Hvad er en indsatsplan? - og hvordan arbejder vi med dem? Børge O. Nielsen LMO, Horsens

Transkript

1 Hvad er en indsatsplan? - og hvordan arbejder vi med dem? Børge O. Nielsen LMO, Horsens

2 Disposition Erfaringsramt Indsatsplaner 4 kommuner Pesticider Nitrat, VMP 1-3, Baseline, Udvaskningsberegning, D, Plantedrift, Fortynding Økonomisk omkostning

3 Hvor er jeg erfaringsramt? Schering AG Planteavlskonsulent Miljøkonsulent Netværkssekretær Vandværksformand

4 Indsatsplaner i grundvandsområder Amterne: , prioritering og begyndende kortlægning Kommunerne passive: pga. afventning på kortlægningen i statens vandplanerne Kommunerne aktive med indsatsplaner: 2011-

5 Kommunen styrer gennem en indsatsplan Retningslinier i indsatsplanen beskriver kommunens behandling ved ansøgninger og tilsyn. Miljøtjek (vandværk) Frivillige dyrkningsaftaler (vandværk) Tvungne dyrkningsaftaler (kommune+vandværk)

6 Indsatser BNBO og ION kan anvendes indsatser ifht: Pesticider Vaskepladser Nitrat Slam Jordvarme Virksomheder med nedsivningsrisiko Ældre forureninger Spildevandsafledning

7 Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven 24. Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. 26 a. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens 13 eller 13 a, kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider.

8 Områdebetegnelser OSD: Områder med særlige drikkevandsinteresser. NFI: Nitratfølsomme områder (tyndt lerlag) ION: Indsatsområder mht. nitrat BNBO: Boringsnære beskyttelsesområder 25 meter zonen.

9 4 kommuner

10 Konklusioner Geus Rapport, Århus Vand

11 Grupper af pesticidfund

12 Godkendte/regulerede stoffer anvendt i landbruget

13 Regulering af fundne stoffer iht. MST

14 Godkendte og regulerede stoffer

15 Fund og nuværende forbrug

16 Konklusioner Af regelret anvendte godkendte stoffer i landbruget udgør kun Bentazon et reelt problem. Samme konklusion fra Djursland! Undtaget Bentazon er der 4 fund over grænseværdien af stoffer med regelret anvendelse i dag. GEUS rapport omhandler 95 fund over grænseværdi og drager konklusioner herfra.

17 DMU rapport nr. 625: Virkemidler til realisering af målene i EUs Vandrammedirektiv Danmarks Miljøundersøgelse Beregnet med tidshorisont på 50 år Plan & Miljø

18 Kystvande (N til overfladevand) Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden Miljøgodkendelser siden 1994, 1999 og Vandplanerne

19 Historiske tiltag til reduktion af kvælstofudvaskning Udvaskning DK, 1987: tons Vandmiljøplan I, 1987: tons Bæredygtigt landbrug 1992: do Vandmiløjplan II, 1998: do Vandmiljøplan III, 2003: tons Vandplanerne 2010: x 2, tons Reduktion tons Reduktion i pct. 71%

20 Den grønne omstilling i erhvervet har været i gang længe Produktionen stiger miljøbelastningerne falder 140 Indeks, 1990= Produktionsmængde Kvælstofoverskud Fosforoverskud Kilder: Landovervågningsoplande Ammoniaktab 2011, DCE. Nr. 31, 2012 Metan og Danish og lattergas Emission Inventory for Agriculture. NERI Technical Report no Danmarks Statistik: Landbrug 2010 og Nationalregnskabet. EEA: Central Data Repository Submission March , for og cdr.eionet.europa.eu/dk.

21 Kilde, Helge Lorenzen, LandboSyd

22 Reduktion af kvælstof Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner * Skovrejsning + øget natur 300 * Økologi 500 Reduktion under transportvejen * Våde enge * Udtagning i ådale + mindre vandløbsvedl Gødningsrelaterede tiltag: * Teknisk omlægning af normsystemet * Ekstra areal med pligtige efterafgrøder * ha målrettede efterafgrøder * Forbud mod jordbearbejdning før vårsæd * Forbud mod ompløjning af fodergræs 1/6-1/ Omsættelige kvælstofkvoter eller andet: I alt

23 Hvor er vi i dag og hvad skal der til for at nå målsætningen?

24 ION, Juelsmindehalvøen Naturstyrelsen og kommunens kort

25 Beregning af behov for regulering

26 Dataflow i FarmN

27 Korrektion i FarmN

28 Markoverskud

29 FarmN fordeling mellem tabsposterne

30 Afstrømning FarmN: gødningsfanen

31 Baggrund for kvælstofudvaskning Udvaskning af kvælstof regnes i kg N/ha Årsnedbør minus fordampning fra jord og afgrøder = overskudsnedbør (afstrømning) Overskudsnebøren afgør herefter koncentrationen: Milligram nitrat pr. liter vand udvasket under rodzonen

32 Beregning af udvaskning 59,8 kg N/ha * 4,43 / 398 * 100 = 66,6 mg nitrat / liter Bestemmende JB og postnummer

33 Eksempler på overskudsnedbøren

34 Conterra

35

36 Niveauer for regulering Beregninger Hvad skal der til og hvad er prisen for: Alene regulering af husdyrgødningen Regulering ned til 50 mg nitrat/liter Regulering ned til 37,5 mg nitrat/liter

37 Økonomisk konsekvens af 37,5 mg nitrat/liter Omkostninger for kvægbedrift er i størrelsesordenen kr. pr. ha. Mest for JB4. Omkostninger for svinebedrift og modtager af svinegylle er i størrelsesordenen kr./ha. Mest for JB4.

38

39 Krav til udvaskning Stort set kun i forbindelse med Miljøgodkendelser af husdyrbrug Miljøgodkendelse af gylleaftalearealer til miljøgodkendt staldanlæg Dyrkningsaftaler i indvindingsområder eller kun i BoringsNære Beskyttelses Områder (BNBO)

40 Århus kommune kræver 50 mg nitrat/liter

41

42 Vandplaner og arbejdspladser Samlet set vil de 23 vandplaner alt andet lige fjerne arbejdspladser fra Danmark. Alene i forarbejdningssektoren (slagterier, mejerier mv.) ville tabet være beskæftigede. Hedensted Kommune: 160 arbejdspladser

43 Give Indsatsplan 1. version Indsatsplanens målsætning er at nedbringe udvaskningen af nitrat fra rodzonen så meget som muligt, således at grundvandet efter simpel vandbehandling til enhver tid kan overholde gældende drikkevandskvalitetskrav.

44

45

46 Hvonår skal man lade være med at regulere? Selv med en væsentlig usikkerhedsmargin på beregningerne på 4 mg nitrat/liter ligger den gennemsnitlige udvaskning i ION på ca. 45 mg nitrat/liter væsentligt under kravet i EU s drikkevandsdirektiv på maksimalt 50 mg nitrat/liter udpumpet vand.

47 Virkemidler til reduktion af udvaskning Vejledningen: Reduceret dyretryk Sædskifteændringer Ekstra efterafgrøder N-kvote nedsættelse Alternativ: Hvis tidligere såning af vinterafgrøder skal erstatte 1 ha med efterafgrøder og vi antager, at efterafgrøder i gennemsnit reducerer udvaskningen med ca. 25 kg N/ha, vil man skulle fremrykke såning med 1 uge for 4-5 ha vinterafgrøde, eller fremrykke såning af 1 ha vinterafgrøder med 4-5 uger. (DJF)

48 Omkostning ved virkemidler Kvælstofkvotereduktion: ca. 15 hkg/kg N = ca. 350,- kr./ha Nedsat dyretryk: f.x. 0,7 DE/ha 600 kr./ha Ekstra efterafgrøder: 1000,- til 4000,- kr./ha efterafgrøde Ændret sædskifte: ,- kr./ha Tidlig såning: 0 kr./ha (kun prioritering)

49 Et dilemma? Forbrugeren betaler Forureneren betaler