Fællesskaber By Night Oplæg om sløjfemodellen i FO-regi lørdag d. 6.4. 2013. (Billeder og tekst på slides er inspireret af og lånt fra Børn & Unges materiale om sløjfemodellen)
Sløjfemodellen en systematik for samarbejdet omkring børn og unge Omkring hvert eneste barn og ungt menneske i Aarhus skal der være en mosaik af menneskelige ressourcer. En mosaik med mange farver, former og udtryk, hvor der altid er støtte, vejledning og omsorg (uddrag af Aarhus Kommunes børn og unge-politik)
En komprimeret lightudgave Sløjfemodellen en hjælp til at skabe systematik og et fælles sprog Vi har brug for pejlemærker (dannelsesideal) Sløjfemodellen og den bagvedliggende tænkning i praksis Samtale med sidemanden og i plenum
Sløjfemodellen er en systematik, som: - Skal danne afsæt for et fælles sprog - Bygger på en underliggende dannelsestænkning, der handler om kvalificeret selvbestemmelse (Jan Tønnesvang) - Så hvis uddannelse er den synlige top af isbjerget i denne sammenhæng, er dannelsestænkningen den underliggende del
UDDANNELSE DANNELSE
Isbjergets underliggende del Dannelse kan ikke fixeres, måles eller vejes Dannelse er mere end kompetencer og uddannelse Dannelse er en proces og ikke et tilfældigt produkt En stor del af dannelsen sker i klubben
Vi har brug for pejlemærker Dannelsesidealet som ledestjerne for pædagogikken og uddannelsesopgaven. Kvalificeret selvbestemmelse som dannelsesteoretisk grundlag/den røde tråd.
Dømmekraft Den kvalificerede selvbestemmelse handler i høj grad om dømmekraft: Det handler om at opøve dømmekraft og evnen til kritisk stillingtagen. Dette er en nødvendig forudsætning for at kunne træffe sunde valg på et kvalificeret grundlag.
Altså: Kvalificeret selvbestemmelse Er et formbegreb. dvs., at det ikke i sig selv fastlægger dannelsens indhold. Der er tale om en form for livsduelighed at man som individ er i stand til at magte livet med alle dets udfordringer. Det er en forudsætning: At man er i stand til at forbinde viden og handling. At man er i stand til mærke efter og begå sig.
En fornem opgave 14. Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er med udgangspunkt i aktiviteten og i det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen og dermed medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. (Folkeoplysningsloven, www.retsinformation.dk.)
Og nu selve modellen Sløjfemodellen er: Baseret på en helhedstænkning dannelsen af det hele menneske. En model, der relaterer sig til 95%- målsætningen. Et analyseredskab, der kan være med til at skabe systematik i det pædagogiske arbejde. En model, der skal opfattes som en struktur, der altså ikke siger noget om indholdet eller om vægtningen af de 4 hjørner.
Udadrettet kvalificering Udadrettet kvalificering handler om teknikalitet (Faglige kompetencer) Dvs. den unges tilegnelse af konkret viden og anvendelsen af denne viden i forhold til vurderingen af givne situationer. Når unge engagerer sig i nye livsbaner, fordrer det tilegnelse af ny lokal viden, således skal unges teknikalitet vedvarende udvikles og udfordres.
Udadrettet selvbestemmelse Udadrettet kvalificering handler om socialitet (Sociale kompetencer) Deltagelse i sociale fællesskaber og samfundets politiske, demokratiske og kulturelle processer og forståelse af de værdi- og moralstrukturer, der er indlejret heri. Herunder indtænkes evnen til at handle mellem individualitet og fællesskab, med selvbestemmelse og på moralsk anstændig vis.
Indadrettet selvbestemmelse Indadrettet selvbestemmelse handler om sensitivitet (Valg og fravalg) Dvs. den unges evne til at mærke efter og give udtryk for, hvad der i en given sammenhæng er det rigtige for vedkommende at gøre, som en forudsætning for at kunne træffe valg og handle ud fra dette. Der er således tale om den unges måde at tage sig selv med på råd i forskellige situationer.
Indadrettet kvalificering Indadrettet kvalificering handler om refleksivitet (Relevans og mening) Dvs. den enkelte unges grundlag for at begå sig i foranderlige omgivelser, der fordrer, at man løbende kan vurdere og revidere sine læringsstrategier med henblik på at mestre nye opgaver og udfordringer. Der er tale om en bevidsthed omkring egen tilgang til opgaver og situationer.
Hvad symboliserer ringen omkring?
FO-klubberne som en betydningfuld del af mosaikken omkring barnet Samarbejde i mosaikken: De unge og forældrene skal have en oplevelse af helhed og sammenhæng.
En lille snak med sidemanden Hvilke aktiviteter har I i klubben, der bidrager til at gøre den unge kvalificeret selvbestemmende (livsduelig)? Hvad gør I i klubberne for at bidrage til opfyldelsen af 95%-målsætningen?
Anvendelse i praksis et supplement Progressionen i opgaveløsningen Status Muligheder Første skridt To perspektiver: Looking at Looking as
Modellen i praksis Hvordan kan modellen være en hjælp i vores daglige arbejde? Hvad skal der til for, at I kan bruge dette i jeres daglige arbejde? Ufordringer/sten på vejen? Forslag til første skridt. Hvordan hænger dette sammen med fællesskaber/inklusion?