Tema: Sikkerhed til søs, side 4-9

nummer 6 november 2009 Tema: Sikkerhed til søs, side 4-9 sforliget, side 10 Smileyordning for brandsikkerhed, side 12

Skadeservice i særklasse Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier. Døgnbemandet vagtcentral 24/7 70 15 38 00 www.ssg.dk Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tidsog ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig. - så er alt i orden!

Leder Vores kommunale beredskab i fremtiden Indhold Sejlende assistance...4 Det flydende redningsberedskab...7 Hvordan skal beredskabet være i fremtiden? Det er det i høj grad nu op til de ny- og genvalgte kommunalpolitikere at vurdere. Efter det netop overståede kommunalvalg skal nye dispositioner og mærkesager formentlig gennemføres, og her er det vigtigt, at også beredskabet er på dagsordenen. Både hvad angår dimensionering, materiel og opgaveområder. En stor del af valgkampagnen har handlet om tryghed for ældre, børnefamilier og lokalsamfundet. I dette billede spiller beredskabet en vigtig rolle. Borgerne forventer, at brandvæsenet kommer, når det brænder, eller når der er oversvømmelse. Hvor høj grad af tryghed vil politikerne sikre omkring beredskabet? Det er et element, der berører alle i kommunen. I sforbundet er vi bekymrede over udviklingen på beredskabsområdet og råber derfor vagt i gevær og håber på politikernes opmærksomhed. Økonomi og serviceniveau er to uadskillelige størrelser. Nedprioriterer man det ene punkt, så følger det andet punkt automatisk efter. Man kan derfor ikke som politiker forvente, at samme serviceniveau kan opretholdes efter nedskæringer. Tværtimod. For at nuværende serviceniveau skal kunne opretholdes i fremtiden, så det kræver det allerede nu et økonomisk fundament, der kan sikre det, som borgerne forventer: At brandvæsenet er synligt og skaber tryghed. I nogen kommuner er man på forkant og sikrer den nødvendige økonomi mens man i andre kommuner halter bagefter. Vi står nemlig over for udfordringer i de kommende år. Det er blevet sværere at rekruttere både deltidsansatte brandfolk og frivillige til redningsberedskabet. Det kan ende med at blive en alvorlig økonomisk udskrivning for kommunen, hvis den skal fastansætte sig ud af problemerne. Vi er nødt til at tage hånd om problemerne nu. Det kan bl.a. ske gennem hvervekampagner og lokale arrangementer, der kan sikre en tilstrækkelig tilgang af nye ansigter i redningsberedskabet. Her gælder det for politikerne om at afsætte de midler, som det kræver at have et robust redningsberedskab, der kan træde til i enhver situation. Spørgsmålet er, om politikerne er klar til at afsætte midlerne? Og så handler det jo også om borgernes sikkerhed. De skal have tryghed for, at brandene bliver slukket, og redningsberedskabet i fremtiden også kommer ud til alle andre opgaver. Hver borger har en forventning om, at brandvæsenet kommer, når det brænder. Det er en forventning, som kommunen skal kunne håndtere og det vil de også kunne i fremtiden. Men det kræver en økonomisk indsprøjtning, som kommunen allerede skal overveje at give nu. Er partierne parate til dette? BEREDSKAB MAYDAY Liv skal reddes til søs...8 Oplæg til nyt beredskabsforlig...10 Roskilde Brandvæsen...11 Smileyordning omkring brandsikkerhed...12 Hør røgen i tide...13 Babyførstehjælp for forældre...14 Samarbejde med Coop Danmark...15 Fyrværkerikampagne på Sjælland....16 Redningsfolk hædret og mindet...18 Ros til brandværnene...20 Akutbil kan køre videre...21 Frivillige knoklede ved langvarig lossepladsbrand...22 Indstillinger til frivilligpriserne 2009..23 Navneskifte...23 På vej til certificering...24 Brandmandsolympiade i Tjekkiet...26 Landstræf for ungdomsbrandkorps...28 DFI Information...29 Middelfart-kredsens 75 års jubilæum 29 Regioner og kredse...30 Deadline til næste nummer den 18. december 2009 bladet udkommer den 28. januar 2010 Nummer 6 - November 2009-29. årgang Udgivet af: sforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35 24 00 00 Fax: 35 24 00 01 Web: www.beredskab.dk E-mail: bf@beredskab.dk Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg. Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard 5 2300 København S Tlf. 32 47 32 30 Fax 32 47 32 39 Oplag: 12.891 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2008 - 30/6-2009 ISSN 0908-9594 Abonnement: 2010, seks udgivelser, pris 150 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner. Forsidefoto: Polfoto 3

TEMA: Sikkerhed til søs Sejlende assistance Dansk Søredningsselskab er fritidssejlernes hjælp på vandet men hjælper også gerne til med det lokale beredskab i kystnære områder. Af Mads Jakobsen Foto: DSRS Dansk Søredningsselskab (DSRS) har til formål at assistere fritidssejlere, der har behov for hjælp i situationer på søen, som ikke er livstruende. Det kan typisk dreje sig om grundstødninger, motorstop, havareret rig og lignende. Dansk Søredningsselskab kan dog i visse tilfælde fungere som assistance for Søværnets Operative Kommando (SOK) og kommunale beredskaber i livstruende situationer, hvis der skulle være et behov og et ønske fra deres side for dette. Dansk Søredningsselskab er en almen forening, hvor vores kerneydelse er at assistere fritidssejlerne. Det kan blandt andet være med service eller ved bugsering til nærmeste havn, når en fritidssejler har brug for dette. DSRS er således ikke en konkurrent til den officielle søredning i Danmark, men skal ses som et attraktivt supplement for fritidssejlerne, fortæller Ole Lyngenbo, der er formand for Dansk Søredningsselskab. Vi har et godt samarbejde med SOK og marinedistrikterne, hvor vi efter deres ønske kan deltage i eftersøgninger og redningsaktioner. Men for at slå det fast, så er vi kun med ved øvelser, og hvis SOK rekvirerer os til en opgave, forklarer Ole Lyngenbo. Forening med ambitioner I Danmark har organisationen eksisteret i fem år og er derfor stadig i en opstartsfase. Der er i øjeblikket ca. 600 medlemmer af foreningen heraf er de ca. 50 aktive frivillige resten er fritidssejlere med båd. Der er etableret lokale afdelinger af DSRS i Helsingør, Kerteminde, Hejlsminde og Rudkøbing en femte lokalafdeling er undervejs i Lynæs. I 2009 har DSRS gennemført i alt 40 operationer. Lokalafdelingerne opererer med en aktionsradius på op til 10-15 sømil omkring hver havn. Der arbejdes med en udrykningstid fra alarmering til havnen forlades på under 20 minutter. Målet er 10 lokalafdelinger fordelt over større havne i indre danske farvande inden år 2012. Søredningsselskabets flåde består i øjeblikket af 8 hurtigtgående åbne både inkl. en såkaldt rescue runner (vandscooter til lavvandede områder). Til forskel fra de øvrige nordiske lande har Danmark ikke en landsdækkende organisation, der opfylder fritidssejlernes behov for at kunne tilkalde hjælp i situationer, hvor der ikke er tale om livsfare. Fritidssejlerne er dermed tvunget til at søge hjælp hos private bugseringsselskaber, lokale fiskere, eller andre bådejere der ofte for et større eller mindre beløb kan komme til assistance, når uheldet» 4

HØJ KVALITET KOSTER IKKE NØDVENDIGVIS EKSTRA! Termiske kameraer - K250 / SD250 Lotek præsenterer en helt ny generation inden for termiske kameraer med ISG K250 og SD250. Kameraerne kombinerer høj kvalitet og god funktionalitet med en særdeles favorabel pris. K250 / SD250 tilbyder bl.a.: Eco-Clear Sensor Technology - super klare billeder under ekstreme forhold Ice Technology - højere kontrast, der sikrer høj detaljerigdom i billedet 1000+ - giver klare billeder og effektive målinger op til 1000 o C Up-To-Face Viewing - eliminerer røg- og lysmæssige forstyrrelser fra omgivelserne (kun SD250) Læs mere om vores kameraer på www.lotek.dk eller kontakt os på 70 13 52 00. Lotek A/S, Rønsdam 10, DK-6400 Sønderborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 73 48 52 05, www.lotek.dk, info@lotek.dk

TEMA: Sikkerhed til søs» er ude. Det vil vi gerne ændre på med Dansk Søredningsselskab. En assistance som mange sejlere formentlig kender fra Norge, Finland og Sverige. Vi er et søsterselskab til disse, og er man medlem hos os, så kan man også få hjælp fra de norske, finske og svenske søredningsselskaber, når man er i deres farvande, fortæller Ole Lyngenbo. Det er bestyrelsen i DSRS, der beslutter, hvor der skal oprettes nye lokalafdelinger, og selvfølgelig skal det sikres, at økonomien er til stede i foreningen, før der sættes en ny lokalafdeling i gang, men indtil nu har der vist sig en god interesse fra lokale sponsorer til at yde støtte i form af brændstof, bådudstyr, sikkerhedsudstyr, mødefaciliteter mv. Bygger på frivillighed Foreningen bygger på frivillighed. Det er således en nødvendighed, at der er ildsjæle rundt omkring i landet, der har tid og lyst til at drive en lokalafdeling af DSRS. Der arbejdes flittigt på at etablere flere afdelinger af DSRS i de kommende år. For at kunne medvirke til selve aktionerne til søs skal man som minimum have speedbådscertifikat samt kursus i førstehjælp. Bådførerne skal desuden have VHF radiocertifikat. Har man ikke kurserne i forvejen, betaler DSRS for uddannelsen. Men alle ildsjæle kan bruges, for der er mange opgaver, der skal løses. Vores forening bygger ligesom sforbundet på frivillighed. Vi er afhængige af ildsjæle, der vil arbejde en vis legemsdel ud af buksen. Vores afdelinger har en bred vifte af frivillige tilknyttet, der har hver deres kompetencer, der kan komme afdelingen til gavn, så der er brug for alle. Nogen tager sig af det administrative, nogen tager sig af vedligeholdelse af motor, radioer og redningsbåde, mens nogen tager sig af selve sejladsen, fortæller Ole Lyngenbo. DSRS har ikke til formål at opnå et økonomisk overskud. Alle arbejder som nævnt frivilligt og ulønnet, uanset om man har funktion som redder eller arbejder med alt det praktiske og administrative i organisationen. Indtægterne kommer fra donationer fra fonde, virksomheder og private samt kontingenter fra selskabets medlemmer. Vi håber at kunne indgå et tættere samarbejde med sforbundet i fremtiden på en række punkter. Forbundet har en række kompetencer, som vi gerne vil lære af. Desuden er vi nødt til som forening også at sørge for, at vi har den rette organisatoriske struktur, der kan sikre, at vi står stærkere i fremtiden. Her tænker jeg på muligheden for at skabe mere synlighed, at networke og at åbne døre til erhvervslivet. Det er vores chance for at udvikle foreningen til gavn for fritidssejlerne, slutter Ole Lyngenbo. Medlemskab koster kr. 550,- pr. kalenderår. Kontingent bidrager til, at DSRS kan drive og udvikle aktiviteterne til gavn for danske fritidssejlere. Du kan se mere om DSRS på hjemmesiden www.dsrs.dk. her kan du også melde dig til. 6

TEMA: Sikkerhed til søs Opgavefordeling JRCC Danmark leder eftersøgningsog redningsoperationer i forbindelse med nødstedte personer på havet. JRCC Danmark leder og koordinerer endvidere eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med savnede, nødstedte eller forulykkede luftfartøjer. Det flydende redningsberedskab Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med ulykker i moser, søer og vandløb og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra relevante myndigheder. Kilde: forsvaret.dk/sok Hver dag passerer hundredvis af skibe i alle størrelser forbi Danmark, og det stiller store krav til vores søberedskab. Af Line Nielsen Foto: SOK Mange er måske ikke umiddelbart klar over det, men danske stræder og bælter er blandt de mest trafikerede i verden, og det kræver et vist beredskab at overvåge al den trafik. Det er Søværnet, der er ansvarlig for bl.a. overvågning, søredning og forureningsbekæmpelse til søs i Danmark. Det betyder, at der døgnet rundt ligger tre orlogsskibe klar i de danske farvande. De suppleres af skibe fra Marinehjemmeværnet, miljøskibe samt helikoptere fra Flyvevåbnet, ligesom der er redningsfartøjer placeret lokalt overalt langs kysterne. Hele indsatsen ledes og koordineres fra land ved Søværnets Operative Kommando (SOK) via marinedistrikterne i henholdsvis Frederikshavn og på Bornholm. Joint Rescue Coordination Centre Eftersøgnings- og redningstjenesten, der er benævnt SAR-tjenesten (Search And Rescue), ledes af Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som er placeret ved SOK i Århus. Det er personer fra Søværnet og Flyvevåbnet, der bemander centret. I operationscenteret i SOK er der ti personer på vagt døgnet rundt, hvoraf seks sidder i JRCC. Disse vil alle kunne besvare opkald, fortæller Per Horsholm, som er leder af JRCC. Centret behandler nødmeldinger fra det globale kommunikationssystem GMDSS, og centret monitorerer ligeledes satellitovervågningssystemet COSPAS/SARSAT, som kan detektere diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og skibe rundt om i verden generelt. Samarbejder på tværs JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2.500 anmeldelser, hvoraf ca. 1.000 leder til iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation. Per Horsholm forklarer: Når en nødmelding sendes, vil den altid gå til den nærmeste alarmcentral, men JRCC får også alarmer fra nødsendere over hele verden, og kommer der fx en alarm fra en nødsender i Australien, sætter vi ikke en aktion i gang, men vi tjekker op på australiernes aktion. Der bliver således samarbejdet globalt på tværs af landegrænser, men også nationalt bliver der samarbejdet, idet en række enheder fra Flyvevåbnet, Søværnet, Farvandsvæsenet, Marinehjemmeværnet og fiskeridirektoratet står standby, så de kan rykke ud, når uheldet er ude. Varierede opgaver Mandskabet på skibene er af sted 14 dage ad gangen. De første 72 timer foregår til søs, derefter ligger skibet til kaj på det, man kalder 1 times beredskab, hvilket betyder, at skibet skal kunne rykke hurtigt ud. Mandskabet er på varsel hele tiden i de 14 dage, de er af sted, men på 1 times beredskabet får de lidt ro, inden de igen skal være 72 timer på vandet, beretter Jens Hulgaard, der er orlogskaptajn i Overvågning og hos SOK. Mandskabet kan blive udsat for vidt forskellige opgaver, mens de er på vandet, og derfor skal de kunne klare lidt af hvert. Opgaverne spænder lige fra pumpeassistance, hvor man sænker en pumpe ned på et skib, der skal tømmes for vand, til opsamling af olie, brandslukning og patientevakueringer, hvor en sejler fx er faldet, har fået noget i klemme eller er blevet syg. Hvis det er en akut situation, er det oftest redningshelikopteren, der sættes ind. Som opgaverne viser, kræver det en alsidig uddannelse, som folkene bl.a. tager på Søværnets Havariskole i Hvims i Nordjylland. De skal kunne førstehjælp, brandslukning, havmiljøberedskab osv. I de lidt større enheder er der også sanitetsfolk om bord, og på inspektionsskibene er der læger om bord, fortæller Jens Hulgaard om det, han kalder redningsberedskabet til vands. 7

TEMA: Sikkerhed til søs MAYDAY Liv skal re Nyt projekt fra sforbundet skal få fritidssejlerne til at lære førstehjælp, der er målrettet søsporten. Af Mads Jakobsen Hjælpen til søs kan være længe undervejs, og pladsen på en båd kan ofte være trang. sforbundet lancerer derfor førstehjælpsprojekt, der skal redde liv til søs og gøre fritidssejlerne i stand til at gribe ind, hvis ulykken skulle ske. I Dansk Sejlunion er man glad for det nye projekt, som blev skudt i gang med et pressemøde i starten af oktober. Unionen har deltaget i planlægningsarbejdet, og sejladschef Steen Wintlev forventer sig meget af projektet, da det vil dække et behov: Blandt fritidssejlerne ser vi et antal af både mindre og alvorlige ulykker. Derfor er det vores forhåbning, at et projekt af denne karakter vil være medvirkende til, at sejlerne får viden, der gør dem i stand til at stoppe ulykkerne, før de bliver fatale. Førstehjælpsprojektet vil bestemt dække et behov inden for søsporten, fortæller Steen Wintlev. Ved sforbundet har man gennem hele året forberedt undervisningen, så den er målrettet fritidssejlerne. Projektet kører frem til marts 2011. Det er noget andet at skulle udføre førstehjælp i høj sø til havs end at give førstehjælp til lands. Derfor har sforbundet brugt tid på at finjustere undervisningen til de vilkår, som en sejler vil kunne risikere at være under. Dermed rammer undervisningen de spørgsmål, som fritidssejlerne må have. Det er sket med testkurser for fritidssejlere i Århus og i Roskilde samt med eksperthjælp fra blandt andet SOK, Falck og Trygkam- 8

TEMA: Sikkerhed til søs ddes til søs merenheden ved Rigshospitalet, forklarer kursuschef Steen Thomsen ved sforbundet. Projektet er støttet økonomisk af TORM Fonden, hvor direktør Jens Bjergmose ser det som en naturlig del af fondens politik: Det er vigtigt for os at støtte maritime projekter, som har bred interesse for de mange tusinde danskere, som færdes til søs i fritiden og i sporten. Kodeordet er sikkerhed og den rigtige måde at yde førstehjælp på under vanskelige forhold til søs. Hvis vi bare kan redde ét liv med projektet, så vil vi være stolte over at have støttet det, siger Jens Bjergmose. I forordet til sforbundet førstehjælpsbog Førstehjælp til søs for fritidssejlere skriver HKH Kronprins Frederik: Ulykker rammer som regel uden varsel, og kun gennem grundig forberedelse kan du yde dit bedste, hvis ulykken sker på havnen eller på søen. Hvis ulykken sker på din båd eller for andre i din umiddelbare nærhed, kan førstehjælp gøre en forskel på liv og død. Hjælp derfor både dig selv og andre ved at udbrede budskabet om at lære førstehjælp og om at redde livet for dem, der er i nød. Liv reddes i nuet! I 2008 kom mere end 2.500 søsportsentusiaster ifølge Statens Institut for Folkesundheds Ulykkesregister på skadestuen efter uheld på vandet. Læs mere på www.beredskab.dk/sos 9

