Sløjfemodellen og dens underlag: Kvalificeret selvbestemmelse som grundlag for en fællesforståelse af
|
|
|
- Magdalene Sommer
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sløjfemodellen og dens underlag: Kvalificeret selvbestemmelse som grundlag for en fællesforståelse af forskelligheder i arbejdet med børn og unge Jan Tønnesvang, Professor ph.d. Psykologisk Institut, Århus Universitet
2 Handlingsplan for 95 % målsætning
3 Fire overordnede perspektiver, når vi ser på vores eksisterende tilbud, på de unge og på deres familier. UDADRETTETHED INDADRETTETHED Teknikalitet Færdighedsviden: at kende og kunne Forståelsesviden: at forstå sig på elementære sammenhænge i stof Forbindelsesviden: at forbinde metode (spørgsmål) og viden (svar) Kende og vurdere læringsstrategier og kognitiv stil Forstå og vurdere kompetenceniveau og potentiale Forstå og fornemme konsekvens af handling for sig selv og andre Refleksivitet Socialitet Aktivt indgå i demokratiske processer Aktivt indgå i fællesskaber (på tværs) At samarbejde og at lede ansvarligt Følelsesforståelse/håndtering Rettethedsforståelse/håndtering (bl.a. nysgerrighed og lærelyst) Æstetisk nydelse og dømmekraft Sensitivitet KVALIFICERING SELVBESTEMMELSE
4 Kvalificeret selvbestemmelse Figur 1. Den Kvalificerede selvbestemmelses ud- og indadrettethed Kvalificering Selvbestemmelse Udad- Udadrettet Udadrettet rettethed kvalificering selvbestemmelse Indad- Indadrettet Indadrettet rettethed kvalificering selvbestemmelse
5 Kvalificering & selvbestemmelse Tilværelsesrealisering Verden i dens natur & Samfund & kultur i deres Samfund i deres teknologi værdiskabelse & moralitet Teknisk tilværelsesdimension Social-moralsk tilværelsesdimension Udadrettet Kvalificering Selvbestemmelse Tilværelseskompetence Indadrettet Personlig tilværelsesdimension Spørgsmålet om Tilværelsesgrund?
6 Kvalificeret selvbestemmelse Kvalificering Selvbestemmelse Udad- Teknisk Social-moralsk rettethed tilværelsesdimension tilværelsesdimension Teknisk tilværelseskompetence Politisk-etisk tilværelseskompetence Indad- Personlig Personlig rettethed tilværelsesdimension 1 tilværelsesdimension 2 Reflekterende Fænomenologisk tilværelseskompetence tilværelseskompetence
7 Kvalificeret selvbestemmelse med Kommunemodellens ord Kvalificering Selvbestemmelse Udad- Teknisk Social-moralsk rettethed tilværelsesdimension tilværelsesdimension Faglige kompetencer Sociale kompetencer Noget bestemt at lære At lære sammen med andre Indad- Personlig Personlig rettethed tilværelsesdimension 1 tilværelsesdimension 2 Relevans og mening Valg og fravalg Mange måder at lære på Lyst til at lære
8 UDADRETTET KVALIFICERING Teknikalitet (i fht. uddannelse) Engagement UDADRETTET SELVBESTEMMELSE Socialitet (og diversitet) HANDLESIDE HANDLESIDE Viden om Viden om Refleksivitet (og forbinden) INDADRETTET KVALIFICERING VÆRENSSIDE VÆRENSSIDE Selv-opsamling Sensitivitet (og villen) INDADRETTET SELVBESTEMMELSE
9 Skole, fritids-, og dagtilbud betingelser for børn og unges udvikling af teknikalitet Teknikalitet (i fht. uddannelse) Viden om Arbejdsdeling synergieffekt Dagtilbud Skole SFO FU & UU Arbejdsdeling synergieffekt Refleksivitet (og forbinden) Dagtilbud Skole SFO FU & UU Skole, fritids-, og dagtilbud betingelser for børn og unges udvikling af refleksivitet Engagement Meningsfuld uenighed Selv-opsamling Skole, fritids-, og dagtilbud betingelser for børn og unges udvikling af socialitet Socialitet (og diversitet) Arbejdsdeling synergieffekt Dagtilbud Skole SFO FU & UU Arbejdsdeling synergieffekt Dagtilbud Skole SFO FU & UU Sensitivitet (og villen) Viden om Skole, fritids-, og dagtilbud betingelser for børn og unges udvikling af sensitivitet
