BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN FOR HEDE- OG MAGLEPARKEN 2015-2016



Relaterede dokumenter
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN FOR HEDE- OG MAGLEPARKEN

1 Baggrund Formål Organisering Indsatsområder Evaluering Budget... 8

Hede- og Magleparken Boligsocial indsats

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Sammenhængende børnepolitik

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

Medborgerskabspolitik

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Fritidspolitik Langeland Kommune

HØRINGSUDGAVE. Høringsfrist den 1. februar 2016 kl Høringssvar sendes til

Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Talentstrategi

Videreførelse af den samlede boligsociale indsats i Århus Kommune i årene 2004 til 2008.

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Vejledning til ledelsestilsyn

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Danske Hospitalsklovnes Strategi

Forældresamarbejde. Børneinstitution Skt Klemens-Dalum

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Viborg Kommune har før sommerferien godkendt, at der etableres et samlet hjerneskaderehabiliteringstilbud

Projektets titel. Skolen tager bureaukratiet

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

Evaluering af mentorordningen 1. april marts 2010

Anmeldt tilsyn Rapport

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Notat Oversigt over de boligafdelinger, der har søgt om tilskud til boligsociale projekter.

Prækvalifikation Søndermarkskvarteret (Søndermarken, Tartuhus og Skolevænget)

Projektets titel Skolen tager bureaukratiet

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

2. A Ansøgningsskema til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklings- og analysepulje 2007

Nyhedsbrev Nr. 1 - Marts 2016 UNGECENTER SKURET. Side 1

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

LandboNordslanddistriktsprogram. Justeret okt. 2016

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan Lejerbo, Frederiksberg.

Integrationsstrategi. Det aktive medborgerskab

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

Samarbejdsplan Politi og kommuner i Nordsjælland

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Opholdssted NELTON ApS

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016

Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen

Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Beretning for Vindrosen De Frivilliges Hus 2011

S. 04 S. 07 S. 08 S. 10 S. 11

Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform

NYTTIGE TELEFONNUMRE.

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Deltagere: fuldt fremmøde, samt deltagelse af Jørgen Olsen, Landsbyggefonden.

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen

KULTURREGION STORSTRØM

Vision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:

Bilag 1 - Bruttokatalog 2016 over initiativer for borgere med anden etnisk baggrund end dansk

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger

SKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF

FrivillighedspolitikRetningslinjer for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde for Køge Kommune

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Der findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er.

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Puljens samlede bevilling er på 18 mio. kroner. Projektperioden er fra 1. kvartal 2013 til 31. december 2016.

Udslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Forståelse af sig selv og andre

Skoletjenesten version 2.0

Transkript:

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN FOR HEDE- OG MAGLEPARKEN 2015-2016 BOLIGSELSSKABET BALDERSBO Kuben Management A/S www.kubenman.dk

Indhold 1 Baggrund 3 1.1 Gode resultater men langt fra færdig 3 2 Formål og fokus 4 3 Organisering 5 3.1 Kompetence og rollefordeling 5 4 Indsatsområder 6 4.1 Børn, unge og fritid 7 4.2 Familienetværk 8 4.3 Ansvar og ejerskab 9 4.4 Image og kommunikation 10 4.5 Beboernetværk, relationer og socialt ansvar 11 4.6 Organisering og samarbejde 12 5 Evaluering 13 Side 2 af 13

1 Baggrund AAB s afdeling 54 og Baldersbo s afdeling 12 har samarbejdet med Ballerup Kommune siden 2008 om at gøre Hede- og Magleparken til et bedre og mere trygt sted for områdets beboere. Vores fokus har især været på børn og unge og hvordan vi kan give dem et bedre og mere indholdsrigt fritidsliv blandt andet med det formål at nedbringe kriminalitet og utryghed i området. Aktiviteterne har taget udgangspunkt i Hedegaven et tidligere selskabslokale - der nu fungerer som en lokal platform for de mange tilbud og aktiviteter, som afholdes i og uden for lokalområdet. Hedegaven er stedet, hvor områdets børn, deres forældre og andre, som deltager i aktiviteterne kan mødes og planlægge eller få hjælp til at gennemføre aktiviteter. Her afholdes fællesspisning, hvor 30-40 børn og voksne møder op til kulturudveksling og hyggeligt samvær over mad fra hele verden. Her bliver lavet ler værksted, bagt kager, spillet og hygget. Der er ikke tale om et værested i traditionel forstand med faste åbningstider, men et mødested der stilles til rådighed når der er nogle, som vil lave kageværksted, udstille fotos, planlægge fastelavn eller lignende. Der er dog faste tidspunkter til flere og flere konkrete aktiviteter som pigecafé, formiddagscafé, kontortid mm. Vi har haft ansat en børne- og ungemedarbejder, hvis opgave har været at hjælpe med at gennemføre aktiviteter, lave opsøgende netværksarbejde både i relation til børn og forældre og til at sikre koordinering af samarbejdet mellem de implicerede parter: afdelingsbestyrelserne, klubber og foreninger, institutioner, opsøgende gadeplansmedarbejdere, SSP, skolen og mange, mange flere. Derudover har vi de sidste par år haft tilknyttet en aktivitetsmedarbejder på deltid. 1.1 Gode resultater men langt fra færdig Vi har indtil videre opnået rigtig gode resultater og fået fat i en stor del af børnene og de unge. Også de voksne deltager, men primært forældre til de børn, der benytter sig af tilbudene og langt fra alle 1. Der er lang vej endnu og mange opgaver der skal løses, hvis den gode udvikling skal slå igennem for alvor. Ballade i vinteren 2010/2011 med hærværk af en tom institution, skyderier, indførelse af visitationszoner og fund af både våben og euforiserende stoffer i nogle af kælderrummene viser, at der ikke er tid til at sove på laurbærrene. De tre parter søgte derfor i foråret 2012 om medfinansiering hos Landsbyggefonden til fortsættelse af indsatsen i yderligere 4 år. Ansøgning blev desværre ikke imødekommet. Det lykkedes for de 3 parter at fortsætte indsatsen uden Landsbyggefondens støtte for lokalt rejste penge i 2013-2014 og midler fra de to boligorganisationer. Indsatserne i projektet og samarbejdet med Ballerup Kommune er for alvor kommet i gang. Parterne ønsker derfor en fortsættelse af indsatsen til en start i perioden januar 2015 til december 2016 2. