Handlevejledning Når du i familier møder: l Omsorgssvigt l Overforbrug for ansatte i Lemvig Kommunes skoler, institutioner og dagpleje
Handleoversigt Jeg har på fornemmelsen, at et barn lever under utilfredsstillende forhold, eksempelvis på grund af forældrenes overforbrug af alkohol. Hvordan afklarer jeg min fornemmelse? Se side: 3 og 4 Jeg drøfter min fornemmelse med kolleger/ leder. Vi afklarer: Hvor alvorlig er bekymringen? Er der grund til bekymring Se side 3 og 4 Hvis nej: Stop nu Hvis ja: Et valg træffes mellem handlevej A, B og C. Handlevej A: Vi klarer det selv! Lærer og medarbejderteam på skolen/institutionen/dagplejen kan inddrages Bekymring formidles til forældrene. - Se side 4 og 5 Indsatsen planlægges i samarbejde med forældrene. - se side 5 og 6 Hvis forældre afbryder samarbejdet, vurderes det om handlevej C skal anvendes Handlevej B: Der er behov for en tværfaglig vurdering og koordinering af indsatsen for barnet. Bekymringen formidles til forældrene. Det foreslås, at tværfaglige grupper inddrages se side: 10 og 11 Tværteam, PPR, alkohol behandlingen, eller kommunens misbrugskonsulent, inddrages se side: 4 og 6 Indsatsen planlægges på baggrund af den tværfaglige gruppes anbefalinger. Forældre inddrages. Se side 6, 8 og forslag til opsætning af brev til forældrene se bilag. Hvis forældre afbryder samarbejdet, vurderes det om handlevej C skal anvendes Handlevej C: Barnet har behov for støtte, som ligger uden for skolens/institutionens/dagplejens muligheder. Bekymring formidles til forældrene. De informeres om, at forvaltningen underrettes. - Se bilag - Brug ikke udtryk som melde til kommunen, brug ordet underrette og mulighederne for hjælp. Se side 7 Hvis det er muligt/relevant så få en underskrift til indhentning af oplysninger fra samarbejdspartnere i det omfang det bliver aftalt med forældre Underretning skrives. Forældrene anmodes om at underskrive denne. Forældre får en kopi af underretningen. Underretning sendes til BørneFamiliecenteret. Husk at beholde en kopi - Se bilag A B C Indhold Handleoversigt side 2 Ved fornemmelse af omsorgssvigt side 3 Eksempler på signaler side 3 Fra bekymring til handling side 4 Samtale med forældre om en bekymring for deres barn side 5 Forældre med alkoholproblemer side 6 Introduktion af kommunen side 7 Vejledning vedrørende underretning side 8 Forholdsregler ved berusede forældres afhentning af børn m. m. side 9 Offentlige tilbud i Lemvig side 10 Alkoholbehandlingen i Holstebro tilbyder side 11 Indsatsplanlægning Bilag Skabelon til indkaldelse af forældre Bilag Skema til brug for underretning Bilag
Ved fornemmelse af omsorgssvigt Det er vanskeligt at få sikre beviser for forældres omsorgssvigt eller for problemer i familien herunder misbrugsproblemer. Oftest kan man stole på sin fornemmelse: Der er grund til, at man føler som man gør. At gå fra en ubevidst fornemmelse til bevidsthed om et problem handler ofte om at gøre status over, hvad man ser og høre vedrørende barnet. Eksempler på signaler Børns signaler kan f.eks. være: Fysiske symptomer, tristhed, hæmning og mangel på mimik, koncentrationsproblemer, ufrivillig vandladning og afføring, motorisk uro, angst, problemer med venner og socialt tilhørsforhold, overdreven tilpasning eller følelsesmæssig labilitet. Endvidere kan barnet fremstå forsømt: Manglende madpakker, manglende gymnastiktøj, utilstrækkeligt eller snavset tøj, manglende forældresvar i kontaktbøger, meget fravær/ sygdom, manglende hjemmearbejde m.v. Forældrenes signaler kan f.eks. være: Lugter af alkohol, møder berusede op, lader andre bringe og hente børnene, har travlt med at komme ud og ind af døren, deltager ikke i møder og arrangementer - eller har en overdrevent offensiv adfærd ved disse. Private sammenhænge, som også kan tillægges værdi: Hvad beroliger dig, og hvad beroliger dig ikke? Signaler i samspillet mellem børn og forældre kan f.eks. være: Konfliktfyldt samspil, forældrene mangler indføling og er ikke nærværende, barnet er ekstremt registrerende i forhold til voksne, at barnet fortæller om berusede voksne. Signaler kan variere meget i hyppighed samt tydelighed og kan ofte kun opfattes i kombination med hverandre. Der kan også være tegn på, at barnet ikke trives eller omsorgssvigtes. 