10 De tre Agendaer Grundlag for analyse af systemerne Grundlag for forståelse af børnene Grundlag for forståelse af medarbejdere (- Kort inspirationsindslag)
11 Tre gode grunde Kvalificeret selvbestemmelse? Begrebets dobbelte dobbelthed i fht. realiseringsbetingelser Begrebet er et formbegreb Kan anvendes horisontalt i fht. forskellige kontekster Begrebet kan tænkes meningsfuldt i niveauer Kan anvendes vertikalti fht. forskellige dannelses-, uddannelses-og tilværelsesniveauer
12 Dannelse som niveauer af kvalificeret selvbestemmelse Verden i dens natur & Samfund & kultur i deres Samfund i deres teknologi værdiskabelse & moralitet Kvalificering Selvbestemmelse Avanceret tilværelsesrealisering Udadrettet Professionskompetence Indadrettet Basal tilværelseskompetence Primær tilværelsesnavigation Konstituering (nedefra-op) Organisering (oppefra-ned) Agency Communion Tilværelsesrealisering Tilværelsesgrund
13 Primær tilværelsesnavigation som dannelseselement: Aktiviteter og samvær med retning Kvalificering Selvbestemmelse Udad- Teknisk tilværelsesaktivitet Social-moralsk tilværelsesaktivitet rettethed Aktiviteter med At befinde og begå retning og progression sig blandt hinanden Indad- Reflekterende tilværelsesaktivitet Fænomenologisk tilværelsesaktivitet rette thed At tænke sig om og Oplevelsesbredde /variation forstå tankevariationer affekt-forståelse & regulering.
14 Dannelse som niveauer af kvalificeret selvbestemmelse Verden i dens natur & Samfund i deres teknologi Kvalificering Udskoling FU / UU Samfund & kultur i deres værdiskabelse & moralitet Selvbestemmelse Udadrettet Mellemskoling - FU Indadrettet Indskoling - SFO Dagtilbud Konstituering (nedefra-op) Organisering (oppefra-ned) Agency Communion Tilværelsesrealisering Tilværelsesgrund
15 Analyse af systemet
16 Systemets betingelser for børn og unges udvikling af teknikalitet Systemets betingelser for børn og unges udvikling af socialitet Hvad byder Børn systemet og Unges på (kræver?).. Herunder teknikalitetsnormen? Hvordan byder Teknikalitet systemet på.. Hvorfor byder (i fht. uddannelse) på denne/disse måder? Er der begrænsninger? Hvordan ønske sig fremtid? Første skridt? Viden om HANDLESIDE Engagement Hvad byder systemet Børn og på Unges (kræver?).. Herunder socialitetsnormen? Hvordan byder systemet Socialitet på.. Hvorfor byder på (og denne/disse diversitet) måder? Er der begrænsninger? HANDLESIDE Hvordan ønske sig fremtid? Første skridt? Viden om Systemets betingelser for børn og unges udvikling af refleksivitet Systemets betingelser for børn og unges udvikling af sensitivitet Hvad byder systemet på (kræver?).. Herunder refleksivitetsnormen? Hvordan Børn byder og Unges systemet på.. Hvorfor byder på denne/disse måder? Refleksivitet Er der begrænsninger (og forbinden)? Hvordan ønske sig fremtid? Første skridt? VÆRENSSIDE Selv-opsamling Hvad byder systemet på (kræver?).. VÆRENSSIDE Herunder sensitivitetsnormen? Hvordan byder systemet på.. Hvorfor byder på denne/disse måder? Sensitivitet Er der begrænsninger (og villen)? Hvordan ønske sig fremtid? Første skridt?
