om Spæd&småbørn NR. 2 / 19. ÅRGANG / SOMMER 2010

om Spæd&småbørn NR. 2 / 19. ÅRGANG / SOMMER 2010 ARTIKLER I DETTE NUMMER DE NYE FAMILIEAMBULATORIER KØLING AF NYFØDTE SÅDAN FÅR DU DIT BARN TIL AT SOVE! AKUTTE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET I BARNEALDEREN NYE ANBEFALINGER OM INTRODUKTION AF OVERGANGSKOST JERN ABSORPTION

Indhold 2 om 3 Spæd&småbørn 3 Leder 4 De nye familieambulatorier for gravide med forbrug af alkohol og andre rusmidler og deres børn frem til 6-års alder 8 Køling af nyfødte 10 Sådan får du dit barn til at sove! 12 Akutte smerter i bevægeapparatet i barnealderen 15 Nye anbefalinger om introduktion af overgangskost 17 Jern absorption 18 Brevkasse Kolofon Beauvais Børnemad ønsker dig en god sommer! Et spændende år Hermed en frisk ny udgave af Om spæd- & småbørn. Hos Beauvais Børnemad har 2010 allerede budt på en række nye lanceringer, som både for sortimentet af modermælkserstatning og grød omfatter forbedrede recepter. Vi er glade for at kunne tilbyde en fuldt opdateret og dansk produceret modermælkserstatning. Fra graviditet til barnealder I denne udgave sætter vi fokus på emner, som har udgangspunkt i sundhed og trivsel for det ufødte barn og frem til barnealderen. Hver region i Danmark opretter nu familieambulatorier, og på side 4 kan du læse om, hvor ledes disse centre kan støtte gravide med rusmiddelforbrug. Et andet nyt landsdækkende tilbud er kølebehandling af nyfødte børn med asphyxi. Det har vist gode resultater, og i artiklen på side 8 er behandlingen beskrevet. Inden for de ernæringsrelaterede emner kan du læse nærmere om nye internationale anbefalinger for introduktion af overgangskost, og desuden har vi en artikel om absorption af jern. mælks erstatning, så kommer jeg gerne på besøg og sætter fokus på prebiotiske oligosakkarider, nukleotider samt Omega 3 og 6 i et ernæringsvidenskabeligt perspektiv. Tak for den flotte tilslutning ved årets første temadage i Herlev og Skejby. Vi vender tilbage i efteråret med nye spændende temadage. Det endelige program annonceres på vores hjemmeside for fagpersoner, i efterårets udgave af dette blad samt i vores elektroniske nyhedsmails, som du kan tilmelde dig på hjemmesiden. Men, hvis du har lyst til at deltage ved temadagen efterår 2010, kan du allerede nu sætte kryds i kalenderen den 11. november i Herlev eller 22. november i Skejby. Du kan besøge vores hjemmeside www.boernemad.dk, hvor det er muligt at logge ind som fagperson. Mangler du et password, kan det rekvireres via telefon eller mail. På gensyn Målgruppe: Redaktion: Tidsskrift til sundhedsplejersker, sygeplejersker, læger, kliniske diætister m.fl., der arbejder professionelt med spæd- og småbørn indenfor sundhedsvæsenet. Mathilde Østergård Udgiver: Distribution: Aktieselskabet Beauvais Hørsvinget 1-3, Postbox 139, 2630 Taastrup Tlf. 4358 9350, Fax. 4358 9393 Bladet udkommer 2 gange årligt. Udsendes gratis Temadage og besøg Det har været en fornøjelse at møde jer både ved besøg, temadage og konference. Jeg ser frem til at møde endnu flere i de kommende måneder. Er du interesseret i en opdatering eksempelvis inden for de nyeste muligheder for moder- Lægekonsulenter: Karsten Hjelt Ledende overlæge, dr. med. Glostrup Hospital Layout: Tryk: GURAMI Design Studio Hedehusene Bogtrykkeri A/S Sundhedsplejerske: Beauvais: Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Odense Universitetshospital Jens Kamper Overlæge, dr. med. Odense Universitetshospital Helen Lyng Hansen NetSundhedsplejerske.dk Mathilde Østergård / Kirsten Roding Oplag: 5600 Brevkassen: Spørgsmål besvares løbende og redaktionen forbeholder sig ret til at publicere spørgsmål og svar i det omfang det er muligt Kontakt: Forslag til emner samt meddelelse om adresseændring sendes til: mathilde.ostergard@beauvais.dk Abonnement: www.boernemad.dk under sundhedspersonale Ernæringskonsulent hos Beauvais Børnemad, Mathilde Østergård, Cand. scient. i Human Ernæring. Jeg er barselsvikar for Marlene Boiesen. Du er altid velkommen til at kontakte mig eksempelvis vedrørende produktspørgsmål eller interesse for et besøg. Telefon 43 58 93 50 eller E-mail: mathilde.ostergard@beauvais.dk

4 De nye familieambulatorier for gravide med forbrug af alkohol og andre rusmidler og deres børn frem til 6-års alder AF MAY OLOFSSON, OVERLÆGE OG LEDER AF FAMILIEAMBULATORIET, HVIDOVRE HOSPITAL OG VIDENCENTER FOR FOREBYGGELSE AF RUSMIDDELSKADER HOS BØRN Familieambulatorier over hele Danmark og Videncenter Nu kommer der familieambulatorier over hele landet, ét i hver af regionerne. Folketinget har via satspuljemidlerne 2008-11 bevilget 137 millioner kroner til etablering af regionale familieambulatorier efter samme model som Familieambulatoriet ved Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Det nye Videncenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn, beliggende på Hvidovre Hospital, skal bistå regi onerne i etableringsfasen. Folketinget har tillige givet tilsagn om økonomisk støtte til videre drift af de nye familieambulatorier, således at der er sikret en varig styrkelse af indsatsen over for målgruppen på landsplan. Børnene er risikobørn Gravide med forbrug af alkohol, andre rusmidler eller afhængighedsskabende medicin er en obstetrisk risikogruppe. Børnene er i risiko for medfødte misdannelser, hjerneskader, lav fødselsvægt og for tidlig fødsel, og nogle udvikler tillige behandlingskrævende abstinenser efter fødslen. I graviditeten er der øget forekomst af spontan abort, fosterdød, moderkageløsning og andre alvorlige graviditets- og fødselskomplikationer med risiko for varig skade på barnet. Det er langt fra alle de rusmiddelbetingede medfødte skader, som diagnosticeres ved fødslen, men de viser sig se- nere i barnets liv. Udviklings- og trivselsproblemer vil hos nogle børn aldrig blive diagnosticeret som værende rusmiddelrelaterede. Mange af børnene vil f.eks. være at finde blandt børn med diagnoser som medfødt hjertefejl eller andre misdannelser, dårlig trivsel, psykomotorisk retardering, ADHD, indlæringsproblemer, adfærdsproblemer og psykiske lidelser. Mange af børnene vokser tillige op under ustabile og utrygge forhold, hvor de udsættes for understimulation, omsorgssvigt og overgreb. Dårlige opvækstforhold kan forstærke de medfødte skaders konsekvenser for børnenes videre udvikling. Da børnene som udgangspunkt har et normalt udviklingspotentiale, men ødelægges i den tidlige udvikling, kan samtlige skader på børnene forebygges, hvis man fra den helt tidlige graviditet kan få kontakt med de gravide, som har et risikoforbrug, og yde dem relevant rådgivning, behandling og støtte. Da forbrug af rusmidler især alkohol er særdeles udbredt i vores samfund, er det vigtigt, at alle fagpersoner, som arbejder med gravide, nyfødte- og spæde børn, småbørn og større børn, har et grundigt kendskab til de problemer, som knytter sig til alkohol og andre rusmidler i relation til børns trivsel og udvikling, og også har en viden om forebyggelses- og behandlingsmetoder samt relevante henvisningsmuligheder. Alkohol er det mest farlige af alle rusmidler set i et børneperspektiv og regnes for at være den hyppigste årsag til mental retardering hos børn i den vestlige verden, og den eneste, som 100 % kan forebygges. Det er derfor vigtigt, at man som fagperson har en særlig opmærksomhed på alkohol og som fast rutine spørger om alkoholforbrug i relation til graviditet og forældrerolle samt i forbindelse med trivsels- og udviklingsforstyrrelser hos børn. Sundhedsplejerskerne udgør en central rolle i tidlig opsporing og indsats i dette problemfelt. Det er derfor vigtigt, at sundhedsplejerskerne har et grundigt kendskab til de symp tomer hos både børn og forældre, som kan være tegn på alkohol- eller andre rusmiddelproblemer i familien. Familieambulatoriet Familieambulatoriet ved Hvidovre Hospital og Rigshospitalet er en tværfaglig bemandet specialafdeling, som arbejder med gravide med risikoforbrug af alkohol og andre rusmidler og deres børn frem til skolealder såvel fore byggelsesmæssigt som behandlings- og forskningsmæssigt. Familieambulatoriet hører under gynækologisk/obstetrisk afdeling men arbejder også i neonatalafdeling og børne afdeling. Medarbejderstaben består af speciallæger, jordemødre, socialrådgivere, psykologer og sekretærer, som arbejder i tværfaglige teams, der har ansvaret for den gravide familie og barnet i hele perioden fra den tidlige graviditet og frem til barnets skolestart. Det tværfaglige team har et tæt samarbejde med personalet i fødeafdeling, neonatal- og børneafdeling og har derudover et tæt samarbejde med dels andre hospitalsafdelinger (psykiatriske- og infektionsmedicinske afdelinger), dels med den primære social- og sundhedssektor samt andre professionelle og instanser udenfor hospitalet. Af vigtige samarbejdspartnere skal nævnes socialforvaltninger, praktiserende læger, sundhedsplejersker, alkohol- og stofbehandlingsinstitutioner, rådgivningscentre, dag- og døgninstitutioner, kriminalforsorg, herberger, KFUK's Reden og andre gadeplansinstitutioner. Visitationen er åben og uden ventetid. Lægehenvisning er ikke nødvendig. Gravide kan henvende sig direkte fra gaden, og anonym henvendelse er også mulig. Alle kan henvise og få etableret en kontakt, også akut. Åbningstiden er hverdage mellem klokken 8 og klokken 16, men på øvrige 5

6 tider kan gravide henvende sig på fødegangen på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet, som så tager sig af hende akut, indtil Familieambulatoriets personale kan komme til stede. På denne måde sikres mulighed for hjælp, rådgivning og behandling døgnet rundt. Børn med trivsels- og udviklingsproblemer og omsorgssvigt kan også henvises, hvis der er formodning om, at barnets problemer kan være rusmiddelbetinget. Også gravide uden rusmiddelbrug selv, men hvor hendes partner har et alkohol- eller stofproblem, kan få hjælp i Familieambulatoriet. Alle, såvel almindelige borgere som professionelle, kan henvise eller søge råd og vejledning i Familieambulatoriet og i Videncenteret. Familieambulatoriets intervention Familieambulatoriet varetager tidlig kontaktetablering med gravide med rusmiddelforbrug, tidlig intervention på tværfaglig basis, graviditetsundersøgelser, opsøgende arbejde, substitutionsbehandling (med metadon eller fenemal) og afgiftning/afrusning af gravide med afhængighedsproblemer. Substitutionsbehandling og afgiftning/afrusning kan foregå under hospitalsindlæggelse eller ambulant. Der ydes hjælp til psykiske og sociale problemer, og der etableres hjælpeforanstaltninger via socialforvaltningen afpasset den samlede families situation. Familieambulatoriet indkalder tidligt i graviditeten til en tværfaglig og tværsektoriel konference med deltagelse af alle relevante fagpersoner i og uden for hospitalet, hvor også sundhedsplejersken, egen læge og sagsbehandler fra socialforvaltningen deltager. Familieambulatoriet tilrettelægger tillige plan for observation og behandling af det nyfødte barn, støtter den tidlige mor-barn kontakt, sikrer via socialforvaltningen relevante hjælpeforanstaltninger i forbindelse med fødslen og efter fødslen. Tillige ydes rådgivning vedrørende hiv, hepatitis, abort og antikonception. Familieambulatoriet tilbyder opfølgende børneundersøgelser hos læge og psykolog frem til barnets skolealder med henblik på at sikre, at hjælpeforanstaltninger løbende er afpasset efter barnets helbredstilstand, udviklingsstatus og omsorgssituation. Den ambulante opfølgning af børnene tilbydes, uanset børnenes opholdssted, dvs. uanset om børnene vokser op i eget hjem, hos plejeforældre, på døgninstitution, hos bedsteforældre eller andet sted. Børneundersøgelser omfatter en lægelig helbredsundersøgelse samt en udviklingsvurdering ved psykolog. Så længe barnet er indskrevet i Familieambulatoriet, samarbejder Familieambulatoriet fortsat med relevante fagpersoner udenfor hospitalet. Børneundersøgelserne supplerer undersøgelserne hos den praktiserende læge og sundhedsplejersken og sker i et tæt samarbejde med disse fagpersoner. Sundhedsplejersken er også velkommen til at ledsage barnet og forældrene og være med ved undersøgelsen og testningen af barnet, såfremt forældrene giver til ladelse til det. Familieambulatoriet tager også imod henvisning af børn i alderen 0 til 7 år med henblik på undersøgelse og udredning for mulig rusmiddelbetinget udviklingsforstyrrelse, trivsels- og helbredsproblemer. Kontakt os Familieambulatoriet og Videncenteret stiller sig til rådighed i alle spørgsmål og problemstillinger vedrørende Alkohol og andre rusmidlers betydning for graviditet, fødsel og børns udvikling og kan kontaktes alle hverdage mellem kl. 8.30 og 16.00 ved personlig henvendelse eller på telefon 36 32 26 40 og 36 32 69 40 samt på e-mail videncenter@ familieambulatoriet.dk. Der henvises tillige til hjemmesiden www.familieambulatoriet.dk. For at sikre hurtigst muligt kontakt til nyhenviste gravide og nyhenviste børn, kan henvisning ske direkte til Familieambulatoriet ved telefonisk henvendelse eller ved at faxe henvisningspapirer til fax nummer 36 32 37 80. Videncenteret tilbyder også kurser og anden form for undervisning efter nærmere aftale. Anbefalet litteratur Omsorg for Gravide og Småbørnsfamilier med Rusmiddelproblemer Sundhedsstyrelsen 2005. Kari Killén og May Olofsson. Sårbare Børn. Akademisk forlag, København 2004. Beauvais Modermælkserstatning Ny dansk produceret modermælkserstatning med prebiotika, nukleotider og Omega 3 & 6 Beauvais Børnemad lancerer en ny dansk produceret modermælkserstatning, som er udviklet på baggrund af den nyeste lovgivning og forskning inden for børneernæring. Beauvais Modermælks erstatning DANSK PRODUCERET NATURLIGVIS er tilsat nukleotider, prebiotiske sakkarider (FOS og GOS) og Omega 3 og 6 (DHA og ARA). Fælles for disse er at de alle naturligt indgår i modermælk og er fordelagtige for barnets udvikling i de første leveår. Beauvais Børnemad er den faglige sparringspartner inden for spæd- og småbørnsernæring. Gennem dybdegående viden om børneernæring og tendenser har Beauvais fokus på at tilgodese ernæringsbehov på det danske marked. Kontakt Beauvais Børnemads ernæringskonsulent på tlf. 4358 9350 eller gå ind på www.boernemad.dk. Aktieselskabet Beauvais, Postboks 139, Hørsvinget 1-3, 2630 Taastrup, Tlf. 4358 9300

Køling af nyfødte 8 9 AF PETER EHLERT NIELSEN, OVERLÆGE, NEONATALSEKTIONEN, H. C. ANDERSEN BØRNEHOSPITAL, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL Noget af det største, hvis ikke det allerstørste, vi oplever her i livet er at blive forældre. Glæden ved at have sit nyfødte barn i hænderne eller på brystet er ubeskrivelig. Når denne glæde ødelægges af komplikationer i forbindelse med barnets fødsel er ulykken tilsvarende stor. Hvis en korrekt behandling medfører, at familien 8 dage senere går hjem med deres nyfødte barn raskt, bliver arbejdsglæden for personalet på en børneafdeling nok heller ikke større. Nedkøling af det nyfødte barn er en behandling, der øger chancen for at forløbet ender på denne måde. Intet i denne verden er sikkert ej heller en fødsel. Sjældne men alvorlige komplikationer er: Livmoderen revner, navlesnoren afklemmes, moderkagen løsner sig, barnet sidder fast m.fl. I disse situationer kan den normale blodforsyning til fosteret afbrydes, og fosteret berøves den livsvigtige iltforsyning til hjernen og andre organer. Herefter er tiden knap. Problemet skal løses meget hurtigt, oftest i form af akut forløsning af barnet. Selv ved superhurtigt udført kejsersnit kan tiden have været for lang. Barnet er ved fødslen livløst barnet har asphyxi. Ved de lette tilfælde vil en stimulation medføre at barnet begynder at trække vejret. Dette er baggrunden for det berømte smæk i numsen. Stimulation af det nyfødte barn har været anvendt i flere hundrede år, men man har desværre tidligere brugt utiltalende og til tider makabre metoder. Således troede man i 1600-tallet at røg op i barnets endetarm var gavnligt, ligesom man i svære tilfælde brændte barnet under fødderne. I dag må det anbefales, at man stimulerer ved at tørre barnets hud med et stykke klæde. Der er intet belæg for at disse stimuli skal være smertefulde. Ved svær asphyxi kræves mere intensiv genoplivning. Vigtigst er at man trækker vejret for barnet (kunstigt åndedræt), hvilket gøres via en maske over barnets næse og mund. Ved behov suppleres med hjertemassage, medicin, saltvand og blod. I langt de fleste tilfælde virker genoplivningen, barnets hjerte begynder at slå og indenfor 30 minutter trækker barnet vejret, idet denne funktion styres af hjernestammen, der er meget modstandsdygtig overfor iltmangel. Desværre er andre dele af hjernen mere følsomme og barnet risikerer at overleve med hjerneskade, som kan vise sig som spasticitet, retardering, blindhed m.m. Nedkølingens beskyttende effekt på hjernen har været kendt i mange år. Drukneulykker har tydeligt vist, at nedkøles hjernen kan den modstå iltmangel i længere tid. Rekorden for laveste temperatur et menneske har overlevet er formentlig den norske skiløber, der fanges under is, hvor hun overrisles med isvand. Efter et flere timer varende genoplivningsforløb er hendes temperatur nede på 13,7 grader celsius. Hun overlever mentalt velbevaret med lette motoriske problemer. I hjertekirurgien har nedkøling været benyttet i årtier. Ved korrektion af visse hjertefejl kan hjerte-lunge-maskine ikke anvendes under hele operationen. Derfor køles patienten til omkring 20 grader og efter indgift af blodfortyndende medicin (forhindrer størkning af blodet) stoppes al cirkulation i kroppen inkl. i hjernen. Hjertekirurgen har herefter cirka 60 minutter før cirkulationen skal genetableres. Dette gennemføres med lav risiko for efterfølgende hjerneskade. I de beskrevne situationer køles hjernen før eller samtidigt med iltmanglen. Nyere forskning har vist, at også kølebehandling efter iltmanglen har gavnlig effekt. I hjernen vil nogle celler dø under selve iltmanglen, mens andre hjerneceller langsomt går til grunde i de følgende timer. Dyreforsøg har vist, at kølingen kan have effekt op til 5,5 timer efter asphyxien, men jo tidligere den påbegyndes desto bedre effekt. Andre forsøg har vist, at det også er bedre jo kraftigere og jo længere man køler. Dette er dog også forbundet med flere bivirkninger. Ved de store forsøg på børn der blev udført i begyndelsen af dette århundrede valgte man at køle til cirka 33,5 grader i 72 timer. Da forsøgene tyder på god effekt med både færre døde og færre hjerneskadede børn blandt dem der blev kølebehandlet, er denne behandling nu ved at brede sig til neonatalafdelinger i hele verdenen. Under kølingen pakkes barnet i nogle specielle tæpper med indbyggede vandkanaler. Tæpperne er tilkoblet en maskine, der varierer temperaturen på kølevandet, således at barnet holder en temperatur lige omkring de ønskede 33,5 grader. Barnets temperatur registrerer maskinen automatisk via en temperaturføler, der ligger få cm inde i barnets endetarm. I de 3 døgn hvor barnet kølebehandles gives fast morfin for at lindre et eventuelt ubehag forbundet med den lavere kropstemperatur. Den refleks der normalt udløser kulderystelser når kropstemperaturen falder, har kroppen selv sat ud af funktion i forbindelse med asphyxien. Der gives tillige sukkervand i årerne, antibiotika og almindelig spædbarnspleje. Barnet overvåges intensivt bl.a. med EEG-overvågning og via et kateter indlagt i navlen tages blodprøver. Forældrenes muligheder for fysisk kontakt med barnet er desværre begrænsede. Efter 72 timer hæves temperaturen lang somt med 0,5 grad hver 1-1,5 time. Når barnet er 5-7 dage gammelt gennemføres en magnet-scanning (MR) af hjernen, som sammen med det øvrige forløb danner baggrund for en vurdering af barnets fremtidsudsigter. Efter udskrivelsen følges barnet i den lokale børneafdelings ambulatorium. Figur 1. Barnet pakkes i tæpper hvori kølevandet cirkulerer. Figur 2. Kølemaskinen sikrer, at barnet konstant har 33,5 grader ved at variere tæppernes temperatur. I Danmark blev kølebehandling af nyfødte børn med asphyxi første gang gennemført på Rigshospitalets Neonatalklinik. Siden foråret 2008 er behandlingen også givet i Odense til alle børn født med moderat eller svær asphyxi. Neonatalafdelingerne i Århus og Ålborg har også indført behandlingen, og dermed er det et behandlingstilbud der dækker hele landet, idet de mindre børneafdelinger alle samarbejder med en af de nævnte fire store neonatalafdelinger. Vi har i skrivende stund kølebehandlet 26 nyfødte børn, og resultaterne har glædeligvis vist sig bedre end forventet. Nogle få børn har været så syge af asphyxi eller anden sygdom, at deres liv ikke har været til at redde. To børn udvikler sig ikke normalt, mens de resterende 19 børn i skrivende stund udvikler sig normalt uden tegn til hjerneskade. Én årsag hertil er naturligvis børnenes unge alder og den deraf følgende korte observationstid. Én anden kunne være at kølingen i de fleste tilfælde har kunnet påbegyndes praktisk taget fra fødslen. Tidligere var børnelægernes opgave ved behandling af asphyktiske børn at undgå yderligere skade ved stabilisere barnet og behandle eventuelle kramper. Kølebehandlingen er en behandling af mere helbredende karakter, der nedsætter risikoen for at barnet dør eller bliver hjerneskadet. Dette giver behandlingen et helt andet perspektiv og gør det endnu sjovere at være børnelæge.

Sådan får du dit barn til at sove! 10 11 AF HELEN LYNG HANSEN, NETSUNDHEDSPLEJERSKE.DK Når man gennem længere tid mangler søvn, bliver overblikket og overskuddet minimalt og man griber som mor eller far derfor naturligt til den hurtigste løsning. Men at gå direkte fra frustration til løsning er problematisk når man taler om søvn og små børn. Dertil kommer at mange af de løsninger, forældre griber til eller rådes til, handler om at lade barnet græde sig i søvn. Hvordan får jeg mit barn til at sove? Det spørgsmål bliver jeg stillet meget ofte, og de fleste forældre efterlyser en bestemt metode at følge. Faktisk er ønsket om gode søvnvaner og tankerne om mulige søvnproblemer i tiden frem så voldsomme, at forældre nogle gange tilskynder til uafhængighed længe før det lille barn overhovedet er parat. Det forventes at små børn, som kun er få uger eller måneder gamle, kan lægges til at sove uden at være afhængige af bryst eller af at blive vugget og kærtegnet. Og lykkes dette så ikke, så er ønsket om at springe direkte til en løsning meget stort. Må jeg holde mit barn tæt og kærtegne det? Nærvær og omsorg er alfa omega. Man kan ikke forkæle sin baby med fysisk og følelsesmæssigt nærvær, og hvis man som forældre går fra sit lille barn, hvordan skal barnet så vide, at man ikke er væk for evigt? Så selvfølgelig skal en baby og et lille barn holdes tæt, kærtegnes og hjælpes med at finde ro. En baby kan ikke manipulere eller kontrollere en forælder gennem gråd. Vi har som sundhedspersonale en stor opgave i at anerkende forældres nærvær med deres børn og støtte dem i, at det at falde i søvn skal forbindes med noget trygt, dejligt og omsorgsfuldt. Hvor længe må mit barn græde? Når børn græder så er det en måde at fortælle os, at noget ikke er som det skal være. Barnet har brug for hjælp. Det betyder ikke at man skal fare hen til sit barn ligeså snart underlæben skælver, men gråd der tydeligvis signalere ulykkelighed hos barnet, skal man naturligvis reagere på også indenfor et par minutter. Alt for mange forældre får det råd at lade barnet græde, så skal barnet nok holde op og det er rigtigt, men det er ikke godt for barnet. Den langvarige gråd er et råb om hjælp, og det er følelsesmæssigt smertefuldt og skadeligt for barnet, hvis ikke der bliver reageret. Enhver der er lydhør over for barnets signaler vil normalt reagere instinktivt med at tage barnet op, når man mærker dets fortvivlelse. Alt for mange forældre fortæller, hvordan de i halve til hele timer kan sidde i stuen og høre deres barn græde dybt ulykkeligt og frustreret, og de går ikke derind, fordi de har fået at vide, at giver de efter for barnets gråd, så får de problemer senere. Det er rigtigt at gråden til sidst ophører og barnet falder i søvn men det sker fordi barnet oplever en tilstand af håbløshed og indser at der ikke kommer nogen hjælp. Det første skridt til løsning Det er ikke tilstrækkeligt at få at vide, at barnet sover dårligt, for lidt eller vil ikke sove. Flere faktorer spiller ind og vil naturligt påvirke barnets søvn og den måde problemet skal løses på. Og det første man må finde ud af er, hvad type søvnproblem barnet har. Søvnproblemer kan inddeles i 3 hovedgrupper: Søvnassociationsproblemer. Det er når barnet er blevet afhængigt af bestemte handlinger, ritualer eller genstande for at kunne sove. Der findes gode og mindre gode søvnassociationer. Søvnrytmeforstyrrelser. Det er f.eks. børn der vågner meget tidligt eller som ikke er til at drive i seng om aftenen. Måske sover barnet for meget om dagen og for lidt om natten eller modsat, eller det kan være barnet som konsekvent vågner efter ½ time og ikke kan sove videre, selv om det tydeligvis ikke er udhvilet. Søvnafbrydelser. Børn kan få afbrudt deres søvn på grund af udvikling, f.eks. det 8 måneders barn der ligger og banker hovedet ind i sengegavlen. Eller barnet der sover afbrudt på grund af gentagende mellemørebetændelser, astmatisk bronkitis eller problemer med ufrivillig natlig vandladning. Det er vigtigt at hjælpe forældrene med at få afdækket barnets søvnproblem og ikke bare gribe til en tilfældig løsning. I den forbindelse er det vigtigt også at medtænke hvorvidt barnets alder og udvikling spiller ind. Det er naturligt at børn i perioder vil udvikle sig så meget både fysisk og mentalt, at det vil påvirke deres søvn. Der er således tale om helt bestemte perioder i barnets liv, hvor det vil være mere reglen end undtagelsen at barnet sover dårligt. Barnets alder har også stor betydning for hvad løsning man vælger at benytte sig af. Reference Bogen: Sådan får du dit barn til at sove! udkommer april 2010 på Gads Forlag. Jeg har skrevet den til forældre, men den kan med fordel også læses af sundhedsplejersker, pædagoger og andre, som ofte vejleder forældre i hvordan de skal få deres barn til at sove bedre. I bogen får forældre mulighed for at finde ud af hvad søvnproblem deres barn har og hvordan de skal handle alt sammen med udgangspunkt i barnets alder, udvikling og historie og med omtanke for det lille barns behov for nærvær og omsorg.

Akutte smerter i bevæge apparatet i barnealderen 12 13 AF ANNE ESTMANN, OVERLÆGE, PH.D., H.C. ANDERSEN BØRNEHOSPITAL, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL I barnealderen kan smerter fra bevægeapparatet være forårsaget af en lang række forskellige tilstande. De fleste er selvlimiterende, og kræver derfor ingen speciel udredning eller behandling. Enkelte tilstande kræver akut vurdering og behandling for at hindre permanent ledskade (purulent artritis, epifysiolysis), mens andre er symptom på kronisk inflammatorisk sygdom, som børneleddegigt, eller er symptom på anden medicinsk eller onkologisk sygdom. Når man vurderer børn med smerter i bevægeapparatet, er det vigtigt at afklare, hvorvidt der er tale om smerter pga. artritis eller ej. Anamnestisk bør andre faktorer, der kan have betydning for barnets symptomer, eksploreres, og en grundig objektiv undersøgelse bør afdække eventuelle andre manifestationer af lidelsen. En stor norsk epidemiologisk undersøgelse, som omfattede et geografisk areal, hvori 27 % af den norske befolkning er bosiddende, har søgt at estimere den årlige incidens af akut artritis og osteomyelitis i barnealderen. Desuden beskrev man karakteristika ved de enkelte subgrupper. Disse forhold kan hjælpe klinikeren til bedre at prædikere den mulige ætiologi til tilstanden, samt forudsige forløbet allerede i starten af sygdomsforløbet. Symptomer på artritis / osteomyelitis I barnealderen kan sygdomme i bevægeapparatet vise sig som smerteklage, hvor barnet med større eller mindre sikkerhed kan beskrive, hvor smerten er lokaliseret i kroppen. Hos mindre børn er smertereaktioner mere uspecifikke og giver sig til kende som generel utilpashed, uro, afbrudt søvn, gråd eller blot ændret bevægemønster. Barnet immobiliserer det område af kroppen, hvor der udløses smerte ved bevægelse. Hvis en underekstremitet er afficeret udløses typisk haltende gang, eller barnet nægter at gå. En overekstremitet beskyttes ved at den holdes fikseret, og barnet bruger den modsidige arm. Såfremt generne stammer fra ryggen, vil barnet typisk være generet i siddende stilling, under bleskift eller i forbindelse med fremoverbøjning. Genstande vil ikke længere blive samlet op fra gulvet ved fremoverbøjning i ryggen, men barnet sætter sig ned på gulvet. Ved omhyggelig observation af barnets bevægemønster kan man indkredse en mulig lokalisation af tilstanden. Objektive tegn Ud over de karakteristiske tegn på aflastning af bevægeapparatet som beskrevet ovenfor, har børn med artritis ledhævelse eller begrænsninger i bevægeligheden af det/de afficerede led. Sidstnævnte ses som nedsat bevægeudslag i leddet. Barnet vil typisk reagere med smertereaktion, når man ved passiv bevægelse af leddet, bringer dette mod yderstilling. Ved hofteansamling ses især smerter ved rotation af leddet og indskrænket rotationsbevægelse. Benet ligger typisk udadroteret og let flekteret. Årlig incidens af akut artritis / osteomyelitis Den årlige incidens af akut artritis hos børn under 16 år fandtes i det norske studie til 71 pr. 100 000 børn pr. år. Opdelt i subgrupper: 43 for transient artritis, 14 for juvenil idiopatisk artritis, 9 for postinfektiøs artritis og 5 for purulent artritis. Den årlige incidens af osteomyelitis fandtes til 13 pr. 100 000 børn under 16 år. Heraf havde 8 akut osteomyelitis og 5 subakut osteomyelitis (sygdomsvarighed > 14 dage). Årsager til og karakteristika ved akut artritis Transient artritis: Den hyppigste årsag til akut artritis er den transiente artritis, der forekommer hos knap halvdelen af børnene med akut artritis. Tilstanden er karakteriseret ved akut artritis med en varighed under 6 uger uden kendt association til infektionssygdom. Tilstanden ses oftest hos drenge (kønsratio 7:3) og afficerer som oftest hofte, knæ eller ankelled. Tilstanden kan forekomme i alle aldersgrupper, men er hyppigst i 2-7 års alderen. Kronisk artritis: Debut af den juvenile idiopatiske artritis (børneleddegigt) udgør ca. 20 % af de akutte artrittilfælde. Børnene har typisk længerevarende symptomer inden der opsøges læge, måske pga. snigende debut af symptomerne. Der er en lille overvægt af piger i denne gruppe. Børnene har oftest involvering af knæleddene. I modsætning til de andre former for akut artritis ses undertiden involvering af fingerled, håndled, albueled, skulder eller sacroiliacaled. Hos ca. 65 % af børnene er der monoartritis ved debut. Tilstanden debuterer i alle aldersgrupper med størst antal nye tilfælde mellem 1 og 5 år samt omkring 8 års alderen. I sjældne tilfælde er ledsymptomerne debut på en kronisk bindevævssygdom. Diagnosticering af inflammatoriske gigtsygdomme Praktiserende læger bør henvise børn til speciallæge hvis barnet: 1. Ofte oplever stivhed og smerter i et eller flere led om morgenen eller 2. har nedsat bevægelighed i et eller flere led eller 3. har et eller flere hævede led Dansk Børnereumatologisk Selskabs anbefalinger. Postinfektiøs artritis: Den postinfektiøse akutte artritis udløses i barnealderen overvejende af streptokokinfektioner. Anden ætiologisk agens er enterobakteriel infektion. Den postinfektiøse artritis ses typisk i ca. 13 % af tilfældene med akut artritis. Hos over 90 % af børnene viser den sig som monoartritis med overvejende involvering af knæ eller hofteled. Der er ingen sikker kønsforskel og aldersmæssigt rammes børn oftest mellem 4 og 10 år. Purulent artritis: Purulent artritis udgør ca. 6-7 % af de akutte artritis tilfælde. Undertiden er ledinvolveringen en del af en tilstand med osteomyelitis. Den infektiøse artritis ses overvejende hos mindre børn (under 3 år) og er ledsaget af feber. Tilstanden er altovervejende lokaliseret til et enkelt led. Artritis ved vaskulitis: Den hyppigst forekommende artritis i denne gruppe ses ved Henoch-Schönlein purpura. Hyp pigheden er ca. 7 % af alle artritits tilfælde. Karakteristika ved osteomyelitis Langt de fleste tilfælde af osteomyelitis er lokaliseret i de lange rørknogler. I 3 pr. 100.000 er forandringerne placeret i vertebra. Disse børn har som oftest længerevarende symptomer inden der opsøges læge. Forekomsten er højest blandt børn under 3 år, men ses i alle aldersgrupper. Den positive prædiktive værdi af MR scanning ved mistanke om osteomyelitis er 85 %. Af de gængse laboratorieanalyser er sænkningsreaktion (SR) >40 mm/time den mest sensitive og kan prediktere forekomsten af osteomyelitis med en følsomhed på 26 %. Disse to metoder er de mest sensitive, når osteomyelitistilstande skal identificeres. Andre årsager til akutte smerter / bevægeindskrænkning fra bevægeapparatet i barnealderen De traumatisk betingede tilstande diagnosticeres ofte nemt, idet der, i de fleste tilfælde, foreligger en klar anamnese og sikre objektive tegn. Det er dog vigtigt at traumets størrelse og tidsmæssige sammenhæng med symptomerne synes rea listiske. Ikke sjældent bliver mindre traumer udlagt som årsag til smertetilstand, med forsinkelse af endelig diagnostik til følge. Ved akut indsættende smerter uden traumatisk baggrund er det væsentligt at afklare, om der er tale om smerter fra led, knogler eller bløddele. Ved ledpåvirkning kan der som mulige differentialdiagnoser til artritis nævnes hæmartron ved blødertilstand, epifysiolyse eller Calve Legg Perthes sygdom. Ved påvist artritis kan denne være led i en generaliseret bindevævssygdom eller i en tilstand med kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Forandringer i huden i form af infektioner eller inflammatoriske tilstande, som vaskulitis, kan udløse symptomer med smerte og nedsat bevægelse, hvilket kan mistolkes som artritis. Smerter fra knoglerne ses hyppigt som led i almindelig vækst og oftest lokaliseret omkring vækstzonerne på underbenene. Generne er da primært natlige og vekslende i tid og lokalisation. Andre medicinske tilstande som rachitis og thyroidealidelser kan debutere med smerter fra bevægeapparatet. Ved akut krise i forbindelse med seglcelleanæmi udløses svære akutte smerter fra bevægeapparatet. Endvidere kan knoglesmerter skyldes malign sygdom eksempelvis leukæmi eller knogletumorer. Barnet har da ofte andre sygdomsmanifestationer tillige. Referencer 1. Riise ØR, Handeland KS, Cvancarova M et al: Incidence and Characteristics of Arthritis in Norwegian Children: A Population- Based Study. Pediatrics 2008;121;e299-e306. 2. Riise ØR, Kirkhus E, Handeland KS et al: Childhood osteomyelitis-incidence and differentiation from other acute onset musculoskeletal features in a population-based study. BMC Pediatrics 2008;8:45.

Beauvais Grød uden tilsat sukker og god for maven Nye anbefalinger om introduktion af overgangskost AF ARNE HØST, LEDENDE OVERLÆGE, DR. MED. ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL I mange lande har man indtil for ganske nylig givet ret så omfattende råd om undgåelse af visse fødevarer for at forebygge allergiudvikling hos spæd- og småbørn. Således har der været givet råd om at gravide mødre skulle undgå højpotente fødevareallergener, som f.eks. jordnød, mælk, æg og fisk. I nogle lande blev der også givet råd om at moderen i ammeperioden skulle undgå at spise jordnødder, æg, mælk og fisk. I USA tilrådede American Academy of Pediatrics i sine rekommandationer fra 2004 at alle spædbørn skulle undgå introduktion af tilskudskost (complementary feeding) de første 4-6 levemåneder, og at komælk og komælksbaserede produkter skulle undgås de første 12 måneder. Børn med høj risiko for allergiudvikling (dvs. børn, hvor mor, far eller et af barnets ældre søskende har/havde haft lægediagnosticeret astma, høfeber, atopisk dermatitis (bøjefureeksem) eller fødevareallergi) skulle undgå æg og jordnødder de første to år og trænødder og fisk de første tre år. Disse anbefalinger er blevet givet og i mange tilfælde også efterlevet helt eller delvis på trods af sparsom videnskabelig dokumentation. Beauvais Børnemad har en lang og stolt tradition tilbage til 1970erne, som leverandør af børnemad til det danske marked og har en stor indsigt i børns smagspræferencer og ernæringsbehov. Beauvais grødprodukter er uden tilsat sukker, maltodextrin og juicekoncentrat. Grødprodukterne indeholder inulin, der er prebiotisk og godt for barnets mave og tarmflora. Grød fra Beauvais har desuden et optimeret fedtindhold på 30-45 fedtenergiprocent for at sikre, at barnet får nok energi. Det betyder, at ernæringssammensætningen er optimeret, og sunde tips og idéer på pakkerne inspirerer forældrene til selv at præge smag og konsistens i måltidet. I de senere år er der publiceret en del artikler om sammenhæng mellem tidlig ernæring og udvikling af allergisk sygdom, og i 2008 publicerede European Society for Paediatric Gastroenterology, Hepatology and Nutrition (ESPGHAN) et Medical Position Paper med nye anbefalinger af introduktion af overgangskost baseret på den aktuelle videnskabelige evidens (1). Anbefalingerne ligger meget tæt op ad de anbefalinger, som vi i flere år har givet i Danmark. Eksperterne i ESPGHAN's komite for ernæringsspørgsmål er enige om følgende: Beauvais Børnemad er den faglige sparringspartner inden for spæd- og småbørnsernæring. Gennem dybdegående viden om børneernæring og tendenser har Beauvais fokus på at tilgodese ernæringsbehov på det danske marked. Kontakt Beauvais Børnemads ernæringskonsulent på tlf. 43 58 93 50. Der er ikke nogen dokumentation for en allergiforebyggende effekt af sen introduktion af tilskudskost efter 4-6 måneders alderen, selv ikke hos børn med høj risiko for allergiudvikling og heller ikke, når det drejer sig om højpotente fødevareallergener som f.eks. æg, fisk og jordnød. www.boernemad.dk D er er ikke nogen overbevisende videnskabelige data vedr. det bedste regime for introduktion af overgangskost (tidspunkt, dosis, frekvens, hvilke fødevarer, hvilken rækkefølge ). Aktieselskabet Beauvais, Postboks 139, Hørsvinget 1-3, 2630 Taastrup, Tlf. 43 58 93 00 Det kan måske være skadeligt at udsætte introduktionen af overgangskost til efter 6-8 måneders alderen, dels af ernæringsmæssige årsager, dels risikeres udvikling af dårlige spisevaner og måske reduceres udvikling af tolerans mod de pågældende fødevarer. Introduktion af fremmede fødevareproteiner mens barnet stadig bliver brysternæret kan måske facilitere udviklingen af tolerans. Vedr. gluten tilrådes det at undgå både tidlig (før 4 måneder) og sen (efter 7 måneder) introduktion. Gluten bør introduceres trinvist mens barnet fortsat ammes. Herved synes man at kunne reducere risikoen for cøliaki (glutenintolerans) og måske også risiko for type 1 diabetes og allergi mod hvede. De seneste anbefalinger fra American Academy of Pediatrics (2) ligger helt på linje med ESPGHAN's anbefalinger (1). De nugældende amerikanske anbefalinger (2) understreger endvidere følgende: På verdensplan anbefaler WHO udelukkende brysternæring til alle spædbørn i de første 6 levemåneder af ernæ- 15

Jern absorption 16 17 AF KARSTEN HJELT, LEDENDE OVERLÆGE, DR. MED. GLOSTRUP HOSPITAL ringsmæssige årsager. Der er ingen grund til, at moderen holder diæt uden visse fødevarer, hverken i graviditeten eller i ammeperioden. Der er evidens for at udelukkende brysternæring i fire måneder sammenlignet med komælksbaseret modermælkserstatning forebygger eller forsinker udvikling af atopisk dermatitis (bøjefureeksem), komælksallergi og astma/astmatisk bronkitis i den tidlige barndom. Børn med høj risiko for allergiudvikling tilrådes dokumenteret hypoallergen (allergiforebyggende) modermælks erstatning, hvis der er behov for supplement i de første 4 levemåneder. Hos børn med høj risiko for allergiudvikling, er der en forebyggende effekt af udelukkende brysternæring og/eller dokumenteret hypoallergen modermælkserstatning i de første fire levemåneder. Herved reduceres forekomsten af allergisk sygdom, især atopisk eksem (bøjefureeksem) helt op til 6 års alderen. Sammenlignende studier tyder på, at ikke alle hypoallergene modermælkserstatninger har den samme forebyggende effekt (2). Referencer: 1. Agostoni C, et al. Medical Position Paper. Complementary Feeding: A Commentary by the ESPGHAN Committee on Nutrition. J Pediatr Gastroenterol and Nutr 2008;46:99-110 2. Greer FR, et al. Effects of Early Nutritional Interventions on the Development of Atopic Disease in Infants and Children: The Role of Maternal Dietary Restriction, Breastfeeding, Timing of Introduction on Complementary Foods, and Hydrolyzed Formulas. Pediatrics 2008;121:183-191 Hvorfor er jern så vigtigt for os? Jern er et livsvigtigt metal for os. Det er en bestanddel af hæmoglobin (blodpølse er en kraftig jernkilde jernmangel giver blodmangel), myoglobin (muskelprotein der er meget jern i kød både fra myo og hæmoglobin) og enzymet cytochrom oxidase (helt centralt i cellens energistofskifte). Hæmoglobin er ilttransportør i blodet og myoglobin binder ilt i musklerne. Kroppens jern og jernbehov Det er derfor vigtigt, at vi har tilstrækkelig jern i kroppen. Fordelingen er: Blod: 