STYRKELSEN AF VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

STYRKELSEN AF VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ EVALUERING AF DEN STYRKEDE INDSATS TIL AT FORBEDRE ARBEJDSMILJØET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 2008-2010 ADVICE A/S ADVICE A/S 5/11/2010

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 5 1.1. Formål og baggrund 5 Rapportens disponering 5 1.2. Evalueringens hovedkonklusioner 6 2. METODE OG ANALYSER 8 2.1. Evalueringens fokus 8 2.2. Kommunikationsmodel 9 Kommunikationsmodel 9 Faser i kommunikationsmodellen 10 Forventning til kampagneeffekter 11 2.3. Evalueringsdesign 11 Kriterier for målopfyldelse i evalueringen 12 Analyser 12 Tidligere analyser der indgår i evalueringen 19 3. ANALYSER 23 3.1. Strategien bag den styrkede indsats 23 3.2. Kampagnens modtagelse i målgruppen 25 Opsamling 25 Afsender 26 Kendskab til kampagnen 27 Hvor har målgruppen mødt kampagnen? 27 Relevans 29 Kampagnens forskellige dele 30 Kanaler 32 Ny viden 32 Budskab og vinkling 33 Eftertænksomhed i målgruppen 34 Italesættelse i målgruppen 34 (Ændrede) holdninger i målgruppen 35 Konkret handling i målgruppen 35 3.3. Særligt om kampagnesitet 37 Handling 39 Kommunikationsfaglig vurdering af kampagnesite 41 3.4. Kommunikationsfaglig vurdering af kampagnekommunikation 42 Målsætningerne for den styrkede indsats og VFA s kommunikationsstrategi herfor 42 Den nationale kampagne 43 Kampagnesitet 44 Forskningsfaglig viden og god praksis 45 Budskab 46 Netværkskommunikation 47 A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 2 af 88

Opsamling 47 3.5. Rejseholdets modtagelse i målgruppen 47 Om rejseholdet 48 Målgruppens oplevelse af besøgene 49 Opsummering 50 Forberedelse af temamødet 50 Temamødet 51 Effekter 55 Ønsker og forslag 61 3.6. Observation af to rejseholdsbesøg 62 Opsummering 63 Format og rammer 63 Indhold 65 Formidlingsmæssig kvalitet 66 Pædagogisk kvalitet 67 3.7. Kommunikationsfaglig vurdering af Rejseholdet 68 Effektiv og målrettet formidlingskanal 68 Vejvisere til teorier, metoder og værktøjer 69 Inspiration og styrket grundlag for egne indsatser 69 Katalysatorer for handling 69 Indsatsområder 70 Sikring af opfølgning 72 3.8. Eksterne interessenter 73 Beslutningen om styrkelse af vfa 73 Vurdering af tilgang og resultater 73 Partssamarbejdet og synergi 74 Input fra interessenterne 75 3.9. Synergier og effekter 76 Disponering af bevillingen 76 KampagneEffekter set i et benchmarkinglys 77 Opnåede synergier 79 4. KONKLUSIONER 81 4.1. Kampagnens modtagelse og kommunikationsfaglig vurdering 81 Et solidt kampagnestrategisk afsæt 81 Yderligere potentiale på kendskab og handling 81 Optimering af samspil mellem kampagneelementer 81 Budskabet imødekommes vinklingen møder modstand 81 Kampagnesitet primært for arbejdsmiljø repræsentanter 82 4.2. Oplevelse af Rejseholdet og kommunikationsfaglig vurdering 82 En vigtig brik i helheden 82 Målgruppen er tilfreds med konceptet formidlingen kan blive endnu bedre 82 Hjælp til opfølgning 83 Katalysator for handling 83 4.3. God praksis 83 God praksis giver arbejdspladserne handlingsmuligheder 83 Behov for bedre markedsføring 83 A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 3 af 88

Udbygning af databasen 84 4.4. Synergier 84 Kommunikationskanalerne i den styrkede indsats 84 Det ordinære Videncenter 84 Partssamarbejdet og synergi 84 4.5. Målopfyldelse i forhold til evalueringskriterier 85 Relevans og målopfyldelse 85 Vurdering af prioriteringer og formidlingsstrategi 85 Effekt, effektivitet og synergi 85 5. MATERIALEOVERSIGT 87 A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 4 af 88

1. INDLEDNING Denne evaluering af Videncenter for Arbejdsmiljøs (VFA) styrkede indsats over for den offentlige sektor er gennemført af Advice A/S i perioden maj til november 2010. Evalueringen sker på baggrund af formålene med den styrkede indsats beskrevet i aftalen om kvalitetsreformen samt i de efterfølgende strategier udarbejdet af VFA. Evalueringens formål er at afgøre om målsætningerne med den styrkede indsats er indfriet og med hvilket resultat. Ligeledes vurderes VFA s valgte formidlingsstrategi over for målgrupperne, og det søges at fastslå, hvilken effekt Videncentrets indsats har opnået. Evalueringen vurderer retrospektivt Videncentrets opgaveløsning i forbindelse med den styrkede indsats i den første del af bevillingsperioden (2008-2010). Samtidig giver evalueringen input til fremtidige prioriteringer og forbedringspotentialer til brug for den kommende periode. 1. 1. F O R M Å L O G B A G G R U N D Videncenter for Arbejdsmiljø (VFA) blev oprettet i 2005 som en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der er en forskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet. Det oprindelige Videncenter fik ved etableringen til formål at samle og formidle national og international arbejdsmiljøviden samt at skabe én indgang til arbejdsmiljørelevant information og viden med fokus på brugerkredsen. I trepartsaftalen om kvalitetsreformen for den offentlige sektor i 2007 indgik parterne aftale om at styrke Videncentret med 25 mio. kr. årligt i perioden 2008-2015. Parterne var enige om behovet for øget indsamling og formidling af forskningsbaseret viden om forebyggelse og afhjælpning af arbejdsmiljøproblemer. Parterne besluttede, at Videncentrets fokus skal være på indsamling og formidling af best practice. Der oprettes et Rejsehold, der via besøg på institutioner skal sprede og udveksle erfaringer vedrørende forbedring af arbejdsmiljøet. Ligeledes blev det aftalt at evaluere den styrkede indsats i 2010. I maj måned 2010 valgte VFA kommunikations- og analysevirksomheden Advice A/S til at gennemføre en evaluering af VFA s styrkede indsats over for den offentlige sektor fra 2008-2010. RAPPORTENS DISPONERING I det følgende gives først et kort resume af evalueringens hovedkonklusioner. Dernæst redegøres for evalueringens udgangspunkt, genstandsfelt, kommunikationsfaglig forståelse og metode i kapitel 2. Kapitel 3 udgøres af analyser og kommunikationsfaglige vurderinger af kampagnes modtagelse i målgruppen, kampagnesitet og arbejdspladsernes oplevelse af rejseholdsbesøg. Desuden beskæftiger dette afsnit sig også med de opnåede synergier og effekter af den styrkede indsats, den bagvedliggende strategi og en interesentanalyse. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 5 af 88

Endelig fremgår evalueringens konklusion på analyserne og de kommunikationsfaglige vurderinger af kapitel 5. 1. 2. E V A L U E R I N G E N S H O V E D K O N K L U S I O N E R Evalueringen af Videncenter for Arbejdsmiljøs (VFA) styrkede indsats har til formål at vurdere, om målsætningerne er indfriet, hvilken effekt indsatsen har haft, og hvorvidt den formidlingsmæssige strategi har været hensigtsmæssig. Indsatsen dvs. Videncentrets kampagne fra Fra stress til trivsel og Rejseholdet er vurderet på baggrund af en analyse baseret på en række kvalitative og kvantitative undersøgelser og en kommunikationsfaglig vurdering af indsatsen. Evalueringen konkluderer, at det kampagnestrategiske afsæt i en national kampagne, et rejsehold og et kampagnesite er velvalgt til at formidle forskningsbaseret viden om stress til målgruppen. Især kampagnens tv-spot nyder kommunikationsfaglig anerkendelse for dets formidlingsmæssige kvaliteter. Kampagnens budskab er også i et rimeligt omfang nået ud til de offentligt ansatte, og det er i et vist omfang lykkedes at formidle en ny stressforståelse med fokus på den individuelle oplevelse af stress, der er forskellig fra den eksisterende opfattelse gennem de senere år. Der er dog fortsat et potentiale i at forøge kampagnens kendskabsgrad blandt målgruppen og dermed mulighederne for at opnå en effekt på arbejdsmiljøet som følge af konkrete handlinger på arbejdspladserne. Dette kan fx ske gennem en øget netværksindsats ved at anvende den eksisterende organisering omkring arbejdsmiljø på arbejdspladserne til at nå ud til målgruppen. Ligeledes bør der stræbes efter at skabe større synergi og genkendelighed mellem de enkelte kampagneelementer, der ikke i dag fremstår som en helhed. Arbejdet med budskaber i kampagnen kan også optimeres. Kampagnens budskab opfattes i høj grad som relevant i målgruppen, mens opfordringen til at tale om stress forudsætter en særlig understøttende kultur på arbejdspladsen, som målgruppen ikke oplever nødvendigvis er til stede i dag. Kampagnesitet besøges i størst omfang af arbejdsmiljørepræsentanter. Sitet formår generelt at få de besøgende til at vende tilbage, og det vurderes overordnet positivt af brugerne. Det kan dog anføres, at kampagnesitet burde opnå et højere besøgstal af den brede målgruppe af offentligt ansatte. Rejseholdet udgør et centralt element i den styrkede indsats både hvad angår anvendte økonomiske ressourcer og opnåede resultater. Rejseholdet formår at bringe den forskningsbaserede viden helt ud på arbejdspladserne og er dermed en central medvirkende faktor til at igangsætte og styrke konkrete arbejdsmiljørelaterede initiativer på offentlige arbejdspladser. Møderne lever i høj grad op til ledere og medarbejderes forventninger, det faglige niveau vurderes at være velvalgt og brug af teorier opleves positivt og engagerende. En begrænsning ved det nuværende rejseholdskoncept er manglende mandat til procesassistance og rådgivning, hvilket kan medføre manglende handling på arbejdspladerne. Det er dog et klart valg i etableringen af Rejseholdet at lade arbejdspladserne selv være ansvarlige for A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 6 af 88

implementering af løsninger, herunder fx køb af egentlig rådgivning. Med de gode erfaringer in mente kan det overvejes at intensivere Rejseholdets indsats og nå ud til endnu flere offentlig ansatte. God praksis vurderes at være et helt centralt element i den styrkede indsats. Selvom god praksis indgår som et element i nyhedsbreve, kampagnesite og Rejseholdsbesøg, er der overordnet set begrænset kendskab til Videncentrets God prasis-database i målgruppen. Som følge heraf kan god praksis med fordel markedsføres mere offensivt. VFA formår i høj grad at udnytte synergieffekter i forhold til det ordinære Videncenters indsats. Desuden er parterne i høj grad tilfredse med kommunikationen fra VFA, mens dette samarbejde dog kunne anvendes mere aktivt fra både Videncentrets og parternes side. Med hensyn til synergien mellem kampagneelementerne har disse ikke i tilstrækkelig grad formået at trække den brede målgruppe ind på kampagnesitet. Den fulde konklusion og vurdering af målopfyldelse fremgår af afsnit 4. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 7 af 88

2. METODE OG ANALYSER Evalueringen bygger på en række undersøgelser af Videncentrets kommunikation gennemført af Advice i perioden maj-september 2010. Endvidere indgår tidligere undersøgelser bestilt eller gennemført af Videncentret. I det følgende beskrives først, hvad der indgår i evalueringens fokus. Herefter beskrives den kommunikationsmodel, som danner rammen om den kommunikationsfaglige vurdering, efterfulgt af en beskrivelse af evalueringens design og anvendte metoder. 2. 1. E V A L U E R I N G E N S F O K U S Evalueringens fokus er de aktiviteter, der er iværksat inden for den styrkede indsats i Videncentret. Det indebærer, at VFA s ordinære aktiviteter i form af portalen arbejdsmiljoviden.dk, bladet Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljøbutikken m.v. ikke indgår direkte i evalueringen. Dog vil det blive vurderet, om VFA er i stand til at skabe synergi mellem de eksisterende aktiviteter og de nye opgaver fra 2008. Genstandsfeltet for evalueringen er således Videncentrets tre hovedopgaver med den styrkede indsats: 1. Indsamling og formidling af forskningsbaseret viden om forebyggelse og afhjælpning af arbejdsmiljøproblemer. 2. Indsamling og formidling af eksempler på God praksis. 3. Oprettelse af et Rejsehold, der via besøg på institutioner spreder og udveksler viden. Rent praktisk har Videncentret operationaliseret hovedopgaverne i følgende overordnede aktiviteter, som det fremgår af figuren nedenfor: En national kampagne om stress og trivsel, herunder et kampagnesite, der formidler forskningsbaseret viden og God praksis. Et Rejsehold, der formidler kampagneviden direkte til offentlige arbejdspladser God praksis har indgået i såvel kampagne, rejsehold og webportal Som det fremgår af figuren nedenfor er evalueringens fokus de allerede gennemførte aktiviteter. Planlagte aktiviteter for den kommende periode vil i vidt omfang blive nævnt i evalueringen. Det sker for at give læseren mulighed for at vurdere, om de kommende aktiviteter forekommer velvalgte i forhold til de nuværende erfaringer. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 8 af 88

Figur 2.1 ELEMENTER I VFA S STYRKEDE INDSATS Kampagne Annoncering Andre kampagneelementer Rejseholdet Webportal 2 0 0 8 - F O R B E R E D E L S E 1. bølge 2. bølge 3. bølge 4. bølge 5. bølge Udsendelse af brevpakker Konferencer Events Lancering af mobning som undertema 107 møder, 9.200 deltagere, 50 byer Mål om 300 møder E V A L U E R I N G 1. kvt. 09 2. kvt. 09 3. kvt. 09 4. kvt. 09 1. kvt. 10 2. kvt. 10 3. kvt. 10 4. kvt. 10 FRA STRESS TIL TRIVSEL 2. 2. K O M M U N I K A T I O N S M1 O D E L Copyright 05/11/10 Dette afsnit har til formål at præsentere det kommunikationsfaglige udgangspunkt for evalueringen af VFA s styrkede indsats. Der er således tale om en kort indføring i den kommunikationsmodel 1, der ligger til grund for analysen af målgruppens modtagelse af kampagnen. Modellen medvirker således til at nuancere og vurdere de resultater, VFA skaber i de forskellige trin af kommunikationsindsatsen fra det overordnede kendskab i målgruppen til egentlige effekter i form af ændret adfærd på arbejdspladserne. KOMMUNIKATIONSMODEL Modellen i figur 2.2 nedenfor viser, hvordan kommunikationsprocessen typisk forløber hos en målgruppe. Kommunikationen kommer ind i venstre side, og første trin herefter er at skabe kendskab til kampagnen forudsat at målgruppen er blevet eksponeret for budskabet. Antallet af modtagere indsnævres efterhånden, som færre personer forventeligt bevæger sig videre til de næste trin, som er interesse, holdning og handling. Modtagerne involveres gradvist mere og mere for hvert trin i kommunikationsprocessen, og det betyder, at der er færre modtagere jo længere hen i kommunikationsmodellen, man bevæger sig. 1 Modellen er baseret på evaluators erfaringer med kampagnestrategi særligt med udgangspunkt i Sepstrup, Preben (2003), Tilrettelæggelse af information, Systime A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 9 af 88

Figur 2.2. Kommunikationsmodel Kendskab Interesse Holdning (Efterspørgsel) Handling Kommunikationsprocessen går ikke nødvendigvis igennem alle faserne i tragten, men det enkelte trin er som hovedregel en nødvendig betingelse for at få målgruppen videre til det efterfølgende trin i processen. Det er ligeledes en vigtig pointe, at måle på resultaterne i tragtens forskellige faser for at undersøge, hvor målgruppen eventuelt falder fra på vej mod det ultimative formål, nemlig at skabe en handling. Da det kan være svært at isolere effekten af en kommunikationsindsats medvirker resultatmåling i de forskellige faser til at sandsynliggøre, hvilken rolle kommunikationsindsatsen spiller i forhold til andre samtidige påvirkninger af målgruppen. Fx kan besparelseskrav til den offentlige sektor have en betydning for arbejdet med 1 stress på arbejdspladserne, og et ændret handlingsmønster kan derfor ikke alene tilskrives en kampagne. I det tilfælde kan dokumenterede resultater undervejs i modellen medvirke til at fortolke, hvilken betydning kommunikationen har haft. Copyright 05/11/10 FASER I KOMMUNIKATIONSMODELLEN Det første trin i modellen, og dermed den grundlæggende forudsætning for at kommunikationsprocessen igangsættes, er, at målgruppen eksponeres for informationen. I Den styrkede indsats har VFA distribueret kampagnen Fra stress til trivsel gennem både direct mail, brevpakker, hjemmeside, events, merchandise, tv-spots, radio-spots, online-bannere og annoncering i fagblade, dagblade og på outdoor. Denne brede vifte af kommunikationskanaler sandsynliggør, at en overvejende del af målgruppen er eksponeret for kampagnen. Selv om høj grad af eksponering er ønskværdigt i enhver informationskampagne er der ikke tale om en egentlig kampagneeffekt. De væsentligste målepunkter befinder sig til højre i modellen. En effekt forudsætter, at nogle af de eksponerede også bliver opmærksomme på informationen. Her er det afgørende, at kampagnen og ikke mindst dens visuelle udtryk formår, dels at skabe en følelse af behovstilfredsstillelse hos modtagerne, dels at den er iøjnefaldende blandt de mange budskaber, man dagligt udsættes for. Når først målgruppens opmærksomhed er vakt, er næste skridt, at kampagnen også skaber interesse hos modtagerne. For at skabe interesse skal modtageren kunne afkode budskabet og føle, at dette er relevant og vedkommende. Næste skridt i kommunikationsprocessen er herefter at skabe en holdning til, eller en efterspørgsel efter produktet, som i dette tilfælde er viden om og værktøjer til at håndtere stress. Endelig er den ultimative effekt at skabe handling på bag- A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 10 af 88

grund af budskabet i kampagnen. Handling kan eksempelvis manifestere sig som søgen efter mere viden eller igangsættelse af konkrete initiativer. FORVENTNING TIL KAMPAGNEEFFEKTER VFA s mål med kampagnen er fordelt over flere af kommunikationsmodellens faser. Der er naturligvis en værdi i, at emnet stress bliver et væsentligt og nærværende tema i målgruppen via eksponering og kendskab, mens det i høj grad er Videncentrets ambition at udbrede viden om, forståelse af, og handling på arbejdsmiljørelaterede problemer, som alle befinder sig i de sidste trin i modellen. Det er VFA s forventning, at der sker højere grad af målopfyldelse på de parametre, der befinder sig i de første trin i kommunikationsprocessen, end i trinene længere henne i processen, der vedrører handling. Det skyldes, at Videncentret opfatter det som sin hovedopgave af informere og stille viden og redskaber til råde for arbejdspladserne, mens ansvaret for den konkrete gennemførsel af aktiviteter ligger hos arbejdspladserne og i partssystemet. Det er dog vigtigt, at tage højde for hele processen, da det også er relevant for VFA, hvis der opstår barrierer senere forløbet på vej mod handling. 2. 3. E V A L U E R I N G S D E S I G N Evalueringen af den styrkede indsats baserer sig på undersøgelser af Videncentrets kommunikation gennemført af Advice i perioden majseptember 2010. Endvidere indgår tidligere undersøgelser bestilt eller gennemført af Videncentret. Det er i evalueringsdesignet lagt vægt på at lade de hidtidige undersøgelser indgå i videst muligt omfang, såfremt de har en tilstrækkelig validitet. Evaluators egne undersøgelser er foretaget der, hvor eksisterende undersøgelser ikke i forvejen har belyst genstandsfeltet, eller hvor der er behov for at opdatere den allerede indsamlede viden. I tilrettelæggelsen af undersøgelserne er der desuden et dobbelt sigte: Dels på målopfyldelse, resultater og effektivitet i den forgangne periode, dels på muligheder for optimering og udvikling fremadrettet. Da Videncentrets bevilling til den styrkede indsats løber frem til 2015, er evalueringens evne til at videreudvikle centrets indsats fremadrettet også vigtig. I forhold til de fremadrettede anbefalinger inddrager Advice som evaluator egne erfaringer med kommunikation opnået som strategiudvikler og gennemfører af kampagner. Analysedesignet tager udgangspunkt i kommissoriet for opgaven af 12.3.2010 samt udleverede baggrundsmaterialer, herunder primært følgende centrale mål- og strategidokumenter: Formålet med den styrkede indsats beskrevet i aftalen om kvalitetsreformen. Pejlemærker for Videncenter for Arbejdsmiljøs indsatser 2008-2010 til offentlige arbejdspladser. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 11 af 88

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2010-2014 med tilhørende forståelsespapir. På baggrund heraf vil nedenstående spørgsmål blive besvaret i evalueringen. KRITERIER FOR MÅLOPFYLDELSE I EVALUERINGEN For hver af de tre hovedopgaver i den styrkede indsats vurderes følgende forhold i evalueringen som beskrevet i kommissoriet og her gengivet i forkortet form: A) Relevans og målopfyldelse. I hvilken udstrækning er målsætningerne med den styrkede indsats indfriet og med hvilket resultat? B) Vurdering af prioriteringer og formidlingsstrategi. I hvilken udstrækning er de foretagne prioriteringer og den valgte formidlingsstrategi hensigtsmæssig? Er der behov for ændringer i prioriteringer og formidlingsstrategi? C) Effekt, effektivitet og synergi. Hvilken effekt dvs. målgruppens tilegnelse, forståelse og anvendelse af viden om arbejdsmiljø opnår formidlingen? Er formidlingen effektiv, dvs. med et rimeligt forhold mellem omkostninger og resultater? Skabes der en fornuftig synergi mellem de nye opgaver i forbindelse med den styrkede indsats og de øvrige målsætninger i Videncentret, herunder flermedial formidling? Skabes der samspil og synergi ift. de øvrige trepartsaftalepartneres indsats? Evalueringen vil samtidig undersøge udbredelsen og anvendelsen af Videncentrets formidling i målgruppen. Og der vil indgå en vurdering af den kommunikationsfaglige kvalitet i de tre dele af Videncentrets styrkede indsats. Det skal bemærkes, at Videncentrets bevilling løber til 2015 og udarbejdede strategier løber i perioden 2008 (april) til 2014. Derfor skal vurderingen af målopfyldelse ses i sammenhæng med, at der må forventes visse udviklingsinvesteringer, kompetencemæssige og organisatoriske opgraderinger først i perioden, før alle nye indsatser er fuldt implementeret. Dette tages der højde for i evalueringen. Endvidere skal det bemærkes, at evaluators anvendelse af begrebet effekt ikke skal forstås i snæver positivistisk forstand, men derimod som et udtryk for indsatsens opnåede resultater i form af tilegnelse af viden, ændrede holdninger og konkret handling. ANALYSER Nedenstående figur viser de forskellige typer af analyser, der indgår i evalueringen. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 12 af 88

Figur 2.3 Undersøgelser i målgrupper (eksisterende og nye) Kommunikationsfaglig gennemgang af indsatser og prioriteringer Interviews med nøglepersoner: Ansatte, eksperter og stakeholders Analyser af den styrkede indsats Vurdering af indsatsers effektivitet I det følgende beskrives de valgte metoder: Interviews med nøglepersoner Der er gennemført 12 interviews med nøglepersoner i og omkring Videncentret, der kan belyse opgaveløsningen og de opnåede resultater ift. målgruppen. Følgende respondenter interviewes: Direktør Palle Ørbæk og vicedirektør Ulla W. Skjøth Hannah M. Weil, chef for Videncenter for Arbejdsmiljø Gruppeinterview med chefkonsulenter i VFA (styrket indsats) Repræsentanter for arbejdsmarkedets parter på det offentlige område: o Preben Meier Pedersen, KL, o Marianne Sørensen, Danske Regioner o Rita Jensen, Personalestyrelsen o Signe Kofoed, FTF o Niels Sørensen, LO o Christian Jensen, SL o Jørgen Bruun Christensen, DLF Hege Randi Eriksen fra UNIFOB i Bergen Bo Smith, departementschef i Beskæftigelsesministeriet Undersøgelser i målgrupper Videncentret har gennemført løbende effektmålinger og evalueringer af den styrkede indsats, men der er på visse områder behov for at supplere med ny viden og viden om målgruppernes modtagelse af viden, som ikke i tilstrækkelig grad er belyst eller opdateret i det eksisterende materiale. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 13 af 88

Det gælder den del af målgruppen, der udgør medarbejdere og ledere, der formelt arbejder med arbejdsmiljø. Undersøgelsen gennemført af Capacent m.fl. 2 dækker 630 offentligt ansatte, men der er ikke skelnet mellem jobfunktioner og et professionelt fokus på arbejdsmiljø. Et andet område, der skal belyses i evalueringen er målgruppernes kvalitative vurderinger af Videncentrets indsamling og formidling af forskningsbaseret viden og God praksis. Dette kan give en værdifuld indsigt i, hvordan målgrupperne vurderer, at Videncentret løser sine opgaver og hvilke forbedringspotentialer der findes. Til at supplere de løbende effektmålinger og evalueringer af den styrkede indsats gennemføres derfor følgende undersøgelser: Kvantitativ kendskabs- og effektundersøgelse i Videncentrets målgruppe (giver viden om kampagnen og best practice) Uddybende kvalitativ undersøgelse i Videncentrets målgruppe (giver viden om kampagnen og best practice) Kvalitative interviews med arbejdspladser, der har modtaget rejseholdsbesøg Metode og fokus i de enkelte undersøgelser beskrives detaljeret nedenfor. Først defineres Videncentrets målgruppe nærmere. Om målgruppen Ved Videncentrets målgrupper forstås arbejdspladserne i den offentlige sektor nærmere bestemt ledere og medarbejdere på arbejdspladser, der har et behov for information om arbejdsmiljø i deres virke på arbejdspladserne ( ) både medlemmerne af virksomhedernes sikkerhedsorganisation og andre, der arbejder med arbejdsmiljøspørgsmål, eksempelvis i ledelserne, i samarbejdsorganisationen samt i human ressource- og personaleafdelinger. (jf. Kommissoriet). Målgruppen for viden om arbejdsmiljø omfatter også ansatte i det offentlige, som oplever et behov for viden om arbejdsmiljø, selvom de ikke har dette område, som en del af deres professionelle virke. De fleste medarbejdere på offentlige arbejdspladser vil i praksis høre under denne gruppe. Kvantitativ effektundersøgelse i Videncentrets målgruppe Undersøgelsen har til formål at belyse målgruppens holdning, viden og adfærd som følge af Videncentrets kommunikationsindsats, herunder forståelse og anvendelse af forskningsbaseret viden, kampagnen Fra stress til trivsel samt formidlingen af God praksis. Undersøgelsen følger op på nogle af de spørgsmål, der indgik i effektundersøgelsen af kampagnen (Capacent m.fl.) for særligt at belyse, hvilke ændringer i holdning, viden og adfærd kampagnen har medført, og som er fastholdt længere tid efter kampagnen. 2 Videncenter for Arbejdsmiljø. Kampagnen "Fra stress til trivsel" afsluttende effektevaluering Af: Recommended, Mediaedge:CIA & Capacent, Februar 2010 A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 14 af 88

Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, der udsendes elektronisk til personer i Videncentrets målgrupper via email. Undersøgelsen indeholder 34 spørgsmål. For at opnå et væsentligt antal svar fra personer, der arbejder professionelt med arbejdsmiljø, udnyttes Videncentrets egne kontaktdata til at distribuere undersøgelsen. Samtidig udsendes undersøgelsen også til offentligt ansatte, der ikke er rekrutteret via Videncentret. Udsendelse er dermed sket til: 4.500 af Videncentrets nyhedsbrevsmodtagere, der er offentligt ansatte. 1100 offentligt ansatte repræsentativt fordelt på statsligt, regionalt og kommunalt niveau samt med en geografisk spredning. 200 offentligt ansatte, der arbejder professionelt med arbejdsmiljø. Undersøgelserne blandt de 1100 + 200 offentligt ansatte indsamles i Userneeds Danmarkspanel, der er Danmarks største panel med mere end 150.000 aktive panelister. Medlemmer af internetbaserede paneler er generelt overrepræsenterede i grupper med højere uddannelse, højere indkomster, graden af urbanitet og hvor meget tid, de bruger på internettet. I paneler, hvor medlemmerne selv melder sig til, er denne skævhed særligt udtalt. Userneeds er netop valgt, fordi de ikke tillader egen tilmelding. Endvidere sikrer Userneeds metodik, at stikprøver fra Danmarkspanelet er repræsentative på flere variable end blot køn, alder og geografi. 3 Kvalitativ undersøgelse Der er gennemført en uddybende kvalitativ undersøgelse af målgruppens erfaringer, holdninger og vurderinger i forhold til Videncentrets indsamling og formidling af forskningsbaseret viden og eksempler på God praksis ift. forebyggelse og afhjælpning af arbejdsmiljøproblemer. Målsætningen med den kvalitative undersøgelse er således ikke at opnå et fuldkomment, repræsentativt billede af fordelingen af holdninger i målgruppen, men snarere at supplere og uddybe indsigterne fra de kvantitative analyser. Deltagere i den kvalitative undersøgelse udvælges, så der både er repræsentanter fra forskellige brancher, arbejdsfunktioner, aldersgrupper, virksomhedsstørrelser og geografi. Enkeltinterviews Metodemæssigt har vi valgt et mix af dybdeinterviews og fokusgrupper. Den primære metode er individuelle, semistrukturerede telefoniske dybdeinterviews af ca. 45 minutters varighed. Kvalitative telefoniske dybdeinterviews har mange fordele. Vi kommer både bredt ud rent geografisk og godt i dybden med målgruppens perspektiver. 3 Userneeds har ansat sociologer, der løbende gennemfører matrix-undersøgelser af panelet og identificerer de områder, hvor panelet mangler medlemmer. Således giver rekrutteringsprocessen mulighed for at arbejde målrettet med panelets demografiske sammensætning, hvilket er hele fundamentet for en god stikprøve. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 15 af 88

Desuden giver metoden mulighed for at segmentere meget specifikt og derigennem afdække flere nuancer og diversiteten inden for den samlede målgruppe. Dertil kommer, at den enkelte deltager skal afsætte mindre tid til deltagelse, hvilket formodes at indvirke positivt på motivationen for at deltage og dermed minimere bias som følge af frafald. Der er gennemført 16 interviews med tilstræbt repræsentativ spredning på: De tre undermålgrupper inden for den offentlige sektor: o Ledere o Arbejdsmiljørepræsentanter o Almindelige medarbejdere De store brancheområder o Social unge o Social ældre o Sundhed o Undervisning o Politi/forsvar/kultur De tre sektorer o Stat/region/kommune Geografi Alder Køn Den semistrukturerede form sikrer, at de aftalte emner dækkes ind, og at der samtidig levnes mulighed for at forfølge relevante aspekter, som måtte dukke op undervejs i interviewet. Fokusgrupper Enkeltinterviewene er suppleret med 2 fokusgrupper af 2 timers varighed. I fokusgrupperne stilles der skarpt på at afdække fremtidige behov i målgrupperne og på at generere en lang række af konkrete input fra målgrupperne ift. vidensbehov, kampagnetemaer etc., som kan anvendes til at styrke Videncentrets indsatsområder yderligere. Fokusgruppemetoden er i denne sammenhæng ideel. Fokusgruppen skaber en social setting, hvor deltagerne kan dele synspunkter og supplere og kvalificere hinandens perspektiver. Det gælder især i anticiperende retning, fordi deltagerne inspirerer hinanden til at tænke nyt og fremadrettet ud fra moderatorens guidning via gruppeøvelser og workshopelementer. Den metodiske sammensætning af fokusgrupperne har taget udgangspunkt i, at ledere på den ene side og arbejdsmiljørepræsentanter og almindelige medarbejdere på den anden side kan have forskellige syn på og interesser i forhold til stress og trivsel på arbejdspladsen. For dels at kunne sætte fokus på og forfølge de forskellige perspektiver i dybden, dels at skabe en ramme for den enkelte fokusgruppe, hvor deltagerne ikke hæmmer hinandens åbenhed og ærlighed, er de to interessegrupper fordelt på hver sin fokusgruppe: En med ledere A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 16 af 88

En med almindelige medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentanter I begge grupper har der været en jævn spredning på: De store brancheområder o Social unge o Social ældre o Sundhed o Undervisning o Politi/forsvar/kultur o Stat/region/kommune Alder Køn Kvalitativ undersøgelse blandt arbejdspladser, der har modtaget rejseholdsbesøg For at belyse målgruppens oplevelse og vurdering af den del af den styrkede indsats, som omhandler Videnscentrets Rejsehold, er der gennemført 10 telefoniske kvalitative dybdeinterviews ud fra en semistrutureret spørgeramme med deltagere på fem udvalgte temamøder. Heraf 5 interviews med ledere og andre personer med ansvar for arbejdsmiljø (fx sikkerhedsrepræsentanter) og 5 med medarbejdere. Temamøderne er udvalgt på baggrund af følgende kriterier: Sektorer: Stat, region, kommune Arbejdspladstype: Skoleområdet, daginstitutionsområdet, sygehusområdet, større statslig institution Deltagerantal Temaer: Fra stress til trivsel, Gode trivselsprocesser Tidspunkt: Møder i perioden januar juni 2010 Observation af rejseholdsbesøg For at vurdere den kommunikationsfaglige og pædagogiske kvalitet i Rejseholdets formidlingsaktiviteter og for at give relevant sparring til forbedring og udvikling af Rejseholdets tilbud, har Advices eksperter i procesledelse og forandringskommunikation observeret to udvalgte møder gennemført af to forskellige rejseholdskonsulenter. Det drejer som om følgende møder: Et temamøde i den kommunale sektor om mobning. Ca. 50 deltagere fra AM-organisation fra flere arbejdspladser. Et temamøde i den kommunale sektor om stress/trivsel. Ca. 40 deltagende medarbejdere Observationsstudierne har lagt vægt på følgende: A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 17 af 88

Formidlingen af forskningsfaglig viden og formidlingen af God praksis præsentationsteknik, dialogredskaber etc. Hvordan og hvor godt ledere og medarbejdere klædes på til at forstå og anvende den formidlede viden? Hvordan fungerer dialogen med deltagerne fra arbejdspladserne? Kommunikationsfaglig vurdering Med udgangspunkt i indsigterne fra de foregående faser i evalueringen har udvalgte kommunikationseksperter fra Advice foretaget en kommunikationsfaglig evaluering af Videncentrets formidling og af de forskellige aktiviteter, som indgår i denne. Det vurderes, om den formidlingsstrategi, der ligger bag, er hensigtsmæssig. Den kommunikationsfaglige vurdering tager udgangspunkt i anerkendte kommunikationsmetoder, og følgende elementer vil blive vurderet: 1. Den bredt rettede kampagnekommunikation: Reklamestandere, annoncer, bannere, tv-spot 2. Nyhedsbreve 3. Direct mail 4. Kampagnesite 5. Magasintillæg udarbejdet til kampagnen. Det er en fordel at analysere samtlige kommunikationsaktiviteter samtidig, da det giver mulighed for at se aktiviteterne i en sammenhæng, hvorved det kan afklares, hvordan de enkelte aktiviteter støtter optimalt op om hinanden. Også anden formidling af forskningsbaseret viden og God praksis, som den fx kommer til udtryk på www.arbejdsmiljoviden.dk vurderes på samme måde. Med hensyn til Rejseholdet foretages en evaluering af den kommunikationsfaglige og pædagogiske kvalitet i Rejseholdets formidlingsaktiviteter. Evalueringen gennemføres via observationsstudier og opfølgende interviews med konsulenter fra Rejseholdet. Sammenlignende studie af effektivitet For at opnå viden om effektiviteten i Videncentrets styrkede indsats sammenlignes resultater med kendte benchmarkingdata for lignende kampagner. Vurderingen af effektivitet og sammenligningen vil have en overordnet karakter, men kunne medvirke til at perspektivere og debattere centrets prioriteringer op opnåede resultater. Undersøgelse af synergier Undervejs i analysenfasen har der ligeledes været fokus på at undersøge, hvilke synergieffekter Videncentret opnår i forhold til dels de øvrige områder af Videncentret (magasinet, butikken og arbejdmiljoviden.dk), og dels i forhold til aktiviteter gennemført af partssystemet, dvs. offentlige arbejdsgivere og arbejdstagerorganisationer samt de 3 offentlige BAR. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 18 af 88

Konkret vil opnåede synergier for de tre hovedområder i den styrkede indsats blive afdækket ved at spørge til målgruppens oplevelser af at blive henvist til de øvrige kommunikationskanaler / information. Desuden vil det indgå i den kommunikationsfaglige vurdering af indsatsen, om der kan spores sådanne synergier. Endelig vil interviews med medarbejdere i Videncentret belyse, hvilke processuelle og faglige synergier der opleves at være skabt. Og interviews med arbejdsmarkedets parter vil belyse synergieffekterne set fra deres vinkel. I det følgende gives et kort overblik over tidligere analyser gennemført af eller for VFA. TIDLIGERE ANALYSER DER INDGÅR I EVALUERINGEN VFA har siden sin etablering i 2005 gennemført flere analyser og evalueringer af dels Videncentrets samlede virke, dels af de enkelte indsatser. Dette afsnit opsummerer kortfattet hovedkonklusionerne fra de tidligere evalueringer med henblik på at skabe overblik over de resultater, der allerede foreligger. På denne baggrund er der også skabt grundlag for at vurdere nærværende evaluerings bidrag til det samlede indtryk af VFA s indsatser. Følgende hovedkonklusioner kan nævnes: Evaluering af Videncenter for Arbejdsmiljø, Advice A/S, maj 2008 Evalueringen er gennemført i perioden ultimo januar til primo maj 2008 med fokus på VFA s kommunikationsindsats tilbage til Centrets etablering i 2005. Formålet med evalueringen er hovedsageligt at vurdere resultatet af VFA s løsning af prioriterede opgaver. Hovedkonklusionerne fra evalueringen er som følger: VFA opnår generelt en flot målopfyldelse på alle parametre i forhold til formelle målsætninger og kommunikationsfaglige pejlemærker. Både brugere og arbejdsmarkedets parter er tilfredse med Videncentrets produkter i form af portal og magasin, der når bredt ud og rammer alle de definerede målgrupper. Der er potentiale i at nå ud til endnu flere brugere ved at opprioritere marketingssiden af Centrets virke. Dialogen med de nuværende brugere på portalen kan forbedres ved at forsøge sig med sociale medier. Overordnet vurderes det, at Centret bruger sine ressourcer effektivt. Magasinet arbejdsmiljø har flot gennemslagskraft i medierne. Analyser af offentlige arbejdspladsers behov for viden og værktøjer om trivsel og stress, Invirke Aps, juli 2008 Behovsanalysen er gennemført med det formål at afdække, hvilke temaer inden for psykisk arbejdsmiljø de offentlige arbejdspladser har mest fokus på, hvilke værktøjer der bruges og efterspørges, og hvilke kommunikationskanaler aktørerne foretrækker. Hovedkonklusionerne er som følger: A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 19 af 88

Stress opleves som et udbredt psykisk arbejdsmiljøproblem. Stressbegrebet er populariseret der er behov for definitioner. Mere og mere fokus på trivsel, balance og de positive faktorer i arbejdslivet. Arbejdsrelateret stress skal håndteres og løses i fællesskab. Hjælp til opfølgning og implementering. God ledelse giver god trivsel. Behov for cases og konkrete værktøjer. Evaluering af Rejseholdet, invirke ApS, april 2010 Evalueringen havde til formål at undersøge rekvirenters/deltageres tilfredshed med og udbytte af temamøderne samt levere input til videreudviklingen af Rejseholdets aktiviteter. Evalueringens hovedkonklusioner: Stor overordnet tilfredshed med møderne. Afgørende for mødets succes er et godt formøde, hvor vinkling af mødet aftales og forventninger afstemmes. Møder med en homogen deltagersammensætning fungerer bedst, da deltagerne er fælles om problemstillinger og mål Heterogene grupper giver til gengæld nye perspektiver og mulighed for udveksling af erfaringer på tværs. Det faglige niveau vurderes generelt tilfredsstillende. Når det faglige niveau rammer for højt/lavt er det typisk i blandede grupper. Stor tilfredshed med IGLO-modellen, som er let at forholde sig til og kan bruges på forskellige niveauer. Mange forstår ikke CATS-teorien, og den mangler et praksisnært ophæng. Konsulenternes formidling roses. Især fungerer gode praksisnære eksempler godt. Blåstemplingen fra NFA giver møderne høj status og troværdighed. Udbyttet afhænger i høj grad af opgaverne i gruppearbejdet og afsat tid. Udbyttet er størst, hvor mødet har skullet igangsætte/kvalificere en eksisterende proces. Dog påpeges en stor værdi i introduktionen af et tankesæt og skabelse af en fælles forståelse. Møderne har givet anledning til konkrete initiativer af forskellig art. Rejseholdets møder vurderes som afgørende for at bringe VFA s viden og værktøjer i spil på arbejdspladserne. Ingen rekvirenter forventer opfølgning fra Rejseholdet. Flere udtrykker dog ønske om decentrale opfølgningsmøder og besøg med nye temaer. Input til forbedringer kredser om styrkelse af formidlingsaspekter, decentrale opfølgningsmøder og udvikling af evalueringskoncept. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 20 af 88

Bedst på nettet, Videnskabsministeriet, IT og Telestyrelsen, 2009 Bedst på Nettet måler en gang om året kvaliteten af den offentlige digitale forvaltning og borgerbetjening. Bedst på Nettet har fokus på de offentlige webløsningers effekt og nytteværdi for borgere og samfund samt de digitale muligheder for tværoffentligt samarbejde og effektivisering. VFA vandt i 2009 prisen Bedst på nettet i kategorien portaler med følgende begrundelse: Arbejdsmiljøviden.dk arbejder systematisk med at målrette sitet i forhold til brugerne, og det er lykkes at sætte brugeren i centrum med de mange forskellige indgange og temaer, som er relevante for de personer, der arbejder med arbejdsmiljø. Samtidig formidler sitet kompliceret stof, herunder forskningsresultater, på en meget fin og tilgængelig måde. Dommerpanelet ser et udviklingspotentiale i at skabe mere liv på det meget teksttunge site, for eks. ved hjælp af video og andre medier. Muligheden for at lade de mange kompetente fagpersoner inden for området komme til orde bør også udnyttes. VFA har desuden lavet sin egen minibrugerundersøgelse af kampagnesitet frastresstiltrivsel.dk i perioden 20. maj til 3. juni 2010. Her tilkendegiver knap 50% af de ca. 350 adspurgte, at de ofte eller jævnligt besøger kampagnesitet. Ligeledes svarer halvdelen, at de i meget høj grad eller i høj grad kan bruge indholdet på sitet i det daglige arbejde. Kampagnen Fra stress til trivsel afsluttende effektevaluering, Recommended m.fl., februar 2010 Den afsluttende effektevaluering af kampagnen Fra stress til trivsel tager udgangspunkt i kampagnens fjerde burst. Evalueringen behandler de enkelte kampagneelementer særskilt under overskrifterne kampagnens onlinedel, medieomtale og annonceringselementer. Hovedkonklusionerne fra evalueringen er som følger: Kampagnen har skabt en vis medieomtale om såvel kampagnen selv som dens budskaber og forskningsmæssige pointer. Kampagnens budskaber har nået såvel målgruppen som den brede offentlighed særligt via kampagnens brede tilstedeværelse i mediebilledet samt den mediestrategiske indsats i de fagspecifikke medier. Kampagnen har vakt eftertænksomhed om stress og trivsel hos modtagerne, og foranlediget af kampagnen har en del drøftet håndteringen af stress og fremme af god trivsel på arbejdspladserne. Målgruppen har efterspurgt og modtaget viden om stress og trivsel via bl.a. kampagnesitet og øvrige oplysningsaktiviteter kampagnen igennem og en del har endda igangsat forandringer på arbejdspladsen for at mindske stress. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 21 af 88

Andre undersøgelser Foruden ovenstående undersøgelser og evalueringer har VFA forinden implementeringen af den styrkede indsats, indsamlet erfaringer og foretaget undersøgelser af rejseholds- og god praksiskonceptet. Desuden har VFA løbende evalueret på rejseholdsbesøgene på baggrund af standardiserede evalueringsskemaer udfyldt af deltagerne umiddelbart efter alle rejseholdsbesøg. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 22 af 88

3. ANALYSER 3. 1. S T R A T E G I E N B A G D E N S T Y R K E D E I N D S A T S I det følgende redegøres der på baggrund af interviews med VFA s direktion og udleverede strategipapirer for strategien bag VFA s styrkede indsats. 4 Beslutningen om at styrke VFA er et led i trepartsaftalen 2007 mellem Regeringen, Danske Regioner, KL og AC. Den styrkede indsats skulle bestå af tre hovedopgaver: 1. Indsamling og formidling af forskningsbaseret viden om forebyggelse og afhjælpning af arbejdsmiljøproblemer. 2. Indsamling og formidling af eksempler på God praksis omkring håndtering af arbejdsmiljøtemaer og problemstillinger. 3. Oprettelse af et Rejsehold, der via besøg på institutioner spreder og udveksler viden. Hovedopgaverne beskrives nærmere nedenfor. Først redegøres for grundprincipperne i den styrkede indsats, som har været: At anlægge et mere snævert fokus, hvor bestemte arbejdsmiljøtemaer udfoldes mere indgående i modsætning til det brede perspektiv i VFA s øvrige virke. At angive en fagligt kvalificeret retning til offentlige arbejdspladser i den store mængde af viden på området i form af kvalitetssikret, forskningsbaseret viden og metoder. At gøre offentlige arbejdspladser i stand til selv at tage handling på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø via letforståelig og lettilgængelig formidling af forskningsbaseret viden og anvendelsesorienterede værktøjer samt eksempler på god praksis. At prioritere indsatserne ud fra målgruppernes faktiske, daglige behov og sætte fokus på arbejdsmiljø som en dagligdags indsats, der vedrører hele organisationen. At bygge videre på velfungerende eksisterende formidlingsplatforme som portalen arbejdsmiljoviden.dk samt udvikle nye formidlingsmetoder og produkter, der kan bringe den forskningsbaserede viden i spil på offentlige arbejdspladser. For at integrere de forskellige elementer i indsatsen i et samlet hele blev det besluttet at strukturere indsatsen ud fra et tematisk fokus, hvor det pågældende tema udgør bindeleddet mellem de forskellige aktiviteter. Temaet stress/trivsel blev udvalgt som første tema, da netop dette tema står højt på dagsordenen på offentlige arbejdspladser, når det gælder arbejdsmiljø. Samtidig har det været et hovedprincip i udformningen af strategien, at de forskellige dele i indsatsen supplerede hinanden bedst muligt, 4 Notat Pejlemærker for Videncenter for Arbejdsmiljøs indsatser 2008 2010 til offentlige arbejdspladser. VFA, 2008. Notat Forståelsespapir til forretningsstrategi for NFA Videncenter for Arbejdsmiljø. NFA, 2009. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 23 af 88

og at der blev skabt synergi til øvrige aktiviteter hos VFA og parterne på det offentlige arbejdsmarked. Hovedopgaverne er blevet operationaliseret ud i følgende overordnede aktiviteter: A. Udvikling og implementering af mindst én årlig tematiseret kampagne baseret på forskningsfaglig viden. Kampagnerne skal skabe bred synlighed omkring VFA s tilbud og opmærksomhed omkring det enkelte tema. Der er igangsat en national kampagne Fra stress til trivsel, som frem til 2014 vil inkludere nye undertemaer og anvende nye formidlingsformer. Næste kampagne vil omhandle muskel/skeletbesvær og vil blive udviklet og igangsat i løbet af 2010. I kampagnen er indgået tv-spots, nyhedsbreve, direct mails samt et fokuseret kampagnesite på arbejdsmiljoviden.dk (senere under eget domæne frastresstiltrivsel.dk). B. Viderebygning på eksisterende indsamling og formidling af praktiske eksempler på håndtering af arbejdsmiljøtemaer og problemstillinger til inspiration for virksomheders egen indsats. Eksemplerne indgår i den nationale kampagne, Rejseholdets mødeaktiviteter og er tilgængelige på arbejdsmiljoviden.dk. Tilpasning af koncept og indsamling og formidling af God praksis til brug i kommende kampagner. Udbygning af basen af God praksis eksempler på tværs af brancher og inden for både den offentlige og private sektor. Udvikling af et samlet koncept for indsamling og formidling af praksiserfaringer for hele arbejdsmarkedet. C. Udvikling og implementering af et Rejsehold, der gennem mødeaktiviteter formidler viden direkte til offentlige arbejdspladser. Formidling af forskningsfaglig viden og eksempler på God praksis. Henvisning til øvrig viden, herunder fra parterne på det offentlige arbejdsmarked. Den direkte og målrettede formidling og dialog med målgrupperne på møderne skal supplere den brede henvendelse i kampagnen og i VFA s øvrige formidlingsaktiviteter. Planlægningen, afgrænsningen og udformningen af elementerne i den styrkede indsats er foregået i samarbejde med arbejdsmarkedets parter gennem afdækning af eksisterende informationsmateriale, igangværende aktiviteter og erfaringer med lignende indsatser samt behov hos VFA s målgrupper. På en række konkrete områder har der ifølge VFA været et samarbejde med parterne og etableret en fast struktur for dialog. Her kan eksempelvis nævnes: Parterne har formidlet mailadresser og vejledt i VFA s kontakt med MED- og samarbejdsudvalg. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 24 af 88

På forsiden af kampagnesitet henvises der til Parternes materialer og aftaler. Parterne er løbende blevet opfordret til at komme med forslag til virksomheder, hvorfra der kan hentes eksempler på God praksis. Der er etableret en særlig kontaktgruppe med deltagelse af organisationerne bag trepartsaftalen og aftalt 4 faste årlige møder. Samarbejdsprojekt mellem BAR Sosu og Rejseholdet samt fælles mødeaktiviteter. Samarbejde med parterne i det Personalepolitiske forum om den personalepolitiske messe samt afholdelse af dialogmøder med OK parterne efter behov. Det første år har haft karakter af at være en udviklings- og etableringsfase, hvor fokus har været at skabe den platform, indsatsen skal ske ud fra i de kommende år. 3. 2. K A M P A G N E N S M O D T A G E L S E I M Å L G R U P P E N Målgruppeundersøgelsen bygger på henholdsvis de kvantitative spørgeskemaundersøgelser og på kvalitative dybdeinterviews og fokusgrupper, jf. afsnit 2.3, og besvarer følgende tre centrale spørgsmål: 1. I hvilken grad er kampagnen nået ud til målgruppen? 2. Hvordan opleves kampagnen i målgruppen? 3. I hvilken grad er den formidlede viden blevet omsat til ny viden, holdninger og adfærd hos målgruppen? OPSAMLING Forholder man resultaterne fra målgruppeanalysen til kommunikationsmodellen, jf. afsnit 2.2, kan man se, at kommunikationsprocessen for Fra stress til trivsels vedkommende forløber som illustreret i nedenstående figur. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 25 af 88

Figur 3.1 Note: * af dem som har angivet at kende kampagnen. Kampagnen har haft en kendskabsgrad i målgruppen på 48% og er primært blevet set på tv, mens en femtedel af de 48% er stødt på kampagnen på arbejdspladsen/i fagblad. Målgruppeundersøgelsen peger på, at der på særligt to områder er potentiale for at øge kendskabet. Dels gennem en optimering af synergien i det visuelle udtryk. Dels gennem en højere grad af eksponering dér, hvor kampagnen vil kunne lægge sig ind i en naturlig relevansstruktur hos modtageren: På arbejdspladsens intranet På andre arbejdsmiljøaktørers hjemmesider Ved at udvide brugen af samarbejdsorganisationer og HRafdelinger som indgang til arbejdspladserne. Modtagelsen af Fra stress til trivsel har overordnet været positiv i målgruppen, hvor kampagnen af mange opleves som relevant set ud fra både et samfundsmæssigt og et personligt perspektiv. Særligt budskabet om, at det er vigtigt at tale om stress har vakt opmærksomhed og opleves som relevant. Selve toningen i tilgangen til individet og opfordringen til den stressramte om at tage initiativ møder dog en del modstand med det argument, at initiativ hos den stressramte forudsætter en organisation/kultur/ledelse, som skaber trygge rammer for at tage dette initiativ. 25% af de adspurgte, som har kendskab til kampagnen, har som følge af kampagnen drøftet stress med kollegaer/familie/venner. Ca. hver sjette af dem med kampagnekendskab har efterfølgende søgt mere viden om stress, mens 8% har igangsat konkrete initiativer på arbejdspladsen. AFSENDER Kendskabet til VFA ligger i den brede målgruppe samlet set på 22%. Differentierer vi på de tre undermålgrupper viser der sig ikke overraskende et klart billede af, at kendskabet er størst blandt tillidsog sikkerhedsrepræsentanter (45%), næststørst hos ledere (30%) og mindst blandt almindelige medarbejdere (20%). Den kvalitative undersøgelse indikerer, at de, som ikke kender VFA, forbinder det A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 26 af 88

med noget offentligt, videnstungt og serviceorienteret. Associationerne er hos både kendere og ikke-kendere positivt ladede. 78% har opfattelsen af, at information fra VFA er baseret på forskning, og hele 90% mener desuden, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at viden distribueret fra VFA netop er baseret på forskning. KENDSKAB TIL KAMPAGNEN I den kvantitative undersøgelse belyses respondenternes overordnede kendskab til kampagnen Fra stress til trivsel. Forud for kendskabsspørgsmålene er respondenterne blevet præsenteret for tre billeder fra kampagnens forskellige eksponeringsplatforme. På baggrund heraf angiver halvdelen (48%) af de adspurgte, at de har set eller hørt om kampagnen inden for det seneste år. Den anden halvdel har enten ikke hørt om kampagnen eller er i tvivl. I relation til kendskabsgraden skal det bemærkes, at den kvantitative del af undersøgelsen er foretaget ca. 9 måneder efter den seneste annoncebølge (med start 23/11 2009), og at erindringen om kampagner erfaringsmæssigt er faldende i perioden efter selve lanceringen. Femte annoncebølge indledtes d. 30. august 2010 og blev dermed sammenfaldende med dataindsamlingsperioden (26/8 til 3/9 2010). Dermed nåede kampagnen at være aktiv via tv-spot, orange armbånd, online spil mm. i fire ud af de ni dage, hvor dataindsamlingen fandt sted. Ved sammenligning med et lignende spørgsmål fra effektevalueringen, februar 2010, som blev foretaget hurtigere efter seneste annoncebølge, er der sket et fald i kendskabsgraden i relation til kampagnen. I februar 2010 svarede 66% af de offentligt ansatte, at de havde set tv-spottet. I målingen fra august/september 2010 er der ca. 10 procentpoint færre mænd end kvinder, der har kendskab til kampagnen, og i aldersgruppen 50-65 år er der ca. 10 procentpoint færre, der har set eller hørt om kampagnen sammenlignet med øvrige aldersgrupper. Region Nordjylland er den region, hvor færrest har set eller hørt om kampagnen. Fordelt på arbejdsområder er kampagnen set af flest, der arbejder med pædagogisk arbejde og mindst af folk, der arbejder med transport, post, lager- eller maskinføring, der ikke er store offentlige ansættelsesområder. Der er høj grad af sammenfald mellem det generelle kendskab til VFA og kendskabet til selve kampagnen, idet 70% af dem, der kender VFA, også har set eller hørt om kampagnen. Blandt de, som arbejder professionelt med arbejdsmiljø, er kendskabet kun marginalt større (57%) end i målgruppen, mens 91% af nyhedsbrevmodtagerne har set eller hørt om kampagnen. HVOR HAR MÅLGRUPPEN MØDT KAMPAGNEN? Langt størstedelen (72%) af de adspurgte har lagt mærke til kampagnen på TV, mens omkring hver femte har set eller hørt om kampagnen på arbejdspladsen (21%) eller i et fagblad/magasin (18%). Kun få har lagt mærke til kampagnen i radioen og på internettet. Fi- A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 27 af 88

gur 3.2 nedenfor viser fordelingen på de forskellige steder, hvor kampagnen har været synlig. En femtedel af borgerne i Region Hovedstaden har lagt mærke til kampagnen i bybilledet, mens det er tilfældet for under 10% i hovedparten af de øvrige regioner. Adspurgte med en lang videregående uddannelse har i højere grad end lavere uddannede fået kendskab til kampagnen gennem arbejdspladsen. Ligeledes er arbejdspladsen som informationskanal højest blandt de professionelle (44%) og nyhedsbrevmodtagere (49%). Figur 3.2!"#$#%&'()%&%#*+),$#,"#%,#&'-%&*#"&#..#%&'/%"&)0& 1-0+-2,#,# N.36I2403473.43#@=443#/4J1>3#O3.3#@/4/:3.P# DE#7># &!"# DE#914#/.C3A06I:/06#!("# -#37#L/JC:/0M9/J/614# ()"# -#C;C1::3037#G#>30#C=6672II3673037B#IE# 72J67/K2434# (!"# DE#43F37#G#629#C/443./4424H3# '"# -473.437<A39936103.B#4;<306C.3>3#3::3.# C/443..3@:/93.# '"#?=6@3.#1@@3#<>2.# &"# 897/:3#1#4;<306=063403:63.#3::3.#/>163.# %"# 540.3#67303.# $"# -#./01234#!"# Note: Spørgsmål: Hvor har du set kampagnen? n=553 *"# (*"#!*"# $*"# +*"#,*"# %*"# &*"# )*"# A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 28 af 88

RELEVANS Respondenterne i de kvalitative interviews tager overordnet positivt i mod kampagnen og oplever den, på tværs af undermålgrupperne 5, som relevant set i forhold til, at stress fortsat er en udbredt og tabubelagt sygdom og set i forhold til det fokus, der i øvrigt har været på stress på et samfundsmæssigt niveau. I forlængelse heraf giver mange udtryk for, at den er vedkommende i forhold til de generelle vilkår, der gør sig gældende inden for deres fagområde. Hvad angår personlig relevans viser den kvantitative undersøgelse, at 58% oplever en sådan, mens 37% ikke finder kampagnen personligt relevant. Af dem, der arbejder professionelt med arbejdsmiljø, oplever 70%, at kampagnen er relevant, mens andelen er 54% hos medarbejdere og ledere, hvor arbejdsmiljø ikke indgår som en del af deres arbejde. Desuden finder ansatte uden ledelsesansvar (59%) kampagnen en smule mere relevant end de offentlige ledere (55%). Adspurgte i Region Syddanmark finder i højere grad kampagnen personligt relevant sammenlignet med andre regioner. Målgruppernes fordeling på spørgsmålet om personlig relevans fremgår af figur 3.3. Figur 3.3!"#$"%&'&()*'+',"&()) 5#<=>#98:/# ),"# %)"# )$"# 5#7;9.7#98:/# +*"# '("# '&"# 5#607/8.#98:/# +)"# %!"# %&"# 23.4#011.# '"# $"# )("# -./#011.# )"# *"#!"# ("# )("# %("# +("# '("#!("# *("#?8@.>/.8#011.#A8;B.CC0;7.34#6./#:8@.>/C603>=#?8@.>/.8#A8;B.CC0;7.34#6./#:8@.>/C603>=#?33.# Note: Spørgsmål: I hvor høj grad føler du, at denne kampagne er relevant for dig? n=553 5 Ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og almindelige medarbejdere uden ansvar inden for ledelse eller arbejdsmiljø A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 29 af 88

KAMPAGNENS FORSKELLIGE DELE Massemediekampagne Som tidligere nævnt er tv-spottet det kampagneelement, som markant flest kan huske at være stødt på. Dette understøttes af de kvalitative interviews, hvor mange uopfordret nævner tv-spottet og kan referere dets plot, men ikke genkender andre dele af kampagnen. I denne forbindelse er det interessant, at flere af dem, som har mødt både tv-spot og andre elementer, ikke har koblet de øvrige elementer til tv-spottet. Hos respondenterne er der bred enighed om, at dette skyldes, at tv-spottet i sit design afviger fra de øvrige dele: Tvspottet viser en mellemmenneskelig kommunikationssituation i gråtoner, mens de øvrige dele i langt højere grad er domineret af den genkendelige orange farve. At så mange faktisk har lagt mærke til tv-spottet tyder på, at potentialet i dette element til at skabe synlighed og opmærksomhed vil kunne udnyttes yderligere ved at skabe en højere grad af synergi i det visuelle udtryk. Brevpakker I forhold til brevpakkerne, som er blevet sendt ud til 20.000 ledere, peger den kvalitative del af undersøgelsen på, at disse som udgangspunkt modtages positivt, dér hvor de er kommet frem. En del husker dog ikke at have fået brevpakken, hvilket både kan skyldes, at der ikke er blevet sendt en brevpakke til den pågældende, eller at den er druknet i mængden af indgående post. Hos de ledere, som husker at have åbnet og forholdt sig til materialet, er tendensen, at de oplever det som interessant og potentielt brugbart, men at de ikke tænker i at bruge det proaktivt: Jeg synes, det så godt og grundigt ud, så jeg har gemt det, til hvis vi skulle få nogle problemer med stress (leder). På linje hermed nævner et par andre ledere, at de har gemt det med tanke for, at der kunne opstå stress i forbindelse med kommende sparerunder og institutionssammenlægninger. Desuden mener mange, at brevpakker til ledere ikke er den mest hensigtsmæssige vej at gå: Formen er for tung til at kunne konkurrere om lederens tid, og samtidig er både ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og almindelige medarbejdere meget enige om, at materialet ville have bedre muligheder for at få et liv på arbejdspladsen, hvis det blev sendt til samarbejdsorganisationen. Flere pointerer i denne sammenhæng desuden, at det offentlige netop har en struktur, som er indrettet og egner sig til, at man går gennem HR- og samarbejdsorganisationer. En arbejdsmiljørepræsentant har eksempelvis haft en god oplevelse med at finde inspiration i Fra stress til trivsel gennem arbejdspladsens HR-afdeling: I HR-afdelingen havde de modtaget et antal brevpakker, og da de vidste, at jeg stod for et internt projekt om trivsel, foreslog de mig at kigge i materialet om Rejseholdet. Www.frastresstiltrivsel.dk Hjemmesiden har ingen af de kvalitative respondenter besøgt eller været bevidste om eksisterede. Dette giver god mening set i forhold A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 30 af 88

til, at kun ganske få respondenter har stiftet bekendtskab med andre dele af kampagnen end tv-spottet, hvor der har været henvisning til hjemmesiden. Mange bemærker i denne forbindelse, at de slet ikke lagde mærke til, at web-adressen blev præsenteret i tv-spottet. Adspurgt om, hvad der ville skulle til, for at respondenterne blev opmærksomme på hjemmesiden og motiverede til at besøge den, lyder buddet over en bred kam links på arbejdspladsens intranet samt (for arbejdsmiljørepræsentanternes vedkommende) på andre aktørers hjemmesider inden for samme område. Det er afgørende, at linket figurerer i en relevansstruktur, hvor man allerede færdes, og at den kun er et klik væk at man altså ikke skal huske adressen eller have en konkret årsag til at klikke sig derind. Ligger linket på arbejdspladsens intranet, udnyttes en kanal, hvis indhold modtageren allerede som udgangspunkt accepterer som relevant. Nyhedsbreve Et par enkelte ledere og professionelle blandt de kvalitative respondenter er modtagere af VFA s nyhedsbrev og oplever det som en fin måde at holde sig opdateret på. Blandt de øvrige respondenter er det igen arbejdsmiljørepræsentanterne, der i størst grad betragter sig selv som potentielle modtagere. Som forklaring på, hvorfor de ikke har tilmeldt sig nyhedsbrevet, siger de fleste, at der er så mange tilbud, at de føler sig dækket ind af andre aktører, og at det hurtigt bliver for forvirrende at beskæftige sig med for mange afsendere inden for samme område. Formidling af god praksis Ganske få af respondenterne i den kvalitative undersøgelse erindrer at være stødt på God praksis eksempler. Generelt er de umiddelbare vurderinger af konceptet blandede. Mens nogle tiltales af formen, fordi den konkretiserer og eksemplificerer og kan fungere som inspiration, synes andre, at God praksis eksempler let bliver for uvedkommende, fordi de tager udgangspunkt i en bestemt arbejdsplads, hvis organisation og kultur kan adskille sig grundlæggende fra forholdene på ens egen arbejdsplads. Minikonferencer og rejseholdsbesøg Ingen af deltagerne i den kvalitative undersøgelse har hørt om eller deltaget i minikonferencer eller rejseholdsbesøg. Generelt er der meget positiv stemning omkring konceptet, fordi det skaber rammer for et fælles arrangement, virker levende og fordi det opleves som en meget mere let tilgængelig form end selv at skulle til at sætte sig ind i en masse skriftligt materiale fra bunden. Email-forløb og armbånd E-mail og armbånd blev lanceret, efter at den kvantitative del af undersøgelsen var designet, og mens den kvalitative del af evalueringen var under gennemførelse. Dette kan være en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor ingen af de kvalitativt interviewede kender til disse dele. Adspurgt om deres indstilling til henholdsvis e-mail forløb og armbånd, er det tydeligt, at interessen for e-mail forløb er størst hos arbejdsmiljørepræsentanter, samt at armbåndene ikke vækker begejstring. I forhold til sidstnævnte lyder argumenterne dels, at armbånd som kampagne-gimmick er ved at være forældet, dels at det orange A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 31 af 88

gummiarmbånd ikke er lækkert nok, til at respondenterne ville have lyst til at gå med det. Desuden er det væsentligt at være opmærksom på, at der på individniveau kan ligge en betydelig barriere i at påføre sig et kampagnearmbånd for et emne, som fortsat er tabubelagt, og som potentielt kan signalere, at man har en personlig grund til at være motiveret for at gå med armbåndet: at man selv har været syg med stress eller måske frygter at blive det. KANALER Overordnet peger de kvalitative interviews på, at man vil kunne nå bredere ud til målgruppen ved at optimere på kampagnens kanaler ved at udnytte et yderligere potentiale i: Samarbejdsorganisationer og HR-afdelinger som vejen til synlighed og opmærksomhed omkring den styrkede indsats på en arbejdsplads. Teasere og links til kampagnens hjemmeside på arbejdspladsernes intranet. Teasere og links til kampagnens hjemmeside på andre arbejdsmiljøaktørers hjemmesider. NY VIDEN Over halvdelen (58%) af de adspurgte synes, at kampagnen har tilført noget nyt om stress og håndteringen heraf. Lige knap en fjerdedel mener derimod ikke, at kampagnen har tilført noget nyt, og en femtedel er i tvivl som det fremgår af figur 3.4 nedenfor. Figur 3.4!"#$"%&'&()'*&')+,)"-)+,./0')&1%'-)&2-)1#)(-0'() 4$;<=$879.$ )#$ 4$6:8-6$879.$ (!#$ 4$5/6.7-$879.$ &'#$ 12-3$/00-$ %#$,-.$/00-$!"#$ '#$!'#$ &'#$ *'#$ %'#$ ('#$ +'#$ Note: Spørgsmål: I hvor høj grad mener du, at kampagnen tilfører noget nyt om stress og håndteringen af stress. n=553 A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 32 af 88

Siden effektmålingen i februar 2010 er andelen, der mener at kampagnen tilfører noget nyt om stress faldet, idet 2/3 af de adspurgte dengang mente, at det var tilfældet. Faldet kan skyldes, at kampagnen har kørt i en længere periode, hvorfor temaet ikke længere er nyt på dagsordenen. Ledere synes i højere grad end medarbejdere uden ledelsesansvar, at kampagnen har tilført noget nyt. Herudover er mænd og ansatte på arbejdspladser med under 10 ansatte i højere grad tilbøjelige til at mene, at kampagnen tilfører noget nyt end øvrige grupper. Arbejdsmiljørepræsentanter adskiller sig ikke væsentligt fra målgruppen, mens nyhedsbrevmodtagerne i højere grad synes at kampagnen tilfører noget nyt om stress. De kvalitative interviews viser, at dét, der bliver oplevet som nyt ved kampagnen, i høj grad handler om vægten på ansvar og initiativ hos det enkelte individ. Mange reagerer på dette ud fra et overfladisk kendskab til kampagnen med udgangspunkt i dens slogan alene. At en del af målgruppen imidlertid ikke vurderer kampagnen som tilførende noget nyt, kan både hænge sammen med, hvordan vinklingen i budskabet opfattes samt med, hvor meget den enkelte i dybden kender til både tidligere og nærværende tilgang(e) til stress: Er man ikke grundigt inde i, hvilken viden der hidtil er blevet formidlet på området, og/eller har man ikke læst sig ind i materialet om CATS-teorien og dets øvrige begreber, er det svært at forholde sig til, om kampagnen tilfører noget nyt. Flere respondenter påpeger i denne forbindelse, at kampagnen i højere grad ville kunne fange deres opmærksomhed, hvis den gjorde eksplicit opmærksom på, at den bygger på ny forskningsbaseret viden og markedsførte sig på dette. BUDSKAB OG VINKLING Den kvalitative del af undersøgelsen viser, at både ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og almindelige medarbejdere umiddelbart finder budskabet stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab rammende, og der er bred enighed om, at det er positivt at få mere fokus på kommunikation omkring stress i arbejdsmiljøer. På linje hermed viser den kvantitative undersøgelse, at mange har fundet budskabet om vigtigheden af at kunne tale om stress særligt iøjnefaldende ved kampagnen. Vigtigheden af at tale åbent om stress blev i høj grad også fremhævet i effektevalueringen fra februar 2010 som noget, målgruppen havde bemærket. Samtidig hæfter mange respondenter fra alle tre grupper sig ved toningen i vinklingen i kampagnens slogans, som de oplever signalerer, at den stressramte skal tage initiativ, og at ansvaret i højere grad placeres hos individet frem for hos fællesskabet. Dette vækker en hvis grad af modstand med det argument, at initiativ hos den stressramte forudsætter en organisation/kultur/ledelse, som skaber trygge rammer for at tage dette initiativ. Med andre ord er ansvaret hos fællesskabet ifølge den overvejende del af respondenterne afgørende for, at man kan placere en opfordring om initiativ hos individet. Her er det værd at bemærke, at denne holdning ikke er underrepræsenteret hos ledergruppen af respondenter. I det umiddelbare møde med kampagnen, hvor modtageren ikke kommer så dybt som til at blive A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 33 af 88

præsenteret for CATS-teorien og IGLO-modellen, lader det altså til, at målgruppen tolker individets ansvar som den dominerende linje i budskabet. I denne forbindelse hæfter flere respondenter sig ved dét, som de oplever som et modsætningsforhold i tv-spottet: Budskabet, som voice overen præsenterer i slutningen af spottet om, at ærlig snak er første skridt ud af stress opfordrer den stressramte til at italesætte sin situation på arbejdspladsen. Samtidig viser selve filmen netop skrækscenariet i forhold til at gøre dette, nemlig en arbejdsplads, hvor der ikke er trygge rammer til en sådan italesættelse, og at den, man henvender sig til, reagerer med undren og manglende engagement og imødekommenhed. Oplevelsen hos respondenterne er, at filmen fremstiller den stressramte som den svage og utilpassede, der ikke formår at kommunikere sit problem på den rigtige måde. På linje hermed oplever flere, at plakaterne kommer til at fremhæve den stressramte som den utilpassede. Dette begrundes med, at den orange farve signalerer fare, og at udtrykkene ærlig snak og ud med sproget taler lidt ned til den stressramte og indikerer, at denne er uærlig omkring et problem, som vedkommende selv skal tage ansvar for. EFTERTÆNKSOMHED I MÅLGRUPPEN Kampagnen har fået 38% af de adspurgte til at tænke mere over stress på arbejdspladsen, mens størstedelen af målgruppen (54%) ikke har tænkt mere over stress på arbejdspladsen som følge af kampagnen. Til sammenligning fik kampagnen ved den afsluttende effektmåling i februar 2010, 66% af de adspurgte til at tænke mere over stres, og der er dermed tale om et fald på over 20 procentpoint. Igen kan forskellen skyldes, at kampagnen ikke længere er ny. Kampagnen har i højere grad sat tanker i gang om stress hos mænd og kortuddannede end blandt øvrige grupper. Desuden er effekten af kampagnen på tankeplanet større blandt de professionelle og nyhedsbrevmodtagerne. ITALESÆTTELSE I MÅLGRUPPEN Vigtigheden af at tale om stress er som bekendt et af kampagnens nøglebudskaber. Figur 3.5 nedenfor illustrerer, hvorvidt dette budskab har manifesteret sig i målgruppens adfærd. Kampagnen har fået omkring 25% af de adspurgte til at drøfte stress med kollegaer og/eller familie og venner. Dog har kampagnen ikke haft denne effekt blandt hovedparten af målgruppen (67-70%). Niveauet i februar 2010 var på 37%, og dermed lidt højere. Andelen der har drøftet stress med kollegaer, familie og venner er højere blandt nyhedsbrevmodtagere og professionelle. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 34 af 88

Figur 3.5!"#$%&'$()*"#$"+$'&#$'&,-'&#'./$+&(+'$((&0$#& -"#'$& 12# %'"# %&"# /+0# '!"#!$"# 3455+62+7# 829-5-+#46#:+;;+7# *+,#-..+# '"#!"# $"# %$"# ($"# '$"# )$"# Note: Spørgsmål: Har kampagnen fået dig til at drøfte stres med nogen på din arbejdsplads/med familie og venner? n=553 (ÆNDREDE) HOLDNINGER I MÅLGRUPPEN Hos ca. en fjerdedel af målgruppen har kampagnen rykket ved synet på stress og håndteringen heraf, mens kampagnen for 69% derimod ikke haft en effekt på synet på stress. I gruppen, som har ændret deres syn på stress, er der en overvægt af mænd, 18-34 årige og ansatte i staten, mens gruppen med ændret syn i mindre grad er repræsenteret af borgere i Region Midtjylland, beskæftigede inden for social- og sundhedsområdet, samt undervisnings- og forskningsområdet. Arbejdsmiljørepræsentanter har i mindre grad fået ændret deres syn på stress, hvilket formentlig skal ses i relation til deres i forvejen relativt høje viden- og interesseniveau på området. KONKRET HANDLING I MÅLGRUPPEN Som det er forventeligt, jf. kommunikationsmodellen i afsnit 2.2, er effekten af kampagnen på handleplanet markant mindre end effekten på eftertanke og italesættelse. Kampagnen har ikke medført en konkret handling hos op mod 92% af de adspurgte. 17% har selv søgt mere viden om stress som følge af kampagnen, og 8% har igangsat konkrete initiativer på arbejdspladsen for at håndtere stress. Ved målingen i februar svarede 28% af de adspurgte, at de havde efterspurgt mere viden om stress, mens kampagnen havde fået 20% til at igangsætte konkrete initiativer, hvilket er mere end det dobbelte i forhold til nærværende måling. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 35 af 88

Blandt arbejdsmiljørepræsentanter og nyhedsbrevmodtagere er effekten af kampagnen på konkrete handlinger markant større end i den brede målgruppen. Ca. 1/3 af de adspurgte har på den ene eller anden måde modtaget yderligere viden fra VFA i forbindelse med kampagnen. Her har det trykte materiale fra VFA været den primære kilde. 82% af dem, der har fået yderligere viden, synes at denne viden har været anvendelig, og 73% mener, at materialet passer godt ind i deres arbejdsplads. Figur 3.6!"#$%&'#$#()&"#*(+$,(-./( IZ24S-:.2:/27:2#@07#G[::2#0:19C2#\272#4/2.27Q# Y21#@07#9GG2#6T2/#B.27?91272#C9.2:# ($"# NH4/#9#S=2;27K#6-?.272#-1#0:.2/#/7BG/# >0/2790?2#670#89.2:;2:/27#6-7#<732=.4>9?=5# '!"# ET2/#C9.2:#->#0:.72#0G/57274#>0/2790?27#-># 4/7244#-1#/79C42?# &"# U2451/#2:#06#@=2>>249.27:2# 0732=.4>9?=-C9.2:V.GW/79C42?#2??27# 6704/7244F?/79C42?V.GX# &"# 82.#9GG2# %"# R51/#9:6-7>0F-:27#->#D1-.#S70G494D#670# 0:.72#0732=.4S?0.427#ST#@=2>>249.2:# <732=.2/#G-:G72/#>2.#>2/-.27#-1#CH7G/5=27# 670#89.2:;2:/27#6-7#<732=.4>9?=5#I6J# D>2/-.27#F?#/79C42?40732=.27DK#DLMNOP >-.2??2:D#2??27#DCH7G/5=27#F?#>-3:9:1DQ# A9?>2?./#>91#89.2:;2:/27#6-7#<732=.4>9?=54# :B@2.4372C#DE70#4/7244#F?#/79C42?D# $"#!"#!"#,-./012/#32451#670#89.2:;2:/27#6-7# <732=.4>9?=54#72=42@-?.#!"# )"# ')"#!)"# $)"# *)"# +)"# %)"# ()"# &)"# Note: Spørgsmål: Har du i forbindelse med kampagnen fået yderligere viden fra Videncenter for Arbejdsmiljø? n=553 A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 36 af 88

3. 3. S Æ R L I G T O M K A M P A G N E S I T E T Kampagnesitet, arbeidsmiljoviden.dk/frastresstiltrivsel og senere under eget domæne frastresstiltrivsel.dk, har i annonceperioderne været meget besøgt, og havde den 31. august 2010 mere end 3.000 besøgende. Det skal sammenlignes med et gennemsnit på ca. 150 besøgende pr. dag gennem hele kampagneperioden, som startede i januar 2009. Til sammenligning har Beskæftigelsesministeriets Syg Med Job kampagnesite haft et gennemsnitligt dagligt besøgstal på ca. 322 i perioden 15. marts til 18.juni 2010, mens det maksimale besøgstal på en dag i denne kampagne var 1236. Overordnet set har sitet været en succes blandt brugerne, og som det fremgår af nedenstående, tyder meget på, at sitet med succes har: Fungeret som vidensbase for fagfolk Formidlet viden om CATS Formidlet relevante God praksis eksempler. Men kun i mindre grad har formået at: Aktivere almindelige offentligt ansatte Aktivere netværksdeling. Figur 3.7. Antal besøgende pr. måned (01/09-09/10) Kilde: Google Analytics Det kampagnebårne besøgsflow tyder på, at kampagnen i især 4. og 5. annoncebølge med succes har sendt brugerne til kampagnesitet, og som det fremgår af figuren nedenfor, kommer mere end 30% af besøgene fra brugere, der tidligere har været på sitet. Sammen med en forholdsvis høj gennemsnitlig besøgstid på 2:31 min. tyder det på, at sitet har været succesfuldt som refleksionsgenererende vidensbase. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 37 af 88

Figur 3.8. Hurtigt overblik over trafik (01/09-09/10) Kilde: Google Analytics Sitet er også blevet vurderet af brugerne i et survey gennemført af VFA, som overordnet set var meget positiv. 78% af besvarelserne blev lavet af personer, der til dagligt beskæftiger sig med arbejdsmiljø, mens ca. 62% var offentligt ansatte. Kampagnesitet lader derfor til især at ramme målgruppen Professionelle arbejdsmiljøaktører godt. Det er dog også værd at bemærke, at arbejdsmiljøfaglige personer bør forventes at have større incitament til at udfylde en evaluering af et arbejdsmiljøfagligt kampagnesite og derfor må formodes at være overrepræsenterede. Dog kunne undersøgelsen også tyde på, at den almindelige offentlige ansatte i mindre grad trækkes ind på sitet fra kampagnen på tv og i det offentlige rum. Undersøgelsen viste, at mere end 83% af de adspurgte besøger sitet mindst en gang om måneden, og understøtter dermed webstatistikkens indikation af, at mange kommer tilbage igen. Det måske mest bemærkelsesværdige i den forbindelse er, at brugerne i overvejende grad finder materialet på sitet anvendeligt i deres daglige arbejde. Dermed har vi god grund til at tro, at sitet opfylder målet om at være en vidensbase. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 38 af 88

Figur 3.9 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Kampagnesitets indhold Ved ikke I meget ringe grad I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 0% I hvor høj grad kan du bruge indholdet på kampagnesitet i dit daglige arbejde? Kilde: VFA s minibrugerundersøgelse, 2010 De 5 mest viste sider for tilbagevendende brugere har gennem hele perioden været: 1. Kom i gang Dialogmetoder 2. Kom i gang Metoder til trivselsarbejdet 3. Bag om kampagnen Kampagnemateriale 4. Kom i gang 5. Stress og trivsel (Hvad er stress) De 5 mest viste sider for nye besøgende har derimod været: 1. Stress og trivsel (Hvad er stress) 2. Kom i gang Metoder til trivselsarbejdet 3. Stress og trivsel Bag om stress 4. Stress og trivsel Håndtering af stress 5. Kom i gang HANDLING Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at sitet er blevet ændret med tiden, og hvis vi kigger på perioden 1. juli 2010 20. september 2010 viser sig også nogle spændende mønstre. Især er det tydeligt, at de mere handlingsorienterede og underholdningsprægede dele har virket. De tilbagevendende brugere har i denne seneste periode i høj grad benyttet sig af andre sider end tidligere: 1. Stress og trivsel StressMester 2. God praksis A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 39 af 88

3. Bag om stress CATS 4. Armbånd 5. Kom i gang Dialogmetoder Den gennemsnitlige tid brugt på siderne viser, at StressMester har været succesfuld, idet brugerne har brugt 2-3 gange så lang tid på den side som på de andre. Det fortolker vi, som at mange brugere har benyttet sig af spillet. Samtidig er StressMester et godt eksempel på et tiltag, der også bør kunne trække almindelige offentligt ansatte ind på sitet. 23% af de tilbagevendende brugere går direkte videre fra StressMester til siden om CATS, som kun overgås af StressMester i tid brugt på siden. Siden om CATS får generelt mere end en femtedel af sin trafik fra StressMester og sender tilsvarende 20% videre til Hvad sker der i hjernen. Indsatsen med at orientere om CATS lader derfor til at være en meget stor succes, baseret på StressMester. For de nye besøgendes vedkommende er også StressMester den mest besøgte side, og de bruger endnu længere tid på siden end tilbagevendende besøgende: 1. Stress og trivsel StressMester 2. Armbånd 3. Stress og trivsel Håndtering af stress 4. Bag om stress CATS 5. Kom i gang Metoder i trivselsarbejdet Tilbagevendende brugere benytter sig hovedsageligt af teori, metoder og casematerialer, mens nye besøgende i høj grad leder efter overblik. Mange af de anførte nye besøgende må formodes at være tilbagevendende besøgende, som endnu ikke er vendt tilbage, og det kan derfor formodes, at de skitserede forskelle endnu bedre vil kunne ses over en længere tidsperiode. I den nærværende tidsperiode er det dog især hovedmenupunktet God praksis, der skiller sig ud, da det kommunikativt henvender sig til alle målgrupper, men kun sjældent besøges af nye besøgende. Placeringen som 3. punkt ud af tre lægger op til, at denne side er mindre væsentlig end de to andre hovedmenupunkter, og der er derfor god ræson i, at det er tilbagevendende brugere som allerede har kendskab til indholdet af de to første hovedmenupunkter der udforsker denne del. Hvis vores antagelse om, at gruppen af tilbagevendende besøgende i overvejende grad er arbejdsmarkedsprofessionelle, er korrekt, betyder det derfor, at casematerialet i overordentlig høj grad benyttes af de folk, der arbejder med at finde løsninger på problemer med stress og kun i væsentlig mindre grad af den brede offentlighed. Et argument for ikke at lade sidstnævnte målgruppe være det primære fokus er, at de blot formodes at kunne identificere sig med problemerne, mens arbejdsmarkedsprofessionelle både kan formodes at identificere sig med problemerne og finde inspiration til at løse dem. Denne prioritering er dog ikke udtalt i VFA s strategi med den styrkede indsats. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 40 af 88

KOMMUNIKATIONSFAGLIG VURDERING AF KAMPAGNESITE Kommunikativt er frastresstiltrivsel.dk et typisk kampagnesite, idet budskabet er klart og brugeren opfordres til at følge det typiske kampagneflow: 1. Opgrader din viden 2. Gør noget I dette tilfælde en indføring i teorierne bag stress og trivsel via første hovedmenupunkt og derefter praktisk anvendelig metodeindførsel i andet menupunkt. Det får dog tredje menupunkt, God praksis, til at stå som noget, man benytter, efter man er gået i gang. Det er et plausibelt scenarie, men som en del af fortællingen kunne det sagtens stadig ligge som et underpunkt til især den praktiske del, hvor der skal handles og best practices vil derfor være gode at have ved hånden. Statistikkerne viser dog, at placeringen i hovedmenuen har virket. Begrænset brug af netværk En kampagne om stress og trivsel kan med fordel benytte sig af netværkseffekter for at udbrede kendskabet til sitet og selvfølgelig indholdet, som netop fortæller, at problemer med stress bør løses i fællesskab. Evaluator mener dog, at indsatsen med fordel kunne have været grebet lidt anderledes an. Facebooks allestedsnærværende Synes godt om er at finde på forsiden, hvormed man med et hurtigt klik kan fortælle sit Facebooknetværk, at man har besøgt et site om stress og trivsel og godt kunne lide, hvad man så. Af mange tusinde besøgende har 152 valgt at gøre det. Problemet er her, at personer fra målgruppen Den brede offentlighed ofte ikke vil dele med hele Facebooknetværket, at man har problemer med stress. En Send til en ven -funktion kunne have vist sig at være mere populær og mere givtig for mange brugere. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 41 af 88

Synes godt om ville dog være god på eksempelvis cases, for selv om knappen måske ikke ville blive benyttet så meget på undersiderne som på forsiden, så har de forskellige cases større fagligt fokus, og det må formodes, at en folkeskolelærers anbefaling af casen om Utterslev Skole ville ramme mange andre folkeskolelærere, bære en stor seriøsitet og ikke mindst kunne anses som en interesse i faget og trivsel og ikke nødvendigvis bunde i personlige stressproblemer. Casesider har en share -knap, som desværre er væsentligt sværere at bruge end et hurtigt klik på Synes godt om og derfor kun benyttes af et fåtal af sitets brugere. Idéen med både at kunne sende til Facebook og via e-mail er dog helt rigtig. 3. 4. K O M M U N I K A T I O N S F A G L I G V U R D E R I N G A F K A M P A G N E K O M M U N I K A T I O N MÅLSÆTNINGERNE FOR DEN STYRKEDE INDSATS OG VFA S KOMMUNIKATIONSSTRATEGI HERFOR VFA s valg af strategi for operationalisering af målsætningerne for den styrkede indsats kan opstilles i følgende led: At skabe en fælles referenceramme gennem en national kampagne At bringe viden tæt på de offentlige arbejdspladser gennem et Rejsehold 6 At stille mere viden til rådighed gennem en hjemmeside Samspillet mellem en national kampagne, et Rejsehold og en hjemmeside vurderes fra et kommunikationsfagligt synspunkt overordnet at være hensigtsmæssigt. Den forskningsfaglige viden, som ligger bag Fra stress til trivsel, er af kompleks karakter. For at formidle denne viden, så målgruppen forstår den, tager den til sig og 6 Den kommunikationsfaglige vurdering af Rejseholdet befinder sig i kapitlet om Rejseholdet, hvorfor denne del af kampagnen ikke behandles i dette afsnit. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 42 af 88

bruger den, og for at skabe bred bevågenhed og debat omkring afhjælpning af arbejdsmiljøproblemer 7, er det afgørende med en strategi, som rammer målgruppen fra flere sider. En national kampagne kan være effektiv til at bryde igennem lydmuren og skabe opmærksomhed og kendskab. Et Rejsehold levendegør kampagnen og gør den nærværende ift. den enkelte arbejdsplads, mens hjemmesiden samler op på alle indsatserne og giver rammer for at stille mere viden til rådighed i en overskuelig og brugervenlig form. DEN NATIONALE KAMPAGNE Kendskabsgrad ligger pænt med yderligere potentiale Som redegjort for i målgruppeanalysen har kampagnen en kendskabsgrad på 48% lige efter, at femte kampagneburst er sat i gang, og på 66% (tv-spottet) umiddelbart efter fjerde kampagneburst. Den lavere kendskabsgrad i forbindelse med femte kampagneburst kan som også tidligere omtalt have en del af sin forklaring i målingens tidsmæssige afstand til fjerde kampagneburst samt i, at femte kampagneburst var sammenfaldende med målingen. Sammenlignet med lignende offentlige oplysningskampagner som Syg med job (71%) og Uge 40 (91%) ligger Fra stress til trivsel marginalt lavere de andre. 8 Det er derfor plausibelt, at Fra stress til trivsel vil kunne højne sin kendskabsgrad navnlig i kraft af det relativt høje annonceringsbudget. På linje med den typiske offentlige oplysningskampagne trækker Fra stress til trivsel primært sit kendskab på tv-spot. Spottet står meget stærkt i nærværende kampagne, og det giver mulighed for at benytte spottet til at skabe genkendelighed i de øvrige kampagneelementer samtidig med, at der ligger et potentiale i at højne kendskabsgraden på kampagnens andre dele, som ikke scorer så højt på kendskab. Godt udgangspunkt for samspil mellem kampagnedelene De centrale elementer i den nationale kampagne, tv-spot, annoncering og direct mail supplerer som udgangspunkt hinanden godt, fordi der er grundlag for at nå målgruppen i forskellige kontekster. Tvspottet rammer målgruppen i privatsfæren, annoncerne i det offentlige rum og brevpakkerne på arbejdspladsen. Samtidig vurderes det, at der ligger et potentiale i, i højere grad, at udnytte samspillet mellem disse elementer gennem en optimering af synergien i den visuelle identitet: Der er tilstræbt en sådan gennem den orange farve og slogans, men genkendeligheden i det grafiske design på tværs af de centrale elementer vil kunne styrkes. De bedste resultater opnås ofte ved, at en kampagne bærer et ensartet udtryk på tværs af de formidlingsmæssige redskaber, samtidig med at de enkelte elementer kan afkodes alene. Som også målgrup- 7 som det overordnede formål for Fra stress til trivsel er formuleret i VFA s Strategi og kampagneplan. 8 I både Syg med job og Uge 40 er der målt ca. en uge efter, at kampagnens medieindsats er afsluttet. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 43 af 88

peanalysen fremhævede, afviger tv-spottet grafisk fra de øvrige dele, og det bliver derfor svært for modtageren at koble til disse. Ud fra en kommunikationsfaglig og formidlingsmæssig vurdering lever tv-spottet op til kravene til denne genre, og det er, jf. målgruppeundersøgelsen, utvivlsomt, at det netop er tv-spottet, der trækker kendskabsgraden i positiv retning. Derfor vil det også være helt oplagt, ud over at gøre den orange farve mere nærværende i tv-spottet, at lade billederne fra spottet gå igen i kampagnens øvrige dele. KAMPAGNESITET I forhold til en kommunikationsfaglig vurdering af hjemmesiden og dens grad af succes er det essentielt at forholde sig til, hvad den skal kunne i kampagnen og for hvem. I hvilken grad skal den være udgangspunkt og landingsplads for den øvrige kampagne, og skal den have arbejdsmiljørepræsentanter som sin primære målgruppe, eller skal den kunne trække hele målgruppen til sig? Sitet som kampagnens samlingspunkt At få sine modtagere ind på sit kampagnesite er en udfordring, der er fælles for mange kampagneafsendere ud i offentlige oplysningskampagner, da der som regel skal meget til, for at en modtager bliver så fastholdt i sin interesse og opmærksomhed, at han/hun motiveres til at bevæge sig fra et tv-spot, en annonce mv. til en internetbrowser og klikke sig ind på sitet og i sidste ende til at handle. 9 Budskabet skal enten være direkte relevant for den enkelte, eller også skal der indtænkes lokkemad i form af konkurrencer og præmier for dem, som besøger sitet. Som beskrevet i afsnittet om VFA s kommunikationsstrategi kan der være god ræson i at bruge et kampagnesite som samlingspunkt for kampagnen især hvis man gerne vil formidle en omfattende mængde baggrunds- og handlingsmateriale, som det er tilfældet med Fra stress til trivsel. Dermed er det anbefalelsesværdigt at vinkle om ikke alt kampagnemateriale på at få modtageren til at gå ind på hjemmesiden, så i hvert fald at dedikere en række kampagneelementer til netop dette formål. Det kunne fx være gennem gimmicks som skrabelodder med kampagnedesign og tilhørende attraktive præmier, hvor man efter at have skrabet en kode frem, er nødt til at gå ind på hjemmesiden for at se, om man har vundet. Forskellige mål for forskellige målgrupper Sådanne gimmicks og konkurrencer med præmier kan desuden være en effektiv vej til at få den del af målgruppen, som ikke har en primær interesse i budskabet, gennem varetagelse af arbejdsmiljøfunktioner eller gennem personlig erfaring med stress, til at nå sitet naturligvis under forudsætning af, at der samtidig kan formidles mere viden i mødet med sitet. 9 Denne udfordring genkendes bl.a. fra Sundhedsstyrelsens forebyggelseskampagner, hvor det typisk er mindre end 10% af dem, der har set kampagnen, som besøger websiden. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 44 af 88

Evaluators vurdering er, at sitet sagtens kan have et mål om at favne hele målgruppen, men at det kan være relevant at formulere forskellige mål for, hvad sitet skal kunne for den enkelte målgruppe og designe sitet i henhold til dette. F.eks. at sitet skal få arbejdsmiljørepræsentanter og ledere til at gøre brug af værktøjer, mens det for den almindeligt offentligt ansatte skal være med til at styrke en indledende opmærksomhed på kampagnens budskab og give en bred national referenceramme, som kan danne baggrund for nye diskurser på området. FORSKNINGSFAGLIG VIDEN OG GOD PRAKSIS En central del af målsætningen for den styrkede indsats er kravet om, at den indsamlede og formidlede viden skal være forskningsbaseret. At formidle forskningsbaseret viden på en måde, som er let tilgængelig for målgruppen og samtidig ikke går på kompromis med den forskningsfaglige kvalitet, giver nogle naturlige udfordringer, som er en grundlæggende præmis for VFA med den styrkede indsats. Spørgsmålet er, hvordan man skal lægge snittet mellem det teoretiske, det handlingsanvisende og de korte, afgrænsede budskaber. Afgrænsning af teori og mere fokus på handlingsanvisninger Stressforsker Hege Eriksen, som har været med til at udvikle catsteorien vurderer ud fra et forskningsmæssigt synspunkt, at kampagnen meget succesfuldt får kommunikeret teorien på en måde, som er tro mod den forskningsfaglige kvalitet. Af målgruppeanalysen kan det ses, at brevpakkerne opleves som meget tunge og svært tilgængelige med meget materiale og mange begrebsafklaringer. Set fra et kommunikationsfagligt synspunkt vurderes det på linje hermed, at omfanget af den teoretiske formidling, særligt i brevpakkerne, er i overkanten af, hvad der er hensigtsmæssigt, når man skal opnå en klar forståelse af et budskab samt efterfølgende handling hos målgruppen. Materialet indeholder mange forskellige modeller og begreber, som kan komme til at virke forvirrende og uoverskueligt hos modtageren og dermed øger sandsynligheden for, at denne giver op på forhånd, hvis ikke man som udgangspunkt har en stærk motivation for at læse sig ind i materialet. I brevpakken er det i denne forbindelse værd at bemærke, at vægtningen af stress og det problematiseringsorienterede omfangsmæssigt fylder væsentligt mere end det trivsels- og handlingsorienterede og i denne rækkefølge. For at kampagnens opfordringer skal virke omsættelige for en travl arbejdsplads, er det essentielt, at kampagnens informationsbank synes let tilgængelig ved første møde. Det er evaluators vurdering, at det er muligt at højne denne oplevelse hos modtageren uden at gå på kompromis med den forskningsfaglige kvalitet. Derfor anbefaler evaluator, at VFA i det videre arbejde med den styrkede indsats skærer ned på omfanget af formidling af forskningsfaglig viden i det trykte materiale, og samtidig i højere grad kommunikerer i omvendt rækkefølge med de korte, afgrænsede budskaber og handlingsanvisninger og værktøjer først, og den teoretiske baggrundsviden følgende herefter til den dedikerede læser. I denne forbindelse kan det være en overvejelse værd, at un- A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 45 af 88

derstøtte denne linje ved at sætte God praksis eksemplerne mere i front. BUDSKAB Kampagnens slogan kan være både nærværende og forskningsfagligt Kampagnens slogan skal favne kompleksiteten i den forskningsfaglige viden, som ligger bag kampagnen, samtidig med, at det skal være velklingende og nærværende i forhold til modtageren. I forhold til sidstnævnte har budskabet den udfordring, at ordene individuelt og fællesskab kan have en abstrakt og institutionsagtig klang. For at skabe mere nærvær i henvendelsen til modtageren, kunne man overveje, at skifte disse begreber ud med ord som dig og vi : Stress rammer dig, men vi skal løse det sammen. Samling omkring ét hovedbudskab kan lette afkodningen Forståelse af og genkendelighed ift. et kampagnebudskab hjælpes på vej, jo enklere og samstemmende budskabet præsenteres. Fra stress til trivsel benytter sloganet Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab samt tre varianter af talebobler med udråbene Sig det, som det er, Tal! og Ud med sproget. Variationer over et slogan har den fordel, at de kan skærpe opmærksomheden hos modtageren og smelte sammen i en større referenceramme. Samtidig er det dog vigtigt, at de forskellige slogans bygger på samme sproglige skabelon, og at de hver især kan afkodes isoleret. Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab giver i sig selv en klar fornemmelse af, hvad kampagnen handler om og favner i udgangspunktet bredden i kampagnens fundament. De øvrige slogans bygger indbyrdes på den samme sproglige skabelon, men er i højere grad rent sprogligt afhængige af et foregående kendskab til kampagnen for umiddelbart at kunne afkodes. Her er det evaluators anbefaling at lade Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab gå igen overalt i kampagnen og derved være med til at skabe en samlet identitet. Yderligere dialog omkring vinkling kan højne accepten i målgruppen Med udgangspunkt i, at kampagnens interessenter, som det beskrives i interessentanalysen (afsnit 3.8), har udvist bekymring omkring modtagelsen af budskabets vinkling ift. individet, og at målgruppen, som beskrevet i målgruppeanalysen, reagerer på netop dette, er det relevant at forholde sig til denne problematik og dens betydning for målgruppens modtagelse af kampagnen. VFA opererer med Fra stress til trivsel i et spændingsfelt med mange interessenter, hvor det kan være vanskeligt at opnå en fuldstændig fælles linje, samtidig med at man skal være tro mod den forskningsfaglige viden, som skal formidles. Det er dog evaluators vurdering, at der inden for rammerne af loyalitet over for det forskningsbaserede videngrundlag ligger forskellige muligheder for nuancer i toningen, og at et styrket samarbejde med parterne om dette vil kunne forbedre oddsene for at budskabet brænder i gennem til alle målgrupper og bliver accepteret. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 46 af 88

NETVÆRKSKOMMUNIKATION VFA har i høj grad inddraget relevante netværk i operationaliseringen af Fra stress til trivsel og på den måde skabt kontakter og formidlingskanaler til synliggørelse af kampagnen. Ud fra et kommunikationsfagligt synspunkt kan dette være en yderst givende vej at gå, og det er evaluators vurdering, at denne strategi med fordel kan udbygges. Styrket brug af netværksindsats over for arbejdsmiljørepræsentanter Helt generelt kan det i forhold til den styrkede indsats anbefales at udnytte de allerede eksisterende netværksstrukturer i det offentlige system (samarbejdsorganisationer, MED-udvalg og HR-afdelinger) i større omfang. Hos modtagere i denne undermålgruppe vil der umiddelbart være en langt større sandsynlighed, end hos ledere og almindelige medarbejdere, for, at kampagnekendskabet bevæger sig videre over i interesse, efterspørgsel og konkrete initiativer, jf. kommunikationsmodellen i afsnit 2.2. F.eks. kunne det være en overvejelse værd, om brevpakker skulle sendes til denne gruppe frem for til ledere. Yderligere inddragelse af parterne og deres netværk Af interessentanalysen fremgår det, at parterne er meget motiverede for at engagere sig i den styrkede indsats og for at stille sig til rådighed som netværkskanal. Ud over at parterne som netværkskanal kan give en meget direkte vej til modtagerne, kan sådanne kanaler også være med til at understøtte en positiv modtagelse af kampagnen hos målgruppen, fordi parterne i forvejen varetager sin undermålgruppes interesser. OPSAMLING På baggrund af ovenstående er det evaluators samlede vurdering, at VFA s strategi for operationalisering af målsætningerne for den styrkede indsats danner et stærkt fundament for de enkelte kampagner og specifikt for Fra stress til trivsel. Samtidig vurderer evaluator, at strategiens forskellige platforme rummer en række udviklingsmuligheder, som vil kunne være med til at give kampagnerne en højere score på de forskellige trin i kommunikationsmodellen. 3. 5. R E J S E H O L D E T S M O D T A G E L S E I M Å L G R U P P E N Analysen af Rejseholdets mødeaktiviteter bygger dels på 10 kvalitative interviews med ledere og medarbejdere på arbejdspladser, der har modtaget et Rejseholdsbesøg, dels på observationsstudier på to udvalgte møder. Først redegøres nærmere for Rejseholdets formål og opgaver. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 47 af 88

OM REJSEHOLDET I det følgende redegøres for formål og opgaver relateret til VFA s Rejsehold. Grundlaget er interview med Rejseholdets konsulenter og leder samt materiale udleveret af VFA om Rejseholdet. 10 Rejseholdet blev lanceret som et tiltag i VFA s styrkede indsats i andet halvår af 2009. Rejseholdet udgøres p.t. af 1 leder og 5 konsulenter. Det overordnede formål med Rejseholdet er at medvirke til at bringe VFAs viden og værktøjer i spil på statslige, regionale og kommunale arbejdspladser gennem tematiserede mødeaktiviteter. Rejseholdet skal herigennem hjælpe til at kvalificere offentlige arbejdspladsers egne arbejdsmiljørelaterede indsatser. De typiske målgrupper er nøglepersoner (ledere, tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, HR/arbejdsmarkedskonsulenter), ledere og personalegrupper. Rejseholdets tilgang til løsningen af opgaven er følgende: Temamødernes program tilpasses i videst muligt omfang til arbejdspladsens behov, og hvor arbejdspladsen er i egen proces ift. arbejdet med arbejdsmiljørelaterede temaer. Teorier, metoder og værktøjer gøres nærværende og relevante. Arbejdspladserne får hjælp til selvhjælp gennem ny viden og redskaber til at bevæge sig fra viden til handling. Decideret rådgivning og assistance til processtyring af indsatser samt opfølgning på mødet ligger uden for rammen af konceptet. De formulerede målsætninger for Rejseholdet er: Mødeaktiviteterne har en tilfredsstillende effekt på målgruppens anvendelse af den formidlede viden. 11 Tilstræbe bred fordeling på de tre sektorer stat, regioner og kommuner, geografi, samt brancher. Vurderingen er, at Rejseholdet vil nå 240-250 møder i 2010. 12 Målet har været 300 møder, heraf 180 kommuner, 80 statslige organisationer og 40 regionale virksomheder. Målet har vist sig ikke at kunne nås grundet fokus på det nødvendige udviklingsarbejde omkring konceptet, lav efterspørgsel i foråret 2010 og nylig udskiftning i konsulentstaben. I skrivende stund er der 4 måneders ventetid på et temamøde. Rejseholdet har fire temaer i 2010: 1. Fra stress til trivsel (lanceret i 2009) 2. Gode trivselsprocesser (lanceret i 2009) 10 Videncentrets opbygning af rejseholdsaktiviteter til den offentlige sektor. VFA, 2008. VFA s nye Rejsehold afprøvning af koncepter. VFA, 2008. Få besøg af Rejseholdet powerpointpræsentation til profileringsmøder, VFA 2009. Principperne bag og konceptet for Rejseholdets mødeaktiviteter, VFA 2009. Beslutning vedr. kriterier for rejseholdsbesøg i 2010, VFA 2009. Status på Rejsehold, VFA 2010. 11 Forståelsespapir til forretningsstrategi for NFA Videnscenter for Arbejdsmiljø. Notat, VFA, september 2009. 12 Rejseholdet har i perioden september 2009 september 2010 i alt afholdt 292 møder, herunder 171 i kommuner, 46 i stat, 40 i regioner, 20 i kategorien Blandet, 12 i organisationer, 3 i råd mv. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 48 af 88

3. Mobning (lanceret i 2010) 4. Muskel/skelet (forberedes i 2010 og lanceres i 2011) Der vil løbende blive inkorporeret undertemaer til de eksisterende hovedtemaer. Rejseholdet opererer med to mødeformer 1. Temamøder. 2. Profileringsmøder hvor der fortælles om VFA s grundydelser og foretages live-markedsføring af Rejseholdet. Det typiske forløb omkring møderne er som følger. Formøde med rekvirent, hvor program målrettes organisationens behov. Dialogen foregår ud fra 8 spørgsmål, som organisationen skal besvare: Formål med mødet, behov, deltagerantal, deltagersammensætning, særlige problemstillinger, status i proces omkring indsats, ønsket udbytte og tanker om videre arbejde efter mødet og aktiviteter som skal kickstartes på mødet. For at skabe størst muligt ejerskab inddrages så vidt muligt både ledelse og medarbejdere i formødet. Selve temamødet, hvor Rejseholdets opgaver består i: Skabe videngrundlag gennem formidling af forskningsfaglig viden (stress, CATS, IGLO, trivselsprocesser) Formidle eksempler på God praksis via cases og egne erfaringer. Introduktion og vejvisning til værktøjer og metoder gennem oplæg samt facilitering af øvelser, dialog og refleksion omkring teorier, værktøjer (fx copingstrategier og dialogmetoder) og eksempler på God praksis, som arbejdspladserne kan anvende i deres egne indsatser. MÅLGRUPPENS OPLEVELSE AF BESØGENE I det følgende præsenteres resultaterne af 10 telefoniske dybdeinterviews med målgruppen (5 med ledere/ansvarlige for arbejdsmiljø, 5 med medarbejdere), som har deltaget på 5 udvalgte temamøder i perioden januar juni 2010. Analysen behandler følgende aspekter inden for tre overordnede temaer: Forberedelse af temamødet: Arbejdspladsernes formål med mødet samt vurdering af formødet med Rejseholdets konsulenter. Temamødet: Program og tidsramme, præsenterede teorier, gruppeøvelser og formidling, samlet tilfredshed med mødet. Effekter: Arbejdspladsernes oplevelse og vurdering af udbytte af mødet. Hvor det skønnes relevant inddrages centrale pointer fra den tidligere evaluering af Rejseholdets temamøder gennemført af invirke ApS i A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 49 af 88

april 2010, og fra Rejseholdets deltagerevalueringer af 160 afholdte møder i perioden 22/9 2009 24/6 2010. OPSUMMERING Følgende væsentlige pointer fra arbejdspladsernes oplevelse af Rejseholdet kan sammenfattes: Samtlige interviewede ledere og medarbejdere giver udtryk for, at mødet alt i alt har levet op til deres forventninger i VFA s deltagerevaluering angiver 80%, at de er tilfredse med dagen som helhed. Hovedparten (80% i deltagerevalueringer) opfatter det faglige niveau som passende. Brug af teorier opleves positivt og engagerende, men teorierne huskes ikke i detaljer. Formidlingen på møderne fungerer godt, og gruppeøvelserne fremhæves spontant af de fleste som noget af det mest givende ved mødet. I forhold til de opnåede virkninger på arbejdspladserne kan nævnes: Bedre stressforståelse, stress dagsordensættes og aftabuiseres, inspiration til stresspolitik, ny organisering af arbejdsopgaverne eller en stresshandlingsplan. Forbedringsønsker indebærer: Længerevarende arrangementer, mere styring af formødet og temamødet, længerevarende tema-forløb, hjælp til opfølgning, redskaber til implementering og monitorering af effekt. De gode erfaringer taget i betragtning kan det overvejes at sætte aktiviteten yderligere op for at nå ud til flere af de 900.000 offentligt ansatte. FORBEREDELSE AF TEMAMØDET Formål med mødet Fælles for de medvirkende arbejdspladser er, at mødet har haft det overordnede formål at skabe et fælles udgangspunkt for at arbejde med stress og trivsel. Der har været behov for en nuanceret og opdateret viden for at kunne arbejde optimalt med problematikker og løsningsmuligheder. Derudover nævnes en række specifikke formål med at rekvirere mødet på de enkelte arbejdspladser: En anledning for ledelsen til at gå i dialog med medarbejderne og lytte til deres oplevelser, holdninger og ønsker. Skabe grundlag for en større forståelse mellem kollegaer, afdelinger og ledelse omkring stressfaktorer og trivselsaspekter. Opfølgning på trivselsmåling eller overbygning på et eksisterende vidensgrundlag og til at kvalificere en igangværende proces. Inspiration til metoder og konkrete redskaber til at håndtere stressende situationer. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 50 af 88

Formødet Formødet er af afgørende betydning for afstemning af forventninger og for en relevant vinkling af temamødet. Dette blev også understreget i den evaluering af Rejseholdet, som invirke ApS foretog i april 2010. 13 Alle 5 arbejdspladser har afholdt et formøde med konsulenten. Den generelle tilbagemelding er, at formøderne har fungeret meget tilfredsstillende. Især fremhæves konsulenternes fleksibilitet ift. at tilpasse programmets sammensætning og vægtning af elementer til arbejdspladsens behov og ønsker. Det er godt med formødet, hvor man kan høre om de forskellige muligheder og tilpasse programmet til de behov, vi står med. De var meget fleksible og kunne tilbyde et forløb, der kunne passe ind på et personalemøde, og så kunne vi også få en mappe med redskaber til at arbejde videre med det. Selvom formøderne generelt har fungeret godt som forventningsafstemning og grundlag for planlægning af programmet, er det ikke altid tilfældet. Én leder fandt efterfølgende temamødets program for kompakt i betragtning af den tid, der var sat af. Set i bakspejlet ville han ønske, at konsulenten, frem for at føje arbejdspladsens noget urealistiske forventninger til programmet, havde trådt mere i karakter og anbefalet et strammere fokus. TEMAMØDET Program og tidsramme Flertallet udtrykker tilfredshed med sammensætningen af elementer på mødet. Tidsrammen og afvekslingen mellem præsentation af teorier, plenumdiskussion og gruppearbejde har været passende. Denne vurdering bekræftes af de deltagerevalueringer, der er foretaget af samtlige 160 møder i efterår 2009 til sommeren 2010. Her angiver samlet set 79%, at arrangementet havde en god vægtning mellem oplæg og dialog/øvelser. 14 Enkelte udtrykker dog en vis frustration over et for kompakt program i betragtning af den tid, der var sat af til temamødet. Frustrationen er især centreret omkring en oplevelse af manglende tid til at arbejde i dybden med problemstillinger og løsninger i gruppeøvelserne. Især lederne udtrykker dog forståelse for, at den afsatte tid er et vilkår for temamødet, og at mødet har en introducerende funktion ift. teorier og værktøjer som inspiration til eget arbejde. 13 Evaluering af Rejseholdet, invirke ApS april 2010. 14 Tallet er en sammenlægning af vurderinger på tværs af de enkelte møder fra evalueringer af møder efterår 2009 og forår 2010. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 51 af 88

Præsentation af teorier Hovedparten kan ikke huske hverken IGLO eller CATS i detaljer, men meget indikerer, at grundessensen i teorierne er blevet tilegnet. IGLO Især IGLO-modellen modtages meget positivt. Principperne i IGLO er lette at relatere til og skaber en god ramme for problemanalyse og opdeling af indsatsmuligheder. Samtidig vækker uddelingen af ansvar på forskellige niveauer i organisationen gehør blandt både medarbejdere og ledere. For medarbejderne er det betryggende at vide, at de ikke står alene med ansvaret for at håndtere stress og skabe trivsel: Det har betydet, at man har kommet ud over kanten fra, at det var et individuelt problem til, at det er noget arbejdspladsen også skal tage sig af. Ledelse, kollegaer og medarbejdere på alle tre niveauer. Det er vigtigt, at det er flyttet fra et individproblem til et fælles problem. For ledere og sikkerhedsrepræsentanter er det omvendt vigtigt, at medarbejderne gennem IGLO har fået en forståelse af, at de selv har et ansvar for egen trivsel og for at medvirke aktivt til at skabe et godt arbejdsmiljø. Som sikkerhedsrepræsentant oplever man, at mange venter med at brokke sig over noget til næste APV. Derfor var det vigtigt, at den individuelle handling kom med. Medarbejderne har også et ansvar. Stress rammer individuelt men skal afhjælpes både individuelt og ved en fælles indsats. Flere af lederne fortæller, at kerneelementerne i IGLO er kendt viden for dem, men understreger at det har haft stor betydning at få viden om principperne spredt ud i organisationen, så alle er bevidste om det fælles ansvar. CATS Som det var tilfældet i den tidligere gennemførte evaluering af Rejseholdet 15, kunne kun de færreste af de interviewede uhjulpet huske at være blevet præsenteret for CATS-teorien og slet ikke huske teorien i detaljer. Dog fremhæver mange spontant grundlæggende elementer i teorien som et væsentligt udbytte af temamødet. Det indikerer, at det er lykkes at videreformidle essensen af CATS-teorien: Det kan jeg huske. Det var godt. Det der stresser nogen, stresser ikke nødvendigvis andre. Vi har forskellige tærskler, og det er fint med det fokus på forskellighed, og at man ikke nødvendigvis er en dårlig person, fordi man har en anden tærskel. Forstår man det, så fører det til anerkendelse af hinanden, og det er dér vi skal hen. 15 Evaluering af Rejseholdet, invirke ApS april 2010. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 52 af 88

Gruppeøvelser Gruppeøvelserne fremhæves af de fleste spontant som noget af det mest givende ved mødet. Øvelserne har givet anledning til at arbejde med problemstillinger fra egen hverdag og har dermed gjort teorier og værktøjer nærværende og relevante. Som det var tilfældet i den tidligere evaluering af Rejseholdet, har oplevelsen af udbyttet af mødet således også meget at gøre med at være kommet i dybden med konkrete opgaver i øvelserne. 16 I flere tilfælde har gruppearbejdet fx medført en vigtig indsigt i andres arbejdsvilkår og oplevelser af stressfaktorer: For nogen var det en øjenåbner, for der er forskellige måder at have travlt på og hvad der kan stresse i forskellige situationer. Interviewpersonerne påpeger samstemmende, at et afgørende udbytte af dagen har været det at være aktivt beskæftiget i grupperne med at få taget hul på arbejdet med at skabe trivsel for den enkelte medarbejder, i afdelinger og på arbejdspladsen som helhed. Det var ikke bare teorier og idéer vi hver især kunne ruge over. Vi GJORDE noget. Noget vi kunne få noget ud af. Vi snakker ikke så meget sammen i hverdagen med andre end dem, man arbejder tæt sammen med. Det løftede dagen meget, fordi vi fik fokus på at give hinanden positiv feedback. Det kan man trække på, når stressen melder sig. Det var mest os selv, der kom med løsningerne gennem diskussion. Det var godt, for så fik vi det diskuteret igennem og fandt selv frem til noget der kunne passe ind hos os. Som ovenstående udtalelser eksemplificerer, er styrken ved gruppeøvelserne således, at de giver deltagerne en helt central oplevelse af selv at skabe forudsætningerne for bedre trivsel og konkrete løsninger på stress-relaterede problemstillinger. Formidling Blandt alle interviewede opfattes det faglige niveau som passende. Fagligt solidt, men formidlet på en lettilgængelig og letforståelig måde er den gennemgående vurdering. Dette indtryk bekræftes af deltagerevalueringerne af møderne i efterår 2009 og forår 2010, som viser at det faglige niveau opfattes som passende af samlet set 80% af deltagerne på møderne, mens 73% vurderer det faglige indhold som relevant. 17 Samtlige interviewpersoner fremhæver det som en styrke, at temamøderne består af både forskningsbaseret viden og eksempler på God praksis. 16 Evaluering af Rejseholdet, invirke ApS april 2010. 17 Tallene er sammenlægninger af vurderinger på tværs af de enkelte møder fra evalueringer af møder efterår 2009 og forår 2010. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 53 af 88

På den ene side giver den forskningsbaserede viden en afgørende tyngde, seriøsitet, og troværdighed. Det er virkelig godt, at Rejseholdet refererer til undersøgelser og forskning på området. Det giver en langt større troværdighed. På den anden side giver brugen af eksempler på God praksis konkret inspiration og gør det lettere at relatere pointerne i det teoretiske oplæg til egen hverdag. Det var rigtigt godt med de eksempler. Vi så et filmklip fra nettet hvordan det fungerede andre steder, noget fra Haderslev borgerservice. Det kunne vi bruge til at se, hvordan der konkret bliver taget hånd om folks individuelle tilgang. Det der stresser den ene stresser ikke nødvendigvis den anden. Generelt får rejseholdskonsulenterne stor ros. Fagligt dygtige, engagerede og dygtige formidlere er gennemgående vurderinger. Konsulenterne roses for at være gode til at lede den overordnede proces på mødet og i gruppeøvelserne. Den meget positive vurdering af konsulenternes formidlingsevner fremgår også af deltagerevalueringerne fra møderne, hvor sammenlagt 85% vurderer, at konsulenterne var gode til at formidle stoffet forståeligt. 18 En enkelt interviewperson har dog oplevet, at processen i en gruppeøvelse ikke blev ledet tilstrækkeligt tæt af konsulenten. Det gik ud over udbyttet af øvelsen: Vi var 30, og vi kunne godt have brugt mere hjælp fra konsulenten ude i grupperne. Det var lidt svært at holde sig på sporet. Det løb hurtigt ud af en tangent. Stor tilfredshed med udbyttet af mødet Samtlige interviewede ledere og medarbejdere giver udtryk for, at mødet alt i alt har levet op til deres forventninger, og at Rejseholdet har leveret et vigtigt input, som kan bruges til at kvalificere grundlaget for at arbejde med stress og trivsel. Den store tilfredshed fremgår også af deltagerevalueringerne, hvor samlet set 80% er tilfredse med dagen som helhed, og 79% angiver, at de i kraft af mødet har fået inspiration til, hvordan de kan arbejde med arbejdsmiljø på deres arbejdsplads. I alle interviews fremhæves muligheden for at få besøg af Rejseholdet som meget værdifuld. Det giver en anledning til at samle alle og få skabt en fælles baggrund, og det skaber større fokus og større legitimitet at få besøg af udefrakommende eksperter, der arbejder på et solidt forskningsbaseret grundlag. De skal i hvert fald fortsætte. Det er godt, at det er videnskabeligt funderet og praktisk mindet. 18 Tallet er en sammenlægning af vurderinger på tværs af de enkelte møder fra evalueringer af møder efterår 2009 og forår 2010. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 54 af 88

Samtidig vurderes møderne som afgørende for, at man i det hele taget bliver introduceret til Videnscentrets viden og værktøjer og ikke mindst for evnen til at tilegne sig denne nye viden: Det betyder meget. Man får sat en vigtig dialog i gang og folk kan komme med input. Hvis jeg bare sendte et link til en hjemmeside, ville der ikke blive klikket på det. Fandtes Rejseholdets gratis tilbud ikke, ville det for de medvirkende arbejdspladser sandsynligvis have betydet, at de ikke ville have fået det vigtige input udefra, som mødet har udgjort. Økonomiske hensyn ville have udelukket alternative løsninger med eksempelvis private konsulenter. Det understreges dog gentagne gange, at det at Rejseholdet repræsenterer VFA og dermed en forskningsbaseret tilgang er et kvalitetsstempel, der i sig selv gør tilbuddet unikt og attraktivt uanset om mødet er gratis. Enkelte arbejdspladser har tidligere haft besøg af et kommunalt Rejsehold, hvis tilbud omhandlede stresshåndtering og udarbejdelse af trivselsplaner. For dem gav Rejseholdets besøg et input med mere substans og tyngde, der supplerede kommunens tilbud godt. EFFEKTER Kendetegnende for tilbagemeldingerne fra de medvirkende arbejdspladser er, at mødet alle steder har haft en form for effekt. Der er dog tale om et kontinuum af effekter rangerende fra at have opnået ny viden og inspiration til egentlige tiltag på forskellige niveauer og af forskelligt omfang i organisationen. Styrket stressforståelse og fælles fokus Samtlige interviewpersoner påpeger, at et helt grundlæggende udbytte af temamødet har været en bedre stressforståelse. Dels har mødet resulteret i en mere nuanceret forståelse af stress herunder at forskellige faktorer spiller ind, og at der er forskel på travlhed, kortvarig stress og stress som tilstand. Dels har mødet medført en bevidsthed om individuelle forskelle ift. stresstærskler og reaktionsmønstre, og at det er vigtigt at anerkende disse forskelle. Samtidig er der skabt en større bevidsthed om, hvordan stress kan håndteres via en række værktøjer og ikke mindst forebygges gennem trivselsfremmende tiltag. Vi har fået et fælles sprog for stress og fået det delt op i travlhed, kortvarig stress og hvad der er stress som sygdomsform. Det kræver noget forskelligt at håndtere de forskellige ting. Vi kommer alle til at opleve perioder med travlhed og kortvarig stress. Og vi skal så arbejde for at undgå, at det bliver til en permanent tilstand. Jeg synes måske nok at vi har skiftet fokus fra at se på man har det skidt til at arbejde med at have det godt. Det løser det meget lettere. Vi tager det i opløbet. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 55 af 88

Alle giver i den forbindelse udtryk for, hvor vigtigt det har været, at hele arbejdspladsen har deltaget på temamødet. Det betyder noget, at vi alle var med på mødet. Vi har samme viden om metoder, samme viden om hvad man skal være opmærksom på, og hvordan man kommer ud af situationer. Samtidig har vi også alle forstået at det både handler om individet og organisationen. Mødet har givet et fælles fokus og et fælles sprog at tale om stress og trivsel ud fra. Det er et vigtigt udbytte, eftersom stress og trivsel netop er et fælles anliggende. Mødet har eksempelvis været en anledning for en medarbejder til at fortælle sit team om sin stressoplevelse. Her var den fælles stress-forståelse en stor hjælp både for medarbejderen og for kollegaerne: Det var lettere at få min oplevelse vendt med mit team, når nu de havde været til temamødet. Jeg havde lettere ved at sætte ord på oplevelsen, og de havde lettere ved at forstå min oplevelse, for nu havde vi et sprog som vi kunne bruge til at tale om det. At alle har været tilstede vurderes endvidere til at forbedre chancerne for, at den nye viden implementeres: Er der bare en af sted på kurser og kommer tilbage med idéer, så vinder det ikke så meget indpas, og det er svært at få sat noget i gang. Når vi alle er der, er der bedre chancer for at der sker nogle ændringer, fordi vi har fået det samme input. Stress og trivsel på dagsordenen Mange tilkendegiver, at det er en vigtig gevinst for både medarbejdere og ledelse, at stress via temamødet er kommet på dagsordenen og er blevet aftabuiseret. Før havde vi en individuel tilgang til at tackle stress. Det var ikke noget vi talte om. Ikke så åbent som vi gør nu. Der vil løbende blive fulgt op på det, på MUS-samtaler. Nu er katten ude af sækken, og jeg synes, at vi kan tale mere åbent om det. Det er i hvert fald min forhåbning. Et resultat af møderne er således, at der er skabt en forståelse af, at man både kan og skal tale åbent med hinanden og med ledelsen om stress og trivsel. Flere tilkendegiver i forlængelse heraf spontant, at de efterfølgende har mærket positive ændringer i den nære hverdag. Som kollegaer er vi blevet bedre til at læse hinanden. Vi har snakket om, at hvis man har en røvdag, så er det ok at gå hjem. Der er en anden opbakning omkring det. Jeg mærker også at ledelsen er blevet mere bevidste om problematikken. Vi er blevet bedre til at lægge mærke til og aflæse hinandens signaler. Vi er blevet mere opmærksomme på hinanden. Og det er ok at sige hvordan man har det. Det har klart været ved til at gøre den enkelte opmærksom på, hvad man selv skal være opmærksom på, og A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 56 af 88

hvad man som arbejdsfællesskab skal være opmærksom på hos hinanden. Jeg har en opfattelse af at der er sket meget. Det er svært at måle, men der er sket meget i vores hverdag og tankegang. Som udtalelserne indikerer, er der således i tråd med IGLO opstået en øget bevidsthed om, at stress og trivsel er et både individuelt og fælles ansvar at tale om og at gøre noget ved. Samtidig er der tegn på, at tankegangen fra CATS har vundet indpas. Flere fortæller, at de har fået øjnene op for at det er vigtigt at anerkende individuelle forskelle og tilføjer, at de gennem gruppearbejdet har fået en bedre forståelse for egne og kollegaers tærskler og reaktionsmønstre, som er meget nyttig i samarbejdet om at skabe en velfungerende arbejdsplads. Kvalificering af egen indsats Et andet vigtigt udbytte af møderne, som fremhæves af samtlige interviewpersoner, er at de formidlede teorier og værktøjerne har givet et fagligt solidt grundlag for at kvalificere egne indsatser. Det har givet et forskningsbaseret grundlag for det vi siger. Det er et vigtigt udbytte for os. Mødet har givet en bevidsthed om, at man nu har adgang til en værdifuld værktøjskasse, som kan bruges til egne indsatser. Flere fremhæver således Rejseholdets vigtige funktion som vejviser ift. den vidensjungle, som området stress og trivsel udgør. Dette underbygges af, at samlet set 80% i deltagerevalueringerne angiver, at de har fået mere viden om, hvor de kan finde henholdsvis relevante værktøjer og eksempler på God praksis. 19 Nogle arbejdspladser har konkrete planer om direkte at bruge denne som udgangspunkt for allerede planlagte større indsatser. Vi skal gennemgå vores enheder til efteråret. Vi har fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Vi har nu fået nogle løsningsmodeller i baghovedet, som vi kan arbejde ud fra. Så er det meget nemmere at se, hvor man kan sætte ind, og hvordan man kan gøre det. For andre indgår værktøjer og substansen i teorier som CATS og IG- LO på en mere indirekte måde som et fælles tankesæt indsatsen: Vi har ikke brugt teorier og redskaber så direkte. Vi har ikke arbejdet med det på det plan, men mere som en form for baggrund. Selv de, der ikke på nuværende tidspunkt har planlagt at bruge teorier og værktøjer, giver udtryk for, at der for dem er en stor værdi i at vide, at de har en værktøjskasse med teorier og metoder til rådighed, når og hvis de skulle få brug for det. 19 Tallene er sammenlægninger af vurderinger på tværs af de enkelte møder fra evalueringer af møder efterår 2009 og forår 2010. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 57 af 88