BeredsKABSFORLIG Oplæg til nyt beredskabsforlig sforbundet har sammen med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk udarbejdet et fælles oplæg til det nye forlig om redningsberedskabet, der skal gælde fra 2011, og som forventes indgået inden sommerferien 2010. Af landschef Bent Mortensen Oplægget indeholder dels nogle emner, der er generelle for det danske beredskab, dels nogle specifikke ønsker for hver af de tre organisationer bag oplægget. I oplægget er et forslag om indsatsledelse. Efter kommunalreformen blev der færre indsatsledere, men deres opgaver ligger stadig inden for kommunegrænsen. Det begrænser deres erfaring med store hændelser. Alligevel skal de lede indsatsen ved en stor ulykke i deres kommune. Oplægget indeholder et forslag om fælleskommunale indsatsledere, der skal træde til ved store indsatser. Støttepunktsstrukturen foreslås udbygget, så de nuværende støttepunkter bevares og suppleres af støttepunkter nord for Limfjorden og ved Hedehusene. Det foreslås ligeledes, at der oprettes en DFI (Den Frivillige Indsatsstyrke) ved alle sstyrelsens centre, og ikke kun ved Herning, Hedehusene og delvis Bornholm, som det er i dag. Rekruttering og fastholdelse af såvel deltidsansatte som frivillige har vist sig at være et problem en række steder i landet. I oplægget foreslås det, at Forsvarsministeriet får til opgave at iværksætte en analyse af årsager og mulige løsninger. Det foreslås desuden, at hverveindsatsen styrkes økonomisk. Endelig foreslås i oplægget, at det på ny vurderes, om beredskabet mod sjældent forekommende ulykker (indkvartering af nødstedte, CBRN, miljø m.v.) skal flyttes fra kommunen til et mere centralt niveau. Når en kommunes redningsberedskab er risikobaseret, så må det forventes, at der opstilles et mindre beredskab om overhovedet noget til at modstå sjældent forekommende opgaver. Problemet bliver først synligt, når ulykken sker, og så er det for sent at opbygge et beredskab. Specifikt for sforbundet indeholder oplægget et ønske om en konsulentordning i sforbundets regi. sforbundet er organiseret med en kreds i hver kommune, der har frivillige. Spørgsmål af faglig karakter skal drøftes med beredskabschefen, med borgmesteren eller i beredskabskommissionen. Det stiller store krav til frivillige, og de har behov for professionel støtte, som kan matche en borgmester og topembedsfolk i kommunen. Det samme gælder i kommuner uden frivillige. Der skal være en fagligt højt kvalificeret person, der kan tale de frivilliges sag, for at opnå resultater. sforbundet har ønsket at ansætte fem nye konsulenter, en til hver af landets regioner. Landschef Bent Mortensen Specifikt for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund ønskes en økonomisk støtte. I Sønderjylland er brandfolkene frivillige, modsat resten af landet, hvor brandfolk enten er fuldtids- eller deltidsansatte. Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund fremtræder som rollemodel for frivillighed inden for redningsberedskabet, og de er udtryk for en kultur, hvor borgerne tager pligten til at medvirke i det lokale beredskab som en selvfølgelig pligt. Den kultur skal bevares. Penge gør ikke alt, men de hjælper. Det forventes foreløbigt, at beredskabsforliget kan være indgået inden sommeren 2010. sforbundet har derfor indledt sit politiske arbejde og drøftelserne frem mod forliget for at oplyse folketingspartierne om nytten ved at styrke det frivillige element i redningsberedskabet og sforbundet. 10

Frivillige i roskilde schef Carsten Iversen fra Roskilde Brandvæsen er glad for at have frivillige i sit beredskab Af Mads Jakobsen Foto: Roskilde Brandvæsen I Roskilde har beredskabschef Carsten Iversen et brandvæsen, der har mange strenge at spille på. Kombinationen af fuld- og deltidsansatte samt de frivillige giver mange kompetencer til brandvæsenet, der dermed står rustet til udfordrende opgaver. Specielt de frivillige er et centralt element i den store fleksibilitet, som brandvæsnet har. Roskilde kan mønstre 110 frivillige. At have så mange frivillige tilknyttet Roskilde Brandvæsen giver os stor frihed og en volumen, der gør os meget fleksible i forskellige situationer. Skal en ansat på kursus, så afløses vedkommende af en frivillig. De penge, som vi sparer på løn til afløsning, ryger ind i uddannelsespuljen og kommer dermed de frivillige og ansatte til gode. I højtiderne gælder det også, at de frivillige afløser det ansatte mandskab. De frivillige er dermed med på slukningstogene. En opgave, som de uden problemer kan magte. Men det kan de kun, fordi de er dygtige og skal være dygtige, fortæller Carsten Iversen. I Roskilde bruges de frivillige ud over brand- og efterslukning også specielt til venteplads, forplejningsopgaver og samaritervagter på bl.a. Roskilde Festival og det årlige dyrskue. Forrygende hvervning I modsætning til mange andre steder i landet har Roskilde ikke problemer med at hverve frivillige til opgaver. Vi har heldigvis et yderst positivt problem, idet vi har mange ansøgere til at blive frivillig. Ved vores sidste hvervekampagne fik vi omkring 90 ansøgere. Men vi gør også meget ud af at forklare, hvad vi mangler frivillige til, og hvad vores krav er. Dermed bliver de nye frivilliges forventninger opfyldt, og chancen for, at de bider sig fast i frivilligberedskabet, er dermed væsentlig forøget. Men vi har også en stor interesse i at kunne fastholde de frivillige. De frivillige har også en verden ved siden i form af deres civile arbejde. Dermed medbringer de en stor viden med ind i redningsberedskabet. Vores holdleder af forplejningstjenesten er dyrlæge, mens leder af ventepladsen er læge. Og så skal vi ikke glemme, at 110 frivillige går rundt og er gode ambassadører, fortæller Carsten Iversen. schefen tilføjer, at de frivillige som tidligere nævnt er en stor økonomisk gevinst for Roskilde Brandvæsen. Derudover har de en uvurderlig nytteværdi i spidsbelastningssituationer og ferieperioder. Samtidig har de frivillige også den gevinst, at brandvæsenet ikke har søgt deltidsansatte brandfolk i lang tid, da det kan hverve dem fra vores frivillige. En samlet organisation Nøglen til Roskilde Brandvæsens succes med at have en samlet organisation, hvor alle er på lige fod med hinanden, ligger i en gensidig respekt på alle leder og kanter. Der er ingen forskel på, om man er fuldeller deltidsansat eller frivillig. Alle har en ret til at være her og er en del af jargonen. Det har været vigtigt for mig at få de frivillige til at føle sig som en integreret del af brandvæsenet. De skal føle, at de har et ståsted, og at vi alle er en del af den samme organisation. Men man skal også være opmærksom på, at frivillige kræver tid. De kommer med et stort engagement og et ønske om at yde en indsats frivilligt. Derfor skal man være parat til at bruge den tid, som et frivilligberedskab har behov for, slutter beredskabschef Carsten Iversen. 11

