Bagenkop demografi Appendiks 3 DGI Faciliteter & Lokaludvikling
2014 Demografi og sundhedsprofil for Langeland- baggrundsmateriale for udviklingsplan i Bagenkop. Charlotte Lassen Olesen, cand.scient. sand.publ.stud., DGI faciliteter og Lokaludvikling DGI 28-10-2014
Indhold Demografi og Sundhedsprofil for Langeland... 2 Befolkningsprognose for Langeland... 2 Bagenkop... 2 Den hele, sunde langelænder... 5 Uddannelse, beskæftigelse og ledighed.... 5 Livskvalitet... 6 Sygdom... 7 Rygning og alkohol... 7 Kost... 8 Fysisk aktivitet og overvægt... 8 Bibliografi... 10 1
Demografi og Sundhedsprofil for Langeland Befolkningsprognose for Langeland Befolkningsprognosen for Langeland Kommune viser en nedgang fra 2014 til 2026 fra 12,861 til 10,103. En befolkningsnedgang på 21.4 % (Langeland Kommune, 2014). Generelt ses et fald i stort set alle befolkningsgrupper med undtagelse af 65-79 årige, hvor der forventes en stigning på 17 %. Det største fald i befolkningstallet forventes i aldersgruppen 6-16 årige - et fald på 47 %. Det skønnes altså, at de største fald sker i de to yngste aldersgrupper, hvilket begrundes med den forventede fraflytning af fødedygtige, unge kvinder i alderen 17-25 og 26-42 år (Langeland Kommune, 2014). Aldersfordeling pr. 1. januar 2013 og den anslåede fordeling 2026. Fra: Befolknings Prognose 2014-2026, Langeland Kommune, 2014 Der forventes ikke øgede økonomiske udgifter til de ældre aldersgrupper 65-79 og 80+ i de førstkommende 10 år, idet den aldrendes befolkning skønnes at være i en bedre sundhedsmæssig tilstand end set tidligere. Først derefter forudser man en mere radikal øgning i sundhedsudgifter til denne aldersgruppe (Langeland Kommune, 2014). En mere presserende bekymring er dog, at der skønnes en nedgang i skatteindtægter, i det arbejdsstyrken falder mellem 2014-2026. Bagenkop I 2006 var der pr. 1. januar 577 indbyggere i Bagenkop, og pr. 1. januar 2014 er der 486. En let nedadgående kurve, som ikke vurderes til at være atypisk for byens beliggenhed i forhold til den urbaniseringstrend, der hersker i øjeblikket. 2
Kilde: Danmarks Statistikbank, 2014 140 120 100 80 60 40 20 0-9 årige 10--19 årige 20-29 årige 30-39 årige 40-49 årige 50-59 årige 60-69 årige 70-79 årige 80-89 årige 90-99 årige 0 2011 2012 2013 2014 Kilde: Danmarks Statistikbank, 2014 Ovenstående graf viser de forskellige aldersfordelinger, som man ser i Bagenkop Sogn fra 2011 frem til 1. januar 2014. Der ses det kraftigste fald i antallet af indbyggere i gruppen af 40-49 årige og 60-69 årige og den kraftigste stigning af de 70-79 årige. Ellers kan man se en forholdsvis stabil udvikling over de sidste 4 år, hvor befolkningstallet samlet set er let nedadgående, men uden de store udsving i langt de fleste aldersgrupper. 3
Et lignende resultat ser man, når man sammenligner i to andre langelandske sogne, som har et nogenlunde tilsvarende antal indbyggere. Antallet af indskrevne børn i Søbanke Naturbørnehave er svagt faldende over de sidste 4 år. En lignende tendens gør sig gældende i de andre småbørnsinstitutioner på Langeland. Dette skal sammenholdes med, at børnetallet også generelt er faldende på landsplan. 4
20 Gennemsnitligt antal indskrevene børn i Søbanke Naturbørnehave, Bagenkop 15 10 5 14,75 14,75 14,75 15 13,5 10,75 Gennemsnitligt børnetal pr.31.december i Søbanke Naturbørnehave 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Borgerservice, Langeland Kommune, 2014 Den sunde langelænder Den population samt fordelingen i aldersgrupperne, stiller Langeland overfor flere sundhedsmæssige udfordringer. Den større ældrebyrde er den ene af dem. Langeland Kommune vægter i deres befolkningsprognose ikke denne gruppes helbred til at være en stor økonomisk udfordring de næste 10 år. Ser man i et bredere perspektiv vil der kunne ses flere store sundhedsmæssige og dermed økonomiske udfordringer fremover. Her er der ikke kun tale om den aldrende befolkning men også den yngre. Region Syddanmark og De syddanske kommuner har sammen redegjort for det sundhedsmæssige landkort i Region Syddanmark i rapporten Hvordan har du det? fra 2013. I de følgende afsnit vil udvalgte nedslagspunkter belyse Langeland Kommunes data samt sammenligne det med andre danske kommuners data. Uddannelse, beskæftigelse og ledighed. Lavt uddannelsesniveau er relateret til flere besøg hos praktiserende læge samt sygehusindlæggelse og regnes for at være en afgørende social determinant for befolknings sundhedsstatus (Region Syddanmark/de syddanske kommuner, 2014). Det samme kan siges om beskæftigelse. Borgere i den arbejdsdygtige alder som ikke er i arbejde og/eller ej uddannelsessøgende oplever i højere grad langvarige og hæmmende sygdomme end personer i beskæftigelse. Blandt andet er Langeland blandt de kommuner, som har den mindste andel af borgere, der har fuldført en længerevarende uddannelse, og tilmed har den største andel af borgere (39,90 % )hvor længste uddannelse er grundskolen (Langeland Kommune, 2013). 5
Lønmæssigt ligger Langeland i bunden sammenlignet med resten af landets kommuner med en gennemsnitsløn på 33,377 kr. om måneden, som er hele 49 % lavere end Hørsholm Kommune, der har landets bedst lønnede borgere. I de fem kommuner, hvor indbyggerne har den laveste gennemsnitsløn, varetager kun 29 pct. én af de to arbejdsfunktioner værende: Arbejde som kræver et højt kvalifikationsniveau eller ledelsesarbejde. Derimod varetager hele 22 pct. salgs-, service og omsorgsarbejde, som generelt er blandt de lavest lønnede arbejdsfunktioner, set over hele landet (Bielefeldt Pedersen, S.; Boye,M.; Schneider, J.; Østberg, C., 2013). Lønmæssigt er Langeland sammenlignelig med Lolland, hvor lønnen er på 33,534 kr. om måneden. Langeland ligger i toppen, hvad angår antal ledige i arbejdsstyrken. Danmarks Statistik påviste, at ledigheden iblandt arbejdsstyrken var over 7 % i 2012 på Langeland. Billedet så ligeledes ud på bl.a. Lolland, Bornholm og Sydfyn. Dertil kommer, at Langeland samt flere andre danske øer har flest personer på offentlig forsørgelse i gruppen af 16-64 årige i 2013. Over 30 % er på offentlig forsørgelse på Langeland, Lolland og Bornholm, hvor f.eks. Gentofte, Rudersdal og Allerød Kommuner kun tæller 12-14 %. (Zimmermann, Mikkel, 2013). Fra: NYT fra Danmarks Statistik, Danmarks Statistik, 2013 Livskvalitet Livskvalitet er et begreb, som er svært at definere. Mange parametre spiller ind, når man taler om livskvalitet opfattelse af eget helbred, handlemuligheder samt det omgivende miljø for bare at nævne nogle få. I Region Syddanmarks store rapport Hvordan har du det? fra 2013 påvises det, at Langeland har en af de laveste procentsatser (75.5 %) for borgere med særdeles god eller god livskvalitet. En sidsteplads de deler med Assens (76.1 %), Nyborg (76.0 %) og Faaborg-Midtfyns (76.6 %) Kommuner. Til sammenligning ligger Fanø i top med 84,1 %. (Christensen, Davidsen, & Ekholm, 2013) 6
Belastende livsvilkår påvirker i høj grad vores opfattelse af sundhed og trivsel. Det være sig afsavn i hverdagen pga. økonomiske problemer, sygdom, arbejdsforhold med mere. Langeland ligger forholdsvis højt, når borgerne skal udtale sig om, hvorvidt de har følt sig belastet af deres økonomi de sidste 12 måneder. De er kun overgået af Kolding, Odense, Vejle og Aabenraa kommuner. Dette hænger samen med andelen af borgere, der vurderer deres økonomi, som værende dårlig eller meget dårlig. Langeland har også her en høj andel af disse borgere (Christensen, Davidsen, & Ekholm, 2013). Sygdom Langvarig sygdom eller kroniske lidelser såsom kræft, KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse), hjertekar sygdomme, psykiske lidelser og diabetes vægter tungt i tidens sygdomsbillede. Det er derfor også disse sygdomme, som optager ressourcer i sundhedssystemerne i kommuner og regioner. Disse sygdom er direkte og indirekte udsprungen af den livsstilsændring, befolkningen har gennemgået de seneste årtier. Hårdt fysisk arbejde er erstattet af stillesiddende samt befordringen foregår i højere og højere grad i bil og lignende. En hensigtsmæssig sundhedsadfærd er på mange måder et nøgleelement. Det kan være led i en behandling af langvarige sygdomme, idet det øger effekten af en behandling samt mindsker risikoen for komplikationer. En hensigtsmæssig sundhedsadfærd kan ligeledes forebygge nogle af de langvarige sygdomme (Christensen, Davidsen, & Ekholm, 2013). Rygning og alkohol I rapporten fra region Syddanmark, Hvordan har du det?, undersøges andelen af rygere fordelt ud over regionen. Rygning er i høj grad faciliterende for forskellige former for kræft, hjerte-kar sygdomme og lunge/luftvejs sygdomme såsom KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse). Man anslår i 7
rapporten at 13.000 dødsfald om året i Danmark skyldes rygning, dvs. ca. hvert 4. dødsfald (Christensen, Davidsen, & Ekholm, 2013). Man ser nu også skævvridning af sammenhængen mellem uddannelsesniveau og rygning, som ikke er set tidligere. I dag hænger et lavt uddannelsesniveau i højere grad sammen med rygning. På Langeland findes en af regionens største andel af rygere - hele 24.7 % sammenlignet med Varde Kommune, som har den laveste på 16,1 %. Ingen tvivl om at her har Langeland Kommune en stor sundhedsmæssig udfordring, pga. rygnings meget negative indvirkning på helbredet både hos rygeren men også hos de passive rygere. Alkohol er som rygning en afgørende faktor for øgningen i risikoen for mange alvorlig sygdomme såsom kræft, mave/tarm sygdomme med mere. Langeland ligger i toppen regionalt set, når det drejer sig om et alkoholforbrug i højrisikogruppen (dvs.14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd) på 10,8 % sammen med Fanø (14.5%) og Ærø på (13.5%). Når det drejer sig om lavrisikogruppen (7 genstande for kvinder og 14 for mænd), samt kraftigt lejlighedsdrikkeri er Langeland dog ikke blandt i den højeste andel. Kost Kost er ligeledes en af de vigtigste facilitatorer i forhold til udviklingen af sygdom. Især muskelskelet sygdomme er fremtrædende men også sygdomme som diabetes, tandsundhed og hjertekar sygdomme. Der ses en tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og kostvaner. Langeland kommune giver ikke et entydigt svar på, hvor i regionen de er placeret, når det gælder sunde kostvaner. Det nævnes f.eks., at når der tales om sukkerholdige læskedrikke ligger Langeland i top, men er der tale om fast food har de regionens laveste andel. Fysisk aktivitet og overvægt Fysisk aktivitet er en afgørende forebyggende faktor i afværgelse af de forskellige livsstils sygdomme som også er nævnt i de foregående afsnit. Den forebyggende effekt er til stede i alle aldersgrupper, og derfor er muligheden for at være fysisk aktiv på flere niveauer også en meget vigtig komponent i kampen for at holde hele befolkningen så sund som muligt. Befolkningens forudsætninger, behov, muligheder og interesser for fysisk aktivitet er forskellige. Det anbefales derfor, at indsatserne til fremme af fysisk aktivitet spænder bredt, således at hele befolkningen har mulighed for at være fysisk aktive gennem hele livet. Udover at have fokus på forskellige tilbud om sport, idræt og motion både til borgerne generelt og til særligt udsatte grupper, anbefales det endvidere, at rammerne, det vil sige de steder hvor børn, unge, voksne, ældre og særligt udsatte grupper færdes og opholder sig i løbet af dagen, understøtter muligheden for at være fysisk aktiv. Af forebyggelsespakken fremgår endvidere, at kommunerne i alt afholder 1.068 mio. kr. af sundhedsvæsenets nettoomkostninger som følge af fysisk inaktivitet. For gennemsnitskommunen svarer det til 9,6 mio. kr. årligt (4). s.265 (Christensen, Davidsen, & Ekholm, 2013) 8
Befolkningen på Langeland har en af de største andele med en stillesiddende interesse og en af de mindste andele med mennesker, som dyrker moderat til hård fysisk aktivitet. Dette hænger igen sammen med uddannelsesniveau og naturligvis alder. Ifølge Danmarks Statistik er gennemsnits levealderen på Langeland det højeste(49,3 år) blandt øerne med over 10,000 indbyggere (Christiansen, Henning, 2013). Selvom det nedsatte fysiske aktivitets niveau kun er en del af problemet, når talen falder på f.eks. overvægt, er sammenhængen stadigvæk meget tydelig. Langeland ligger iblandt den gruppe med højst forekomst af overvægt i region Syddanmark. Tilmed påviser Danmarks Statistik at 19.1 % af Langelands befolkning er overvægtige (Christensen, Davidsen, & Ekholm, 2013). Den højeste procentsats i Danmark ligger på 22,6 %. Region Syddanmark og de syddanske kommuner opstiller de seks udvalgte risikofaktorer (Daglig rygning, overskrider højrisikogrænsen for alkohol, usundt kost mønster, dårlig mentalt helbred, svær overvægt og stillesiddende fritidsaktiviteter) og rangere kommunerne derefter. Langeland kommune er placeret, som værende den kommune, der scorer de højeste forekomster i 4 ud af de 6 risikofaktorer (Region Syddanmark/de syddanske kommuner, 2014). 9
Bibliografi Bielefeldt Pedersen, S.; Boye,M.; Schneider, J.; Østberg, C. (2013). Befolkningens løn. København : Danmarks Statestik. Christensen, A., Davidsen, M., & Ekholm, O. (2013). hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom i Region Syddanmark 2013. Vejle: Region Syddanmark. Christiansen, Henning. (24. Maj 2013). Danmarks Statistik. Hentede 2. September 2014 fra www.dst.dk: http://www.dst.dk/pukora/epub/nyt/2013/nr276.pdf Langeland Kommune. (2014). Befolkningspronose 2014-2026. Langelands Kommune. Langeland Kommune. (2013). Langeland Kommunes Sundhedspolitik 2013-2017-. Rudkøbing: Langeland Kommune. Region Syddanmark/de syddanske kommuner. (2014). Fælles Fremtidsbillede 2014 for region Syddanmark og de syddanske kommuner Sundhedsaftalen 2015-2018. Odense: Region syddanmark og de syddanske kommuner. Zimmermann, Mikkel. (10. april 2013). NYT fra Danmarks Statistik. Hentede 2. september 2014 fra www.dst.dk: http://www.dst.dk/pukora/epub/nyt/2014/nr196.pdf Zimmermann, Mikkel. (7. Februar 2013). NYT fra Danmarks Statistik. Hentede 2. september 2014 fra Danmarks Statistik: http://www.dst.dk/pukora/epub/nyt/2013/nr054.pdf 10