17 Systemets betingelser for udvikling af teknikalitet / faglighed Hvad Hvordan Teknikalitet Hvorfor Begrænsninger Ønskelig (i fht. uddannelse) Første skridt HANDLESIDE Engagement Systemets betingelser for udvikling af socialitet / relationer Hvad Hvordan Socialitet Hvorfor (og diversitet) Begrænsninger HANDLESIDE Ønskelig Første skridt Viden om Navn / Billede Viden om Systemets betingelser for udvikling af refleksivitet / omtanke Hvad Systemets betingelser for udvikling af sensitivitet / følelser Hvad Hvordan Hvorfor Refleksivitet Begrænsninger (og forbinden) Ønskelig Første skridt VÆRENSSIDE VÆRENSSIDE Hvordan Hvorfor Sensitivitet Begrænsninger (og villen) Selv-opsamling Ønskelig Første skridt
18 Systemets betingelser for udvikling af teknikalitet / faglighed Systemets betingelser for udvikling af socialitet / relationer Status Teknikalitet Mulighed(i fht. uddannelse) Engagement Status Mulighed Socialitet (og diversitet) Første skridt HANDLESIDE HANDLESIDE Første skridt Viden om Navn / Billede Viden om Systemets betingelser for udvikling af refleksivitet / omtanke Systemets betingelser for udvikling af sensitivitet / følelser Status Mulighed Refleksivitet (og forbinden) Første skridt Status VÆRENSSIDE VÆRENSSIDE Selv-opsamling Mulighed Første skridt Sensitivitet (og villen)
19 Arbejdsdelings betingelser for udvikling af teknikalitet / faglighed Arbejdsdelings betingelser for udvikling af socialitet / relationer Status Teknikalitet Mulighed(i fht. uddannelse) Engagement Status Mulighed Socialitet (og diversitet) Første skridt HANDLESIDE HANDLESIDE Første skridt Viden om Navn / Billede Viden om Arbejdsdelings betingelser for udvikling af refleksivitet / omtanke Arbejdsdelings betingelser for udvikling af sensitivitet / følelser Status Mulighed Refleksivitet (og forbinden) Første skridt Status VÆRENSSIDE VÆRENSSIDE Selv-opsamling Mulighed Første skridt Sensitivitet (og villen)
20 Analyse af børn og unge
21 Ekkoloddet: Funktionsniveau UDADRETTET KVALIFICERING Teknikalitet Faglighed UDADRETTET SELVBESTEMMELSE Socialitet Social kompetence Samhørighed Over Over Middel Under Under Slemt Slemt Navn: Slemt Slemt Under Under Middel Over Middel Refleksivitet Omtanke Forbinden Middel Over Sensitivitet Lyst Motivation - Følelser INDADRETTET KVALIFICERING INDADRETTET SELVBESTEMMELSE
22 UDADRETTET KVALIFICERING Gardners 8 ½ intelligensformer UDADRETTET SELVBESTEMMELSE Teknikalitet Faglighed Matematisk-logisk Spatial Naturalistisk Sproglig Musisk Socialitet Social kompetence - Samhørighed Interpersonel Krops-kinæstetisk Spirituel-Eksistentiel(½) Refleksivitet Omtanke Forbinden Intrapersonel Sensitivitet Lyst Motivation - Følelser INDADRETTET KVALIFICERING INDADRETTET SELVBESTEMMELSE
23 Til Barn / Elev Nanna B. Hedegaard & Jan Tønnesvang
24 Til Pædagog / Lærer Nanna B. Hedegaard & Jan Tønnesvang
25 Sløjfemodellen og dens underlag: Kvalificeret selvbestemmelse som grundlag for en fællesforståelse af forskelligheder i arbejdet med børn og unge Jan Tønnesvang, Professor ph.d. Psykologisk Institut, Århus Universitet