BRANDSIKKERHED Smileyordning omkring brandsikkerhed Sikkerheden i restaurationsbranchen har det skidt. Det viser de seneste tal fra 2008, hvor der blev givet 2.887 påtaler til restaurationsbranchen for brud på brandsikkerheden. Af Mads Jakobsen Svigt i brandsikkerheden selv i mindre omfang kan få fatale konsekvenser, hvis en brand skulle bryde ud på fx et diskotek eller en restaurant. Og brandsikkerheden er ikke for god. Det viser indberetninger til sstyrelsen fra omkring 80 af landets kommuner. Fejlene spænder fra mindre administrative fejl til ansatte, der ikke ved, hvad de skal gøre i tilfælde af brand, til åbne branddøre og spærrede flugtveje. Det vil sforbundet have ændret. Med sforbundets præsident Fakta Bjarne Laustsen (MF) i spidsen foreslår forbundet, at man i lighed med Fødevarekontrollens smileyordning laver en lignende ordning omkring brandsikkerhed. Når man betaler for at komme ind på et diskotek eller restaurant og betaler for drikkevarer og mad, så skal sikkerheden være i orden. Og det skal gæsterne tydeligt kunne se. En smileyordning omkring brandsikkerheden vil eksplicit vise, om det pågældende sted lever op til myndighedernes sikkerhedskrav. Det vil forhåbentlig få restaurationsbranchen til at opgradere sikkerheden de steder, hvor den halter, fortæller Bjarne Laustsen. Gennemførte brandsyn Påtaler Hoteller 2.837 976 Plejeinstitutioner 1.750 776 Forsamlingslokaler 10.713 2.887 Undervisningslokaler 3.188 1.182 Daginstitutioner 6.190 1.430 Butikker 2.340 981 Brandfarlige virksomhed 4.485 1.577 En del af svigtene i brandsikkerheden skyldes uvidenhed fra medarbejdernes side, således at de åbner branddøre, blokerer flugtveje og ikke sikrer lys i nødbelysningen. Med information og eventuelt uddannelse af personalet vil man hurtigt kunne få opgraderet sikkerheden. Men med en smileyordning vil gæsterne også få mulighed for at vælge diskoteker fra, hvis de gentagne gange sløser med sikkerheden, siger Bjarne Laustsen. Det samme gælder for plejeinstitutioner og hoteller. Her skal institutionerne også med i en smileyordning. Der blev i 2008 gennemført 1.750 brandsyn og givet 776 påtaler til plejeinstitutionerne. For hotellerne var det 2.837 brandsyn og 976 påtaler. Tal der er alt for store efter Bjarne Laustsens mening: Vi må sige, at ud fra tallene så halter brandsikkerheden på mange fronter. Jeg går ikke ind for kontrol, men jeg må sige, at tallene er rystende, så brandsynene er i høj grad nødt til at fortsætte, slutter Bjarne Laustsen. Kilde sstyrelsen 12

røgalarmkampagne Hør røgen i tide Af Mads Jakobsen I slutningen af oktober skænkede Brand- Bevægelsen, som sforbundet er medlem af, med støtte fra TrygFonden 1.500 røgalarmer til opsætning i private hjem i otte kommuner. Kommunerne har selv udpeget de ældre borgere, der skal have en eller flere røgalarmer sat op i hjemmet. Målet med røgalarmkampagnen er at nå ud til de ældre og deres netværk. De involverede kommuner i dette års kampagne er: Favrskov, Greve, Kolding, Randers, Slagelse, Sønderborg, Vesthimmerland og Aalborg. Hver kommune har fået udleveret 100-150 røgalarmer til opsætning hos ældre borgere. Opsætning i Sønderborg Opsætningen af den første kampagnerøgalarm i Sønderborg skete i en ældrebolig på Mågevænget. Sven Balzersen fik som den første i kommunen opsat kampagnerøgalarmen af skuespiller Leif Maibom. Røgalarmerne bliver leveret med et batteri, der kan holde i minimum 10 år. Sven Balzersen er glad for at få røgalarmen op. Jeg kender alt til brandforebyggelse. Min farfar var brandkaptajn i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, så jeg ved, hvad en røgalarm betyder. Men jeg glemmer bare at få den købt, så det er ren sløseri fra min side. Derfor sagde jeg også ja med det samme, da jeg fik tilbudt at få en røgalarm opsat, sagde Sven Balzersen, efter at Leif Maibom havde kontrolleret, at røgalarmen fungerede. Ældre er i risikogruppen, når det handler om brand i hjemmet. BrandBevægelsen iværksatte derfor en røgalarmkampagne i uge 44. i de ældres boliger end i resten af landets boliger til trods for, at de ældre borgere altså er i risikogruppen. Røgalarmkampagnens formål BrandBevægelsens mål er at nedbringe antallet af omkomne og tilskadekomne ved brand. Ud over det allervigtigste at redde menneskeliv er de økonomiske, sociale og psykologiske besparelser for såvel enkeltpersoner som samfund betydelige ved en nedbringelse af antallet af døde og tilskadekomne ved brand. Hvem vil ikke gerne passe ekstra godt på sin farmor og samtidig blive lidt af en helt i familien? Det tror jeg, de fleste gerne vil, og det er tanken bag kampagnen fra BrandBevægelsen dette efterår. Det kræver kun et besøg i byggemarkedet, en hundredkroneseddel og en tur op på trappestigen. Så kan man med rette kalde sig en helt, siger viceberedskabschef Mikkel Linnet, Brand og Redning i Sønderborg. Vi kan alle gøre noget Røg kaldes også for den tavse død. Den dræber i løbet af få minutter, og røgen vækker ikke en sovende beboer. Men det gør en velfungerende røgalarm. Og den koster under kr. 100. Budskabet er, at vi alle for få midler kan gøre en aktiv indsats imod brand i hjemmet. Kampagnen skal skabe opmærksomhed om projektet i medierne og dermed få budskabet ud til endnu flere ældre borgere og ikke mindst deres netværk. Hvis de bliver klar over, at opsætningen af en røgalarm kan bidrage til en højere sikkerhed i hjemmet hos bedstemor eller naboen, vil vi være nået langt i det forebyggende arbejde. Ældre en risikogruppe De ældre er særligt udsatte for at dø ved brand i hjemmet. I 2008 var der i alt 90 omkomne i dødsbrande, hvoraf 38 af de omkomne var over 66 år. Samtidig viser undersøgelser, at der er færre røgalarmer 13

FØRSTEHJÆLP Babyførstehjælp for forældre Nyt projekt skal give vordende eller nybagte forældre større viden om akutte, livstruende situationer samt give dem idéer til forebyggelse i hjemmet. Af Line Nielsen Hvad gør du, hvis dit barn har slugt en Legoklods? Du yder førstehjælp! Ved du ikke, hvordan du gør, er der hjælp at hente i nyt samarbejde mellem sforbundet og BabySam-butikkerne over hele landet. Førstehjælp kan redde liv. Og derfor kan forældre nu deltage i et kursus i babyførstehjælp (0-3 år) i deres lokale BabySam-forretning. Kurserne startede i november, og foreløbigt har der været stor tilslutning til dem over store dele af landet. Tilslutningen har faktisk været så stor, at en lang række ekstrakurser er blevet oprettet. Skaber vished for forældrene Kurset er todelt. Det handler om at forebygge, at ulykken sker, og hvad man skal gøre, hvis ulykken alligevel er sket. Deltagerne lærer derfor bl.a. at give bevidstløse babyer Hjerte-Lunge-Redning, rense sår, give psykisk førstehjælp samt sikre hjemmet mod ulykker, siger Mads Jakobsen, der er kommunikationschef hos sforbundet. Som førstegangsforældre kan man være nervøs for sit barns ve og vel. På kurset i BabySam får du også viden om akutte sygdomme. Hvilke er livstruende, og hvilke er ikke? Hvis forældrene ved, hvad der kan være livstruende, har de en god ballast og føler en større sikkerhed i at kunne vurdere symptomerne. Specielt førstegangsforældre kan være nervøse, men med kurset opnår de en sikkerhed, og de er dermed i stand til at kunne agere, hvis uheldet skulle ske, siger Mads Jakobsen og understreger, at man ved enhver tvivl altid skal søge professionel hjælp. Undgå ulykker i hjemmet Kurset i BabySam handler også om, hvordan du kan forebygge ulykker i hjemmet. Få gode råd til at indrette hjemmet på den sikreste måde, så barnet ikke kan få fingrene i giftige kemikalier og lignende. For BabySam handler det om at støtte et projekt, der skaber tryghed for både barnet og forældrene. At lære førstehjælp vil give deltagerne en langt større viden om, hvad der kan være årsag til barnets reaktioner. Kurset er derfor interessant både for forældre og bedsteforældre. Mødregrupper vil måske også synes, det kan være hyggeligt at følges ad, siger Signe C. Jørgensen, HR-chef i BabySam. et nyt liv at tage ansvar for lær babyførstehjælp På 3 timer kan du som kommende eller nybagt forælder eller bedsteforælder skabe tryghed for dig selv og din baby. Du lærer, hvordan du kan forebygge, at ulyk ker sker men også hvad du skal gøre, hvis ulykken alligevel skulle ske. Tilmelding skal ske i din lokale BabySam. Læs mere på www.beredskab.dk/baby I 2008 var der ifølge Statens Institut for Folkesundhed mere end 46.000 henvendelser på landets skadestuer med børn i alderen 0-4 år, der var kommet til skade i hjemme- og fritidsulykker. BEREDSKAB har været i kontakt med en række af landets skadestuer. Her lyder det samstemmende, at en lang række henvendelser med børn i alderen 0-3 år til skadestuerne kunne være undgået, hvis forældrene kunne førstehjælp. Det kan være alt fra rensning af små sår og rifter til buler og forstuvede fingre og tæer. Behandlinger som ifølge skadestuerne sagtens kunne være udført i hjemmet. Læs mere på www.beredskab.dk/baby 14

Hyggelig advent SAMARBEJDE Inspiration til ADVENTSKRANSE Adventskransen blev rigtig udbredt og populær i Danmark 30 erne og 40 erne. Og i mange familier er det blevet en tradition at fremstille sin egen adventskrans i den stil, der passer til husets øvrige pynt. På kvickly.dk kan du fi nde masser af idéer til adventskranse. God fornøjelse! Coop Danmark/Kvickly og sforbundet har indgået samarbejde, der med Kvicklys tilbudsavis som informationskanal skal øge sikkerheden hos forbrugerne. Et sikkert lysråd Pas på adventskranse, juledekorationer og juletræer - sæt lysene, så flammen ikke kan antænde grene og pynt, når de brænder ned. Se kæmpe udvalg på dekopynt i vores butik Æske med bær og kogler 27.95 Små eller store bær i pose 11.9 5 Pose med minikugler, 2 stk. 29.95 Naturdeko 15.95 Fra 11 95 11 4 Nyt samarbejde skal skabe tryghed Af Line Nielsen Siden uge 47 har danskerne kunnet få gode råd til at forebygge ulykker, når de læser Kvicklys tilbudsavis. Sæsonaktuelle råd vil fremover være at finde i avisen. Det drejer sig bl.a. om råd til forebyggelse af brand, fyrværkeriskader og badeulykker. Visioner om tryghed sforbundets vision er at skabe øget tryghed i samfundet, og derfor er samarbejdet en styrkelse af forbundets fremtidige arbejde. For sforbundet er det vigtigt, at vi kommer ud til befolkningen med forebyggende råd, der kan redde liv og skabe tryghed. Vi ved godt, at vi skal køre med sele, at vi skal være forsigtige med fyrværkeri, og at vi skal passe med brugen af ild. Men hvert år kommer alt for mange danskere til skade ved ulykker, som kunne være undgået. Med de forebyggende råd i Kvicklys tilbudsavis har vi taget et stort skridt i den rigtige retning i at gøre danskerne opmærksomme på, hvordan de kan forebygge ulykker, fortæller Mads Jakobsen, sforbundets kommunikationschef. Hos Coop Danmark og Kvickly ser man ligeledes samarbejdet som en styrkelse af koncernens vision: Kvickly og Coop har valgt at indgå dette samarbejde med sforbundet som et led i vores vision om at være Danmarks mest ansvarlige dagligvarevirksomhed. Vi har udvalgt fire områder, hvor vi frem til 2011 gør en særlig indsats. Det er samlet i planen 1-4-40, der står for 1 vision, 4 områder, 40 handlinger. De 4 områder er miljø/økologi, sundhed, klima og etisk handel. Men derudover ønsker vi også at differentiere os på andre områder, der har at gøre med tryghed for forbrugerne. Aftalen med sforbundet kommer dermed i forlængelse af en dels mangeårig tradition i Coop for forbrugertryghed, dels som supplement til aktiviteterne i 1-4-40. Vi oplever, at mange forbrugere stiller særlige forventninger til Coop, og vi glæder os derfor til at formidle de gode råd, som sforbundet giver på baggrund af sin viden og autoritet, siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop Danmark. Kvicklys tilbudsavis omdeles til 1,6 mio. husstande hver uge. Udstyr til: FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dk www.opti-safe.dk 15

KAMPAGNE Fyrværkerikampagne på Sjælland Hvert år opstår skader ved brug af fyrværkeri. En festlig aften bliver ødelagt på grund af ubetænksomhed, og følgerne kan vare resten af livet. Derfor går sforbundet aktivt ind i en kampagne til forebyggelse af fyrværkeriskader. Af landschef Bent Mortensen Fyrværkerikampagner er ikke noget nyt. Hjemmeværnet har i adskillige år demonstreret, hvilke skader fyrværkeri kan medføre. sforbundet er en førstehjælpsorganisation, og vi har valgt at udvide fokus fra fyrværkeri alene til fyrværkeri og førstehjælp. Princippet er, at man skal behandle fyrværkeri, så der ikke sker skader, men hvis skaden alligevel sker, så skal man kunne give den relevante førstehjælp. Samarbejde skal øge fokus Et samarbejde mellem hjemmeværnet og sforbundet var 0063BE derfor - nærliggende. Ordensbaand Så i december 24/01/05 gennemfører 10:35 Side vi i samar- 1 bejde med hjemmeværnsdistrikt Købe Bugt et pilotprojekt, hvor nogle udvalgte 8. og 9. klasser tilbydes en demonstration af fyrværkeris skadevirkninger, og førstehjælpen, hvis skaden alligevel sker. Hjemmeværnsdistriktet forestår den del, de er eksperter i, nemlig afbrænding af fyrværkeri/eksplosiver, og sforbundet forestår den del, vi er eksperter i, nemlig førstehjælp. Målgruppen er de unge, som desværre tæller tungest i statistikken over fyrværkeriskader, og kampagnen gennemføres i praksis af de kommunale redningsberedskaber. I sforbundet har vi rettet henvendelse til de kommuner, der ligger i hjemmeværnsdistrikt Køge Bugts geografiske område. Vi har præsenteret de kommunale beredskaber for et lille hæfte, der beskriver forebyggelse og førstehjælp til fyrværkeriskader, og opfordret kommunerne til at tage kontakt til skoler med overbygning, samt at forestå den del af demonstrationen, der handler om førstehjælp. Hjemmeværnet stiller en mand, der kan demonstrere skadevirkningerne af fyrværkeri, sådan at de unge får en samlet oplevelse af risiko og førstehjælp. Projektet har vide perspektiver. I 2010 opsamler vi erfaringer og prøver at gøre konceptet landsdækkende. Vi bruger frivillige instruktører, hvilket er i tråd med indstillingen fra den arbejdsgruppe, som forestod frivilligundersøgelsen i 2008. Vi får derfor erfaringer, der er brugbare, både når vi taler om forebyggelse og førstehjælp til fyrværkeriskader, og i brug af frivillige ulønnede instruktører, der skal undervise i førstehjælp. Isoleret set virker idéen med at kombinere forebyggelse med førstehjælp imidlertid som det eneste rigtige, og kommunerne i Køge Bugt-området har da også vist en stor interesse for projektet. 16

Prisuddeling Redningsfolk hædret og mindet Uddelingen af Den Danske Redningsberedskabspris og Mindehøjtideligheden for omkomne brand- og redningsfolk blev afholdt fredag den 2. oktober i Holmens Kirke. Af Mads Jakobsen I skyggen af den amerikanske præsident Barrack Obamas besøg i København blev uddelingen af Den Dansk Redningsberedskabspris og Mindehøjtideligheden for tildeles dele af eller et helt redningsberedskab, der har deltaget i en skarp indsats, og som har markeret sig med en ekstraordinær indsats. Og i år kan jeg godt garantere, at indsatsen er noget ud over det sædvanlige. Jeg finder det specielt Kommune, for en indsats, hvor de reddede en to-årig dreng op ad en brønd. På vegne af forsvarsministeren kunne kontorchef ved Forsvarsministeriets 5. kontor Susan Nissen overrække statuette Prismodtagerne fra Falck Stenløse omkomne brand- og redningsfolk afholdt blot få hundrede meter fra Christiansborg under lyden af politisirener og helikoptere. Som formand for Den Danske Redningsberedskabspris kunne Bjarne Laustsen derfor med et smil konstatere i sin velkomsttale: Holmens Kirke er nok det sikreste sted på jorden at befinde sig i lige i øjeblikket. Bjarne Laustsen kunne desuden fortælle om kriterierne for uddelingen af prisen, der blev stiftet i 2006: Den Danske Redningsberedskabspris kan enten tildeles en enkeltperson eller positivt, at samtlige interessenter inden for det danske redningsberedskab har fundet sammen om at etablere et ligeværdigt samarbejde. Det er sket med det formål at værdsætte én eller flere i redningsberedskabet uanset tilhørsforhold der har ydet en ekstraordinær indsats i en skarp situation, og som fortjener at blive hædret for dette, fortalte priskomiteens formand. Prisuddeling Den Danske Redningsberedskabspris blev uddelt for anden gang. Prisen for 2008 gik til 13 mand ved Falck i Stenløse, Egedal og en check på kr. 75.000,- til holdet fra Stenløse. Når valget er faldet på jer, skyldes det en hel ekstraordinær og kreativ indsats, hvor det gjaldt om at redde en to-årig drengs liv, efter han ulykkeligvis var faldet i en brønd i Veksø. Hændelsen er velvidende om den lykkelige afslutning som taget ud af en spændingsfilm. En stor tak og et stort tillykke med Den Danske Redningsberedskabspris. I får hermed et synligt bevis for den ekstraordinære indsats, som I har ydet. Statuettens titel er meget rammende: Grib livet! Det er jo netop dét, som arbejdet i redningsbered- 18

Prisuddeling skabet handler om. Om ikke dagligt så meget ofte sætter folk i redningsberedskabet deres liv på spil for at redde personer, hvis liv er i fare. Man kan derfor sige, at redningsberedskabets personel griber livet for de personer, der ellers er ved at miste det i ulykker og katastrofer. Det var præcis, hvad I gjorde, da I fik reddet den lille dreng op af brønden, sagde kontorchef Susan Nissen om begrundelsen for tildelingen af prisen. En uforglemmelig oplevelse Henrik Jørgensen, der var indsatsleder på denne indsats, betragter det som en af de indsatser, som han aldrig vil glemme: På vej til et skadested prøver man altid at forestille sig, hvad der venter en, når man når frem, og man tænker forskellige løsninger igennem. Men da vi når frem, opdager vi, at man faktisk slet ikke kan se brønden, før man når helt hen til den. Det er en meget smal brønd med en diameter på 30 centimeter, så alle tanker ilt, og med håndpumpe forsøger man at få vandstanden nedbragt. Der tilkaldes ligeledes en slamsluger for at sikre, at der ikke tilledes yderligere vand til brønden. Det har regnet meget denne dag, men det holder heldigvis tørt under selve redningen, men håndpumpen kører under hele indsatsen, og slamsugeren tømmer resten af systemet for vand. Tilfældigvis har en nabo en mindre rendegraver, og en bekendt i nærheden har ligeledes en rendegraver, begge maskiner rekvireres. Som en nødløsning rekvireres også en bådshage, hvis der skulle blive behov for en nødflytning. Det var ubehageligt at stå der og overveje, at det kunne blive nødvendigt at løfte drengen op i skulderen med bådshagen, så den var kun en akut nødløsning, hvis der ikke var anden udvej, siger Henrik Jørgensen. På nuværende tidspunkt er det lykkes at fjerne en god del af vandet, så drengens hoved kan friholdes fra vandet. Der blev En ambulance og en læge står klar til at modtage drengen, og de påbegynder straks behandling for hypotermi (underafkøling), og drengen køres til Rigshospitalets Traumecenter. Senere får vi en melding fra Rigshospitalet via vagtcentralen om, at drengen efter omstændighederne har det godt, og vi får stor ros for et godt stykke arbejde. Inden vi tager fra skadestedet, tilbyder vi alle civilpersoner og deltagere i redningsindsatsen, at de kan kontakte os, hvis de skulle få brug for hjælp eller rådgivning, og gør opmærksom på, at vi inden for kort tid vil holde en debriefing, hvor de kan deltage. Jeg tror aldrig, at jeg vil glemme den indsats, siger Henrik Jørgensen. Mindehøjtidelighed Ved Falcks 100-års jubilæum i 2006 donerede Falck en mindesten for omkomne brand- og redningsfolk. De erindres hvert år den første fredag i oktober ved en mindehøjtidelighed ved Holmens Kirke i Falcks koncerndirektør Allan Søgaard Larsen lægger en krans ved mindestenen Kontorchef Susan Nissen overrækker prisen til Michael Nyrand Pedersen om at få en stige eller en person derned må droppes, der er simpelthen ikke plads. Vi prøver at få en strop om drengen, men det er ikke muligt at nå ned og sikre stroppen. Vi tør heller ikke at kaste et reb derned, da det ser ud, som om drengen holder fast i nogle hakker i siden af røret. Hvis vi kaster et reb ned, skal han slippe sit greb, og så risikerer vi, at han synker ned i stedet. Kritisk situation Drengen græder og er bleg, faktisk begyndende blålig, så nu skal der tænkes kreativt og hurtigt. Der bliver tilført i alt pumpet 250 liter vand bort med håndpumpen. Så snart rendegraveren ankommer, går mandskabet i gang med at grave et to gange to meter hul, der er tre meter dybt omkring en meter fra brønden. Herefter kan mandskabet grave det sidste stykke ind til røret med håndredskaber. Der graves i flere omgange, så brøndens ene side frilægges. Da vi når ind til røret, saver vi et hul på ½ gange ½ meter et stykke over drengen, og det viser sig at være nok til, at vi lige kan nå ham og trække ham op og ud af hullet. København, hvor mindestenen også er anlagt. Falcks koncerndirektør Allan Søgaard Larsen lagde en krans ved mindestenen, mens Holmens Kirkes provst, Ejgil Bank Olesen, holdt en blændende tale for at mindes de omkomne redningsfolk og dét at sætte livet på spil for at redde andres liv. Indstilling for 2009 Deadline for indstilling af en person eller et hold, der har udført en ekstraordinær indsats i 2009, er mandag den 26. april 2010. Læs mere om kriterierne på: www.redningsberedskabspris.dk 19

æ sprøjt Deltagerne sluttede traditionen tro årsmødet i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund af med et optog gennem byen. I år var det i Tønder, hvor det lokale brandværn var arrangør Forbundsformand Arne Christensen glædede sig over den indsats, brandfolkene i de sønderjyske værn har ydet Der var ros fra borgmester Laurids Rudebeck (V) til de frivillige brandfolk for deres store engagement Ros til brandværnene OPTOG: 39 brandværn var repræsenteret, da Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund afviklede sit årsmøde, der traditionen tro bød på optog, hvor fanerne virkelig blev luftet igennem. Tekst og foto: Leif Christensen, LLN Press I står på spring 24 timer i døgnet 365 dage om året. I yder en vigtig samfundsopgave og udviser et stort engagement og villighed. Vi har ni værn alene her i kommunen, og vi er stolte af jer. Sådan lød det fra borgmester Laurids Rudebeck (V), da han bød velkommen til årsmødet i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund. Det blev afviklet i Tønder, hvor det lokale brandværn havde sagt ja til at påtage sig opgaven. I er også med til at redde liv, når der ikke er brand. I løser opgaver på miljøområdet og er klar til at redde en kat ned fra et træ. Samtidig gør I en stor indsats på det forebyggende område og løser opgaven meget professionelt, når det gælder det spor-bevarende arbejde, fortsatte Laurids Rudebeck og gjorde det klart, at borgerne er glade for at have værnene. Repræsentanter fra 39 værn lyttede med, da borgmesteren kom med de rosende ord for den indsats, brandfolkene i de sønderjyske værn yder til glæde for områderne, hvor de har slukningsaftalen med kommunen. Forbundsformand Arne Christensen glædede sig over deltagelsen i årsmødet, men udtrykte samtidig ønsket om en dag at få alle værn repræsenteret, når der holdes årsmøde. Høje karakterer Han kunne notere, at antallet af brande det forgangne år var lidt mindre end året forud, og indsatser blev vurderet på denne måde: Jeg har ikke overblik eller kendskab til hver enkelt udrykning, men jeg har et rimelig godt billede af det samlede resultat, som igen står til allerhøjeste karakter. Og det skyldes ikke, at opgaverne er blevet nemmere. Vi har tværtimod fået nye og flere opgaver under vore vinger, og som samtidig er blevet mere komplekse, men heller ikke det har givet anledning til problemer, noterede Arne Christensen med tilfredshed. Da der ikke findes nogen facitliste over opgaveløsninger inden for vores område, kan man altid diskutere, hvor høje karakterer, der skal uddeles til hver indsats. Men jeg ved, at såfremt karakteren stod til under middel, skulle nogen nok sørge for, at vi blev gjort opmærksom på det og sådan skal det selvfølgelig være. Men det er ikke sket, fastslog Arne Christensen og glædede sig over, at brandfolkene har undgået alvorlige uheld under de mange indsatser. Alt dette siger jeg med den største sindsro. Samtidig velvidende, at der nok kan findes indsatser, hvor man kan finde kritiske punkter. I enkelte tilfælde kan det måske knibe med responstiden. Der har givetvis været et slukningstog her og der med en mand for lidt på. Jeg vil ikke udelukke, at et hold har forladt stationen uden holdleder. Der har sågar manglet et køretøj i et eller to tilfælde. Men aldrig noget, der har påvirket udfaldet i uheldig retning. Så tak for det alle sammen og vær endelig akkurat lige så stolte, som jeg er, påpegede Arne Christensen. I sin beretning var han ellers vidt omkring, men hele beretningen kan læses på brandværnsforbundets hjemmeside: www.frivillige-brandvaern.dk 20