Sag 12: Videreførelse af Aarhus Kommunes Hjemløseplan Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Sag nummer 12, videreførelse af Aarhus Kommunes Hjemløseplan. Hüseyin Arac: Aarhus vokser, og der flytter heldigvis mange mennesker til vores by. Og til orientering for byrådet er jeg også en af dem, der er flyttet til Aarhus for 41 år siden. Jeg er en af de heldige. Jeg har tag over hovedet. Der kommer nogle mennesker for at studere i Aarhus. Der er også nogen, der kommer for at arbejde. Der er rigtig mange, der er rigtig glade for at bo i Aarhus. Men vi har en del mennesker, som ikke har noget sted at bo. Når der kommer så mange forskellige mennesker til vores by, så er der nogen, der lejer en lejebolig. Der er også nogen, der er heldige og køber en ejerbolig. Så har vi en gruppe mennesker, som ikke har mulighed for hverken at købe en bolig eller på i en almindelig bolig. Vi Socialdemokrater mener, at alle skal have tag over hovedet. Det er vores hensigt. I 2008 bevilligede regeringen 500 millioner kroner for at nedbryde hjemløsheden i Danmark. Projektet startede i 2009, og vores kommune har fået en del penge. Men projektet stoppede her i slutningen af det her år. Aarhus Kommune har lavet en del tiltag. Det behøver jeg ikke at ridse op. Men det, jeg vil gøre opmærksom på, er, at mange af de mennesker, der har problemer med bolig også har problemer med andre ting, blandt andet psykisk sygdom, misbrug og så videre og så videre. Grunden til, jeg nævner det, er, at det ikke er nok, man giver dem en bolig. Jeg kender heldigvis nogen af dem, der har fået en ganske almindelig bolig hos en boligforening. Men når de får deres hunde med, så må de ikke have hunde der. Når de får besøg af deres kammerater, så larmer man og så videre. Så bliver man smidt ud af lejligheden en gang, to gange, tre gange. Så derfor synes jeg, der er brug for forskellige, mindre boliger, hvor de her mennesker har råd til at betale husleje. Det er ikke nok med huslejen. Det er også brug for, at der er nogle sociale viceværter, der kan gå rundt og snakke med de her mennesker og måske holde opsyn på området. Når vi ser på resultatet, så er det lidt pessimistisk, synes jeg. På landsplan fra 2009 til 2013 har antallet af hjemløse stedet med 34 procent. I Aarhus er vi lidt bedre. Det er 32 procents stigning. Der er specielt to grupper, jeg synes, vi skal holde øje med. Det er dem, der bliver udskrevet fra hospitalerne, og dem, der bliver løsladt fra fængslerne. Hvis de ikke har et sted at bo, så presser man dem på en eller anden måde tilbage til der, hvor de kommer fra. Så derfor skal vi holde specielt øje med de to grupper. Hvis vi ikke gør det, så risikerer vi, at de her mennesker får et meget dårligt liv og ikke så gode muligheder. Jeg vil sige, at med de tiltag, vi har gjort i Aarhus Kommune med at bygge nogle klyngehuse og lave nogle specielle huse til den her gruppe borgere, det har været godt. Det har jeg været glad for. Men jeg synes, vi skal fortsætte. Der er lang vej endnu. 1
Derfor støtter vi Socialdemokrater den her indstilling. Vi ved, at finansieringen i indstillingen er henvist til budgetforhandlingerne. Derfor vil jeg opfordre på Socialdemokraternes vegne andre partier her i byrådet til at støtte op omkring den her indstilling plus også i fællesskab at finde en finansiering. Vi har brug for at hjælpe de her mennesker. Det er vores pligt, synes jeg. Claus Thomasbjerg: Har hjemløseplanen været en dundrende fiasko? Fra 2009 og til i år er andelen af hjemløse steget med 35 procent. Derfor vil nogen sikkert konkludere, at det har været en dundrende fiasko. Men det er en meget unuanceret konklusion. For med hjemløseplanen er der arbejdet hårdt på at opsøge hjemløse, hjælpe dem, skabe bedre fysiske rammer og arbejde med dem. Det er et arbejde, der har skabt kontakt til en række borgere, der tidligere ikke har været i kontakt med kommunen. Hertil har der faktisk været god effekt i forhold til at afprøve metoder i hjemløsestrategien. Jeg mener også, man med rette kan måle tidspunktet for hjemløsestrategiens første periode op imod den økonomiske krise. Og her vil jeg gerne understrege, at krisen ikke kun har haft konsekvenser for dem, der har mest. For det er ofte sådan, at det er dem, der har det sværest, der rammes hårdest, når en økonomisk krise buldrer løs. Omdrejningspunktet for hjemløseplanen er housing first, og erfaringer viser her, at hvis man starter med at give den hjemløse en bolig med det samme og får den rette bostøtte, så opnås de bedste resultater. Og erfaringer her fra Aarhus er, at mindst 90 procent af de hjemløse, som har fået tildelt en bolig, har været i stand til at beholde den. Det må siges at være et resultat, der er en succes. Men problemet er, som i virkeligheden nok er den største udfordring for hjemløseindsatsen, det er, at der ikke er små boliger nok at tilbyde de hjemløse. Det giver i hvert fald ikke meget housing first, når kommunen via boligtildeling tilbydes tre- og fireværelses lejligheder. Det har de hjemløse ganske enkelt ikke økonomi til at betale. Jeg tror heller ikke, de har lyst til at bo i så stor en bolig. Der er mange gode forklaringer på, hvorfor det har været vanskeligt at skaffe boliger. Men det ændrer ikke ved, at fremadrettet er der behov for en boligstrategi med fokus på at skaffe små boliger til hjemløse. Og sådan en strategi savner jeg i indstillingen. Hvordan skaffes der i det videre forløb med hjemløsestrategien små boliger til de hjemløse? I forlængelse heraf er mit spørgsmål, som jeg gerne vil have i et notat, jeg behøver ikke en udvalgsbehandling, når boligerne er skaffet, hvor meget ekstra økonomi er der så behov for i en øget bostøtte? Vurderingen er, at 75 procent af de hjemløse vil være i stand til at bo i en lejlighed med den rette støtte. I 2013 er der optaget 630 hjemløse. Hvis det forudsættes, at 75 procent af dem kan bo i en almindelig lejlighed, så er der behov for cirka 475 lejligheder. En optælling i indstillingen viser, at der i øjeblikket er på vej til at blive skaffet omkrig 70-80 boliger til hjemløse. Så mangler vi omkring 400 for at opfylde potentialet. Derfor skal det være en meget høj prioritet i den kommende periode, 2
og det kræver en strategi. Og jeg kunne godt tænke mig at få at vide i et notat, hvad man fra forvaltningens side vil gøre den vej. En anden stor udfordring, som man heller ikke kunne forudsige, da hjemløseplanen blev lanceret tilbage i 2009, er, at andelen af unge hjemløse nærmest er eksploderet. Og her gemmer der sig en stor del af forklaringen på det stigende antal af hjemløse. En stigning hvor antallet af såkaldte sofasurfere har været i stor vækst. Unge som overnatter rundt omkring hos venner og familie. Jeg kunne godt tænke mig en lidt dybere beskrivelse af, hvem de unge hjemløse er, og hvor udsat den enkelte unge hjemløse er. Hvor mange er rodløse, som måske har et begyndende misbrug? Hvor mange er i større misbrug og så videre. Det er helt afgørende, at der sættes massivt ind i hjælpen i forhold til de unge. For jo længere til med hjemløshed og misbrug, jo sværere er det at hjælpe dem med at vænne sig til en tilværelse, der er positiv med et godt liv. Derfor bakker SF fuldstændig op omkring, at ungeindsatsen bliver et særligt fokusområde i det videre arbejde. I den forbindelse vil jeg gerne have en vurdering af, hvilken betydning en nedsat kapacitet i gadesorgprojektet har for ungeindsatsen. Hjemløseindsatsen indeholder også en beskæftigelsesrettet indsats i samarbejde med Beskæftigelsesforvaltningen. Hvad er effekterne af den uddannelses-, afklarings- og beskæftigelsesrettede indsats, som man har kørt over for de mest udsatte grupper af borgere? Gert Bjerregaard: Som flere ordførere har været inde på, så er antallet af hjemløse vokset eksplosivt i Aarhus over de seneste år. Det gælder særligt de unge hjemløse. Og den udvikling, synes vi i Venstre, er meget bekymrende. Og vi mener, at et samfund skal måles på, hvordan vi behandler de svageste. Og det er ikke tal, vi kan være stolte af i Aarhus. Det er også set i bakspejlet derfor, Venstre lokalt og også på nationalt plan valgte at investere flere hundrede millioner til at hjælpe de hjemløse og få viden om, hvordan vi gør det bedst muligt for dem. Den nuværende situation er for os at se et spørgsmål om, at vi hjælper de socialt udsatte mest muligt, eller vi ikke får prioriteret midlerne rigtigt. Derfor vil