DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen? Jens Larsen, jl@gefion.dk, tlf. 20125522. Hvorfor forventer vi indgreb? Nøgleordene er målene for N-udledning til de kystnære farvande 1
Det er jeres skyld! 3 Citat hørt fra embedsmænd flere gange på Plantekongressen 2016 Næst efter Bangladesh, er Danmark det land i verden, der har den største andel af dyrket landbrugsjord i forhold til naturarealer Betyder det, at havde vi ikke tabt Norge for 200 år siden, havde vi ikke noget problem i dag? 4 2
Udvikling uden nye tiltag Udvikling med nye tiltag 2027 5 Folketinget har besluttet at reduktionsmålet er 40000 ton Tradition for danske reguleringer Det skal være kontrollerbart Det må ikke blive for kompliceret/dyrt Det må ikke give anled. til erstatningskrav pga. forskelsbehandling - erstatningsjura har embedsværket tidligere undervurderet! Det må ikke indebære et moment af statsstøtte Det skal kunne godkendes af EU (- passe til tidligere indmeldte mål) Juristerne har magten de forstår intet om biologi 6 3
Udledningsmål? 7 Helt fri for krav? Optimal gødskning? Efterafgrøder? Større krav end i dag De 3.800 ton må findes i område og område 8 4
Tidslerne i Fødevare- og landbrugspakken fra 22/12-2015 Fra dyrkningssæsonen 2018/19 indfases den målrettede regulering med en tredjedel om året frem mod fuld indfasning i dyrkningssæsonen 2020/21. Den kommende målrettede regulering skal bygge på et princip om, at udvaskningsadgangen differentieres geografisk i forhold til målet for kvælstoftilstanden i de enkelte kystvandområder (90 i alt i Danmark). Ved beregning af udvaskningsadgangen indregnes arealernes gennemsnitlige robusthed (retention) i de enkelte kystvandoplande. Som det andet princip planlægges, at den enkelte bedrift tildeles en udvaskningsadgang i vandmiljøet, opgjort som kg. kvælstof, der maksimalt må udvaskes pr. ha. Udvaskningsretten er ens for alle bedrifter indenfor det enkelte kystvandopland Som det tredje princip skal den enkelte bedrift have fleksibilitet i forhold til, hvordan udvaskningsadgangen overholdes. Det kan ske ved nærmere fastsatte kvælstofreducerende virkemidler med en dokumenteret effekt på udvaskningen (efterafgrøder, mellemafgrøder, tidlig såning af vinterafgrøder, minivådområder mv.). Der arbejdes frem mod igangsætningen af målrettet regulering på at øge antallet af virkemidler, som kan anvendes af bedriften. Det kan fx dreje sig om nedmuldning af halm eller intelligente bufferzoner i det omfang effekten kan operationaliseres. Som det fjerde princip skal der etableres en kompensationsordning, som kompenserer bedrifterne økonomisk for omkostninger forbundet med den reducerede udledningsret som følge af den målrettede regulering med en indsats på 3.800 ton kvælstof i 2021. Såfremt der mod forventning viser sig udfordringer med en EU-kompensationsordning mødes aftaleparterne igen. 9 Målrettet regulering virkemidler Det første princip Ens udvaskningsadgang pr. opland efter arealernes gns. retention og målet for kystvandet 5
Målrettet regulering virkemidler Det andet princip Det bestemmes for hvert vandopland, hvor mange kg. kvælstof, der maksimalt må udvaskes pr. ha. Alle bedrifter i et opland har samme måltal! 11 Målrettet regulering virkemidler Det tredie princip Den enkelte bedrift har frit valg mellem virkemidler efterafgrøder, mellemafgrøder, tidlig såning af vinterafgrøder, minivådområder mv.. Det kunne også være et bestemt sædskifte m. fx græs og roer og ingen majs, Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder Kontrolleret dræning er måske en kommende mulighed. 12 6
Målrettet regulering virkemidler Det fjerde princip Der kommer en kompensationsordning Kommer der fuld og hel kompensation? 3800 ton N koster 3.800.000.000 kr Beløbet kan blive større 13 Det gamle nitratklassekort 14 7
15 16 8
Fra udvaskningskvote til grænseværdi for kvælstofudledning i vandløb Ens udvaskning fra rodzonen på dyrkede arealer i gennemsnit pr. ha for alle bedrifter i samme kystvandopland. Karrebæk Fjord oplandet kg N/ha % % kg N/ha 40* 25* Udvaskningskvote (ud af rodzonen) *) Kun eksempel. Retention Gns. retention Kilde: S. Kolind Hvid, Plantekongres 2016 Grænseværdi, udledning Målrettet regulering virkemidler Konklusion- foreløbig Udvaskningsadgang pr. bedrift efter kystvandes og grundvands følsomhed Ens udvaskningsadgang pr. opland ikke hensyn til forskelle i retention indenfor samme opland Fleksibilitet i valg af virkemidler Virkemiddeleffekt ud fra normtal ikke målinger Når nogen en gang finder ud af, hvad disse indgreb koster i forhold til den mulige effekt, må det blive lavet om! 9
Aktion: Er der noget du kan gøre for at mindske sunamien, hvis du bor i de mørkeblå områder? På planteavlsbrug Erfaringen er, at det ofte ikke betaler sig at være foran Frontløberne løber tit forkert Man kan måske senere få tilskud til etablering af fx vådområder Gå hjem og rens dine dræn- der er ingen bedre vej til at spare kvælstof På husdyrbrug Måske lettere, at få staldgodkendelse nu efter kendte regler? Der er kommende krav om 24 % red. ammoniakemision Overvej at finde en køber, inden alle regler bliver alm. kendt 19 Kontrolleret dræning hvordan? Hævning af drænvandet i efteråret, når afdræning starter dog tidligst efter såning af evt. vinterhvede Sænkning tidligt forår før udbringning af gødning Acceptabel vandstand i vinterhalvåret afhænger af jordtype, afgrøde og risiko for overfladeafstrømning Tilsyneladende ingen skade på vinterhvede ved hævning af vandstand til 40-60 cm under terræn ved brønden 10
Resultatet af lav vandføring. Sedimenterne bundfælder sig i drænene 21 Sådan virker dræn 22 11
10-02-2016 23 Kontrolleret dræning et håbløst princip Ny forskning viser 25 % udbyttetab i både vårbyg og hvede, når jorden vandmættes i hele vinterperioden Mængden af N i drænvand reduceres, men en tendens til øgning af P-udvaskningen i vinterperioden Alle orm er døde, når jorden periodevis vandmættes til overfladen Tiltag med rensning af drænvand, skal ligge uden for dyrkningsfladen 24 12
Minivådområde 25 Årlig nedbør 26 Minivådområder skal placeres i områder med lille nedbør og høj N-koncentration 13
Konklusion: Det er lovfæstet, at vi skal nå ned på 40.000 ton udvaskning Det er estimeret at 1 ton N pt. koster 100.000 kr Fremadrettet bliver den regning meget større Måltallet for fjordene er afgørende for indsatsbehovet Målinger ved det enkelte drænudløb bliver næppe bestemmende for regulering i den nære fremtid Der kommer en regning af ukendt størrelse til ejendomme i de mellemblå og især til dem i de mørkeblå områder Der kan let komme nye områder ind i de mørkeblå zoner -kortet er dynamisk 27 Den romantiske drøm om dansk landbrug 28 Frederik Vermehren, Sædemanden (ved Lynge kirke 1859) 14