26 Analyse af medarbejdere
27 UDADRETTTET KVALIFICERING Teknikalitet (og talentforskelle) Teknik PRAKTISK EVNE TIL Perspektivtagning Værdirefleksivitet Intervention Samtale UDADRETTET SELVBESTEMMELSE Socialitet (og diversitet) Relation VIDEN OM VIDEN OM Kognition Emotion Selv-undren Refleksivitet (og forbinden) Samværs-undren Professions-undren Awareness ERFARING MED Sensitivitet (og villen) INDADRETTET KVALIFICERING PRAKTISK INDADRETTET SELVBESTEMMELSE
28 UDADRETTTET KVALIFICERING Forvaltning af: Metode Teori Teknikalitet (og talentforskelle) Teknik PRAKTISK EVNE TIL Perspektivtagning Værdirefleksivitet Intervention Samtale UDADRETTET SELVBESTEMMELSE Forvaltning af: Kommunikation Socialitet (og diversitet) Samarbejde Relation VIDEN OM VIDEN OM Kognition Emotion Selv-undren Forvaltning af: Refleksivitet Talent Refleksivitet (og forbinden) Samværs-undren Professions-undren Awareness ERFARING MED Forvaltning af: Emotion Sensitivitet Motivation (og villen) INDADRETTET KVALIFICERING PRAKTISK INDADRETTET SELVBESTEMMELSE
29 Fire overordnede perspektiver, når vi ser på vores eksisterende tilbud, på de unge og på deres familier. UDADRETTETHED INDADRETTETHED Personlig tilværelsesdimension KVALIFICERING SELVBESTEMMELSE
1. Inklusions-områder, -kompetencer og behov. 2. Praksiseksempler ved I-vejlederne
1. Inklusions-områder, -kompetencer og behov 2. Praksiseksempler ved I-vejlederne 3. Gruppearbejde med udgangspunkt i hjemmearbejde 1. Hvad I allerede gør? 2. Hvor I kan blive bedre 4. Opsamling på spørgsmål
KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE
Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE en introduktion og vejledning KLIM Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard: KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE en introduktion og vejledning Copyright
Jan Tønnesvang, Professor, Psykologisk Institut, AU
Jan Tønnesvang, Professor, Psykologisk Institut, AU AUTONOMI AT VÆRE DEN JEG ER VITALISERINGSKOMPAS Dato: Dialogværktøj Jeg er mig selv i mit hf liv MESTRING AT MESTRE MINE OPGAVER Jeg oplever, at jeg
Buskelundskolen og visionen
Buskelundskolen og visionen Buskelundskolen en ambition om at gå foran i arbejdet med at udvikle fremtidens skole til nutidens børn. En afdelingsopdelt skole med børn fra 3 til 16 år med fælles administrativ
Fællesskaber By Night
Fællesskaber By Night Oplæg om sløjfemodellen i FO-regi lørdag d. 6.4. 2013. (Billeder og tekst på slides er inspireret af og lånt fra Børn & Unges materiale om sløjfemodellen) Sløjfemodellen en systematik
AT HAVE NOGET FOR AT MESTRE TINGENE. KvaS-Vital DET HANDLER OM. Vitaliseringsmodellen de fire behov. KvaS-modellen de fire kompetencer
AT HAVE NOGET FOR Vitaliseringsmodellen de fire behov AT MESTRE TINGENE KvaS-modellen de fire kompetencer DET HANDLER OM KvaS-Vital Jan Tønnesvang, 2015 Vitaliseringsmodellen Grundbehov og Psykologisk
PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16
PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.
Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013
Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Sløjfemodellen og kvalificeret selvbestemmelse gradbøjet til praksis Kvalificeret selvbestemmelse som et praksisanvendeligt ledelsesredskab Erfaringer fra
Strandens Dagtilbud. Pædagogiske læreplaner Fælles arbejdssprog Børnefællesskaber. Strandens Dagtilbud, Nellikevej 1, 8240 Risskov
Strandens Dagtilbud Pædagogiske læreplaner Fælles arbejdssprog Børnefællesskaber Strandens Dagtilbud, Nellikevej 1, 8240 Risskov Dagtilbudsleder Torben Pallesen, Torbens@aarhus.dk, tlf. 29204109 Pædagogisk
MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk
1 MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk En kontekstuel ungdomsforståelse 2 Ungdomslivet er vejen til individualisering Uddannelse
Hvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?
Selvpsykologisk Symposium Workshop 1-8. marts 2008 Hvorfor er det vigtigt for en skole i tiden at beslutte sig for at bruge pædagogiskpsykologisk teori? Hvordan kan det kvalificere skoles arbejde? Med
Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?
Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole? Århus, d. 5.3.19. Karen Thastum Mindste enhed barnet/eleven Alle er indlejret i en større social og samfundsmæssig kontekst Barnet er den
Fritids og ungdomsskole planen. Oplæg Børn og Unge Udvalget d. 2. september 2015
Fritids og ungdomsskole planen Oplæg Børn og Unge Udvalget d. 2. september 2015 FU planen står på Byrådets beslutning vedr. fritids- og ungdomsskoleområdet (d. 27. august 2014) Børne- og ungepolitikken
Notat om dispensationsansøgning fra Gasværksvejens Skole
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om dispensationsansøgning fra Gasværksvejens Skole Proces: Børne- og Ungdomsudvalget og
Hornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Forord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
En sammenhængende Børneog Ungepolitik
En sammenhængende Børneog Ungepolitik -Med inspiration fra selvpsykologisk tænkning 1 Teoretisk grundlag Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik er skabt med inspiration fra Dannelsestænkning Systemisk
Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København
Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København Nedløbsrørs science *Junior Einstein med vand, spand og nedløbsrør I vuggestuen har vi et nedløbsrør, der ender et stykke
Læseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Tilværelsespsykologi. Preben Bertelsen Psykologisk Institut Aarhus Universitet. Motivationsrobusthed. Kompetencerobusthed
Preben Bertelsen Psykologisk Institut Aarhus Universitet Motivationsrobusthed Kompetencerobusthed gennem udvikling af realistisk motivation til forandring gennme udvikling af almenmenneskelige tilværelseskompetencer
læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige
læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige WWW.VIAUC.DK/VIDEREUDDANNELSE kursusudbud til ledige 02 VIA udbyder nu et unikt koncept, Læg spor til dit næste job, for dig, der er ledig og har ret
Tilværelsespsykologi radikaliseringsmodel
Man kan læse mere om tilværelsespsykologien på min hjemmeside wwwpsyaudk/pb Aktør i Preben Bertelsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Tilværelsesforankring: At man oplever sig inkluderet i verden
Børnehaveklassen Fælles Mål
Børnehaveklassen Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Opmærksomhedspunkter 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter børnehaveklassen 5 FÆLLES MÅL Børnehaveklassen 2 1 Fagets
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Tilværelsespsykologi Radikalisering
Handouts til oplæg på Radikaliseringskonferencen 09-11- 2015 Yderligere oplysninger, herunder praktiske redskaber, henvisninger til bøger om tilværelsespsykologi, samt teoretiske artikler om den her præcenterede
Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)
BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Helhed er andet end struktur. Dorrit Christensen
Helhed er andet end struktur Dorrit Christensen Udfordring I 2085 går de nyfødte børn på pension. 70 år hvad venter forude? Det eneste vi ved med sikkerhed er at de har brug for personlige kompetencer
Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform
Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform kvalitet ved inddragelse af idrætsforeningerne Dagsorden Partnerskabsmodellen Baggrund Partnere Krav til klubber Krav til skolen Logistik Samarbejde
LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Undervisning der rykker på KUU
Undervisning der rykker på KUU Udvikling af personlige kompetencer som selvkontrol, selvtillid og selvværd Geert Allermand lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik 19. november 2017 Mening
På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Mandag d. 26. juni Said Mobin Hossaini. Said Mobin Hossaini. integrationskonsulent Integrationsnet en del af DFH.
Integrationskonsulent hos Integrationsnet som er en del af DFH. Siden feb. 2011. Har været frivillig i DFUNK ca. 6,5 år. Bl.a. Unge i Danmark og historie fortæller. Samarbejde med ung til ung grupper.
Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS
Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS I denne vejledning uddybes det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS/LUS-materiale. I vejledningen omtales, for nemheds skyld, kun MUS samt
Fusions- og udviklingsforløb
Fusions- og udviklingsforløb 4 skoler, 110 lærere og 1060 elever Fusion er en proces, hvor mellemtiden er central Retning Hverdag Træthed Chock Mellemtid Afprøvning Afsked Usikkerhed Relationelt perspektiv
INFORMATIONSMØDE FOR FORÆDLRENE DEN 9. APRIL
INFORMATIONSMØDE FOR FORÆDLRENE DEN 9. APRIL 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 17.00 Tjek ind 17.10 Samsøgades Skole - version 2.0 17.30
Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
En skole i særklasse
En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel
It-rådgivningsgruppen. Hvad er digital dannelse i dag?
It-rådgivningsgruppen 26/11 2015 Hvad er digital dannelse i dag? Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Hvad er dannelse? Oplysning er menneskets udtræden af en selvforskyldt
HVAD ER UDDANNELSE TIL FOR? KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE SOM GRUNDLAG OG RETNING FOR PÆDAGOGIK OG UNDERVISNING. Jan Tønnesvang 1
28 Psyke & Logos, 2015, 36, 28-66 HVAD ER UDDANNELSE TIL FOR? KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE SOM GRUNDLAG OG RETNING FOR PÆDAGOGIK OG UNDERVISNING Jan Tønnesvang 1 Artiklen har som mål at bidrage med nogle
IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv
IVA Personaledag Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv Program for dagen Introduktion Oplæg om det moderne arbejdsliv og trivselsudfordringer/pb Undersøgelse Oplæg om funktioner og dysfunktioner/rk Første
Isenvad Skoles pædagogiske platform
ISENVAD SKOLE & SFO Bygaden 41, Isenvad 7430 Ikast Telefon 99 60 50 50 isenvadskole@ikast-brande.dk www.isenvadskole.dk Isenvad Skoles pædagogiske platform 2017 2020 Den pædagogiske platform omfatter:
Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4
Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5
Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform. Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013
Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013 Dikotomier, der spærrer! Færdigheder Læring Undervisning Indhold Lærer Dannelse
Fra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Jan Tønnesvang, Professor, Phd. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Jan Tønnesvang, Professor, Phd. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. At sætte sin livskurs At mestre mine opgaver At holde sin livskurs Tid og sted: Meget Lidt 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Jeg oplever, at
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Jan Tønnesvang, Nanna B. Hedegaard & Simon E. Nygaard. en introduktion
Jan Tønnesvang, Nanna B. Hedegaard & Simon E. Nygaard Kvadrantmodellen en introduktion Jan Tønnesvang, Nanna B. Hedegaard og Simon E. Nygaard: Kvadrantmodellen en introduktion Copyright Jan Tønnesvang,
GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE I KLINISK PSYKOLOGISK ARBEJDE 171 KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE I KLINISK PSYKOLOGISK ARBEJDE:
KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE I KLINISK PSYKOLOGISK ARBEJDE 171 Psyke & Logos, 2015, 36, 171-197 KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE I KLINISK PSYKOLOGISK ARBEJDE: ET FRAMEWORK TIL DEN INTEGRATIVE EKLEKTIKER Mia
Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet
Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at
Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag
Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL
Musik i fællesskaber
Musik i fællesskaber Konferencen: SOCIAL RESILIENS udvikling af gensidigt forpligtende relationer i fællesskaber med børn og unge 20 minutters oplæg: Om robuste fællesskaber. Konkrete musiske indspark
Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen
VELKOMMEN 1 Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen I kan kontakte Helle Lerche Nielsen på 20 77 85 50 el. eb1d@kk.dk At få inspiration og konkrete redskab til at
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE
FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til Lokal undervisningsplan 1 FAGMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. For at opnå kompetencemålene, der er fælles
BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Handleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Fremtidens læringsmiljøer for børn og unge. Fredericia Kommune 11. november 2013
Fremtidens læringsmiljøer for børn og unge Fredericia Kommune 11. november 2013 Hvad kan vi skabe sammen? Skolereformen Formål Tre perspektiver Sammenhængen 0-18 år Faglighed og inklusion Åben skole, medborgerskab
BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Informationsmøde 9. marts 2016 Forældre til kommende 0. klasser Kongsbjergskolen.dk
Informationsmøde 9. marts 2016 Forældre til kommende 0. klasser Kongsbjergskolen.dk Program 1. Velkomst og præsentation v. Lise Platz, skoleleder 2. Glidende overgang 1. Praktisk information v. Betina
Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Værdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag
Lisbjergskolen Værdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag Vision Lisbjergskolen er en skole, der skaber rum for lærende fællesskaber af børn og unge, medarbejdere og borgere, og hvor demokratiske
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Oplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Bilag: Projektbeskrivelse At lære at lære
Bilag: Projektbeskrivelse At lære at lære Beskrevet af projektledelsen sommeren 2017 og redigeret maj 2018 Historik - forhistorie Frem til projektets start arbejdede dagtilbudslederne og fagsekretariatet
Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Mestringshenførende rettethed. Fællesskabshenførende rettethed
Mestringshenførende rettethed Selvhenførende rettethed Andenhenførende rettethed Fællesskabshenførende rettethed Mestringsudfordrende Mestringshenførende rettethed (Mestring) Empatisk-spejlende Selvhenførende
Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform
1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og
Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde
Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der
Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet
Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i
Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta
UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har
FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE
FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til Lokal undervisningsplan 1 FAGMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. For at opnå kompetencemålene, der er fælles
PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO
PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO SKOLE OG KLUB ROSKILDE KOMMUNE Pejlemærker for et godt børneliv i SFO Udarbejdet i september 2018 af Skole og klub Roskilde Kommune 1 INDHOLD FORORD... 3 INDLEDNING...
Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d
Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d. 11.10.16 Synlig Læring 0 18 år Dias nr. 2 Synlig Læring 0 18 år 1. Fokus på kerneopgaven Dias nr. 3 Synlig
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Fremtidens læringsmiljøer for børn og unge. Ungdomsringen 1. oktober 2013
Fremtidens læringsmiljøer for børn og unge Ungdomsringen 1. oktober 2013 Hvad kan vi skabe sammen? Skolereformen Formål Tre perspektiver Sammenhængen 0-18 år Faglighed og inklusion Åben skole, medborgerskab
Kognitiv LivsVejledning At være aktør i sin livsbaneskabelse med uddannelsesgennemførelse som middel
Livsbaneskabelse Kognitiv LivsVejledning aktør i sin livsbaneskabelse med uddannelsesgennemførelse som middel Jan Tønnesvang, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & Marianne Schøler, UngLiv.DK Jan
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet
Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på fire moduler: Introduktion, Læring, kognition og
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan