre, er det en oplevelse af identitet (Wenger, 1998)
Læringsmiljø og samspil Læring kan ikke designes men der kan stræbes efter at inddrage børn i meningsfulde praksisser Det første krav til et læringsmiljø er, at det giver mulighed for engagement (Wenger, 1998) og aktiv involvering (Hedegaard, 2008) Barnets engagerede deltagelse og læring fordrer, at der foregår noget, det er meningsfuldt for barnet at deltage i Der kan gøres plads for barnets oplevelse af mening ved at inddrage dets perspektiv, rettethed og interesser Derfor må de pædagogiske mål, strukturen og processerne balanceres, så der gøres plads til et dobbelt perspektiv og at børn bliver medskabere af praksis ved at deres bidrag og engagement tillægges betydning Dette fordrer pædagogisk nærvær, åbenhed og fleksibilitet
Det pædagogiske møde mellem voksen-barn dilemmaer og udfordringer Udbredt fokus på planlægning og evaluering af pædagogiske aktiviteter men hvad med det levede samspil mellem voksne og børn? Det pædagogiske møde mellem pædagog og barn fordrer åbenhed over for barnets perspektiv, men hvor meget empati og nærvær er det overhovedet muligt at mønstre, når man sidder alene med en gruppe børn? Det er følsomt og vanskeligt at begrebsliggøre og diskutere pædagogisk samspil
Dilemmaer Selv om personalets sensibilitet og lydhørhed over for børn har stor indflydelse på højkvalitets dagpasning, ved vi meget lidt om disse processer (Nielsen & Christoffersen, 2009) Tilbøjelighed til at pædagoger undervurderer deres egen betydning for børns læring og udvikling Kun 49 % af de adspurgte pædagoger angav i en undersøgelse deltagelse i aktivitet med voksne som en af de mest centrale situationer for børns læring i børnehaven (Johansson et al., 2012) Hvordan kan vi reflektere og diskutere noget som er så vanskeligt at sætte ord og begreber på?
Udfordring: Det belastende krav om empati Ifølge seminarielektor Ole Schouenborg (2008) hersker der en urealistisk forestilling om, hvor nærværende og omsorgsfulde mennesker kan være. Han sondrer mellem tre bevidsthedstilstande: 1. En nærværstilstand, hvor man er i et aktivt, engageret, nærværende samspil med et eller flere børn 2. En standbytilstand hvor man er fysisk stede men passiv. Signalerer at man er på tilkald for børnene 3. En fraværstilstand, hvor pædagogen er helt inde i sig selv, med en glasklokke omkring sig. Tør vi italesætte hvor svært det er, at være nærværende og hvor belastende kravet om empati i omsorgsstillinger er?
Første refleksionsrunde frugtbart samspil Første fem minutter: Beskriv på papiret, så detaljeret som muligt, hvad du mener bedst kendetegner et frugtbart pædagogisk samspil mellem voksen og barn Dernæst i yderligere fem minutter: Diskuter ligheder og forskelle med sidemanden
Anden refleksionsrunde til forvaltninger Første fem minutter: Beskriv, på papiret, så detaljeret som muligt hvordan forvaltningen i din kommune understøtter udviklingen af det levede pædagogiske samspil mellem voksen og barn i vuggestue og dagpleje Dernæst i yderligere fem minutter: Diskuter ligheder og forskelle med sidemanden
Anden refleksionsrunde til praktikere Første fem minutter: Beskriv, på papir så deltaljeret som muligt, hvordan din vuggestue/dagpleje arbejder med udvikling af det levede pædagogiske samspil? Dernæst i yderligere fem minutter: Diskuter ligheder og forskelle med sidemanden
Tredje refleksionsrunde Første fem minutter: Beskriv på papir, hvad du anser for at være de største udfordringer for et frugtbart pædagogiske samspil i vuggestue eller dagpleje? Begrund Dernæst i yderligere fem minutter: Diskuter ligheder og forskelle med sidemanden
Referencer Bae, B. (2004) Dialoger mellom førskolelærer og barn en beskrivende og fortolkende studie. HIO-rapport nr. 25. Oslo. Universitet i Oslo Bang, J. (2008) Conceptualising the environment of the child in a cultural-historical approach. Hedegaard, M. & Fleer, M. (red.) Studying children a cultural-historical approach. Maidenhead: Open University Press BUPL (2009) Det pædagogiske Danmarkskort: Relationerne dominerer og læring vokser. Børn & Unge, nr. 24. Downloaded fra internettet 24.07.2012 Dysthe, O. (2003) Dialog, samspil og læring. Århus: Klim. Hedegaard, M. (2008) Developing a dialectic approach to researching children s development. I Hedegaard, M. & Fleer, M. (red.) Studying children a cultural-historical approach. Maidenhead: Open University Press Johansson, I.; Sandberg, A.; Broström, S. & Frøkjær, T. (2012). Preschool teacher s view on learning in preschool in Sweden and Denmark. European Early Childhood Education Research Journal. Submitted Kärrby, G. & Giota, J.(1994) Dimensions of quality in Swedish day care centers An analysis of the ECERS. Early Child Development and care, Vol. 104, pp. 1-22 Johansson, E. & Samuelsson, I.P. (2007) Att lära är nästan som att leka lek och lärande I förskola och skola. Stockholm: Liber Nielsen, A.A. & Christoffersen, M.N. (2009) Børnehavens betydning for børns udvikling - En forskningsoversigt, SFI. Schouenborg, o. (2008) Skumgumminærvær. Debatindlæg i Weekendavisen 7. november Sheridan, S.; Samuelsson, I.P. & Johansson, E. (Red.) (2009) Barns tidiga lärande en tvärsnittsstudie om förskolan som miljö för barns lärende. Göteborg. Göteborgs universitet Svinth, L. (2012a) Børnehavebørns medbestemmelse i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter analyseret i et sociokulturelt læringsperspektiv. I Svinth, L. & Ringsmose, C. (red.) Læring og udvikling i daginstitutioner. København: Psykologisk Forlag Svinth, L. (2012b) Children s collaborative encounters in preschool. Early child development and care. Manuskript accepteret 5. August 2012 Svinth, L. (in prep.) Pædagogens dobbelte opmærksomhed i samspillet med barnet Søndergaard, D. M. (2006) Tegnet på kroppen. Køn: Koder og konstruktioner blandt unge voksne i akademia. København: Museum Tusculanums Forlag Wenger, E. (1998) Communities of practice Learning, meaning and identity. New York. Cambridge University Press