2. Orienter din leder 3. Gør status Har I grund til at være bekymrede? l Beslutter I jer for at se tiden an, er det vigtigt at sætte en tidsfrist (eksempelvis 14 dage) l Hvis I fortsat er bekymrede, skal I iværksætte næste skridt i denne handlevejledning: Fra bekymring til handling se side: 4 l Er du den eneste, der er bekymret, skal du overveje underretning! (ifølge lovgivningen er underretning en personlig pligt) Ved psykisk omsorgssvigt, herunder ved forældres alkoholmisbrug, har barnet ikke nødvendigvis tydelige symptomer. Vær altid opmærksom, hvis et barn er overdrevent ansvarligt og tilpasningsvilligt. Hvis du i øvrigt har på fornemmelsen, at alt ikke er, som det burde være, må en sådan adfærd ikke berolige dig. Der kan være tale om en lille voksen - et barn, der ikke får lov at være barn - et hyppigt fænomen i familier med misbrug, psykisk sygdom o.l. Det kompetente barne- og udviklingssyn Tag dette med i jeres overvejelser: l Barnet fødes med individualitet, unik social og aktiv i samspil. l Barnet fødes med kommunikative kompetencer l Barnet er socialt engageret l Barnet har indflydelse på egen udvikling l Barnet har lyst til at mestr l Barnet har behov for udviklingsstøttende relationer l Barnet skal opdages, mødes og bekræftes l Udviklingsstøttende pædagogik l Mestringsorienteret pædagogik 1. Analyser din fornemmelse Skriv dine observationer ned og undgå tolkninger. - Dine observationer skal kunne tåle at få din underskrift under. Hvad har du set og hørt? Vær opmærksom på signaler hos børn og forældre, når du gør status over dine observationer, (se eksempler på signaler neden for). Skriv eksempelvis dagbog. Måske har du viden om børn og forældre fra andre sammenhænge, som også kan give viden til observationerne. 3
Fra bekymring til handling Ved bekymring for et barns trivsel skal der træffes beslutning om, hvordan og i hvilket regi barnet bedst støttes. 1. Foretag en vurdering: Hvor bekymret er du? 1.1. Vurdér barnets status: l Følelsesmæssige tilstand. l Evnen til at indgå i sociale relationer. l Intellektuelle tilstand. l Fysiske tilstand l Barnets selvværd og selvtillid (hviler i sig selv) l Er barnets udviklingsstatus tilfredsstillende for alderen. 1.2. Vurdér barnets situation i øvrigt: l Relation til forældre, personale, andre. l Omsorgssituation (sikkerhed, almindelig pleje etc.) l Følelsesmæssige kontakt til personale, forældre, andre. l Er barnet i en truet situation? l Er der tilgængelige ressourcer i et netværk, som kan støtte familien i denne situation? Bruges disse ressourcer? l Hvordan er de voksnes samarbejde om barnet? 1.3. På baggrund af vurderingen: Tag stilling til, i hvilket regi støtten til barnet bedst etableres. Handleveje (A, B, eller C): Præsentation af handlevejene side 2: Barnet har behov for pædagogisk støtte og omsorg, som skolen/institutionen/dagplejen er i stand til at give i samarbejde med forældrene. Handlevej A vælges i oversigten. (se side 3): Vi klarer selv indsatsen. Der er brug for en tværfaglig vurdering og koordinering af indsatsen over for barnet. Når et omsorgssvigtet barn har søskende udenfor skolen/institutionen/dagplejen, eller der er tvivl om, hvilken støtte barnet