vi også gerne drøfte sagen lidt mere indgående i udvalget. Og da vi kan forstå, at flere mener, det er boligsituationen, som er årsagen til den her udvikling, så vil jeg gerne bede rådmanden om specifikt at undersøge, om de nye, almene familieboliger er relevante tilbud indholdsmæssigt og prismæssigt til den her gruppe. Vi investerer hvert år et stort millionbeløb i almene boliger med den begrundelse, at det skal hjælpe de svært stillede. Noget kan jo tyde på, at det er en god undskyldning for, at Socialdemokrater og andre på den fløj så kan støtte vennerne. Men i virkeligheden skulle man måske i højere grad se på, om det skulle bygges til de socialt udsatte og derved ikke lade dem i stikken, som man i nogen grad har gjort. Bruge pengene den vej, hvor der er mest behov. 3
Men det er måske en floskel, når man siger, at de svært stillede er dem, man bygger til. Hvor man i den her gruppe er anvist en bolig efter 25 procentsordningen? Og hvor mange er der i den her gruppe rettet hen mod nye, almene boliger? Det kunne vi også godt få en svar på i udvalget. Hvad end der er årsagen til den ulykkelige udvikling, så er det vores pligt at løse den. Og det er det, et velfærdssamfund skal måles på, hvordan vi hjælper de mennesker, der har allermest brug for det. Og det vil vi også kæmpe for i Venstre, og det vil vi også gerne gøre ved de forestående budgetforhandlinger. Jette Skive: Der er, som nævnt for, en voldsom stigning af de hjemløse. Vi har i Aarhus, synes jeg, virkelig forsøgt at tage fat om det her. Vi har fundet gode modeller til at opsøge de her hjemløse mennesker. Og jeg synes, vi gør rigtig meget. Men man kan selvfølgelig altid gøre mere. Og det er det, der er behov for her. Jeg tror bare ikke, løsningen er, at vi bygger flere, i hvert fald ikke ene skæve boliger til skæve eksistenser, for vi kan jo se, det er rigtig mange unge, det er kommet til. Og dem skal vi helst ikke have ind i de her skæve boliger. Dem skal vi gerne have fat i, og de skal helt væk fra gaden, og vi skal finde noget til dem, som de kan betale i husleje og de får en ejerfornemmelse over, og de får lyst til at få et liv, som vi andre har. Det er faktisk uhyggeligt at tænke på, hvor mange unge mennesker, der er kommet på gaden. Det er slet ikke spor rart, når man ser på det. Men jeg tror heller ikke, at vores sociale boligbyggeri kan rumme alt det her. Så vi skal have lagt hovederne i blød om, hvad vi gør, og hvordan vi får huset de her mennesker. For selvfølgelig tror jeg også på, at vi har brug for de her skæve boliger til skæve eksistenser. Men jeg tror ikke på, at alle de her unge mennesker decideret er det, vi forstår ved skæve eksistenser. De har bare en eller anden tung byrde i deres rygsæk, som vi så skal se at få dem hjulpet af med. Men sagen er sendt i udvalg, og der er stillet en masse gode spørgsmål, som jeg glæder mig til at være med til at behandle i udvalget. Og så er den jo også sendt til budgetforhandlingerne, og så må vi jo se, hvor langt vi kan nå der i fællesskab. Jette Jensen: Lad mig starte med at sige, at vi i Enhedslisten synes, det er en god ting, der ligger et forslag om, at vi i Aarhus Kommune fortsætter vores arbejde i forhold til hjemløseplanen. Jeg var lidt overrasket over, at det var Venstres ordfører, der brugte udtrykket: Et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste. Men fint nok. Den holdning har vi også. Og alligevel er jeg så nødt til at sige, at jeg er glad for, sagen er sendt i udvalg. Jeg havde dels nogle af de samme spørgsmål, som SF s ordfører har. Dem der handler om, hvad det er for en plan, vi har, for at skaffe det rette antal boliger, hvis det faktisk er det, der er problemet i dag. Det fremgår ikke af indstillingen. I hvert fald ikke så klart, at jeg kan læse det. Og jeg synes da ellers nok, jeg plejer at kunne læse en indstilling. Det andet, jeg faktisk gerne vi have, er en uddybning eller udfoldning af, hvad casemanagement og critical time intervension står for. Jeg vil gerne vide, hvad værdigrundlaget bag er. Og når jeg 4