Det er jo ikke sådan, at jeg smider materialet væk. Jeg ved, at det er der, og jeg vil også bruge det igen. Lige nu er der nogle andre ting på dagsordenen, men jeg ved at hvis vi skal lave noget mere centralt styret, så er der inspiration at hente dér. Selvom temamøderne ikke nødvendigvis har medført tiltag, kan man med udgangspunkt i ovenstående udtalelser argumentere for, at Rejseholdets besøg ikke desto mindre har medvirket til at styrke forudsætningerne for, at de indsatser, der måtte blive gennemført på de pågældende arbejdspladser sker på et kvalificeret grundlag af viden og metoder fra VFA. Brug af materialer og værktøjer Rejseholdets konsulenter præsenterer materialer og værktøjer på møderne. Konsulenterne henviser også til kampagnens hjemmeside og andre websteder, hvor arbejdspladserne kan finde supplerende inspiration og redskaber til deres egen indsats. Materialet vurderes generelt meget positivt som fagligt solidt og anvendelsesorienteret. Flere af de adspurgte ledere fortæller, at de har anvendt materialerne som direkte udgangspunkt for udarbejdelsen af eksempelvis stresspolitik og andre centralt orkestrerede indsatser. Jeg bruger meget i høj grad IGLO som bevidsthed om, hvordan stress-systemet hænger sammen og til hvordan man foretager problemløsning. Hvor man sætter ind. Andre steder indgår teorier og værkstøjer som redskaber ift. håndtering af stressproblematikker og igangsættelse af trivselsfremmende tiltag på afdelingsniveau. Meget af det, IGLO og coping, har de arbejdet videre med ude i deres teams ude i hverdagen. Det er noget, de bruger derude de konkrete redskaber. Det er også sat på tapetet derude, at det er ok at tale om de belastninger de står med, så de får fordelt arbejdet. Der er også eksempler på medarbejdere, der personligt anvender indsigterne og det udleverede materiale til at håndtere stressende situationer i deres daglige arbejde. Jeg bruger faktisk pjecen i min dagligdag. Jeg ser signalerne og får skilt forløbet ad. Det er nærmest et tankesæt, jeg har fået. Træk vejret og få tingene over i coping-kolonnen. Initiativer i dagligdagen Jeg synes at vi har fået nogle ting ud og leve i vores hverdag. Vi har fået det op i pandelapperne hos folk, og det været startskud til nogle ting. Temamøderne har affødt forskellige former for dagligdags initiativer, som har til formål at skabe trivsel og mindske grundlaget for stress gennem øget fællesskab og kendskab mellem kollegaer på arbejdspladsen. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 58 af 88

Vi har arbejdet at skabe forudsætningerne for et større fællesskab og følelsen af at være én arbejdsplads. Vi prøver at arbejde med større forståelse for hinandens arbejde, selvom vi sidder med forskellige ting forskellige steder i huset. Det har affødt forskellige ting fx en fælles kaffekasse og at løbe nogle ture sammen. Det handler om, at vi skal lære hinanden bedre at kende. Så er det også nemmere at gå til hinanden i tilfælde af stress og andre problemer. Et stærkt fællesskab og et dybere kendskab til kollegaerne og til deres arbejdsopgaver skaber den nødvendige fortrolighed, der gør det lettere både at række ud efter hjælp og at hjælpe en kollega, når problemerne opstår. På flere af de arbejdspladser, som på mødet har arbejdet med positiv feedback og positive trivselsprocesser er der ligeledes sat gang i forskellige mindre initiativer. En arbejdsplads har fx hængt sedler op på væggene, som skal minde medarbejderne om, at de skal huske at give hinanden positiv feedback i hverdagen. Ændringer i organisering af arbejdet Flere arbejdspladser nævner, at de i kraft af mødet er blevet langt mere bevidste om vigtigheden af en hensigtsmæssig organisering af arbejdsopgaverne. De fortæller, at de på baggrund af mødet har sat gang i konkrete initiativer som skal fremme trivsel og forebygge stresssituationer. Et sted har man ud fra et konkret ønske formuleret af medarbejderne på mødet indført mandagsmøder som dialogforum og en måde at koordinere arbejdsopgaverne, så stressfaktorer mindskes. Samme arbejdsplads har ændret fokus på personalemøderne, så der bliver mere tid til at få talt sammen og evt. trivsels-problematikker kan tages i opløbet. Møderne er eksplicit kommunikeret som en mulighed for at medarbejderne kan bringe stress og trivselsrelaterede aspekter op. På en anden arbejdsplads har mødet været en øjenåbner for ledelsen ift. uhensigtsmæssig indretning af arbejdet: Vi har fundet ud af at vi fra ledelsens side skulle skabe et større overblik for medarbejderne med hensyn til fokus og forventninger. Derfor har vi sat gang i et arbejde med at skabe en tydeligere strategi og nogle klare mål. Desuden har man her arbejdet med mere selvbestemmelse og beslutningskompetence hos medarbejderne ift. arbejdsopgaverne som en måde at skabe bedre trivsel. Flere steder har man med tydelig inspiration i CATS taget initiativer til at organisere løsningen af opgaver, så det passer bedre til den enkelte medarbejders kompetencer og måde at gribe tingene an. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 59 af 88

Vi arbejder med at få lavet en oversigt over arbejdsbelastning og opstille realistiske mål for den enkelte og for afdelingen ift. ressourcer. Afsæt for større tiltag Enkelte steder har temamødet været direkte afsæt for nye, større tiltag relateret til stress og trivsel. Et sted har det fx været et helt centralt afsæt for og kvalificering af udarbejdelsen af en stresshandlingsplan: Mødet har konkret medført, at jeg netop nu sidder og arbejder på en stresshandlingsplan. En manual til coping, som kan kobles med vores eksisterende trivselsplan. Handlingsplanen skal fx give nogle retningslinjer for, hvad der er ledelsens opgave, og hvad der er den enkeltes opgave. Der har jeg brugt materialer og tips fra VFA til hvordan man kan lave en handlingsplan. Man kan ikke nå alt på 2 timer, men man kan få hjælp til selvhjælp, og det synes jeg, at vi har fået. Der er også eksempler på, at indsigterne fra temadagen spilles ind i indsatser, som ikke er direkte relateret til stress eller trivsel. På en arbejdsplads er indsigterne brugt til at lægge et stressminimerende fokus på et allerede planlagt arbejde med indføring af lean-processer: Fordi vi nu har fået et andet fokus på tingene, har vi i forbindelse med organisationens arbejde med lean ikke valgt at arbejde med lean for at producere mere, men for at effektivisere nogle arbejdsgange for på den måde at mindske stressfaktorer. Jeg ser det som en samlet udvikling mod bedre trivsel. Mødet har helt klart skubbet os i den rigtige retning. Flere rejseholdsbesøg? I forhold til de mange gode erfaringer i rejseholdsbesøg og de forholdsvis gode erfaringer med at skabe handling som følge af besøgene, så er det naturligvis en overvejelse værd, om Rejseholdet burde nå ud til endnu flere arbejdspladser, end de gør i dag. Som tidligere nævnt, noteres der allerede i dag en stadigt stigende efterspørgsel, og der er pt. 4 måneders ventetid på besøg fra Rejseholdet. I 2010 er der et mål om at nå ud til 300 offentlige arbejdspladser. I forhold til antallet af årsværk på Rejseholdet i dag og efterspørgslen efter arrangementer fra de offentlige arbejdspladser, kan målet være fornuftigt. Omvendt kunne det overvejes at sætte aktiviteten yderligere op for at nå ud til flere af de 900.000 offentligt ansatte. En sådan beslutning vil muligvis kræve, at Rejseholdet markedsføres endnu mere aktivt evt. i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Målingen på kendskab i den kvantitative del af målgruppeundersøgelsen indikerer, at der er rum for at markedsføre Rejseholdet mere aktivt over for den brede målgruppe, hvor 15% af respondenterne kender til Rejseholdets tilbud. Hele 68% af nyhedsbrevsmodtagerne kender til Rejseholdet. Selv om disse sandsynligvis udgør kernemålgruppen af arbejdsmiljøansvarlige kan der være god ræson i også at udbrede kendskabet blandt menige medarbejdere. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 60 af 88

Samtidig vil et øget antal møder sandsynligvis forudsætte en udbygning af konsulentstaben. Manglende opfølgning på mødet I invirkes evaluering af Rejseholdet fremgår det, at nogle arbejdspladser har svært ved at følge op på mødet og få sat gang i indsatsen grundet hverdagens opgaver. 20 Denne problematik gør sig også gældende for en daginstitution i nærværende evaluering: Vi tog nogle ting ud, vi kunne bruge til vores p-lørdag, men vi har ikke fået det gjort. Der er mange andre ting, der trænger til at blive arbejdet med rent fagligt og personalemæssigt. Det er noget der ligger og venter. Jeg håber, at vi får det gjort, men jeg regner ikke med det. Et andet sted er der bevidst ikke foretaget nogen opfølgning på mødet fra centralt hold. Dagen var udelukkende tænkt som et frisk pust af ny viden og inspiration, primært rettet mod de lavere niveauer i organisationen. Dog meldes der om, at mødet alligevel har givet et udbytte: Der ligger et udbytte i at man som organisation sætter det på dagsordenen og bruger ½ - 1 dag på at tematisere det. Det sætter af sig selv noget i gang at lade viden flyde ud i organisationen på den måde. Det er svært at måle på, men det er inspirerende. ØNSKER OG FORSLAG Der udtrykkes som nævnt stor tilfredshed med mødet, og ingen af de medvirkende arbejdspladser har forventet eller decideret savnet en opfølgning fra Rejseholdet på mødet. De er indstillede på, at det videre arbejde med inputs fra mødet er deres ansvar. Undervejs i interviewene udtrykte interviewpersonerne dog følgende ønsker. Længerevarende arrangementer Det er svært at komme rigtigt i dybden på tre timers møder. Længerevarende møder vil give bedre tid til at arbejde med teorier, værktøjer og problemstillinger og at få lagt en (optimal) plan for implementering. Ikke mindst vil længerevarende møder give mere tid til gruppearbejdet, som er dér hvor arbejdspladserne oplever, at der rykkes på de konkrete problemstillinger og løsninger, og dermed også umiddelbart dér, hvor de tilkendegiver at få mest ud af mødet. Mere markant procesvejledning på formødet Konsulenten opfordres til på formødet at huske at sørge for at bruge sin faglighed som proceskonsulent til at få arbejdspladsen til at prioritere emner og formål med dagen, så fokus skærpes og der kan gås mere i dybden med færre ting. 20 Evaluering af Rejseholdet, invirke ApS april 2010. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 61 af 88

Mere markant procesledelse på mødet I forbindelse med gruppeøvelser kan det være svært for deltagerne for egen kraft at fastholde fokus og sørge for fremdriften i gruppearbejdet. En mere aktiv indsats fra konsulenten til at holde gruppearbejdet på sporet vil være en god hjælp til et mere fokuseret og udbytterigt forløb. Længerevarende tema-forløb Temamøder er meget fritstående, og flere efterspørger procesassistance i form af længerevarende temaforløb, evt. opdelt i moduler med forskelligt fokus. Et sådant tilbud vil styrke kvalificeringen af arbejdspladsernes indsatser, bl.a. ved at teori og værktøjer løbende kan blive repeteret og gennem opsamling af erfaringer med brugen af dem i praksis. Indbygget opfølgning Selvom ingen har forventet eller savnet en opfølgning fra Rejseholdet på mødet, tilkendegiver flere, at en indbygget opfølgning dels vil virke forpligtende ift. at sætte initiativer i gang efter mødet, dels vil styrke fokus i de initiativer, der måtte blive sat i gang. Redskaber til implementering og monitorering af effekt Flere giver udtryk for, at de godt kunne tænke sig, at Rejseholdet assisterede med sparring ift. implementering af den præsenterede viden og værktøjer ud i konkrete initiativer og tiltag. Nogle foreslår helt konkret udarbejdelse af flere redskaber, der kan bruges til at guide indsatsen. Der udtrykkes også ønske om redskaber til monitorering af effekten af de iværksatte tiltag samt redskaber til at evaluere på brugen og udbyttet af de præsenterede værktøjer. 3. 6. O B S E R V A T I O N A F T O R E J S E H O L D S B E S Ø G Neden for præsenteres vurderingerne af den kommunikations-faglige og pædagogiske kvalitet i Rejseholdets formidlingsaktiviteter på baggrund af observationsstudier foretaget af Advices eksperter i procesledelse og forandringskommunikation. Observationerne blev gennemført ud fra en guide med fokus på 4 parametre: 1. Format og rammer Teknik, rammer for læring og udvikling 2. Indhold Forskningsfaglig viden og God praksis 3. Formidlingsmæssig kvalitet Præsentationsteknik, dialogredskaber 4. Pædagogisk kvalitet Anvendelsesfokus Vurderingerne af de 4 parametre præsenteres i det følgende ud fra denne gennemgående struktur: A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 62 af 88

Nuværende styrker: Hvad vurderes til at fungere godt på de observerede møder? Forbedringspotentiale: Hvad vurderes som mindre velfungerende på de observerede møder? Hvor vurderes der at være et forbedringspotentiale? OPSUMMERING Følgende vigtige pointer fra observationen gælder: Format og rammer: Det fungerer godt, når formål og kontrakten med rekvirenten står klart for alle og der er styr på det praktiske. Det hænder, at det praktiske som projektor, lærred og lyd fjerner fokus fra opgaven for konsulenten, ligesom den visuelle kvalitet i præsentationen kan forbedres. Konsulenterne skal også blive bedre til at håndtere heterogene deltagergrupper og sikre størst mulig motivation blandt dem. Indhold: Rejseholdet udstråler stor troværdighed med koblingen til det forskningsmæssige. Indholdet er meget værktøjsorienteret og er enkelt at gå til. Materialet bør i højere grad berøre problematikkerne fra et ledelsesperspektiv, da det ofte er en blandet deltagerkreds. Dette kan medvirke til at øge forståelse på tværs og sikre opfølgning fra ledelsen. Formidlingsmæssig kvalitet: Konsulenterne er dygtige formidlere og giver gode eksempler. Afvekslende formidlingsformer anvendes med succes. Nogle øvelser formidles ikke håndgribeligt nok, ligesom procesledelsen kan optimeres. Pædagogisk kvalitet: Gruppeøvelser har stor kvalitet, ligesom det virker godt at drøfte de videre skridt i processen lokalt efter mødet. Pædagogiske kneb som dialogisk formidling kan anvendes endnu bedre. Og deltagerne kan gives mere inspiration til at tænke flere skridt frem og skabe en konkret forpligtelse. FORMAT OG RAMMER Nuværende styrker Programmerne for dagen har været tilrettelagt med et passende antal fokuspunkter, så der i møde-formatet på tre timer er tilstrækkeligt med tid til både formidling og fordybelse. Tre timers forløb forekommer i øvrigt meget passende til at holde et højt energiniveau blandt deltagerne. Det fungerer godt, når formål og kontrakten med rekvirenten står klart for alle. Det vil sige, når formålet med temamødet er så klart, at rejseholdskonsulenten afslutningsvist har kunnet give stafetten videre med klare input til, hvordan organisationen og de enkelte deltagere kan arbejde videre efter mødet. En anden styrke, er at konsulenten aktivt bruger og henviser til de gimmicks og materialer, der udleveres på mødet og henviser til andre ressourcer på nettet etc. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 63 af 88

Endelig er det afgørende for dagen som helhed, at rekvirenten har gjort et ordentligt forarbejde med udvælgelse af fysiske rammer for mødet, forplejningen og med hensyn til grundigheden i invitationerne, så alle de forventede deltagere kommer og har et klart indtryk af, hvad der skal ske på mødet. Forbedringspotentiale Teknik At få projektor, lærred og lyd til at fungere optimalt synes at være en stor udfordring for konsulenterne, som de bruger meget (unødig) energi på under mødet. Det virker let både uprofessionelt og distraherende, at konsulenterne bruger meget tid på at tale om tekniske udfordringer. Det er afgørende at få deltagerne engageret fra starten. Konsulentens frustration over tekniske udfordringer er ikke befordrende for dette, men risikerer nemt at forplante sig som en lidt dårlig stemning, før mødet overhovedet er kommet i gang. Det virker i den forbindelse som en helt unødvendig stressfaktor at konsulenterne skal medbringe roll-ups m.m., som fungerer fint til en messe, men ikke er strengt nødvendige til et fagligt oplæg. Visuel formidling Powerpointpræsentationerne som konsulenterne benytter på møderne fungerer efter hensigten, men fremstår langt fra så visuelt bearbejdede som andre af de materialer, konsulenterne medbringer. Det kan undre, at de visuelle elementer fra de udleverede materialer, ikke genbruges i præsentationerne, der kommer til at fremstå mere hjemmegjorte og til tider lidt indviklede. For eksempel kunne CATS teorien fremstilles langt mere enkelt og visuelt indbydende, så deltagerne hurtigt kan fange pointerne og dermed også lettere kan huske og bruge dem efter mødet. Præsentationen risikerer at blive for akademisk for visse målgrupper og dermed miste den vigtige kobling til hverdagssituationer. Deltagersammensætning Rejseholdskonsulenterne giver udtryk for, at det er et problem, hvis deltagersammensætningen er heterogen. Som det også fremgik af den tidligere evaluering af Rejseholdet, gør en sådan deltagersammensætning det sværere at ramme det rette faglige niveau for alle 21. Dog udgør heterogene deltagergrupper en uomgængelig virkelighed og dermed en udfordring, som Rejseholdet er nødt til at kunne håndtere. En måde at gøre dette på kunne være yderligere træning i at henvende sig til flere forskellige typer deltagere i samme oplæg og i teknikker til aktiv brug af eventuelle forskelligheder i gruppen. Deltagermotivation Selv om emner som stress, trivsel og mobning nærmest per automatik er hyper-relevante på de fleste arbejdspladser, var det ikke obser- 21 Evaluering af Rejseholdet, invirke ApS 2010. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 64 af 88

vatørernes oplevelse, at deltagerne på de to møder var særligt motiverede. Det kan der være flere forklaringer på. En forklaring kan være yderligere behov for forventningsafstemning inden mødet mellem konsulent og rekvirent, der betyder meget for at sikre udbredelse af ejerskab til arrangementet. For at styrke deltagernes motivation kan konsulenten eksempelvis assistere rekvirenten med at udarbejde en såkaldt forhåndteaser til mødet, som der tages udgangspunkt i så snart mødet starter. Motivationen kan også kick-startes ved at konsulenten hurtigere får skabt en oplevelse af personlig relevans hos deltagerne ved at få inddraget dem og italesat DERES konkrete eksempler og holdninger til emnet for mødet. Deltagerinvolvering behandles yderligere under punktet Deltagerinvolvering som pædagogisk greb. INDHOLD Nuværende styrker Konsulenterne henviser til den forskningsmæssige ballast, tilhørsforholdet til det Nationale Videncenter For Arbejdsmiljø. Det styrker troværdigheden og uafhængigheden. Indholdet er meget værktøjsorienteret/handlingsorienteret og er enkelt og let at gå til. Ni-punktsplaner, eksempler på God praksis og enkle værktøjer til udfyldelse, og henvisninger til kampagnesites gør det let at gå i gang. Et forbedringspunkt, der kan styrke og udbrede handlingselementet, er at give alle deltagere de relevante henvisninger i hånden. IGLO-teorien er vigtig, fordi den slår fast, at stress og trivsel er et fælles ansvar, og at der er nødt til at blive sat ind på flere niveauer. IGLO kan dog sagtens formidles endnu mere offensivt og gerne bruges til at slå fast, at indsatser på kun ét enkelt niveau er dømt til at mislykkes. Desuden bør teorien kobles tydeligere til de mere værktøjsorienterede elementer, så det fx fremgår hvilke handlinger der bør foregå på hvilke niveauer i modellen. CATS-teorien rummer god mulighed for styrkelse af den enkelte deltagers handlingsberedskab. Men der kan som beskrevet med fordel tænkes mere enkel formidlingsramme, der bedre sikrer at målgrupperne forstår den og husker den og som gør det klarere for dem, hvordan de kan omsætte den i praksis. Forbedringspotentiale Helhedsperspektiv på stress/trivsel/mobning Materialet, der blev anvendt på de to møder, fremstår meget medarbejderorienteret i sit udgangspunkt og breder ikke i tilstrækkelig grad perspektiverne ud til ledelse og organisation. Det virker fx som et lidt ensidigt medarbejderperspektiv, når en konsulent som eksempel på mobning nævner en medarbejder, der får frataget opgaver af ledelsen. Det kan jo også være udtryk for god ledelse eller i hvert fald for nødvendig ledelse. På samme måde fremhæves mobnings konse- A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 65 af 88

kvenser for den mobbede, mobberen og vidnet, men ikke for arbejdspladsen som helhed. Da de deltagende ledere på mødet ofte vil være beslutningstagere ift. om og hvordan der skal arbejdes videre efter temamødet er det vigtigt, at forudsætningerne for ledernes engagement styrkes ved at de også kan spejle sig i materialet og i de valgte eksempler. I tråd med principperne i IGLO kan der således med fordel anlægges et bredere perspektiv i materialet, så det også inkluderer ledelses - og organisationsperspektiver. FORMIDLINGSMÆSSIG KVALITET Nuværende styrker Rejseholdskonsulenten bruger sig selv til at spille medarbejder i sine eksempler: Jeg mobber da ikke, jeg er jo bare sjov. Det eksemplificerer klart, at handlinger kan opfattes anderledes, end det er tilsigtet. Et andet eksempel på, at rejseholdskonsulenten gør formidlingen relevant og nærværende er i brugen af eksempler, der tydeligt relaterer til deltagernes verden fx taler i deres sprog ved at kalde et plejecenter for en sektion, bruger relevante fagudtryk og lignende. Indholdet er generelt meget enkelt og stærkt formidlet. Enkle slagord og oneliners kan måske lyde banale, men er ofte det der står tilbage og hænger ved efter et temamøde. En endnu tydeligere prioritering af hvilke budskaber temamødet gerne skal efterlade i deltagernes hoveder kan yderligere styrke formidlingen. Konsulenten bruger film, vox pops m.m. Forskellige formidlingsformer taler til forskellige læringsstile, skaber afveksling og sikrer at alle deltagere hænger på. Det vil dog styrke formidlingen, hvis konsulenterne havde flere film at vælge imellem, så de kunne vælge en, der relaterer sig mere specifikt til typen af deltagere på temamødet (så det fx ikke er samme film, der vises for sagsbehandlere og plejepersonale). Forbedringspotentiale Facilitering af dialog og øvelser Generelt fungerer øvelserne godt, men konsulenterne gør nogle af øvelserne unødigt uhåndgribelige i deres introduktioner ved at foreslå alternative spørgsmål og opgaver. Det gør, at grupperne faktisk får sværere ved at gå i gang med at løse opgaverne. Rejseholdskonsulenten kan med fordel hjælpe deltagerne endnu mere med at komme godt i gang med dialog og gruppeøvelser på mødet. Når deltagerne fx skal tale sammen to og to, kan de have brug for at blive parret af konsulenten, så de ikke spilder dyrebar tid på at sidde og samle mod til sig. Konsulenten kan også gå en hurtig runde blandt deltagerne, når en øvelse er sat i gang og sikre sig, at alle er kommet godt i gang fra start og vise at hun/han interesserer sig for at høre de individuelle samtaler og ikke kun opsamlingen. Det er ofte i de små samtaler, at gode pointer og konkrete eksempler opfanges. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 66 af 88

Procesledelse Konsulenterne er dygtige formidlere og dygtige proceskonsulenter. Alligevel er det som hos de fleste proceskonsulenter de små detaljer, der kan forbedres. Eksempelvis tidsstyring, facilitering af øvelser, klare aftaler om pauselængder etc. Derfor kan et udviklingspunkt handle om fortsat træning og udvikling af konsulenternes egen værktøjskasse: Procesledelse, forandringsteori og at dele eksempler og best practice, tips og tricks med hinanden. PÆDAGOGISK KVALITET Nuværende styrker Som det er fremgået af analysen af målgruppens oplevelse af temamøderne, har opgaverne i gruppearbejdet stor betydning for udbyttet af mødet. Det ses også ved, at konsulenterne har fokus på at involvere deltagerne i øvelser, hvor de skal tale to og to, hvor de skal drøfte spørgsmål tre og tre, eller hvor de skal udfylde spørgeark m.m. i grupper. Konsulenterne fremstår som meget opmærksomme på at gøre temadagen så anvendelsesorienteret som muligt fx ved at deltagerne afslutningsvis bedes reflektere over, hvad de vil gøre, når de kommer hjem. Samtidig virker det godt, når konsulenten sætter deltagerne i gang med nogle af de første trin i processen, så de faktisk har udfyldt nogle af punkterne i handlingsplanen (i hvert fald delvist) allerede på temamødet. Konsulenterne er gode til at få deltagerne til at tænke frem på brugen af indsigterne efter mødet. Det sker fx når konsulenten efter en dialogøvelse to og to siger til deltagerne, at denne øvelse kan de også bruge derhjemme, når de skal i gang med arbejdet Konsulenterne får samlet op på øvelser i grupper og spørger til hvilke udfordringer gruppen vil dele med de øvrige deltagere det viser interesse. Eventuelt kan konsulenten her i højere grad fungere som oversætter og genfortælle gruppernes drøftelser på en måde, så de bliver endnu mere relevante for de øvrige. Forbedringspotentiale Deltagerinvolvering som pædagogisk greb For at styrke den forandring deltagerne gennemløber i løbet af temamødet, kan konsulenten med fordel arbejde lidt mere efter en tragtmodel hvor det handler om at få deltagerne ind i tragten og skubbe dem videre. Det kræver mere dialogisk formidling fx ved at teste deltagernes forståelse og standpunkt undervejs og lidt erfaring i at skabe størst muligt engagement fra start. Her kan følgende spørgsmål anvendes: Er der nogen herinde, der ALDRIG har følt sig mobbet? (Godt første spørgsmål på et tidligt tidspunkt, hvor folk er utilbøjelige til at markere) Er der nogen der har været vidne til mobning? Er I nogensinde stødt på stress/mobning som et problem? A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 67 af 88

Giver det jeg har fortalt mening for jer? At inspirere yderligere til anvendelse af teorier og værktøjer Det anvendelsesorienterede i at bede deltagerne reflektere over, hvad de vil gøre, når de kommer hjem kan styrkes yderligere ved at få deltagerne til at tænke ikke bare ét, men to til tre skridt frem. Ulempen ved kun at have tænkt én handling er nemlig, at forandringsprocessen går i stå, hvis den viser sig urealistisk. En måde at gribe det an på kan være at bede deltagerne tænke over et mindre, men konkret, skridt de kan tage og dernæst et lidt større og så fremdeles. Så er der flere muligheder for at deltagerne får gjort noget og for at de måske oven i købet får gjort noget mere ambitiøst. Desuden kan konsulenten evt. få et par af de mest engagerede deltagere til at fortælle hvad deres første og næste skridt vil være. Det kan tjene som inspiration til de øvrige og medvirke til at forpligte deltagerne på handling. At skabe forpligtelse målrettet effektmåling på stedet Den ramme og proces, som rekvirenten har lagt op til og som konsulenten formidler indledningsvist kan med fordel gentages som afslutning. Konsulenten kan på den måde mundtligt teste om temamødet har bragt deltagerne videre i den ønskede retning. Det vil være et vigtigt supplement til evalueringsskemaerne og endnu et skub i den rigtige retning. 3. 7. K O M M U N I K A T I O N S F A G L I G V U R D E R I N G A F R E J S E H O L D E T På baggrund af ovenstående er det evaluators samlede vurdering, at etableringen af et Rejsehold har været et hensigtsmæssigt tiltag, der udgør en vigtig brik i VFA s samlede styrkede indsats. Rejseholdets mødeaktiviteter over for forskellige målgrupper på offentlige arbejdspladser spiller således en betydningsfuld rolle ift. at kvalificere offentlige arbejdspladsers vidensniveau og indsatser på arbejdsmiljøområdet. EFFEKTIV OG MÅLRETTET FORMIDLINGSKANAL Rejseholdet har en afgørende betydning ift. at bringe VFA s viden og værktøjer i spil på offentlige arbejdspladser i stat, regioner og kommuner. Mødeaktiviteterne målretter og styrker formidlingen af kampagnebudskaber, forskningsfaglig viden og eksempler på God praksis direkte til VFA s målgrupper. En grundlæggende styrke ved Rejseholdet er i den forbindelse, at mødeaktiviteterne søges målrettet til arbejdspladsernes behov, og til dér hvor de befinder sig i deres egen proces. Det gør Rejseholdet til et bredt appellerende tilbud. Konsulenternes personlige formidling af forskningsfaglig viden og eksempler på God praksis kombineret med deltagernes aktive involvering gennem diverse øvelser gør på én gang formidlingen af teorier og værktøjer seriøs, troværdig og vedkommende og virker desuden befordrende for målgruppernes forståelse og for deres tilegnelse af de A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 68 af 88

centrale budskaber og pointer. Selvom der er tilfredshed med opbygningen af programmet indeholder det dog et lille dilemma. Den forskningsfaglige viden udgør grundlaget i Rejseholdets virke, men konsulentens oplæg tager vigtig tid væk fra de mere anvendelsesorienterede elementer på møderne i et tidspresset program, hvor virksomhederne får teorier og værktøjer ind under neglene og kan tage de første skridt ift. egne indsatser. Alt i alt fremstår Rejseholdet ikke desto mindre som et effektivt medie til at formidle VFA s viden og værktøjer ud til og bringe disse ydelser i spil over for en bredere målgruppe, end det vil være muligt at nå via traditionelle formidlingskanaler alene. VEJVISERE TIL TEORIER, METODER OG VÆRKTØJER Rejseholdet har en overordentlig vigtig funktion som vejvisere for offentlige arbejdspladser i videnjunglen på arbejdsmiljøområdet. Rejseholdet repræsenterer VFA og leverer i kraft heraf et blåstemplet fagligt input med en værktøjskasse af anvendelsesorienterede teorier som CATS og IGLO, metoder og inspirerende eksempler på God praksis, som offentlige virksomheder kan have (og har) tillid til at de kan bruge som grundlag for deres eget arbejde omkring arbejdsmiljø. Rejseholdets formidlingsaktiviteter styrker derigennem forudsætningerne for, at arbejdsmiljørelaterede tiltag på offentlige arbejdspladser sker på det fagligt mest kvalificerede grundlag. INSPIRATION OG STYRKET GRUNDLAG FOR EGNE INDSATSER Rejseholdet leverer et involverende og inspirerende indspark og er stærkt medvirkende til at sætte centrale arbejdsmiljøtemaer som stress, trivsel og mobning på dagsordenen på offentlige arbejdspladser. De arbejdspladser, der har haft besøg af Rejseholdet, tilkendegiver alle at stå alle tilbage med et styrket grundlag af viden og værktøjer ift. væsentlige arbejdsmiljømæssige temaer og problemstillinger. Og om end teorier som CATS og IGLO ikke nødvendigvis kan erindres i alle detaljer eller anvendes direkte, er de centrale tankesæt fra teorierne blevet udbredt og indgår som forståelsesramme i arbejdet med arbejdsmiljø på flere forskellige niveauer på i de pågældende virksomheder. KATALYSATORER FOR HANDLING Rejseholdet er gennem mødeaktiviteterne en stærkt medvirkende faktor til at igangsætte og styrke konkrete arbejdsmiljørelaterede initiativer på offentlige arbejdspladser. Dette vigtige anvendelsesorienterede fokus kommer bl.a. til udtryk i deltagernes mulighed for at tage de første skridt ud i konkrete løsninger og initiativer i gruppeøvelserne samt konsulenternes aktive facilitering af refleksion omkring den efterfølgende anvendelse af indsigterne fra mødet. Rejseholdets besøg afføder mange forskellige typer handling. Lige fra den enkeltes brug af værktøjer til håndtering af stresssituationer over A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 69 af 88

medarbejder-bårne tiltag som positiv feedback mellem kollegaer til systematiske indsatser på organisationsplan som udarbejdelsen af stresspolitik og handlingsplaner med direkte udgangspunkt i teorier og metoder. Rejseholdet er således et godt tilbud til arbejdspladser, der ønsker at arbejde med arbejdsmiljø og søger katalyserende viden i den proces. Rejseholdsbesøg formår dog i mindre grad i sig selv at medvirke til, at der igangsættes aktiviteter på arbejdspladserne. Ligeledes kan mindre arbejdspladser som daginstitutioner have svært ved at få fulgt op på mødet og sat gang i initiativer, da de ofte vil have sværere ved at afsætte ressourcer til dette ved siden af løsningen af de primære arbejdsopgaver. Desuden er det ikke muligt på det foreliggende datagrundlag at afdække, hvilke resultater rejseholdsbesøg skaber på længere sigt i form af eksempelvis nedsat sygefravær og øget medarbejdertilfredshed. 22 INDSATSOMRÅDER Det er evaluators vurdering, at der med fordel kan overvejes en række tiltag der vil kunne styrke den praktiske udførelse af møderne, målrettetheden samt forudsætningerne for, at virksomhederne kommer godt videre i deres proces. Nye mødekoncepter Det forskningsfaglige grundlag er et uomgængeligt element i mødeaktiviteterne, men tager også tid væk fra de anvendelsesorienterede elementer, som målgruppen har behov for, og som har stor betydning for deres udbytte. Det kan derfor overvejes at tænke i længerevarende møder eller udarbejde et koncept for opdeling af en mødeaktivitet over flere omgange, evt. i form af moduler. Styrket målretning til sektorer Med tanke for ovenstående pointe omkring mindre arbejdspladsers udfordringer med at komme videre efter mødet, kan målretningen med fordel styrkes gennem systematisk afdækning af særlige behov i sektorer og brancher, som Rejseholdet bør tage højde for. Indsigten i sådanne behov kan indgå i den videre udvikling af det nuværende koncept. Styr på teknik og udstyr For at minimere stress-faktorer forbundet med tekniske vanskeligheder kan VFA overveje at indkøbe eget udstyr i høj kvalitet, som konsulenterne selv kan medbringe udstyr, som de ved virker i enhver situation. 22 Det skal bemærkes, at sådanne langsigtede effekter ikke er en del af Rejseholdets opgavebeskrivelse og ligger udenfor denne evaluerings rammer. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 70 af 88

Al indpakning, der som roll-ups virker uhensigtsmæssigt og stressende, bør undgås. Opgradering af præsentationsmateriale Udarbejdelse af et mere appellerende og genkendeligt visuelt udtryk i powerpoint-materialet med udgangspunkt i visuelle elementer i de materialer, der udleveres på mødet. Grafisk fremhævelse af hovedbudskaber i modeller og teorier som CATS, så forståelse, erindring hjælpes bedst muligt på vej, og der skabes størst mulig klarhed omkring teoriernes anvendelsesmuligheder. Tydeligere kobling af CATS og IGLO til det konkrete og anvendelsesorienterede, fx de præsenterede værktøjer. Hvilke handlinger bør fx foregå på hvilke niveauer i IGLO? Udarbejdelse af flere film-eksempler på God praksis, så eksemplerne kan målrettes optimalt til forskellige sektorer og brancher. Inkludering af aspekter med relevans for ledelse og organisation i materialet, så perspektivet på det pågældende tema bredes ud og forudsætningerne for ledelsens engagement på mødet (og ikke mindst efter) styrkes. Optimering af formidling og facilitering Deltagernes motivation og forståelse er afgørende for dagens succes. Jo mere og jo tidligere deltagerne involveres, desto større positiv effekt på deres motivation, relevansoplevelse og oplevelse af udbytte af dagen. Det kan overvejes at involvere deltagerne aktivt med holdninger og oplevelser på et tidligere tidspunkt i dagens forløb. Anvend evt. også mere dialogisk formidling hvor deltagerne inddrages og deres holdninger og forståelse testes Styrket evalueringskoncept 23 Deltagerevalueringerne gennemføres på stedet til sidst i temamødet og giver værdifuld viden om deltagernes umiddelbare oplevelse og udbytte af selve mødet. InVirke ApS foreslår i den tidligere evaluering af Rejseholdet en række forskellige mål omkring implementering af viden og anvendelse af værktøjer. Evaluator tilslutter sig, at der er behov for at evaluere mere systematisk på den langsigtede effekt af temamøderne ud fra formulerede mål. Gennem en sådan evaluering kan kan VFA blive klogere på, hvilken impact Rejseholdet efterlader sig samt på styrker og evt. udviklingsbehov ift. det nuværende Rejseholdskoncept. 23 Arbejdet med at styrke evalueringskonceptet omkring Rejseholdet er i skrivende stund sat i gang i samarbejde med Epinion. Heri indgår nærværende evaluering, samt invirkes evaluering og foretagne deltagerevalueringer. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 71 af 88

I den forbindelse er det også oplagt at følge op 1-2 måneder efter mødet med mere uddybende kvalitative interviews med ledelse og andre ansvarlige for arbejdsmiljø i organisationerne. De vil ofte være afgørende for, om processen i den enkelte organisation fortsætter eller stopper med temamødet. Og deres oplevelse og vurdering er derfor afgørende. Interviewene skal afdække om mødet har levet op til forventningerne, og om man er kommet videre i processen. SIKRING AF OPFØLGNING Til trods for de mange styrker ved Rejseholdets tilbud i dag, er der to klare begrænsninger ved det nuværende rejseholdskoncept. Dels har konsulenterne ikke mandat til at gå ind i den procesassistance og rådgivning, som en del af arbejdspladserne efterspørger. Dels kan der i forlængelse heraf ikke i dag henvises til andre konsulenter, som kan fortsætte den bevægelse, Rejseholdet sætter i gang. Selvom det er en klar prioritering i Videncentret ikke at lade Rejseholde rådgive der er separat afsat midler i kvalitetsreformen til medfinansiering af en rådgivningsindsats 24 vil det være en fordel at tage bedre højde for arbejdspladsernes behov for at bruge den formidlede viden mere aktivt. Rejseholdet kan på opfordring henvise til Arbejdstilsynets hjemmeside (www.at.dk), hvor en række tidligere bedriftssundhedstjenester er godkendte som arbejdsmiljøkonsulenter. Der er dog ingen garanti for, at de arbejder ud fra forskningsbaseret viden om stress, trivsel og mobning endsige benytter de samme teorier, værktøjer og metoder som VFA. Det kan derfor heller ikke garanteres, at der bygges videre på Rejseholdets indsats eller at en aftale med en konsulent giver de resultater, som rejseholdskonsulenterne måtte stille i udsigt. Det er på den baggrund evaluators vurdering, at Rejseholdet kan blive et endnu stærkere tilbud, hvis VFA styrker det strategiske interessent-(sam)arbejde, herunder samarbejdet med eksterne konsulenter. En mulighed er at afholde kurser for arbejdsmiljø-konsulenter og større konsulenthuse, som kan blive certificerede i VFA s viden og værktøjer og forpligte sig til at holde sig opdaterede i dem. Et sådant tiltag vil bredt set kunne professionalisere arbejdsmiljørådgivningen og give mulighed for en bedre kontinuitet i et samlet procesforløb for offentlige (og private) virksomheder. Udover at skabe vigtige ambassadører for VFA s teorier og metoder, vil Rejseholdet kunne henvise til kvalificerede konsulenter, der kan følge op dér, hvor VFA s og Rejseholdets mandat ophører. Der kan desuden med fordel ses nærmere på, hvordan Rejseholdet kan indgå i at styrke synergien ift. parternes tiltag og den generelle erfaringsudveksling i den offentlige sektor omkring arbejdsmiljø. Her kunne mulighederne være E samarbejder med andre rejsehold og opstart af systematiske netværksmøder omkring idé og erfarings- 24 Aftale mellem regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC om kvalitetsreformen, 2007. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 72 af 88

udveksling til de oplagte samarbejdspartnere i kommuner, regioner og stat fx KL, Personalestyrelsen og Danske regioner. 3. 8. E K S T E R N E I N T E R E S S E N T E R Nedenfor redegøres for vigtige interessenter som arbejdsmarkedets parters perspektiver på strategien bag den styrkede indsats og samarbejdet med VFA indsamlet på baggrund af en række interviews (se nærmere beskrivelse i metodeafsnittet). BESLUTNINGEN OM STYRKELSE AF VFA Parterne på det offentlige område udtrykker bred anerkendelse af opgavedefinitionen, og VFA anses som det oplagte sted at placere opgaven. VFA besidder både den nødvendige forskningsfaglige tyngde og de rette kommunikationskompetencer. Enkelte ser dog en udfordring i, at VFA ikke er lige så tæt på arbejdspladserne som eksempelvis arbejdsmarkedets parter, og derfor ikke har et lige så stærkt branchekendskab. VURDERING AF TILGANG OG RESULTATER Hensigten om at formidle forskningsbaseret viden, så den konkret kan bruges ude på arbejdspladserne bifaldes. Der er et stort behov for at få kvalificeret og relevant viden formidlet på en måde, så den kommer i spil ude på arbejdspladserne, hvor der er brug for den. Valget af en temabaseret tilgang og valget af stress/trivsel som første hovedtema finder også bred opbakning. Den temabaserede formidling gør det muligt at fokusere aktiviteter og budskaber skarpere, og stress/trivsel var, som eksisterende fokusområde i trepartsaftalen og i aftaler på både det offentlige og private område, det naturlige valg. På et overordnet niveau er der således overvejende en positiv indstilling til både VFA og tilgangen til opgaveløsningen. Som det vil fremgå nedenfor, varierer holdningerne imidlertid i forhold til definitionen og løsningen af de tre hovedopgaver. Kampagnen Fra stress til trivsel Kampagnen får ros for at være kommet bredt ud og for at have skabt opmærksomhed omkring emnet stress/trivsel ude på arbejdspladserne. Til gengæld gør den brede henvendelse, at der ikke tages højde for de store forskelle, der findes mellem offentlige arbejdspladser og de forskelligartede udfordringer, det skaber mht. stress og trivsel. Der opfordres i forlængelse heraf til overvejelser omkring mere målrettede henvendelser i fremtidige kampagner. Nogle af de faglige hovedorganisationer mener, at der er blevet lagt for mange ressourcer i kampagnedelen. De ville have foretrukket en mere nedtonet kampagneindsats, så der kunne afsættes flere midler til Rejseholdet og andre initiativer, der bringer viden og værktøjer direkte ud til de enkelte arbejdspladser. God praksis Den del af indsatsen, der omhandler indsamlingen og formidlingen af God praksis, vurderes gennemgående som en potentielt god inspirationskilde for virksomhederne. For at eksemplerne får værdi, kræver A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 73 af 88

det dog, at virksomhederne får brugt dem i arbejdet med deres egne konkrete problemstillinger. Her udtrykker størstedelen af interessenterne tvivl om, hvor udbredt kendskabet er til God praksis ude i virksomhederne, og om de i givet fald ved, hvor de kan finde eksemplerne og forstår at anvende dem i egen praksis. Ingen har umiddelbart konkret viden om, at virksomheder har brugt eksemplerne, og ingen får henvendelser fra virksomhederne omkring God praksis. Nogle sætter endvidere spørgsmålstegn ved den metodiske gyldighed i God praksis, når der tages udgangspunkt i specifikke virksomheders kulturer og problemstillinger frem for at lade eksemplerne eksemplificere teoretiske perspektiver. Rejsehold Der udtales en klar anerkendelse af denne del af indsatsen for at være en platform, der kan bringe den forskningsfaglige viden helt tæt på målgruppen og derfor kan styrke forudsætningerne for forståelse og implementering af denne viden i virksomhederne. Stort set alle har fået meldinger om stor tilfredshed med rejseholdsbesøg på offentlige arbejdspladser. Flere fra de faglige organisationer mener dog, at Rejseholdets mandat er for snævert, og at manglen på en rådgivende funktion svækker værdien ved Rejseholdet. Repræsentanterne for akademikere efterlyser et større fokus på og et tilpasset oplæg til denne målgruppe. Vinkling af budskaber I forhold til vinklingen af budskabet i de udarbejdede materialer, er der grundlæggende tilfredshed blandt interessenterne. Dog mener nogle af parterne, at tilgangen til stress og trivsel indsatsen har været meget individorienteret. De udtrykker bekymring om, at medarbejdere risikerer at afvise budskabet, fordi det ikke harmonerer med en etableret holdning om, at organisationen har det største ansvar. Denne forskel i holdning viser sig også i, hvorvidt man har følt sig inddraget i vinklingen af budskaberne. De kommunale, regionale og statslige repræsentanter tilkendegiver, at de er tilfredse med samarbejdet på dette punkt. Til gengæld har flere af de ovennævnte interessenter fra de faglige hovedorganisationer og forbund ikke følt sig tilstrækkeligt inddraget. PARTSSAMARBEJDET OG SYNERGI Der er bred enighed om, at inddragelse af parterne og fokus på synergi er afgørende for den styrkede indsats succes. Flere har dog haft en oplevelse af, at VFA s arbejde med at skabe overblik over og synergi til parternes indsatser er kommet for sent og for ustruktureret i gang. Den direkte synergi relateret til netværkssamarbejde eller følgegrupper mærkes ikke af flertallet, men der er indirekte synergi gennem det fælles fokus på stress i arbejdslivet, som har været dagsordensættende og skabt en platform at bygge videre på. Desuden er det en udbredt opfattelse, især blandt de faglige organisationer, at VFA s A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 74 af 88

integration af andre indsatser og materialer uden for VFA-regi ikke været optimal. Parterne i stat, region og kommune har dog grundlæggende været meget tilfredse med samarbejdet og inddragelsen af deres perspektiver undervejs. Til gengæld giver flere interessenter fra hovedorganisationerne udtryk for, at de nok er blevet inddraget, men at rammerne har været uhensigtsmæssige i forhold til at kunne bidrage optimalt. De påpeger en række kritikpunkter omkring manglende information om og inddragelse i dagsordener forud for møder, manglende inddragelse i valg af budskabsvinkling, og at VFA ikke har redegjort nok for de overvejelser, der har ligget til grund for centrale beslutninger. Den generelle holdning blandt disse interessenter er, at møderne med VFA har haft karakter af ren informationsoverdragelse fra VFA, og at muligheden for dialog og indflydelse omkring indsatsen har været utilstrækkelig. Der udtrykkes fra alle sider forståelse for, at VFA har været under stort tidspres i opstartsfasen, og det skal understreges, at samtlige interessenter påpeger, at der efter de indledende startvanskeligheder er sket en forbedring af ovennævnte forhold i løbet af det første år. Der findes dog stadig et udtalt ønske om fremadrettet optimering af inddragelse og dialog samt et styrket fokus på synergi fra alle parter. Flertallet udtrykker i den forbindelse stor motivation for at bidrage og for at gøde jorden for VFA s indsats gennem deres netværk. Retfærdigvis skal det også betones, at forpligtelsen til at sikre et frugtbart samarbejde ligger hos såvel VFA som parterne. Alle de adspurgte har kendskab til ekstranettet (til udveksling af kampagnerelevant viden), men ingen bruger det. Som grund angives manglende tid og manglende klarhed om rammerne for ekstranettet samt skepsis i forhold til, om man bliver hørt, hvis man kommunikerer den vej. INPUT FRA INTERESSENTERNE Undervejs i interviewene udtrykte interessenterne følgende input, som de mener kan styrke indsatsen fremadrettet. I en tid med gennemgående nedskæringer vil ressourcerne komme under pres hos alle parter. Derfor er synergi og tæt samarbejde vigtigt at fastholde som grundprincipper, så de samlede ressourcer udnyttes bedst muligt. Fastholdelse og styrkelse af dialog og samarbejde gennem eksisterende samarbejdsstrukturer og netværk. Tidligere inddragelse eksempelvis i proces omkring budskabsvinkling. Links til hjemmesider samt øget anvendelse af formidlingskanaler hos parterne og faglige organisationer. Der ses uudnyttede potentialer for samarbejde mellem parternes egne Rejsehold og VFA s Rejsehold omkring udveksling af erfaringer, metoder og materialer. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 75 af 88

3. 9. S Y N E R G I E R O G E F F E K T E R I dette afsnit gives et overblik over VFA s prioriteringer og de opnåede resultater gennem en gennemgang af udgifterne til den styrkede indsats. Endvidere perspektiveres de opnåede resultater gennem en mindre benchmarking med andre offentlige kampagner samt en beskrivelse af opnåede synergieffekter. DISPONERING AF BEVILLINGEN Videncentrets årlige bevilling er på ca. 25 mio. kr. i perioden 2008-2015. Grundet den forskudte vedtagelse af finansloven og den senere igangsættelse af indsatsen, var der et mindreforbrug på ca. 14,4 mio. kr. i 2008; ansættelser skulle gennemføres og koncepter udvikles, før indsatsen kunne køre fuldt ud fra og med kampagnelanceringen 1.1.2009. Mindreforbruget bliver i stedet anvendt i de efterfølgende år. I 2010 er der sket en opbremsning af forbruget, da der fra Beskæftigelsesministeriet er blevet udmeldt udgifts- og ansættelsesstop samt fastfrysning af opsparing i juni. Som det fremgår af årsrapporten for 2009 bruger VFA fra 2009 godt 8 mio. kr. til personaleomkostninger (ca. 15 årsværk) og et fællesbidrag til husleje, it m.m. til NFA på 2,6 mio. kr. Videncentret oplyser, at godt halvdelen af årsværkene er brugt til udvikling og gennemførsel af rejseholdsbesøg. De resterende årsværk fordeler sig på opgaver som indsamling og formidling af forskningsbaseret viden, god praksis og portal er gået til Tabellen herunder viser en specificering af de eksterne omkostninger i forbindelse med Den styrkede indsats for 2008 og 2009. I 2009 gik 9,7 mio. kr. til annoncering i medierne m.v. Tabel 3.1 Eksterne omkostninger mio. kr. TV 1,8 Outdoor 4,3 Aviser, fagblade 1,7 Radio 0,7 Online 1,2 Direct mail 1,5 Publikationer 0,2 Ekspertbistand 2,7 I alt 14,1 Kilde: Oplyst af VFA A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 76 af 88

KAMPAGNEEFFEKTER SET I ET BENCHMARKINGLYS Resultaterne af Videncentrets kommunikation skal ses i lyset af, hvad der er opnået af lignende resultater i andre kampagner. Selvom det sjældent er muligt at identificere det perfekte benchmark, hvor der både er sammenfald mellem emne, organisationstype, budget og sideløbende ændringer i omverdenen, bidrager det ofte med vigtige perspektiver på vurderingen af resultater og strategi at se, hvad andre kampagner/organisationer har formået. I tabellen nedenfor fremgår sammenligningen med kampagner fra afsenderne Arbejdsmiljørådet, Sundhedsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriet. Det skal bemærkes, at forskellige metoder til måling kan have en ikke ubetydelig betydning for det målte resultat, herunder kan tidspunktet for målingen have en stor betydning for det målte kendskab. 25 Som det fremgår af tabellen har Fra stress til trivsel det største annonceringsbudget. I forhold til kendskabsgraden, som ofte opfattes som en forudsætning for at kunne skabe en kontakt til målgruppen og senere en effekt af kampagnen, opnår Fra stress til trivsel 48% blandt offentligt ansatte. Dette må betragtes som et rimeligt resultat. I forhold til annonceringsbudgettets størrelse ville et højere kendskab dog kunne forventes. En årsag til resultatet kan dog også være tidspunktet for målingen, der blev gennemført noget tid efter seneste annonceringsperiode og samtidig med opstarten på en ny. Dette kan have betydet, at flere personer har glemt, at de tidligere har set kampagnen. Denne forklaring underbygges af, at et lignende spørgsmål fra effektevalueringen i februar 2010, som blev foretaget hurtigere efter seneste annoncebølge, viste en kendskabsgrad på 66% (tvspottet). 26 En anden forklaring på resultatet kan også findes i emnets karakter. Eksempelvis kan emnet alkoholforbrug i udgangspunktet have lettere ved at trænge igennem til modtagerne og blive genstand for debat end det mere uhåndterbare emne stress. I forhold til at undersøge, om kampagnen virker efter hensigten i målgruppen jf. kommunikationstragten beskrevet i metodeafsnittet (2.2) kan man se på parametre som oplevet relevans, oplevelse af at få ny viden, om tanker er sat i gang, og om man har talt med nogen om kampagnen. På disse punkter er Fra stress til trivsel på niveau med de andre kampagner, og med særligt flotte resultater på relevans og ny viden, hvor 58% af dem, der har set kampagnen responderer positivt på dette. Ved måling på parametre, der peger på handling som følge af kampagnen, performer Fra stress til trivsel på niveau med de andre kampagner på holdningsændringer 31% mener selv, at de har ændret holdning som følge af kampagnen. I forhold til handling siger 8% af dem, der har haft berøring med Fra stress til trivsel, at de har igang- 25 Evaluator (Advice A/S) står bag måling af Sundhedsstyrelsens kampagner, hvor der er brugt en sammenlignelig metode. Derfor anvendes også evaluators måling af Fra stress til trivsel i sammenligningen frem for tidligere måling gennemført i februar. 26 Evaluator vælger at fastholde målingen på 48% i benchmarkingen, da metoden er velafprøvet og sammenlignelig med målingen af Sundhedsstyrelsens kampagner. Desuden er målingstidspunktet ikke entydigt negativt for VFA, da VFA har haft tid til at gennemføre flere påvirkninger af målgruppen siden februar. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 77 af 88

sat konkrete initiativer på arbejdspladsen som følge af kampagnen. Dette tal er ikke forskelligt fra, hvad der er oplevet i andre kampagner, og metodisk skal man være varsom med at konkludere for håndfast på denne type af selvrapporteret adfærd, ligesom det er meget forskellige hvor krævende det er for den enkelte at foretage en handlingsændring. Tabel 3.2 Kampagne Fra stress til trivsel Stop Klynkeriet nu (AMR) Annoncering, pr. år (kr.) Har set eller hørt om kampagnen Personlig relevans 2) (i pct. af personer, der har set kampagnen) Ny viden (i pct. af personer, der har set kampagnen) Sat tanker i gang om emnet (i pct. af personer, der har set kampagnen) Talt med andre om kampagnen (i pct. af personer, der har set kampagnen) Ændret holdning/syn på emnet 2) (i pct. af personer, der har set kampagnen) Handling 3) (i pct. af personer, der har set kampagnen) Syg med job Afsender, år VFA, 2009 Arbejdsmiljørådet Beskæftigelsesministeriet, 2010 Uge 40 Sundhedsstyrelsen, 2009 En lettere barndom Sundhedsstyrelsen, 2009 Kun med kondom Sundhedsstyrelsen, 2009 9,7 mio. 6,0 mio. 2,5 mio. 1,4 mio. 0,8 mio. 48% 26% 71% 1) 91% 69% 79% 58% - - 19% 40% 48% 58% - - 18% 46% 19% 38% 40% - 26% 72% 55% 25% - 21% 1) 44% 33% 31% 31% - 35% 1) 24% 53% 44% 8% - - 12% - - Kilder: Evaluering af Arbejdsmiljørådets Tv-spot-reklamer, Evaluering af Arbejdsmiljørådets kommunikationsaktiviteter forår 2008, Tracking af Sundhedsstyrelsens forebyggelseskampagner 2009 Noter: 1) Tallet er for virksomheder. 2) Andelen af personer, der har set kampagnen, og som angiver i høj grad og i nogen grad til spørgsmålet. 3) Handling er defineret som andelen af dem, der har set kampagnen, der mener, at kampagnen har medført, at de vil ændre adfærd. Overordnet set viser benchmarkingen, at Fra stress til trivsel performer tæt på gennemsnittet på en række centrale benchmarks. Set i forhold til størrelsen af annonceringsbudgettet tyder det dog på, at der burde være opnået et højere kendskab til kampagnen, hvorved flere personer ville have muligheden for at blive påvirket af kampag- A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 78 af 88

nen og på den måde blive ledt igennem kommunikationstragten. Dette underbygges af vores kommunikationsfaglige vurdering, der viser, at kampagnen kunne have trukket på flere fælles visuelle træk og have anvendt budskaber, der var lettere at afkode. OPNÅEDE SYNERGIER Et af evalueringskriterierne er at undersøge, i hvilket omfang Videncentret formår at udnytte synergier i forbindelse med den styrkede indsats. Evnen til at opnå positive synergieffekter kan medvirke til at sikre større virkning for de samme midler, ligesom eksisterende indsatser vedr. arbejdsmiljø inden for eller uden for Videncentret kan udnyttes optimalt, så der ikke sker dobbeltarbejde. Vi opfatter synergier på tre forskellige måder: Synergi mellem de forskellige kommunikationskanaler i kampagnen, dvs. Rejsehold, annoncering, spot og kampagnesite Synergi i forhold til de platforme, som allerede er udviklet som en del af det ordinære Videncenter (magasinet, butikken og arbejdmiljoviden.dk) Synergi i forhold til de øvrige parter på partsområdet vedr. kommunikations om arbejdsmiljø, dvs. offentlige arbejdsgivere og arbejdstagerorganisationer samt de 3 offentlige BAR. Kommunikationskanalerne i den styrkede indsats Det været et hovedprincip i udformningen af strategien for den styrkede indsats, at de forskellige dele i indsatsen supplerede hinanden bedst muligt. Denne strategi er rigtigt tænkt, og det lykkes også i vid udstrækning. Det bedste eksempel er måden, som Rejseholdet formår at trække på hele basen af viden og gode erfaringer i deres møde med arbejdspladserne. Annonceringen i medier og brevpakker formår også i nogen grad at trække modtagerne ind på kampagnesitet, hvor mere viden og værktøjer er tilgængelig. Det tyder dog på, at det primært er målgruppen af dem, der professionelt beskæftiger sig med arbejdsmiljø, der bruger sitet. Ligeledes ligger der et yderligere potentiale i styrke synergien i det visuelle udtryk på tværs af forskellige kampagnematerialer som beskrevet i den kommunikationsfaglige vurdering af kampagnen. Det ordinære Videncenter Det er oplevelsen, at der i høj grad udnyttes synergieffekter i forhold til det ordinære Videncenter. Først og fremmest bygger den styrkede indsats ovenpå den organisering og erfaringer, som med succes har fungeret i Videncentret gennem de seneste år, som påpeget i den evalueringen af Videncentret fra 2008. Kun Rejseholdet krævede nogle andre erfaringer, end der i forvejen fandtes i Videncentret. Ser man på de udviklede kommunikationskanaler i det ordinære Videncenter, indgår den populære og prisvindende portal arbejdsmiljoviden.dk som en naturlig host til kampagnesitet. Ligeledes er det A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 79 af 88

velkendte Magasinet Arbejdsmiljø brugt som kommunikationskanal i den styrkede gennem udvikling af særnumre. At kunne lukrere på det udviklingsarbejde, der allerede var gennemført i det ordinære Videncenter har uden tvivl været ressourcebesparende og en garanti for kvalitet i kommunikationen. En enkelt udfordring har været at popularisere portalen yderligere i form af kampagnesitet for at nå ud til den brede målgruppe. Partssamarbejdet Blandt parterne er der bred enighed om, at inddragelse af dem og fokus på synergi er afgørende for den styrkede indsats succes. Denne opfattelse deles i høj grad af Videncentret. Navnlig i en tid med gennemgående nedskæringer vil ressourcerne komme under pres hos alle parter, og synergi og tæt samarbejde er vigtigt, for at de samlede ressourcer udnyttes bedst muligt. Parterne er grundlæggende meget tilfredse med kvaliteten i Videncentrets kommunikation. Set fra parternes vinkel har flere haft en oplevelse af, at VFA s arbejde med at skabe overblik over og synergi til parternes indsatser er kommet for sent og for ustruktureret i gang. Den direkte synergi relateret til netværkssamarbejde eller følgegrupper har ikke fungeret effektivt nok. På et mere overordnet plan oplever parterne indirekte synergi gennem det fælles fokus på stress i arbejdslivet, som har været dagsordensættende og skabt en platform at bygge videre på, og flere angiver, at de bruger materialerne i den styrkede indsats. Opgaven med konkret at henvise til og engagere parternes tilbud, fx i form af besøg på arbejdspladser, kan gøres mere grundigt. Forpligtelsen til samarbejde er naturligvis gensidig, og parternes opgave med at henvise til og inddrage Den styrkede indsats kan også forbedres. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 80 af 88

4. KONKLUSIONER 4. 1. K A M P A G N E N S M O D T A G E L S E O G K O M M U N I K A- T I O N S F A G L I G V U R D E R I N G ET SOLIDT KAMPAGNESTRATEGISK AFSÆT VFA har operationaliseret målsætningerne for den styrkede indsats i en national kampagne, et rejsehold og et kampagnesite. Dette danner et stærkt fundament for kommunikation af budskaber, som har baggrund i forskningsbaseret viden: For at formidle en sådan viden, så målgruppen forstår den, tager den til sig og bruger den, er det afgørende med kommunikation, som rammer målgruppen fra flere sider. Den nationale kampagne er således effektiv til at bryde igennem lydmuren og skabe opmærksomhed. Rejseholdet levendegør kampagnen og gør den nærværende ift. den enkelte arbejdsplads, mens kampagnesitet samler op på alle indsatserne og giver en ramme for at stille mere viden til rådighed i en overskuelig og brugervenlig form. YDERLIGERE POTENTIALE PÅ KENDSKAB OG HANDLING Kendskabsgraden på Fra stress til trivsel ligger, sammenlignet med andre store lignende offentlige informationskampagner marginalt lavere. Målgruppeanalysen og den kommunikationsfaglige vurdering peger dog på, at kendskab, og i forlængelse heraf handling, har potentiale for at kunne højnes, blandt andet gennem en styrkelse af netværksindsatsen i forhold til MED-systemet. Der kan yderligere ligge et potentiale for at score højere på handling ved at arbejde med opbygningen i præsentationen af den forskningsfaglige viden i det trykte materiale, sådan at det første, der møder modtageren, er enkle, overskuelige handlingsmodeller og værktøjer, mens de bagvedliggende teorier først udrulles i næste led. OPTIMERING AF SAMSPIL MELLEM KAMPAGNEELEMENTER I kampagnen er der tilstræbt en synergi i den visuelle identitet, primært gennem den orange farve og brug af slogans. Især den orange farve skaber genkendelighed hos målgruppen på tværs af kampagneelementer. Tv-spottet afviger imidlertid i sit grafiske design markant fra de øvrige elementer, og da spottet scorer højt på kendskab, vil det være oplagt at lade billederne gå igen i kampagnens øvrige dele og derved styrke genkendeligheden. Ligeledes vil en mere konsekvent brug af et hovedslogan i alle kampagnens dele kunne være med til at styrke en samlet identitet. BUDSKABET IMØDEKOMMES - VINKLINGEN MØDER MODSTAND Målgruppen tager overordnet positivt i mod kampagnen, og dens budskab vurderes over en bred kam som relevant set i forhold til, at stress fortsat er en udbredt og tabubelagt sygdom. Det er i et vist omfang lykkedes at formidle en ny stressforståelse med fokus på den individuelle oplevelse af stress, der er forskellig fra den eksisterende opfattelse gennem de senere år. Samtidig møder toningen i opfor- A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 81 af 88

dringen til den stressramte, om at tage initiativ til at kommunikere, nogen modstand. Målgruppen mener ikke, at kampagnen i sine gennemgående slogans i tilstrækkelig grad kommunikerer, at et initiativ hos den stressramte forudsætter en arbejdsplads, der tager ansvar for at skabe trygge rammer til at tage dette initiativ, og hvor den stressramte ikke skal frygte at blive stemplet som den svage og utilpassede. Da den omtalte reaktion hos målgruppen kan have betydning for, i hvor høj grad den tager budskabet til sig, er det relevant at forholde sig til denne udfordring. KAMPAGNESITET - PRIMÆRT FOR ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTER Det vurderes at kampagnesitet i størst omfang besøges af arbejdsmiljørepræsentanter, formår generelt at få de besøgende til at vende tilbage og vurderes overordnet positivt af brugerne. Desuden giver annonceringsbølgerne positive udslag i trafikken på sitet. Spørgsmålet er, om det er tilfredsstillende, at sitet ikke trækker den brede målgruppe til sig, og at kampagnen dermed heller ikke i så høj grad får formidlet den forskningsfaglige viden i bredden. Ønskes en bredere profildækning på sitet, kan man arbejde med at udbygge de dele af sitet, som henvender sig til den almindelige offentligt ansatte uden ansvar for ledelse eller arbejdsmiljø samt med at forbedre trafikken gennem mere hensigtsmæssig udnyttelse af digitale netværksmuligheder, gimmicks eller andre aktiviteter, der leder direkte til sitet. 4. 2. O P L E V E L S E A F R E J S E H O L D E T O G K O M M U N I- K A T I O N S F A G L I G V U R D E R I N G EN VIGTIG BRIK I HELHEDEN Etableringen af et Rejsehold har været et hensigtsmæssigt tiltag, der udgør en vigtig brik i VFA s samlede styrkede indsats. Rejseholdet er en vigtig vejviser til teorier og metoder af høj faglig kvalitet og bringer bedre end de øvrige elementer i den styrkede indsats VFA s viden og værktøjer i spil på offentlige arbejdspladser. Derved medvirker Rejseholdet til at kvalificere offentlige arbejdspladsers vidensniveau og indsatser ift. arbejdsmiljø. MÅLGRUPPEN ER TILFREDS MED KONCEPTET FORMIDLINGEN KAN BLIVE ENDNU BEDRE Møderne lever i høj grad op til ledere og medarbejderes forventninger, det faglige niveau vurderes at være velvalgt og brug af teorier opleves positivt og engagerende, selvom de ikke huskes i detaljer. Formidlingen på møderne fungerer godt, fx via øvelser og brug af konkrete eksempler. Procesuelle, visuelle og dialogiske elementer i formidlingen kan pudses af, ligesom ledelsesperspektivet på stress i højere grad bør være repræsenteret. Dette vil kunne medvirke til at øge forståelse på tværs af organisationen og sikre opfølgning fra ledelsen. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 82 af 88

HJÆLP TIL OPFØLGNING En begrænsning ved det nuværende rejseholdskoncept selvom det beror på en klar prioritering er manglende mandat til procesassistance og rådgivning, hvilket kan medføre manglende handling på arbejdspladerne. Der er flere gode grunde til dette valg, men ønsker Rejseholdet at opretholde en klar skillelinje til det rådgivende, bør der anvises andre løsninger for arbejdspladserne. Dette kan fx løses gennem et styrket interessent-arbejde og samarbejde med eksterne konsulenter. KATALYSATOR FOR HANDLING Rejseholdet er gennem mødeaktiviteterne en stærkt medvirkende faktor til at igangsætte og styrke konkrete arbejdsmiljørelaterede initiativer på offentlige arbejdspladser. Rejseholdets besøg afføder mange forskellige typer handling. Lige fra den enkeltes brug af værktøjer til håndtering af stresssituationer til medarbejder-bårne tiltag som positiv feedback mellem kollegaer. Det gælder også systematiske indsatser på organisationsplan som udarbejdelsen af stresspolitik og handlingsplaner med direkte udgangspunkt i teorier og metoder. De gode erfaringer taget i betragtning kan det overvejes at sætte Rejseholdsaktivitets yderligere i vejret for at nå ud til flere af de 900.000 offentligt ansatte. Målretningen og brugsværdien for virksomhederne, kan dog styrkes. Dels gennem videreudvikling af mødekoncepter, der giver mere tid til det anvendelsesorienterede. Dels gennem en systematisk afdækning af særlige behov i sektorer og brancher, som også kan kvalificere den videre udvikling af Rejseholdet. 4. 3. G O D P R A K S I S GOD PRAKSIS GIVER ARBEJDSPLADSERNE HANDLINGSMULIG- HEDER Jævnfør partsaftalen er det en af Videncentrets tre hovedopgaver i den styrkede indsats at udbygge den eksisterende indsamling og formidling af God praksis omkring håndtering af arbejdsmiljøtemaer og problemstillinger. De gode praksis-eksempler indgår i kampagnen Fra stress til trivsel, Rejseholdets mødeaktiviteter og er tilgængelige for målgruppen på arbejdsmiljoviden.dk. Vi vurderer God praksis som et helt rigtigt valg som tredje ben i en styrket indsats, hvor ét af de centrale formål er at skabe handlingsmuligheder hos offentlige virksomheder omkring arbejdsmiljøindsatser. Vi vurderer dog også, at potentialet i God praksis ikke udnyttes fuldt ud, og at God praksis med fordel kan markedsføres mere offensivt over for VFA s målgrupper. BEHOV FOR BEDRE MARKEDSFØRING God praksis eksemplerne er systematisk blevet anvendt i Videncentrets nyhedsbreve og Rejseholdet bruger med succes eksemplerne i deres mødeaktiviteter. Til gengæld kender kun få af de adspurgte A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 83 af 88

respondenter i de kvalitative undersøgelser med målgruppen til God praksis, men udtrykker stor tilslutning til konceptet. Det samme gælder repræsentanterne for arbejdsmarkedets parter og offentlige arbejdspladser, hvor meget tyder på, at kendskabet i deres netværk er meget lavt. Slutteligt er God praksis ikke blandt de 5 mest besøgte elementer hverken for nye eller tilbagevendende brugere af frastresstiltrivsel.dk. Dog er der i de seneste 3 måneder tegn på, at sidstnævnte gruppe i høj grad er begyndt at orientere sig i eksemplerne på siden. En styrket markedsføring af God praksis vil dels indebære et større fokus på at udbrede kendskabet til God praksis, at arbejdspladserne kan finde God praksis på siden og i samme ombæring at fremhæve den konkrete brugsværdi ved eksemplerne. Dels er det essentielt, at styrke mobiliseringen af parterne omkring God praksis, så de tager ejerskab, og deres formidlingskanaler kan tages i anvendelse til at bringe budskabet om God praksis helt tæt på målgrupperne. UDBYGNING AF DATABASEN Skal God praksis i højere grad indfri det store potentiale til fulde, kræver det desuden, at udbygningen af databasen af eksempler får høj prioritet. Offentlige virksomheder udgør en bred målgruppe, og eksemplernes brugsværdi afhænger af, at de kommer så tæt på forskellige sektorer og brancher og deres specifikke udfordringer som muligt. 4. 4. S Y N E R G I E R KOMMUNIKATIONSKANALERNE I DEN STYRKEDE INDSATS Det været et hovedprincip i udformningen af strategien for den styrkede indsats, at de forskellige dele i indsatsen supplerer hinanden bedst muligt. Strategien er rigtigt tænkt, og det lykkes især med Rejseholdet, der formår at trække på hele basen af viden og gode erfaringer i deres møde med arbejdspladserne. I forhold til de øvrige kanaler tyder det på, at annonceringen ikke i stort nok omfang formår at trække modtagerne ind på kampagnesitet. Desuden er der et potentiale i at styrke synergien i det visuelle udtryk på tværs af forskellige kampagnematerialer. DET ORDINÆRE VIDENCENTER Det er vores oplevelse, at der i høj grad udnyttes synergieffekter i forhold til det ordinære Videncenter. VFA har i årene forinden opbygget specialiseret viden og en hensigtsmæssig organisering, fx via samarbejdet med NFA. Også VFA s eksisterende kommunikationskanaler er velafprøvede og udbredte. Dette store forarbejde lukrerer den styrkede indsats i høj grad på. PARTSSAMARBEJDET OG SYNERGI Parterne er grundlæggende meget tilfredse med kvaliteten i Videncentrets kommunikation. Dog fremhæver parterne, at der er behov for en bedre inddragelse af parterne i udvikling af budskaber såvel A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 84 af 88

som samarbejde omkring henvisning til parternes supplerende tilbud og parternes henvisning tilbage til den styrkede indsats. 4. 5. M Å L O P F Y L D E L S E I F O R H O L D T I L E V A L U E- R I N G S K R I T E R I E R I dette afsluttende afsnit vil vi kort vende tilbage til de formulerede evalueringskriterier for at formidle evalueringens konklusioner set i dette lys. RELEVANS OG MÅLOPFYLDELSE Videncentret har fra 1.1.2009 levet op til de overordnede forventninger (hovedopgaver) beskrevet i partsaftalen gennem en national kampagne om stress, et kampagnesite med yderligere viden og eksempler på god praksis samt et rejsehold, der tilbyder at formidle viden tilpasset direkte til de enkelte arbejdspladser. I forhold til at god praksis nævnes som en af hovedopgaverne i partaftalen, spiller dette element en mere tilbagetrukket rolle i den styrkede indsats. Ligeledes kan det bemærkes, at VFA ikke opfyldte hovedopgaverne fra bevillingsstart (april 2008) til ultimo 2008, men der må med rimelighed forventes en respittid, før indsatsen er etableret og alle nye indsatser er fuldt implementeret. VURDERING AF PRIORITERINGER OG FORMIDLINGSSTRATEGI VFA s kommunikationsstrategi er velvalgt, og særligt virker Rejseholdet som det led, der binder den forskningsbaserede viden og den gode praksis sammen for arbejdspladserne. EFFEKT, EFFEKTIVITET OG SYNERGI Videncentret har skabt en god og troværdig kampagne, der modtages positivt i målgruppen. Kampagnesitet har mange faste og tilfredse brugere blandt dem, der arbejder professionelt med arbejdsmiljø. Rejseholdet modtages i særlig grad positivt blandt de arbejdspladser, der har fået besøg. Annonceringen af VFA s kampagne skaber et kendskab blandt halvdelen 27 af målgruppen. Det er i udgangspunktet positivt, at halvdelen af de offentligt ansatte har set kampagnen. Dog kan det anføres, at dette tal burde være højere set i lyset af de mange ressourcer brugt på Den styrkede indsats og herunder annoncering. Ligeledes kunne der være større visuel sammenhæng mellem elementerne i kampagnen, ligesom målgruppen af almindelige offentlige ansatte kun i begrænset omfang bruger sitet. Disse forhold bevirker, at det bliver vanskeligt at skubbe modtagerne videre i retning mod handling. 8% af dem, der har set kampagnen angiver, at de har sat konkrete aktiviteter i gang på arbejdspladserne. Derimod har mange af arbejdspladserne, der har modtaget rejseholdsbesøg sat handlinger i gang. VFA formår i høj grad at udnytte synergieffekter i forhold til det ordinære Videncenters indsats. Desuden er parterne i vidt omfang tilfred- 27 Evaluators måling viser et kendskab på 48% ultimo august/primo september, mens en tidligere undersøgelse viste 66% (tv-spottet). A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 85 af 88

se med kommunikationen fra VFA. Samarbejdet med parterne kunne god dog anvendes mere aktivt fra både VFA og parternes side. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 86 af 88

5. MATERIALEOVERSIGT Kommissorium for evaluering af den styrkede indsats Bedre velfærd og større arbejdsglæde - regeringens strategi for høj kvalitet i den offentlige sektor, august 2007 Kvalitetsreformen Bedre velfærd og større arbejdsglæde Kapitel II 4 En styrket indsats for et bedre arbejdsmiljø. Forretningsstrategi for NFA Videncenter for Arbejdsmiljø med tilhørende forståelsespapir. Notat: Pejlemærker for Videncenter for Arbejdsmiljø indsatser 2008-2010 til offentlige arbejdspladser Kampagnen Fra stress til trivsel afsluttende effektevaluering, februar 2010 Evaluering af Videncenter for Arbejdsmiljø, 15. maj 2008 Nyhedsbrevsstatistik 2009 Særtillæg Magasinet Arbejdsmiljø januar 2009: Trivsel i Vejle, oplag 45.000 eks. Særtillæg Magasinet Arbejdsmiljø maj 2009: Dialog i København, oplag 29.000 eks. Særtillæg Magasinet Arbejdsmiljø Medindflydelse i Århus, oplag 13.000 eks. udsendt som tillæg til Danske Kommuner Koncept for indsamling af good practices om trivsel og stress i den offentlige sektor, 28. november 2008 God praksis om trivsel og stress på offentlige arbejdspladser kogebog, 6. juli 2009 Kampagnepakke udsendt til ca. 20.000 offentlige ledere januar 2009 Opfølgende kampagnebrev udsendt til ca. 16.000 offentlige ledere maj 2009 Folder Videncenter for Arbejdsmiljø Folder Kampagnen Fra stress til trivsel Projektbeskrivelse for kampagnen Fra stress til trivsel i 2010 290310 Projektplan stress-trivsel efterår 2010 Bergen Folkehelsedagen 29. april 2010. ppt. Ministerpræsentation af Fra Stress til Trivsel 190609.ppt Planer for 4_burst i kampagnen Fra stress til trivsel 6.11.09 Bilag A Kampagnestrategi 010908 Notat Strategi bag kampagnen Fra stress til trivsel 21.04.09 Resultatmål for VFA 2010 Det nationale forskningscenters årsrapport 2009 Strategi og kampagneplan, september 2008 A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 87 af 88

Rejsehold Analyse resume 171108.ppt PPT om Rejsehold til direktionsmøde 06.10.09.ppt Hvor kan Rejseholdet bruges ppt til profileringsmøde.ppt Status på Rejsehold til parterne 21.01.10.ppt Videncentrets opbygning af rejseholdsaktiviteter til den offentlige sektor, godkendt 18.9.08. Planlagte rejseholdsmøder 25.5-30.6.10 Planlagte RH-møder august-oktober 2010 Deltagerevalueringer af RH-møder i 2009 af 7. maj 2010 Operate: Erfaringer med Rejsehold. December 2007 Invirke m.fl. Analyser af offentlige arbejdspladsers behov for viden og værktøjer om trivsel og stress, udarbejdet for Videncenter om Arbejdsmiljø, juli 2008 Rejseholdets besøgsfordeling 1. januar 2009 31. marts 2010 Kriterier for Rejseholdsbesøg Principperne bag og konceptet for Rejseholdets mødeaktiviteter Kampagnesite VFA 2009 sammenfatningsrapport fra brugertest: Bedst på nettet Besøgsstatistikker for portal 2009 og kampagnesitet 2009 Minibrugerundersøgelse 2010-100604 frastresstiltrivsel.dk for perioden 20. maj til 3. juni 2010 A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 88 af 88