Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. december 2015 LØKKES REFORM-KONTO SAMMENLIGNET MED THORNING, LØKKE 1 OG FOGH Dette notat sammenligner omfanget af de hidtidige reformer under den nye Løkke-regering med reformerne gennemført under Thorning-regeringen, den tidligere Løkke-regering og Foghregeringen. I rangeringen af de tre statsministre (ud fra reformer der øger beskæftigelsen) fremgår det, at Løkkes 1. regeringsperiode topper, eftersom Løkke dengang øgede den strukturelle beskæftigelse med 78.300 personer. Herefter følger Fogh med 63.700 personer og Thorning med 28.000 personer. Under den nye Løkke-regering er der gennemført reformer og en finanslov, der i alt øger den strukturelle beskæftigelse med 1.260 personer. Det drejer sig om kontanthjælpsreformen, der øger beskæftigelsen med 700 personer, mens integrationsydelsen øger beskæftigelsen med 400 personer. Omvendt reducerer dagpengereformen beskæftigelsen med 840 personer. De 3 reformer øger beskæftigelsen med i alt 260 personer. Hertil kommer Finansloven, som indeholder skattelettelser for 1½ mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det skønnes at øge beskæftigelsen med ca. 1.000 personer, primært fordi registreringsafgiften på biler reduceres fra 180 til 150 pct. Frem mod 2020 ventes beskæftigelsen at stige med 145.000 personer uden nye reformer fra Løkke. Det skyldes tidligere vedtagne reformer under Thorning og Løkke samt konjunkturgenopretning. Det kan ikke anbefales, at politikerne stopper med at gennemføre reformer, der øger arbejdsudbuddet, da det danske vækstpotentiale er relativt svagt. Dette notat omhandler de hidtidige reformer under den nye Løkke-regering. Der sammenlignes med reformerne gennemført under Thorning-regeringen, den tidligere Løkke-regering og Foghregeringen. Under den nye Løkke-regering er der gennemført reformer, der øger arbejdsudbuddet. Det drejer sig om kontanthjælpsreformen, der øger beskæftigelsen med 700 personer, mens integrationsydelsen øger beskæftigelsen med 400 personer. Omvendt reducerer dagpengereformen beskæftigelsen med 840 personer. De 3 reformer øger beskæftigelsen med i alt 260 personer. Hertil kommer Finansloven, som indeholder skattelettelser for 1½ mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det skønnes at øge beskæftigelsen med ca. 1.000 personer, primært fordi registreringsafgiften på biler reduceres fra 180 til 150 pct. (hvilket øger beskæftigelsen med 700 personer). Det er relativt tidligt i en reformperiode at opgøre reformkontoen. Det er dog relevant, eftersom Løkke-regeringen har været igennem tre store reformområder: Dagpenge, kontanthjælp og integration, der hver især kunne øge beskæftigelsen markant. F.eks. kunne 10 pct. lavere CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk
dagpenge øge beskæftigelsen med 13.000 personer, en kontanthjælpsreform kunne øge beskæftigelsen med 2.000 personer, og indslusningsløn kunne øge beskæftigelsen med 7.000 personer. Løkkes finanslov sammenlignet med Thornings finanslove Løkkes finanslov for 2016 øger strukturelt beskæftigelsen med ca. 1.000 personer. Heraf tegner lavere registreringsafgift sig for 700 ekstra personer i beskæftigelse. Til sammenligning vurderes Thornings første finanslov til at have en negativ beskæftigelseseffekt på ca. 2.750 personer pga. skattestigninger på 5 mia. kr. og fjernelse af kontanthjælpsloft mv. 1 Thornings sidste finanslov for 2015 blev af Finansministeriet vurderet til at reducere den strukturelle beskæftigelse med 1.000 personer pga. højere kontanthjælp. 