Analyse af: En afsked Titel: En afsked, 1860. Tekstens titel passer til indholdet. De to dele understøtter hinanden. Genre: Billede. Fiktion/nonfiktion Art: Maleri. Oliemaleri på lærred Kommunikationsmodel: Afsender: Christen Dalsgaard. 1824-1907 Christen Dalsgaard (1824-1907) var født på herregården Krabbesholm. Hans opvækst på Skiveegnen ved Limfjorden fik afgørende betydning for den motivverden, han som maler senere dyrkede. I årene 1841-47 blev han uddannet på Kunstakademiet i København og fik tillige privat undervisning hos maleren Martinus Rørbye. I sine psykologiske skildringer af bønder, fiskere og håndværkeres liv lagde Dalsgaard vægt på at vise dramatiske eller stærkt følelsesladede situationer, der kunne være af afgørende betydning for det enkelte menneskes liv. Hermed satte han så at sige den jyske bondepige ind i den klassiske heltindes rolle og løftede således det nye genremaleri op på historiemaleriets niveau. Dalsgaards motivverden: Mange af Dalsgaards ungdomsbilleder handler om død og kærlighed, om sorg og længsler - og om de stærke religiøse bevægelser, der prægede midten af 1800-tallet. Hans mål var - med hans egne ord - at skildre det enkelte menneskes "Sjæleliv med Kraft og Klarhed". Udover den maleriske kunnen er selve fortællingen en væsentlig side af billedets kunstneriske værdi. Dalsgaard forsynede derfor ofte sine billeder med lange titler, så budskabet blev klart for publikum. Livet på landet var midt i 1800-tallet under kraftig forandring, og flere gamle traditioner såsom anvendelsen af folkedragter var ved at forsvinde. Med sine billeder af almuens liv søgte Dalsgaard at fastholde de livsformer og skikke, som var under opbrud. De unge piger: I sine senere år malede Dalsgaard en række billeder, hvor den forelskede unge pige er hovedpersonen. De har ofte et anekdotisk, idyllisk indhold, helt uden de dystre undertoner, der ellers kendetegner hans opfattelse af kærligheden. De for os i dag sentimentale motiver nød stor popularitet i tiden og blev med reproduktioner i illustrerede tidsskrifter til danskernes fælleseje. Sagforhold: Analyse af En afsked Side 1 af 7
Tre mennesker, to kvinder og en mand befinder sig i et rum. Manden befinder sig i døråbningen. Han ser ud på et landskab, hvor en mand går væk fra huset, hvor de tre befinder sig. Med guldalderkunstnere som C.W. Eckersberg, Martinus Rørbye, Christen Købke, J.Th. Lundbye og P.C. Skovgaard skifter kunsten fokus. Hidtil har kunsten først og fremmest skullet tjene til konsolidering af kongemagt og kirke, derfor var kunstens motiver udelukkende af historisk, mytologisk eller religiøs karakter. I starten af 1800-tallet manifesterer det nye borgerskab i København sig stadigt stærkere, og kunsten får nye herrer. Mens Jens Juel maler portrætter af adelen, maler svigersønnen Eckersberg portrætter af borgerskabet. Og de store historiske temaer bliver skubbet i baggrunden af relativt små genremalerier fra Danmark og Italien og malerier af det danske landskab, der passer bedre til borgerskabets harmoniske livssyn. Tidens store interesse for naturfilosofi påvirker indirekte guldalderens kunst i retning af et mere realistisk udtryk. Modtageren: betragteren af maleriet. Publikum på Aros. 8. etage. Billedets denotative/faktiske betydning: I forgrunden er: En dør, to kvinder, som står i et rum, hvor der stampet gulv. Den ene kvinde/den yngste læner sig op af den ældre kvinde, som holder ved døren. Den yngre kvinde ser ked ud af det. Alle personerne på maleriet bærer almuedragter/bondedragter og træsko. Kvinderne bærer hovedbeklædning. I forgrundens højre side, lidt trukket tilbage, er en dragkiste, som står op ad en væg. Der er et loft i rummet. Loftet har synlige bjælker. Mellemgrund: I rummet er endnu en dør eller døråbning, som fører ud i det fri. I døråbningen står en mand på dørtrinnet. Baggrunden: Han kigger ud i landskabet, hvor en anden mand, som er gående væk fra huset, befinder sig. I baggrunden er der også En havn, et skib, bakker og en blå/grå himmel. Billedet foregår på landet omkring 1860. Det er et realistisk/naturalistisk maleri. Elementer i billedet, som er fremtrædende: Kropssproget og farverne er iøjnefaldende. Formatet er: 15 x 15,5 cm. Billedet er næsten kvadratisk. Komposition: I billedet er anvendt forskellige kompositionslinjer: DGSHVFO: Her er manden, som forlader hjemmet. DGSVVFO: Her befinder kvindernes ansigter sig. Trekantskomposition hvilende på spidsen, hvilket skaber uro. Her befinder kvinderne og mandens ansigt sig. Manden, som forlader hjemmet, er ligeledes indesluttet i denne trekant. Diagonal fra venstre mod højre. Her befinder kvinderne sig. Det skaber bevægelse og dynamik. Analyse af En afsked Side 2 af 7
Lodret aksesymmetri: Deler billedet i en kvinde-og mandeverden. Skaber ro, statisk og harmonisk præg. Mange lodrette linjer: Dørkarme, manden kisten døråbningen, moderen. Vandrette linjer: Gulvet, øverste dørkarme, kisten og loftsbjælkerne Maleriets venstre side er bærer af de fleste og tungeste elementer, men det svarer til, at billedets venstre side kan bære mest. Ud fra de mange kompositoriske linjer kan konkluderes, at billedet overvejende har et statisk præg; men med nogle dynamiske elementer. Således passer form og indhold godt sammen. Synspunkt: Billedet er et helbillede. De er malet i hel figur, og betragteren har stået forholdsvis tæt på. Planer: Billedet kan tydeligt inddeles i: Forgrund: Stue/gang (gulv, vægge, interiør, døre) kvinderne. Mellemgrund: I rummet er endnu en dør eller døråbning, som fører ud i det fri. I døråbningen står en mand på dørtrinnet. Baggrund: Han kigger ud i landskabet, hvor en anden mand, som er gående væk fra huset, befinder sig. I baggrunden er der også En havn, et skib, bakker og en blå/grå himmel. Der er således dybde og perspektiv i billedet. Man kan se ind i billedet, hvilket stien på vejen udenfor også understreger. Synsvinkel: billedet er malet i normalperspektiv; men lidt højperspektiv. For det første bevirker det, at betragteren kan identificere sig med personerne på billedet, for det andet betyder det, at betragteren får overblik over situationen. Rum: Overlapning: I maleriet er anvendt overlapning, hvilket er rumskabende. Moderen foran pigen, Manden ved siden af kisten, de tre i rummet foran manden udenfor. Dette giver en rumskabende effekt. Størrelsesforskel: Manden, som er i baggrunden er mindre end personerne i rummet, hvilket bevirker, at det ser ud som om han er længere væk. Det samme gør sig gældende for kirken og landskabet. Dette giver en rumskabende effekt. Linearperspektiv: I billedet er anvendt linearperspektiv, hvilket fremkommer ved hjælp af gulvet, døråbningen og stien, som er uden for huset. Dette giver en rumskabende effekt. Analyse af En afsked Side 3 af 7
Tenebrose: Billedets forgrund og mellemgrund er meget mørk, hvorimod baggrunden er lys. Der kan evt. ligge noget symbolsk heri m.h.t. temaerne: Fri/ufri, lykke/ulykke, mand/kvinde. Farveperspektiv: I billedet er anvendt tydeligt farveperspektiv således, at de varme brunlige, rødlige og orange farver er i forgrunden. De lidt køligere, grønlige i mellemgrunden, og de kølige og kolde farver er i baggrunden. Dette giver en rumskabende effekt. Luftperspektiv: Farverne tones lysere i baggrunden. Farverne i naturen bliver lysere jo længere de er borte og dermed sløret af luften. Farverne bliver herved dybdeskabende. Farverne: Primærfarver: Rød, gul og blå. Disse farver har intet til fælles. Sekundærfarver: Orange, violet, grøn, pink Tertiærfarver: Grå/brunlige. Neutralerne: Sort og hvid. Farvekontrast: Egenkontrast: Rød, gul og blå. Disse farver har intet til fælles og står skarpt over for hinanden. Egenkontrasten ses i personerne: Kvindernes blå hovedbeklædning over for det røde og gule. i deres tøj Komplementærkontrast: To farver som står lige over for hinanden i farvecirklen er komplementærfarver. I maleriet anvendes komplementærfarverne: grøn/rød: Pigens nederdel er grøn, hendes bluse er rød. Det samme gør sig gældende på kisten Gul/violet: det gullige græs og den violette himmel. Blå/orange: Blålig hovedbeklædning og orange krave Kulde/varme: I maleriet er anvendt overvejende varme farver. Lys/mørke kontrast: De varme gule farver er fremherskende i forgrunden. I baggrunden er den kolde blå/violette fremherskende. I maleriet er anvendt lys/mørkekontrast. Farveperspektiv: I maleriet er anvendt farveperspektiv. Opdelingen af billedplanerne for-mellem- og baggrund understøttes i farverne. De varme farver, rødlige/orange springer frem mod én; mens de lidt køligere, grønlige er i mellemgrunden og de kolde, blålige er i baggrunden. Luftperspektiv: I baggrundes tones farverne lysere, hvilket virker dybdeskabende. Jo, længere borte, jo lysere. Dette kaldes luftperspektiv. Analyse af En afsked Side 4 af 7
Billedets konnotative betydning/medbetydninger: Alene kvindernes kropssprog og placering i rummet fortæller sin egen tydelige historie og peger på temaer som: Mand/kvinde, Alene/sammen, lykke/ulykke, kærlighed/ulykkelig kærlighed, magt/afmagt, fri/ufri Mandens kropssprog og placering vidner også om temaerne og kønsrollerne. Medbetydningerne kommer overvejende til udtryk gennem maleriets personer, kropssprog og farver. Medbetydningerne understøttes eller styres af farverne, kropssprog, udseende og handlinger. Moderen har hånden på døren ind til stuen, hun står med ryggen til datteren. Kvinde kend din plads! her skal i pylres! Faderen udviser mangel på forståelse og interesse. Manden som har forladt huset, vender ryggen til såvel huset som betragteren. Han har taget afsked. Maleriets titel og indhold passer sammen, form og indhold går op i en højere enhed. Det er helt bevidst fra malerens side. Især den unge piges kropssprog og forældrenes delvis afvisende attitude fremhæver medbetydningerne. Helt understreget bliver det gennem den unge mand, som har forladt huset. Billedets faktiske betydning og medbetydning understøtter hinanden. De kan pege på en fortolkning, som kunne lyde: Håndarbejdsredskaber - symbolsk fortolkning Karte: At karte kan ses som 1. trin i en proces: Fra uld til produkt. Det kan tolkes symbolsk som vejen fra barn til voksen, fra pige til kvinde; men endnu er hun ikke moden og klar; men hun er begyndt på sin livstråd eller livsskæbne. Det er et kvindesymbol. Saksen: Saksen kan ses som et trin i processen med forarbejdning af ulden. Den kan klippe. Den kan tolkes symbolsk, idet kvinden i sin udviklingsproces kan bruge den. Hun kan klippe sin livstråd over, eller bestemme længden på den. Den kan også opfattes som et symbol på liv og død. Spinderokken: Spinderokken og ténen er vigtige spinderedskaber. Når ulden er kartet, skal den spindes, så ulden kan blive til garn. Det er 2. del i en proces. Tenen og rokken symboliserer kvindens livsskæbne eller livstråd. En pige, som er på vej til at blive kvinde og kønsmoden har disse redskaber, så hun kan lære at spinde og tvinde. Analyse af En afsked Side 5 af 7
Hun er på vej ud af puberteten. Hun har redskaberne til at skaffe sig en mand. Hos Freud tolkes tenen som et drifts-og fallossymbol. Tvinde: Når ulden er spundet, kan den tvindes. Det betyder, at flere tråde snos. Det er 3. del i en proces. Herefter kan de vindes op og blive til garnnøgler. Nu er de klar til brug. Dette er kvindesymboler og kan tolkes som en udviklingsproces, som fortæller, at kvinden er klar, kønsmoden. Hun har valgt sin livsskæbne. Hun arbejder aktivt med på at skaffe sig en mand. Hun kan enten: Væve, strikke eller sy. Chresten Dalsgaard: Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude. 1852. Statens Museum for kunst Fortolkning: Den største sorg i verden her, er at miste den man har kær. Perspektivering: Det ligger lige til højre fod at perspektivere billedet med Blichers: Hosekræmmeren. Pigen på maleriet kunne være Cecil. Det kunne være Esben, som var draget bort. Ringen, som er en novelle af Finn Gerdes har ulykkelig kærlighed og den onde lykke, barn/voksen og magt/afmagt som temaer, hvorfor det vil være oplagt at perspektivere til denne tekst. Herunder mands-og kvinderoller. Det første møde af Tove Ditlevsen har temafællesskab med maleriet, da denne novelle også beskæftiger sig med: Mand/kvinde, magt/afmagt, lykke/ulykke. Vurdering: Et meget fint maleri, som på sin egen stille måde fortæller en eksistentiel historie om den svære afsked og ulykkelige kærlighed. Her er den iklædt almuedragter; men kunne lige så godt være et maleri, som foregår i nutiden. Hermed har maleriet sin berettigelse, da det til alle tider kan fortælle en historie om de menneskelige vilkår. Analyse af En afsked Side 6 af 7
Analyse af En afsked Side 7 af 7