DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965

Transkript

1 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon oktober 2012 DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Danmark har gennem nogle år haft verdens højeste skattetryk med Sverige på 2. pladsen. Frem mod 2013 øges skatteforskellen mellem Sverige og Danmark, så Danmark forventes at få skattetryk, der er 4,8 pct. af BNP (87 mia. kr.) højere end i Sverige. Det er den største forskel (med positivt fortegn) mellem Danmark og Sverige siden Forskellen skyldes bl.a., at skatterne i Danmark er hævet meget i perioden som følge af Genopretningspakken, Forårspakke 2.0. og Finanslovene for 2012 og Samtidig sænker Sverige skattetrykket. Senest har den svenske regering lagt op til, at selskabsskatten skal sænkes fra 26,3 til 22,0 pct. En række likviditetsforskydninger bringer det danske skattetryk ekstraordinært op med 0,8 pct. af BNP i Korrigeret herfor er forskellen i skattetryk på 4 pct. af BNP i Ifølge OECD kan en forøgelse af skattetrykket på 2 pct. af BNP reducere velstanden med 1-1½ pct. af BNP. Fordi højere skat gør det mindre attraktivt at producere, investere og arbejde. Bringes det danske skattetryk ned på det svenske niveau, vil det ud fra denne sammenhæng øge BNP med 2-3 pct. Det svarer til mia. kr., eller at velstanden øges med kr. for en gennemsnitsfamilie. Sænker man skattetrykket til svensk niveau i 2013, kan man reducere den øverste marginalskat til 42 pct. samtidig med, at selskabsskatten kan sænkes til 12 pct. - det laveste niveau i OECD. Derudover kan man bl.a. fjerne og lette en lang række afgifter. I årene har politikerne i Danmark øget skattetrykket gennem bl.a. Genopretningspakken (2010), Forårspakke 2.0 samt Finanslovene for 2012 og Disse skatteforhøjelser bidrager til, at skattetrykket i 2013 forventes at udgøre 48,7 pct. af BNP 1. Det er 4,8 procentpoint højere end i Sverige, hvor skattetrykket ifølge det svenske Finansministerium forventes at udgøre 43,9 pct. af BNP. Det er den største positive forskel i skattetryk mellem Danmark og Sverige siden 1965, jf. figur 1. 1 Øk o n o m isk Red egø r else a u gu st CEPOS Landgreven 3, København K

2 Analysenotat oktober 2012 Figur 1 - Forskellen i skattetrykket mellem Danmark og Sverige, i perioden ,0 4,0 3,0 Forskel i skattetryk i pct.point. (Danmark- Sverige) 2,0 1,0 0,0-1,0-2,0-3,0-4,0-5,0-6,0-7,0-8,0 Kilde: Anm.: : OECD.stat, : Økonomi- og Indenrigsministeriet hhv. Finansdepartementet (Sverige) Figuren læses som det danske skattetryk fratrukket det svenske skattetryk (målt i procent af BNP). Skattetrykket er således 4,8 pct. af BNP højere i Danmark end i Sverige i 2013 Nedenfor er der gjort overvejelser om, hvordan det danske skattesystem kunne se ud, hvis det danske skattetryk var på niveau med det svenske i I beregningen er der korrigeret for, at det danske skattetryk i 2013 er ekstraordinært forøget med 14 mia.kr. eller knap 0,8 pct. af BNP (likviditetseffekter af loft over pensionsindbetalinger mv.). En reduktion i skattetrykket til svensk niveau i 2013 vil indebære en reduktion i skattetrykket svarende til ca. 4 pct. af BNP eller ca. 73 mia. kr. Det svarer til en skattelettelse på ca kr. pr. familie. For 73 mia. kr. kan marginalskatten sænkes til 42 pct. (19,1 mia. kr.), mens selskabsskatten kan sænkes til 12 pct. (23,7 mia.kr.). Endelig kan der gennemføres en afgiftspakke der letter og fjerner afgifter mv. for 28,6 mia. kr., jf. tabel 1. Afgiftspakken indeholder bl.a. en fjernelse af sodavandsafgiften, ølafgiften, vinafgiften, arveafgiften, fedtafgiften og sukkerafgiften. Herudover fjernes registreringsafgiften på biler mv., jf. tabel 2. Disse afgiftslettelser vil øge købekraften i danske familier, fordi prisen på forbrugsvarerne bliver reduceret med ca. 3 pct. Herudover vil afgiftslettelserne gavne erhvervslivets konkurrenceevne. Detailhandlen vil blive mindre ramt af grænsehandel, når man fjerner afgifter på sodavand, øl, vin og slik samt fedt- og sukkerafgifter. Produktionsvirksomheder får også forbedret deres konkurrenceevne af fjernelse af NOx-afgiften og bortfald af arveafgiften (der er en belastning ved generationsskifter i familieejede virksomheder). 2