60%, myoglobin og enzym: 15%, depot i cellerne: 25%. Børn opbygger på grund af vækst en stigende totalmængde jern i kroppen (ikke stigende koncentration). Vi mister under normale omstændigheder kun jern via afstødning af celler fra hud og slimhinder (cellerne indeholder jern det gør alle celler). Kvinder mister også via menstruationsblødninger. Jern i de øvrige celler går så at sige på omgang. I en sådan ligevægtstilstand har en voksen behov for at absorbere cirka 1 mg jern om dagen ikke mere. Børn i 6-12 måneders alderen er sikret tilstrækkelig jern i kroppen ved indgift af 8 mg jernsalt daglig foruden øvrig kost, medmindre de får minimum 400 ml modermælkserstatning. De første 6 måneder kan barnet supplere med jern fra depot i cellerne, men ved 6 måneders alderen er depotet ved at være tømt. Sygdomme Der findes sygdomme, hvor jern absorberes i for store mængder og i en ikke styret form. Jernindholdet i kroppen bliver for højt, og jern optræder i en fri og dermed toksisk form. Disse konsekvenser optræder imidlertid først senere og ikke hos spæd og småbørn. Balance Vi har altså brug for en fin balance, så vi har den nødvendige og ikke for stor mængde jern i kroppen. Derfor er jernabsorptionen styret, så vi under normale omstændigheder med varierende mængder jern i føden sørger for, at kroppen har en passende mængde jern. Det er således ikke muligt at blive jernforgiftet ved almindeligt fødeindtag. Spiser vi mad med højt jernindhold, og er vi i balance, reduceres den procentvise absorption. Har vi omvendt jernmangel eller spiser mad med lavt jernindhold, øges den procentvise absorption. Selv den bedste kom pensation kan dog ikke forhindre jernmangel, hvis jernindtaget er for lavt. I hvilke fødeemner findes jern? 1. Kød (i hæmoglobin og myoglobin) eksempelvis ko, gris, fugl og fisk 2. Æg og mælk 3. Frugt og grøntsager Hvordan bearbejdes fødeemnerne, så jern kan absorberes? Jernholdig føde nedbrydes i tyndtarmen, så jern optræder i fri form. Hvis jern herefter cheleres for eksempel af C- vitamin er absorptionen god i modsætning til binding i en uopløselig form (ligandbundet) for eksempel fosfatbundet. Hvordan absorberes jern fra tarmen, og hvordan frigives det videre til kroppen? Jern absorberes i den øverste del af tyndtarmen i reduceret form, det vil sige som ferro-ion, der binder sig til tyndtarmsepitelet via receptorer på cellens overflade. I cellen kobles jern til apoferritin og danner ferritin, som er jerns depotform i kroppen. Fra epitelcellen frigives jern via ferroportin til blodbanen, hvor det er koblet til transportproteinet transferrin. Styrende for om jern absorberes i epitelcellen og frigives videre til blodbanen er hormonet hepcidin, der regulerer ferroportins jerntransport ud af epitelcellen. Højeste % jern absorption Den bedste absorption fås hos en person, der har jernmangel, og hvor jern indgives som jernsalt sammen med C-vitamin eller som jern i hæm form. Indtages det sammen med et kødmåltid kan absorptionen komme op på cirka 65%. Referencer 1. Pullakhandam R, Nair NK, Kasula S, Kilari S, Thippande TG. Ferric reductase activity of low molecular weight human milk fraction is associated with enhanced iron solubility and uptake for Caco-2 cells. Biochem Biophys Res Commun 2008;374(2):369-72. 2. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for spædbarnets ernæring, vejledning til sundhedspersonale. 3. udgave, 1. oplag 2006.

18 Brevkasse Skriv gerne til brevkassen, hvis du har et spørgsmål til vores ekspertpanel. Spørgsmål sendes til mathilde.ostergard@ beauvais.dk. 19 Spørgsmål Nogle gange bliver småbørns afføring grøn. Jeg oplever det både hos spædbørn på modermælk og hos flaskebørn. Hvad kan årsagen være? Spørgsmål Findes der dokumentation for at anbefale hydrolyseret modermælkserstatning til børn, som ikke er allergidisponerede men har behov for modermælkserstatning i første leveuge? Kan det forebygge tarmsygdomme? Med venlig hilsen En sygeplejerske Svar De højt hydrolyserede modermælkserstatninger er hypoallergene overfor komælksprotein og anbefales i dag på 2 indikationer: Forebyggende ved arvelig disposition for allergi de første 4 levemåneder, i tilfælde af at amningen er utilstrækkelig Terapeutisk i tilfælde af påvist komælksallergi, så længe denne allergi består. Hvad angår andre sygdomme, har jeg ikke fundet nogen dokumentation for gavnlig effekt ved forebyggende eller terapeutisk brug hos nyfødte børn i første leveuge (eller senere) af hydrolyserede modermælkserstatninger. Med venlig hilsen Jens Kamper Overlæge, dr. med. Odense Universitetshospital Med venlig hilsen En sundhedplejerske Svar Afføringen kan antage mange farver. Forældre bruger de første 2-3 år af barnets levealder til at studere spæd- og småbørnsafføringer (hvert bleskift med stort ), og det giver anledning til en række spørgsmål typisk til sundhedsplejersken. Der er kun 2 farver, der skal vække bekymring og give anledning til overvejelser: Helt lyse, hvidlige og helt mørke, sorte afføringer. De lyse, hvidlige afføringer kan være udtryk for steatoré dvs. fedtholdige afføringer. Normalt absorberes over 90% af fedtstofferne i brystmælk/modermælkserstatning. Ved f.eks. cystisk fibrose med nedsat pancreasfunktion kan den falde til 60-70%. Afføringen bliver påfaldende lys, men også fedtet. Pga. fedtindholdet flyder afføringen ovenpå i toilettet og kan være vanskelig at skylle ud. En sådan påfaldende lys afføring kan være det første tegn på, at et spædbarn har cystisk fibrose. Andre tilstande med medfødt fedtmalabsorption er galdevejsatresi, men de børn har også forlænget gulsot og vil typisk blive diagnosticeret pga. dette. De mørke, sorte afføringer kan være melæna dvs. blodholdige afføringer, hvor blødningskilden er højt i mavetarmsystemet. Blodet er afiltet og enzymatisk påvirket gennem tarmsystemet og kan ligne tjære. Melæna er sort ikke grøn eller mørkegrøn. Foruden den tjæreagtige konsistens er der her en vigtig farveforskel. Den mørkegrønne afføringsfarve er ret almindelig og skyldes galdefarvestoffer. Til slut et lille råd. Man kan ikke bruge urinstix til at undersøge for blod i afføringen galdefarvestofferne giver falsk positiv reaktion. Med venlig hilsen Karsten Hjelt Ledende overlæge, dr. med. Glostrup Hospital

Aktieselskabet Beauvais Hørsvinget 1-3 2630 Taastrup Postboks 139 Returneres ved varig adresseændring om Spæd&småbørn Information kun til sundhedspersonale