Arbejdsspørgsmål til de enkelte punkter til forløbet om Irak

Arbejdsspørgsmål til de enkelte punkter til forløbet om Irak Arbejdssedlerne er lavet af Tom W. Petersen og hænger direkte sammen med forslaget til forløb om Danmark i Irakkrigen. Sedlerne var til hjemmeforberedelsen. De udleveredes typisk en til to gange før timerne om deres emne. De indeholder hver især en liste over det stof, som skulle læses. Spørgsmålenes formål var under hjemmeforberedelsen at pege på det i stoffet, læreren anså for væsentligst. De var til kvalifikation. Det indebar ikke nødvendigvis, at vi gik frem efter de samme spørgsmål i de efterfølgende undervisningstimer. Det forudsattes naturligvis, at kursisterne stillede forståelsesspørgsmål, fortrinsvis i timens begyndelse. Arbejdsseddel 1: BAGGRUND Finn Madsen: Mellemøsten efter Golfkrigen s. 1-3, 5-9. Fra Golfkrigen til Irakkrigen, FaktaLink (fotokopi) s. 2-3m. Gads Historieleksikon s. 292 og 211. 1 Hvilken interesse havde Storbritannien i Det osmanniske Rige i sidste del af 1800-tallet? 2 Hvordan gik det med Tyrkiets magt over Mellemøstområdet som følge af første verdenskrig? 3 Hvad kom udnyttelsen af olien til at betyde for landene omkring Golfen - økonomisk og politisk? 4 Hvornår blev Irak dannet, og hvornår blev det en selvstændig stat? 5 Hvad skete der i forbindelse med Kuwaits selvstændighed i 1961? 6 Hvem regerede Irak fra 1968, og hvad baseres magten på? 7a Hvori består forskellighederne inden for islam, og hvilken politisk betydning har disse forskelle? b Hvordan er den almindelige arabiske opfattelse af den vestlige kultur og de vestlige værdier? c Hvordan forklarer Bassam Tibi forskellen mellem vesterlandsk kultur og islam og den islamiske fundamentalismes fremkomst i nyeste tid? 8 Hvordan er det politisk betydningsfulde forhold mellem shia og sunni i Iran og Irak? 9 Hvilken rolle havde Iran haft i Golfområdet før Khomeinis magtovertagelse og revolution? 10 Hvad ønskede ayatollah Ruhollah Khomeini at opnå, og hvordan gik det med det? 11 Hvordan var forholdet mellem Iran og USA 1981? 12 Hvordan stillede stormagterne USA, Rusland og Frankrig sig i Irak-Iran-krigen? 13 KONKLUSION: Hvad er de vigtigste grundlæggende faktorer, der har forårsaget urolige tilstande i Mellemøsten, og hvilken rolle spiller henholdsvis traditionelle stormagtsinteresser, olie, religion og Iran, Irak og Kuwait i alt det? 1

Arbejdsseddel 2: FRA ØRKENSKJOLD TIL ØRKENSTORM Finn Madsen: Mellemøsten efter Golfkrigen s. 22-33. Hemmersam m.fl.: Verden i konflikt og forandring s. 328-33. Fra Golfkrig til Irakkrig s. 3m-6ø. 1 Hvad er FN? (Hvordan vil du finde ud af det?) 2 Hvordan var forholdet mellem USA og FN i firserne, eller: Hvordan brugte USA FN? 3 Hvordan forholdt FN sig til Irak primo 1990? 4a Hvad var Desert Shield? b Hvorfor ændredes Desert Shield til Desert Storm - og hvad var det? 5 Hvem deltog på allieret side? 6 Hvad forestillede Saddam Hussein sig om krigens muligheder? 7 På hvilken måde førte de allierede krig? 8 På hvilken måde førte Irak krig? 9 Hvordan forholdt Tyskland, Japan, Tyrkiet og Iran sig til krigen? 10 Hvordan forløb landkrigen i Kuwait og Irak? 11a Hvor mange blev ofre for krigen på begge sider? b Hvorfor gik det sådan? 12a Hvordan vurderer Finn Madsen alt i alt, hvad man kan lære af Golfkrigen? b Og hvad viser Golfkrigens optakt, forløb og afslutning ifølge Hemmersam m. fl.? 13 Konkludér: Hvorfor kom der en krig, og hvad mener du, at vi har lært af Golfkrigen om krig og styrkeforhold? Arbejdsseddel 3: EFTER KRIGEN Finn Madsen: Mellemøsten efter Golfkrigen s. 34-40 splt.1m. Fra Golfkrigen til Irakkrigen: Den kronologiske oversigt s. 7-10. Og s. 13-15. 1 Den kronologiske oversigt: Har du fået forståelse for forløbet? Ellers spørg! 3a Madsen: Hvilke problemer gav golfkrisen Rusland? b Hvordan tog Rusland stilling i golfkrisen og krigen? c Hvad siger alt det om Ruslands situation og om forholdet mellem Rusland og USA? 4a Hvilke følger fik Golfkrigen for tilstandene i Irak? b Hvorfor fangede eller dræbte "de allierede" ikke Saddam Hussein? c Hvorfor støttede de ikke kurdernes oprør? 5 Hvilke problemer var der med Husseins Irak efter krigen? 2

ANGREB PÅ USA Encyklopædien (fotokopi): Artiklerne: "11. september", "Bush, George Walker", "al-qaeda", "Terrorisme". 1 Hvor var du, da flyvemaskinerne fløj ind i World Trade Center 11. september 2001? 2 Hvordan udviklede begivenhederne sig 11. september 2001? 3 Hvad var det sensationelle ved netop denne begivenhed? 4 Hvorfor netop World Trade Center og Pentagon (- og )? 5 Hvilken betydning fik angrebet på WTC for præsident Bush jr.? 6 Hvordan reagerede FN? 7 Hvilke foranstaltninger satte Bush jr. i værk, og hvad blev herved opnået? 8 Hvordan stillede USA s europæiske allierede sig til disse tiltag og i det hele taget til USA s terrorismebekæmpelse? 9 Hvilke problemer er der med at definere begrebet terrorisme? Opstil en systematisk liste. 10 Hvad vil al-qaeda og bin Laden opnå? Hvilken type terrorisme er der tale om? (Jfr. arbsl. 1, spsm 7b-c.) 11 Hvad har alt det med Golfkrigen at gøre? Arbejdsseddel 4: BUSH-DOKTRIN OG AFGHANISTAN The National Security Strategy ("Bush-doktrinen") (fotokopi). Uddrag af FN-pagten (fotokopi). Faktalink "USA's krig mod Taleban-styret i Afghanistan" (fotokopi). Bencke & Schmidt: Af: Danmark 1973-2002, 2002, s. 145-47 (fotokopi). 1a Hvad går "Bush-doktrinen" ud på? b Hvad er årsag til dens tilblivelse? 2 Hvordan forholder "Bush-doktrinen" og FN-pagten sig til hinanden? 3a Hvilket formål havde USA med sin tilstedeværelse i Afghanistan? b Hvilke midler blev anvendt til at opfylde formålet? c Blev målet nået? 4 Hvilke følger fik aktionen for Afghanistans befolkning? 5 Hvordan vurderer du forholdet mellem mål og midler? 6 Hvad sker der med det internationale samfund, hvis alle følger "Bush-doktrinen"? 7 Hvordan har, ifølge Bencke & Schmidt, udviklingen i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik været siden 1945, og hvad er det nye i 1998? 3

Arbejdsseddel 5: DANMARK GÅR I KRIG Fotokopi: "Fra Golfkrigen til Irakkrigen" (kompendium) s. 18-21ø. Fotokopi (17 sider): Det juridiske grundlag for dansk beslutning om at deltage militært i krig mod Irak. Folketingets behandling af udenrigsministerens forslag om ovenstående. Her skal analyseres skarpt! Gør dig klart, hvilken slags dokumenter, du her bruger. 1a Hvad er anledningen til udenrigsministerens forslag? b Det juridiske grundlag: Er udenrigsministerens forslag i overensstemmelse med FN-pagten ifølge Udenrigsministeriets juridiske eksperters vurdering? (S. 1-3m) c Er der overensstemmelse mellem vurderingens præmisser og dens konklusion? 2 Hvad er, helt præcist, formålet med at angribe Irak, ifølge udenrigsministerens forslag? 3 Er der, ifølge de deltagende folketingsmedlemmers indlæg i debatten 19. marts, andre formål? 4a Hvem er tilhængere af udenrigsministerens forslag (hvilke partier)? b Hvilke argumenter bruger de? c Stemmer deres argumenter med Udenrigsministeriets juridiske eksperters vurdering? 5a Hvem er modstandere af udenrigsministerens forslag (hvilke partier)? b Hvilke argumenter bruger de? c Stemmer deres argumenter med Udenrigsministeriets juridiske eksperters vurdering? 6 Hvad er samtlige talere enige om med hensyn til Irak? 7 Hvad er det egentlig, de er uenige om? 8 Hvordan vurderer du herefter det foreliggende som grundlag for, at Danmark angriber Irak? Tillægsspørgsmål: Hvorfor kunne Bush ikke vente et par måneder på våbeninspektørerne? Arbejdsseddel 6: FIRE AVISLEDERE Ledende artikler fra Jyllandsposten, Berlingske Tidende, Information og Politiken. 1 Hvad er hver avis' grundlæggende syn på krigen mod Irak og dens berettigelse? 2 Hvad er hver avis' grundlæggende syn på Danmarks deltagelse i Irakkrigen? 3a Gør rede for hver avis' argumenter for ovenstående. b Undersøg, hvordan argumenterne forholder sig til det juridiske grundlag for Danmarks deltagelse. c Anlægges der fortrinsvis saglige, faktuelle argumenter eller overvejende ideologiske eller følelsesprægede argumenter? Undersøg i den forbindelse avisernes sprogbrug. 4 Er du overvejende enig med en af aviserne? Hvis ja, hvad er det, der overbeviser dig? 4

Arbejdsseddel 7: HVORDAN GIK KRIGEN SÅ? Faktalink Fra Golfkrigen til Irakkrigen (fotokopi) s. 22n-26ø. 1a Hvordan vurderer du krigens militære forløb fra 20. marts til 9. april 2003 - som en succes eller en fiasko? b Hvor farlig var Saddam - brugte han sine masseødelæggelsesvåben, som truede verdensfreden? c Blev krigens formål opnået? 2a Hvordan vurderer du det irakiske forsvars farlighed for invasionsstyrkerne? b Var det, som angriberne havde ventet? 3a Hvordan opfatter du irakernes - militære såvel som civile - reaktion på angrebet og angriberne? b Var de som ventet? 4 Hvorfor blev krigen ikke erklæret for afsluttet, da Irak var overvundet? (Er den slut nu?) 5 Hvor mange ofre blandt angriberne, henholdsvis blandt de angrebne, kostede krigen? 6 Var det alt i alt godt med den krig? 7 Ser det ud til, at fredsmålene nås? (Hvilke var fredsmålene?) Arbejdsseddel 8: KRITIKKEN AF KRIGEN og dens berettigelse Faktalink Fra Golfkrigen til Irakkrigen s. 26, 30-31, 36m-37 (fotokopi). Information: (fotokopi) Diverse artikler 3. juni til 3. november 2003, s. 1-5ø. Ekstra Bladet: Særnummer: "Løgnen om krigen - krigen om løgnen", feb.2004 (fotokopi), s. 2-3, 7, 9m-11, 14m-15m (Wilson), 17n-18, 22ø-m og 33m-34. Artikel fra Politiken 15/3 2006: Saddam Hussein: Jeg er leder af Irak (fotokopi). Interviewet med statsministeren i Information 3. november 2003: 1a Hvordan ser Danmarks statsminister på Irakkrigen ca. 6½ måneder efter krigshandlingernes afslutning, ifølge interviewet? b Hvordan forholder statsministerens udtalelser i november sig til grundlaget for vedtagelsen i Folketinget 21. marts? 5

Ekstra Bladets særnummer februar 2004: 2a Hvem var Joseph Wilson? Hvilken opgave fik han af vicepræsident Cheney, og hvilket resultat kom han til? b Hvem var Imad Khadduri, og hvad sagde han om Iraks atomvåbenprogrammer? c Hvordan forholder det sig til USA s præsidents (og Danmarks udenrigsministers) påstand om Saddam Husseins snarlige besiddelse af atomvåben? 3a Hvem var H.-C. v. Sponeck, hvem var Hans Blix, og hvem var Scott Ritter? Hvad sagde de om Iraks kemiske-biologiske masseødelæggelsesvåben? b Hvordan forholder det sig til påstanden om den snarlige fare for verdens sikkerhed på grund af Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben og til Danmarks begrundelse for deltagelse i krig mod Irak? 4 Hvordan vurderer du de ovennævnte personers kompetence og troværdighed? 5 Der er stadig danske (og amerikanske etc.) tropper i Irak. Er de besættelsestropper? Politikens artikel 15/3-2006: 6 Er den anklagede Saddam Husseins påstand korrekt? 7 Hvilken forskel er der på Danmarks militære deltagelse i eks-jugoslavien i 1998 og i Irak i 2003? (Repetér arbejdsseddel 4, spørgsmål 7.) 8 Hvad er konklusionen alt i alt på ovenstående? 6