har behov for, så er der brug for andre faggruppers vurdering af sagen. Handlevej B vælges i handleoversigten: Tværfaglig vurdering og koordinering. Det står klart, at barnet har brug for støtte, ud over hvad skolen/institutionen/dagplejen kan tilbyde, eksempelvis fordi forældrene ikke magter forældrerollen (omsorgssvigt, misbrug o.a.). Handlevej C vælges: Underretning til kommunen. Der er naturligvis et vist overlap mellem de tre veje: Barnets situation kan eksempelvis udvikle sig således, at personalets egen indsats (handlevej A) må suppleres af en tværfaglig vurdering (handlevej B) eller en underretning (handlevej C) og omvendt. 4
Samtale med forældre om en bekymring for deres barn Det er ofte vanskeligt for personale at tage samtalen med forældre om bekymring for deres barn. Dette er forståeligt, men omvendt er samtalen med forældrene i langt de fleste tilfælde helt nødvendig, hvis der skal tages hånd om barnets problemer. Men det ved I jo - så her er nogle ideer til, hvorledes samtalen kan planlægges, så et konstruktivt samarbejde med forældrene kan indledes: Prøv at tænke igennem, hvorfor i egentlig forventer, at samtalen bliver svær. Hvorfor tror I, at den er svær for forældrene? Hvad er de bange for? Hvordan kan I tilrettelægge samtalen, så det svære bliver til det vedkommende? Kan I afdramatisere forældrenes frygt og stadig fastholde problemets alvor? Hvad er det bedste resultat, der kan kommer ud af samtalen? Hvem skal deltage? I bør altid være mindst to ansatte til samtalen, hvorfra den ene bør være lederen. Overvej om den ansatte, der har tættest kontakt til barnet, bør deltage, da det kan være nødvendigt at frede denne af hensyn til at bevare den gode kontakt til barnet. Deltager vedkommende ikke i selve samtalen, er det vigtigt, at denne inddrages i planlægningen af samtalen. Undgå at stille med en hel hær over for forældrene. Hvad er det, der skal siges til forældrene? Lav en dagsorden inden samtalen, så I ved samtalens afslutning kan krydse af og sikre, at I har fået sagt det hele. Giv forældrene en kopi af dagsordenen, inden samtalen begynder. Aftal, at en af jer tager referat og hold øje med, at jeres punkter nås. Husk at formidle en bekymring - ikke anklage! Undgå værdidomme. Sørg for, at forældrene også kan komme frem med deres viden om barnet. Hold hovedet koldt - og hjertet varmt! Undgå at svare igen på skældsord og bebrejdelser, men giv ophidsede forældre tid til at rase af. Udtryk forståelse for, at samtalen kan være ubehagelig for forældrene, men fasthold, at den er nødvendig. Vend derefter tilbage til emnet, dvs. bekymringen for barnet. Opsamling på aftaler og beslutninger Ved samtalens afslutning. I skal sikre jer, at forældrene hører jeres konklusioner. Trusler eller vold mod personalet Ved samtaler med forældre om problemer med omsorgssvigt af børn, forekommer sådanne trusler sjældent. Men også af hensyn til at forebygge, at det sker, er det vigtigt, at man altid er mindst to ansatte tilstede, når en samtale gennemføres. Sker det alligevel, skal lederen straks orienteres om episoden, og der tages stilling til, om der skal ske anmeldelse til politiet. Lederen skal sikre, at der tages vare på de ansattes sikkerhed, og at der om nødvendigt ydes psykologisk førstehjælp til de ansatte, der har været ude for episoden. Sørg altid for umiddelbart efter episoden at notere ned, hvad der er sket og sagt - Så nøjagtigt som muligt. 5
Forældre med alkoholproblemer Er der et overforbrug, går det ud over forældreevnen. Det er skadeligt for børn at vokse op i en familie med alkoholmisbrug. Hvis man som personale har på fornemmelsen, at et barns mor eller far har et overforbrug, er det af hensyn til barnet nødvendigt at tage fat om problemet. Der findes flere definitioner på alkoholmisbrug. I forbindelse med forældrerollen defineres et misbrug ikke af, om man har drukket 2 eller 21 genstande. Oplever man berusede forældre, eksempelvis i forbindelse med arrangementer, ved afhentning om eftermiddagen eller ankomsten om morgenen, er det nødvendigt at tage dette op med forældrene, dels for at markere, at beruset adfærd er uacceptabelt i skolen/institutionen/ dagplejen, og dels for at undersøge om et egentligt misbrug er til stede. Tilsvarende gælder, hvis forældrene gentagne gange lugter af alkohol. Det er altid svært at tage et eventuelt overforbrug op med forældrene. Nogle vil benægte overforbruget, måske fordi de ikke selv har erkendt det. Folks drikkevaner er forskellige etc. Det er vigtigt, at du er velforberedt før en sådan samtale og eksempelvis har sat dig ind i, hvilke behandlingsmuligheder den pågældende forælder kan benytte, så samtalen kan gøres konstruktiv. Se side: 10 og 11 Forslag til spørgsmål Efter fremlæggelse af observationer, skal der måske spørges ind til drikkevaner: l Passer de på, du ikke bliver vred, dækker de over et forbrug i forhold til andre, kommer de med undskyldninger på dine vegne?). l Kan du stoppe efter f.eks. 2 glas (hvis man ikke kan stoppe og det bliver til mange flere og måske over flere dage, er der tale om et overforbrug). l Kender du til abstinenser? (ryster, sveder, uro, syg, og er man nødt til at drikke alkohol/tage stoffer for at klare dagen, så er der overforbrug) Det er ligeledes vigtigt, at man uden at tage ansvar, følger op på, om den pågældende forældre med overforbrug, går i alkohol/stofbehandling. Såfremt det ikke er tilfældet, bør man skrive en underretning. Hvad kan alkohol og stofbehandlingen hjælpe med, og hvad kan Lemvig kommune hjælpe med? Se side: 10 og 11 Ved personlig henvendelse er råd og behandling i alkohol og stofbehandlingen anonym. Første ved egentlig behandling vil der ske en registrering. Pårørende til - eller tæt på - en, som har et overforbrug af alkohol eller stoffer, kan også få rådgivning og behandling i Alkohol- og Stofbehandlingen, og hos Lemvig kommune se side 10 og 11. l Hvordan drikker du? (de fleste drikker noget) l Hvor mange genstande pr uge, dag osv.? l Hvordan påvirker det din dagligdag, arbejde, sociale liv, netværket? l Kender du nogen i dit netværk, som har et overforbrug? (der vil ofte være flere) l Hvad tror du din kone, mand, barn tænker om dit forbrug: Er forbruget for højt? l Hvordan tror du det påvirker dit barns og kone/ mands samvær med dig? (Når du stiller dette spørgsmål, kan du have dette i baghovedet: 6
Introduktion af kommunen Det er vigtigt, at oplyse forældre om, at det er kommunens opgave at hjælpe børn/unge, og ikke at straffe dårlige forældre. Mange forældre frygter, at en underretning til kommunen er ensbetydende med en tvangsfjernelse af barnet. Oplys derfor forældrene om, at tvangsfjernelser faktisk er sjældne, og at kommunen har mange andre hjælpemuligheder. Blandt disse kan nævnes: Tidlig indsats. Tilbud til forældre, der har behov for systematisk støtte. Anvendes derfor som udgangspunkt inden for normalområdet (f.eks. i forbindelse med fødsel, skilsmisse, dødsfald, skolestart o.l.). Specifik indsats. Tilbud til forældre, der udviser forskellige former for risikoadfærd. Indsatsen retter sig endvidere mod forældre/børn/unge med specifikke problemstillinger (f.eks. i relation til skole/hjem - samarbejde, misbrug, vold, kriminalitet). Behandling. Tilbud til familier, hvor der på basis af en grundig udredning af familiens situation og problemstillinger, er konstateret behov for professionel indblanding (f.eks. omsorgssvigt, misbrug, vold, overgreb, massive vanskeligheder i forbindelse med samarbejdet med skolen m.v.) Som udgangspunkt foregår kommunens støtte til barnet med familiens samtykke. Kun i meget alvorlige tilfælde kan forvaltningen tvinge forældrene til at tage imod støtte til barnet eller fjerne barnet. Brug aldrig udtryk som melde til kommunen eller indberette til kommunen eller lignende. Disse leder tanken hen på politi, straf og magtanvendelse. Brug ordet underrette der betyder, at man gør kommunen opmærksom på et barns problemer. Undlad at true forældrene med kommunen: Hvis i ikke., så underretter vi kommunen!. Er barnets situation af en karakter, så der skal underrettes, så orientér forældrene om, at du mener, at der skal hjælp ind i sagen set ud fra konkrete objektive iagttagelser, som skolen /daginstitutionen / dagplejen ikke selv kan yde, og at du derfor vil underrette. Hør på hvad forældrene har at sige, men lad dig ikke overtale til at undlade at underrette eller til at ændre i underretningen. Se bilag. Oplys forældrene om disse muligheder og undlad at foreslå en konkret hjælpeforanstaltning. Gør det klart, at det er forvaltningen og ikke skolen/ institutionen/dagplejen der træffer beslutningen om støtte til barnet. 7
Vejledning vedrørende underretning Støttepunkter i underretningsskema Anvend evt. et eller flere af følgende støttepunkter ved udfyldelsen af underretningsskemaet om faktuelle oplysninger: Hvordan fremstår barnet fysisk og psykisk?: Normal - lille - gennemsigtig - grå - trist - glad etc. Hvordan fungerer barnet l Udviklingsniveau l Kan barnet skabe relationer? l Hvordan er forholdet til kammerater og voksne? l Kan barnet koncentrere sig? l Fungerer barnet bedst i strukturerede/ustrukturerede situationer? l Hvordan reagerer barnet på krav? l Påfaldende træk ved barnets adfærd. Beskrivelse af forældre-barn-kontakten l Er kontakten sund? l Er barnet glad, når det bliver hentet? l Er der fysisk kontakt? l Er forældrene nærværende? l Er forældrene observeret berusede/ påvirkede i samværet med barnet? Samarbejdet med forældrene Er der god kontakt til forældrene? Hvordan reagerer forældrene på din bekymring? Ved beskrivelse af dine observationer, overvej at anvende underbyggende eksempler Indholdet i underretningen skal være beskrevet objektivt med datoer og beskrevne episoder/observationer. Overskrifts - stikordsform kan ikke anvendes. Der må ikke være tolkninger og vurderinger. Det skal fremgå, hvorvidt der er tale om observationer over et forløb, eller om det er en enkelt handling/ episode, der giver anledning til underretningen. Ved enkeltepisode beskriv da så præcist som muligt, hvad der fandt sted. Det skal fremgå, hvad man har gjort for at afhjælpe problemerne inde for egen faggruppe, inden for egen institution/skole/dagpleje, e.l., hvorfor man ikke har gjort noget - f.eks. ved kriminelle handlinger, hvor man mener, at politiet skal forestå efterforskningen. Har der været kontakt til andre faggrupper? Det skal fremgå, om forældrene er bekendt med indholdet af underretningen, og at underretningen er sendt til kommunen, samt evt. hvilke punkter forældrene er uenige i. Samtidig understreges, at forældremyndighedens uenighed ikke skal medføre rettelse i underretningen. Forældremyndighedens holdning skal blot fremgå - evt. som selvstændigt brev. Såfremt forældremyndigheden ikke er orienteret om underretningen, skal dette fremgå med begrundelse derfor. Såfremt barnets situation ikke forbedres, efter en rimelig tid, skal der sendes endnu en underretning. Tilsvarende bør en ny underretning fremsendes, hvis der sker ændring af barnets forhold/indtræffer nye begivenheder af betydning for støtten til barnet. Akutte tilfælde hvor forældrene ikke skal underrettes: f.eks. ved formodning eller viden om fysisk mishandling, seksuelt misbrug eller andre strafbare forhold, må forældrene ikke orienteres om underretningen, fordi det i disse forhold er kommunen, der afgør det videre forløb eventuelt i samarbejde med politiet. Ring i stedet straks til kommunen, giv en mundtlig orientering og aftal, hvem der gør hvad. Aftal ligeledes nærmere om fremsendelsen af en skriftlig underretning. Hvis der ikke er tilstrækkelig plads i skemaet, kan supplerende oplysninger vedlægges. se bilag 8
Forholdsregler ved berusede forældres afhentning af børn m.m. Hvis forældre møder berusede op for at afhente et barn, skal personalet vurdere, om hjemtransport kan foregå på forsvarlig vis. Er dette ikke tilfældet, skal personalet foreslå den pågældende forælder, at der ringes efter en taxi - om nødvendigt på skolens/institutionens/dagplejens regning. Forslag til startreplik: Jeg synes, at du virker påvirket, og at du ikke bør køre. Jeg foreslår vi går ind og ringer efter en taxi! Ved benægtelse: Det er muligt, at du har ret. Men du virker beruset, og når jeg får det indtryk, er det min pligt at gøre, hvad jeg kan for at hindre du kører med barnet. Hvis du kører, skal jeg faktisk ringe til politiet, så kan vi ikke finde en anden måde at løse det her på? Agter den berusede forælder fortsat selv at køre, tilkaldes politiet. Opfølgning: Lederen skal orienteres, og denne tager stilling til, om forvaltningen skal underrettes. Der skal som udgangspunkt altid skrives en underretning til kommunen, hvis forældre er mødt berusede op for at hente børn, med mindre det er første gang, og personalet uden videre har kunnet få dem til at indse det uholdbare heri. Ligeledes skal der skrives en underretning til kommunen, hvis det har været nødvendigt at tilkalde politiet, og hvis forældre har udvist voldelig eller truende adfærd. Lederen indkalder altid efterfølgende forældrene til samtale om det skete. Formålet er dels at signalere, at beruset adfærd er uacceptabelt og dels at afklare, om et egentligt misbrug, som er skadeligt for barnet, ligger til grund. Se endvidere side 3 og 4. Personalet skal ikke med magt forsøge at hindre udlevering af barnet. Magtanvendelse er politiets opgave. Hvis det vurderes, at den berusede forældre ikke kan tage vare på barnet Hvis der ikke er nogen ædru person hjemme. Kontaktes kommunen på telefon: 96 63 12 00 Det er vigtigt, at det efterfølgende bliver noteret ned, hvad der er sket, med dato og klokkeslæt. Det skal fremgå så præcist som muligt, hvad der er blevet sagt og gjort. 9
Offentlige tilbud i Lemvig Misbrugsafdelingen Rådhusgade 2, Social Ydelse: tlf. 96 63 12 44 Alle borgere i Lemvig kommune kan henvende sig l Hvis der et erkendt overforbrug af alkohol/stoffer. Hvis der er misbrug i en familie, og der ønskes l vejledning om de muligheder, der er ud fra motivation, ønsker og behov. l støttende samtaler til det valg, der er truffet. l hjemmebesøg. Behandling i en døgnbehandlings institution, kan ske ved egen henvendelse til l Alkohol eller Stofbehandlingen, eller l Misbrugsafdelingen i kommunen. Kommunens misbrugsafdeling er med til visitation til denne form for behandling i samarbejde med involverede parter. f.eks. sagsbehandler, alkohol/stofbehandlingen, læge, o.l. Åben anonym rådgivning tlf. 96 63 12 44 Der er en medarbejder ved telefonen. Samtalen vil blive registreret, hvis der ønskes behandling/hjælp SKP: Støtte kontakt person kan kontaktes: Rådhusgade 2, social ydelse: Tlf. 24 41 65 03 Kan kontaktes, hvis man oplever en borger, som isolerer sig, ikke har kontakt til kommunen, ikke kan fungere i eget hjem, er hjemløs, har et misbrug som ikke magter selv at søge hjælp. SKP arbejdet er anonymt. Børne- og Familiecenteret i Lemvig Kommune Vasen 10: tlf. 96 63 12 00 Familiesektionens rådgivere yder råd og vejledning til normalsystemet i forhold til underretninger. Rådgivningsafdelingen i Børne- og Familiehuset beskriver og formidler, til normalsystemet, de tilbud, der er om rådgivning og konsulentbistand herunder åben anonym rådgivning, tværfaglige konsulentteams m.v. Der oprettes sagsteam om konkrete navngivne børn eller unge, hvis det af enten skolen, dagtilbuddet, sundhedsplejen, PPR eller rådgiveren i Familiesektionen vurderes, at der er behov for en helhedsorienteret koordineret fælles indsats for at tilgodese barnets behov for særlig støtte. Der skal i første halvdel af 2007 på tværs i Børn og Ungeforvaltningen arbejdes med en fælles faglig forståelse af børns udvikling og behov. Se også side: 10 Pædagogisk Psykologisk rådgivning Vasen 10 tlf. 96 63 14 80 Forældre kan frit henvende sig til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Lemvig. Børn og unge kan også selv henvende sig til PPR. PPR er en del af rådgivningsafsnittet, hvor der samarbejdes med familieafdelingen og sundhedsplejen. Desuden samarbejdes med skole og daginstitutionsområdet. PPR formidler - i samarbejde med forældrene - kontakt til andre sagkyndige 10
Alkoholbehandlingen i Holstebro tilbyder: l kurser for personer, der vil stoppe eller ændre sit alkoholforbrug l rådgivning og vejledning Enhver kan henvende sig og få tilbud om gratis og anonym rådgivning, vejledning eller alkoholbehandling. Alkoholbehandlingscentret praktiserer en helhedsorienteret behandling, og hvis brugeren selv ønsker det, kan familien, venner og arbejdsgiver inddrages. Der tilbydes desuden konsulentbistand, undervisning, supervision og faglig sparring til kommuner, skoler, institutioner, læger, sygehuse, kriminalforsorgen, arbejdspladser, sundhedspersonale m.fl. Behandlingsteamet består af professionelt uddannede f.eks. psykologer, socialrådgivere, pædagoger og sygeplejersker. I alkoholbehandlingen kan børn, hvis forældre er i behandling, modtage støttende samtaler og deltagelse i Luftskibet. Alkoholbehandlingen i Holstebro Kommune Danmarksgade 18 7500 Holstebro Tlf. 96 11 40 30 Børne- og ungepsykiatrisk Ambulatorium i Region Midtjylland Herning Sygehus, Skolegade 75, 7400 Herning Tlf. 99 27 22 61 Har generelle behandlingstilbud til børn med psykiske vanskeligheder og deres familier inklusiv omsorgssvigtede børn fra familier med alkoholmisbrug Henvisning sker gennem egen læge Forsorgshjemmet Skovvang Herningvej 74, 7500 Holstebro Tlf. 97 42 05 66 Hjemmeside: www.skovvang.dk Skovvang er et forsorgshjem med tilbud om afrusning til alkoholmisbrugere Alle kan henvende sig uden forhåndsvisitering. Landsdækkende telefonrådgivninger: Alkolinien: tlf. 33 33 06 10 Åben mandag til fredag kl. 9.00 15.00 og 18.00 24.00 Børnetelefonen: tlf. 35 55 55 55 Åben mandag til torsdag kl. 12.00 21.00 fredag kl. 12.00 19.00 Livslinjen: tlf. 70 20 12 01 Rådgivning til selvmordstruede Tværs: tlf. 33 32 66 22 Telefonrådgivning til unge Åben hver søndag mellem 19.00 til 22.00 Nyttige links: www.sst.dk Sundhedsstyrelsens side om projekt Børn i alkoholiserede hjem en fortegnelse over børne-familiesagkyndige i hele landet, samt generel information om støttemuligheder for børn og deres forældre med alkoholproblemer. www.naarmorellerfardrikker.dk Hjemmeside som sundhedsstyrelsen har udarbejdet www.hope.dk Generel viden om alkoholafhængighed 11
Udarbejdet af: Anne M. B. Pedersen, misbrugskonsulent Vibeke Hansen, viceinspektør Thyborøn skole Henrik K. Kristensen, leder Lomborg USFO Endvidere bistand fra: Grethe Mikkelsen, rådgiver børne- og familiehuset Lotte Rudbeck, AKT konsulent PPR Afdelingen for social indsats Rådhusgade 2 7620 Lemvig