3 Analysenotat oktober 2012 Reduktionen i marginalskatten til 42 pct. vil øge arbejdsudbuddet med personer, ligesom det vil øge produktiviteten (da det bliver mere attraktivt at arbejde for forfremmelse, tage et bedre betalt arbejde og i det hele taget gøre sig mere umage). Samtidig forøges incitamentet til at uddanne sig og tage netop de uddannelser, der giver et godt job og høj løn. Endelig bliver det nemmere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked. Reduktionen i selskabsskatten fra 25 til 12 pct. vil gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at investere i Danmark, fordi afkastet af investeringer efter skat bliver større. Det vil betyde flere investeringer i ny teknologi, kapitalapparat og forskning, hvilket vil øge den danske produktivitet. Herudover bliver det mere attraktivt for udenlandske selskaber at lokalisere sig i Danmark og drive produktion mv. her i landet. Det bemærkes her, at den svenske regering har lagt op til, at selskabsskatten skal sænkes fra 26,3 til 22,0 pct. i Det forbedrer den svenske konkurrenceevne i forhold til at tiltrække udenlandske investeringer, herunder på bekostning af Danmark. Finansiering af lavere skattetryk En sådan skatteændring, som beskrevet ovenfor, vil have en betydelig positiv effekt på arbejdsudbud, investeringer og velstand. Dermed kommer der både positive afledte effekter på de offentlige finanser og automatisk tilbageløb af afgifter mv. (når pengene bruges i forretningerne mv.). Opgøres de afledte effekter og tilbageløbet, så svarer de til ca. 1 pct. af BNP. Tages der udgangspunkt i den skitserede model for skattelettelser skal der findes budgetforbedringer på udgiftsbudgettet svarende til 3 pct. af BNP. Dette kan findes ved at reducere det offentlige forbrugs andel af BNP, ligesom der kan findes budgetforbedringer ved at gennemføre reformer af dagpenge, efterløn og folkepension. Det bemærkes, at det offentlige udgiftstryk er 5,3 pct.point lavere i Sverige end i Danmark, jf. tabel 3. Det offentlige forbrugs andel af BNP er 2 pct. af BNP højere i Danmark end i Sverige i 2011, jf. figur 2. 3

4 Analysenotat oktober 2012 Figur 2 - Offentligt forbrug som andel af BNP i Danmark og Sverige, % Danmark Sverige 29% 27% 25% 23% 21% 19% 17% 15% Kilde: OECD.stat Effekt på velstanden OECD har fundet, at en forhøjelse af skattetrykket på 2 pct. af BNP kan reducere velstanden med 1-1½ pct. af BNP. Ud fra denne stilleskrue vil en skattereduktion på 4 pct. af BNP kunne øge velstanden med 2-3 pct. af BNP. Det svarer til et velstandsløft på mia. kr. Velstandsstigningen sker, fordi marginalskatten på arbejde sænkes, hvilket øger arbejdsindsatsen i samfundet. Afgiftslettelserne vil tilsvarende øge arbejdsudbuddet, fordi det bedre kan betale sig at arbejde ekstra (da man kan købe flere varer for en ekstra arbejdstime). Herudover indebærer den lavere selskabsskat og øvrige erhvervsskattelettelser, at virksomhederne vil investere mere i nye maskiner, teknologi, forskning mv. Det øger produktiviteten og dermed reallønnen for danske lønmodtagere på sigt. Samlet svarer velstandsstigningen til kr. pr. familie. Hertil kommer en skattelettelse på ca kr. for en gennemsnitsfamilie. OECD om skattestigninger Most taxes have adverse effects on economic performance by distorting incentives to work, save and invest. Raising taxes therefore could be costly. Indeed, GDP could fall by 1 to 1.5% if the overall tax/income ratio were increased to provide revenue equal to 2% of GDP, jf. OECD Economic Outlook no. 86 (november 2009) Skattetrykket i 2010 Danmark havde i 2010, ifølge OECD og EURO-stat, det højeste skattetryk i den vestlige verden. Sverige ligger på andenpladsen i den seneste opgørelse fra OECD, hvor skattetrykket opgøres i Tabel 3 - Offentlige udgifter i pct. af BNP (2010) 1 Danmark 56,9 2 Frankrig 55,4 3 Finland 54,5 4 Belgien 51,8 5 Sverige 51,6 6 Østrig 49,8 7 Holland 49,2 8 Italien 48,8 9 Grækenland 48,7 10 Ungarn 48,2 11 Portugal 47,8 12 UK 47,6 13 Slovenien 46,7 14 Island 46,2 15 Tyskland 45,8 16 Norge 44,8 17 Irland 43,7 18 Israel 43,1 19 Tjekkiet 42,7 20 Spanien 42,5 21 Canada 41,9 22 Polen 40,8 23 Japan 40,7 24 USA 40,5 25 New Zealand 40,2 26 Estland 39,5 27 Slovakiet 39,0 28 Luxembourg 38,9 29 Tyrkiet 35,3 30 Schweiz 33,1 31 Australien 33,0 32 Korea 26,9 33 Chile 21,1 34 Mexico 20,0 OECD gennemsnit 42,8 Kilde: OECD 4

5 Analysenotat oktober Forskellen mellem Danmark og Sverige udgør i denne opgørelse 2,4 pct. af BNP (i EUROstat opgørelsen er forskellen på 1,8 pct. af BNP). Som nævnt var dette i Siden da har den danske regering øget skatter og afgifter, mens den svenske regering har sænket skatterne. Det bidrager til den forventede forskel mellem Danmark og Sverige på 4,8 pct. af BNP i Det fremgår også nedenfor, at skattetrykket er væsentligt højere end OECD-gennemsnittet, der i 2010 ligger på 34,3 pct. af BNP, mens det danske skattetryk udgør 48,2 pct. af BNP. Bilag Skattetrykket i OECD landene, 2010 Pct. af BNP 1 Danmark 48,2 2 Sverige 45,8 3 Belgien 43,8 4 Italien 43,0 5 Frankrig 42,9 6 Norge 42,8 7 Finland 42,1 8 Østrig 42,0 9 Slovenien 37,7 10 Ungarn 37,6 11 Luxembourg 36,7 12 Tyskland 36,3 13 Island 36,3 14 UK 35,0 15 Tjekkiet 34,9 16 Estland 34,0 17 Israel 32,4 18 Spanien 31,7 19 New Zealand 31,3 20 Portugal 31,3 21 Canada 31,0 22 Grækenland 30,9 23 Schweiz 29,8 24 Slovakiet 28,4 25 Irland 28,0 26 Tyrkiet 26,0 27 Korea 25,1 28 USA 24,8 29 Chile 20,9 30 Mexico 18,1 OECD gennemsnit 34,3 Kilde: OECD.stat 5

6 Analysenotat oktober 2012 Figur 3 - Skattetrykket i Danmark og Sverige, i perioden ,0 Danmark Sverige 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 Kilde: : OECD.stat, : Økonomi- og Indenrigsministeriet hhv. Finansdepartementet (Sverige) 6