2 145.000 flere i beskæftigelse frem mod 2020 uden nye reformer Frem mod 2020 forventes beskæftigelsen ifølge Finansministeriet 3 at vokse med 145.000 personer (frem mod 2019 ventes beskæftigelsen at vokse med ca. 128.000 personer). Ca. 60 pct. af beskæftigelsesfremgangen frem mod 2020 skyldes tidligere gennemførte reformer (under Thorning hhv. den første Løkke-regering). De resterende 40 % skyldes forventet konjunkturgenopretning (outputgabet forventes lukket i 2019). Det betyder, at hvis Løkke-regeringen ikke gennemfører yderligere reformer, kan beskæftigelsen forventes at stige med 145.000 personer frem mod 2020. Trods denne beskæftigelsesvækst forventer Finansministeriet en relativ lav BNPvækst for dansk økonomi frem mod 2030 svarende til en gennemsnitlig årlig procentvis vækst på 1,56 pct. om året. Det er lidt lavere end den BNP-vækst, OECD forventer frem mod 2030 (1,64 pct. potentiel vækst om året), og den 6. laveste i OECD 4. Boks 1. Effekt på strukturel beskæftigelse af FL16 Nedenstående tabel viser Finansloven for 2016s skattelettelser med effekt på den strukturelle beskæftigelse i 2020. 1 Op r in d e ligt b lev FL1 2 vu r d er et t il a t sæ n k e b esk æ ft ige lsen m ed 4.0 0 0 p er so n er, jf. sva r p å Fin a n su d va lget s sp ø r gsm å l n r. 7 4 a f 2 8. ja n u a r 2 0 1 1. Den n e vu r d er in g sk a l i d a g n ed ju st er es t il ca. 2.7 5 0 p er so n er. Det sk y ld es, a t Fin a n sm in ist e r iet h a r n ed ju st er et sin vu r d er in g a f jo b effekten a f b o r t fa ld a f st a r t h jæ lp, k o n t a n t h jæ lp slo ft m v. fr a ca. 2.5 0 0 p er so n er t il ca. 7 5 0 p er so n er, jf. sva r p å Fin a n su d va lget s sp ø r gsm å l n r. 1 2 4 a f 1. d ecem b er 2 0 1 4. 2 Sva r p å Fin a n su d va lge t s sp ø r gsm å l n r. 1 2 4 a f 1. d ecem b er 2 0 1 4 3 Fin a n sm in ist er ie t : Op d a t er e t 2 0 2 0 -fo r lø b : Gr u n d la g fo r u d gift slo ft er 2 0 1 9 t ekn isk fr em sæ t t else, a u gu st 2 0 1 5 4 Jf. CEPOS-n o t a t : "Væ k st u d sigt er n e fo r d e 3 4 OECD-la n d e fr em m o d 2 0 3 0 - Da n m a r k st å r t il r e la t iv la v væ k st ", 2 6. sep t em b er 2 0 1 4 2
Sammenligning af Fogh, Thorning og Løkke I nedenstående figur angives sammenligningen af reformerne under Fogh, Thorning og Løkke. Det fremgår, at Løkkes 1. regeringsperiode (2009-2011) topper rangeringen svarende til, at han øgede den strukturelle beskæftigelse med 78.300 personer. Herefter følger Fogh med 63.700 personer og Thorning med 28.250 personer. Som nævnt har Løkke i sin 2. regeringsperiode foreløbigt gennemført reformer, der øger arbejdsudbuddet med 1.260 personer. Helle Thorning-Schmidt (2011-2015) Helle Thorning-Schmidt har gennemført reformer og finanslove, der øger beskæftigelsen med ca. 28.000 personer. Det drejer sig blandt andet om skattereformen, kontanthjælpsreformen, SUreformen, førtidspensionsreformen og Vækstplan DK. Omvendt er der også gennemført tiltag, der reducerer beskæftigelsen. Det drejer sig om skatteforhøjelser på Finanslov 2012 (afskaffelse af starthjælp, kontanthjælpsloft og 225 timers-regel), Finanslov 2015 (højere kontanthjælp) samt energiaftalen. Disse tiltag reducerer den strukturelle beskæftigelse frem mod 2020 med ca. 4.000 personer. Netto er der samlet set tale om en stigning i den strukturelle beskæftigelse frem mod 2020 på ca. 28.000 personer. 3
Det bemærkes, at skattereformen har effekter på den anden side af 2020, da dele af reformen indfases herefter. Det drejer sig bl.a. om afdæmpningen af satsreguleringen,forhøjelsen af topskattegrænsen og jobfradraget. På langt sigt øges den strukturelle beskæftigelse af reformen til ca. 16.000 personer (mod ca. 11.000 personer frem mod 2020). Tilsvarende er effekten af førtidspensionsreformen på 12.000 personer på langt sigt (mod 5.000 personer frem mod 2020), mens effekten af kontanthjælpsreformen er på knap 8.000 personer på langt sigt (mod 4.500 personer i 2020). Indregnes disse mere langsigtede effekter, udgør den samlede effekt af Thornings reformer 44.000 personer. Thorning har også som led i Vækstplan DK vedtaget at sænke selskabsskatten med 3 pct. point (fra 25 til 22 pct.) i perioden 2014-2016. Thorning-regeringens realiserede og planlagte reformer i perioden 2011-2020 er dermed mindre end de realiserede reformer under Fogh (64.000 personer) og Løkkes 1. regeringsperiode (78.000 personer). Anders Fogh Rasmussen (2001-2009): 64.000 personer I perioden under Anders Fogh Rasmussen (2001-2009) blev der gennemført reformer, der øgede den strukturelle beskæftigelse med 64.000 personer. De to skattereformer fra 2002 og 2007 øger i alt den strukturelle beskæftigelse med ca. 18.000 personer. Begge reformer gjorde det mere attraktivt at arbejde ved at indføre et jobfradrag, som efterfølgende blev forhøjet, og øge grænsen for betaling af mellemskat. Den tredje skattereform, Forårspakke 2.0, reducerede bl.a. den øverste marginalskat med 7 pct.point og øgede arbejdsudbuddet med ca. 18.000 personer. Forårspakke 2.0 blev igangsat under Fogh, og der forelå et forlig om skattereformen den 1. marts 2009, inden Fogh trådte tilbage som statsminister den 5. april 2009. Da forliget om skattereformen blev indgået, før Fogh trådte tilbage, er skattereformen placeret under Foghs regeringsperiode. Herudover blev der gennemført arbejdsmarkedsreformer, der øgede arbejdsudbuddet. Det drejer sig bl.a. om kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 450-timersreglen samt indgreb over for supplerende dagpenge. Hertil kommer Velfærdsreformen fra 2006 (højere efterløns- og pensionsalder samt levetidsindeksering), der øger den strukturelle beskæftigelse med 94.000 personer i 2025 og knap 250.000 personer i 2040. Det sidste svarer til en fremgang i den strukturelle beskæftigelse på 9 pct. Reformen forbedrede de offentlige finanser og afsatte 10 mia. kr. ekstra til offentlig 4
forskning. Det bemærkes også, at Fogh nedsatte selskabsskatten med samlet 5 pct. point ved to nedsættelser hhv. i 2005 (2 pct. point) og i 2007 (3 pct.point). Ifølge Finansministeriet medfører skattestoppet og diverse afgiftslettelser (bortfald af passagerafgift mv.) i perioden 2001-2011, at arbejdsudbuddet øgedes med 5.500 personer. 5 Inflationsudhulingen af afgifterne indebar reelt lavere afgifter, og dermed kan der købes flere varer for en ekstra arbejdstime. Effekten på 5.500 personer deles ud, så ca. 4.500 personer placeres hos Fogh, og 1.000 personer placeres hos Løkke. Lars Løkke Rasmussen (2009-2011) Lars Løkke Rasmussen gennemførte i sin 1. statsministerperiode reformer, der øgede den strukturelle beskæftigelse med 78.000 personer. Det væsentligste bidrag kom fra tilbagetrækningsreformen, der øgede den strukturelle beskæftigelse med 65.000 personer. Reformen forkortede efterlønsperioden fra 5 til 3 år og fremrykkede forøgelsen af efterlønsalderen (allerede sket i 2014) og forøgelsen af pensionsalderen (så den sker fra 2019). Genopretningsaftalen medførte samlet en stigning i den strukturelle beskæftigelse på godt 12.000 personer. Det skal ses i sammenhæng med reduktionen i dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Herudover indeholdt genopretningsaftalen offentlig nulvækst i perioden 2011-2013, ligesom skattegrænserne blev frosset fast (fastfrysningen af skattegrænserne reducerede arbejdsudbuddet) i årene 2011-2013. 5 Kild e : Sva r p å Fin a n su d va lge t s sp ø r gsm å l n r. 2 0 8 a f 1 5. feb r u a r 2 0 1 3 5
6