spørger til det, så er det fordi, jeg er belært af erfaring. Tilbage i 2011, da jeg stemte for de 23 initiativer i forhold til 95 procentsmålsætningen, bare sagde ja til noget, der stod på et papir. Jeg sagde ja til camp BU. Og jeg har senere fundet ud af, at det, vi egentlig gør i Aarhus Kommune, er, at vi støtter et amerikansk neoliberalistisk koncept, som giver vores 8.-10.-klasses elever selvudvikling. Vi er ikke engang nødt til at fortælle deres forældre, at vi sender de unge på selvudviklingskurser. Og vi betaler 6 millioner til et privat firma for at låne konceptet. Jeg er dybt rystet over det. Jeg vil sikre mig, at casemanagement og CTI ikke også bare er nogle små forkortelser for et eller andet, som jeg værdimæssigt ikke kan stå inde for. Rådmand Hans Halvorsen: Også den her sag er sendt til udvalget, og det er fint nok. Jeg går ud fra, at de notater, som Claus Thomasbjerg efterspørger, så kan komme med i besvarelserne til udvalget, så vi ikke skal lave arbejdet to gange. Må jeg ikke sige, at den her indstilling ikke er hele hjemløseplanen, som vi kører i dag. Det er en reduceret udgave af hjemløseplanen, endda en rimelig markant reducering af hjemløseplanen. I den her indstilling er der jo også, ud over boliger og behovet for boliger, beskrevet en fortsat fremskudt og styrket myndighed over for området i byen, hvor der færdes hjemløse. Lad mig bare sig at her inden for de sidste par måneder, har vi jo oplevet voldsomme problemer, også med hjemløse nede omkring Klostertorvet. Nogle af dem er måske ikke helt hjemløse, men i hvert fald med hjemløse og misbrugere, som færdes nede omkring Klostertorv. Og det skal vi selvfølgelig også have muligheder for at sætte ind for. Men ellers lad mig bare sige, at den hjemløseplan, som vi nu udfaser her ved udgangen af 2013 har været i gang siden 2009. Og vi lykkedes et langt stykke af vejen. Men noget af det afgørende, ikke mindst for de unge mennesker, hvor vi kan se, at andelen af 18 til 24-årige er vokset 185 procent, siden vi satte ind med det her. Det er den gruppe, der hovedsageligt mangler boliger. Og det er ikke familieboliger, som Gert Bjerregaard efterlyser. For en del af de boliger, vi får frigivet gennem den sociale boligtildeling via 25 procentsreglen, det er store boliger, som den her gruppe af unge ikke kan betale. For det første er de for store til, de kan være der. De kan ikke få boligsikring og så videre. Og det kan slet ikke betale det. Så det, vi har behov for, er en dialog med den almene boligsektor. Og må jeg ikke bare sige til Jette Skive, at det ikke hedder den sociale boligsektor mere. Nu blev jeg jo belært om navne på andre bygninger. Men det hedder den almene boligsektor. Og der bor jo mange forskellige mennesker i den almene boligsektor. Jette Skive er jo en af dem. Men det, vi har behov for, er jo en dialog med boligselskaberne om i stedet for nødvendigvis altid at omdanne mindre utidssvarende boliger til ungdomsboliger eller noget andet, eller man skal lægge dem sammen med andre boliger. Så lad os få dem til den her gruppe unge mennesker. For det er helt fint til de unge, inden de kan komme videre til forhåbentligt både beskæftigelse, uddannelse og så også nogle andre boliger. Og der synes jeg, vi har en god dialog med boligselskaberne. 5
Men det drejer sig også om, at når det bliver bygget nyt, også i den almene sektor, at man så også her har opmærksomhed over for den her gruppe borgere, både de unge men så sandelig også gruppen over 24 år. Og det er det, der er noget af problemet og en stor del af problemet og en stor del af årsagen til, at hjemløsestatistikken er vokset med 32 procent på trods af, at vi har sat massivt ind de forløbne 4 år. Så er der også noget, der tyder på, at indsatsen rent faktisk virker. For når jeg siger 32 procents stigning fra 2009 til i dag, så er det jo rigtigt. Den sidste måling blev lavet i uge 6 2013. Så er det jo rigtigt. Men vi kan også se, at stigningen fra 2012 til 2013 er aftaget. Der har vi i gåseøjne kun en stigning på 5 procent. Og det viser for mig, at den her indsats nytter. Og det nytter at gøre noget. Derfor håber jeg også på, at vi både nu i en god udvalgsbehandling men også efterfølgende i de kommende budgetforhandlinger finder penge til, at vi kan fortsætte den her indsats efter den 1. januar 2014. Borgmesteren: Sagen er sendt til behandling i udvalget. 6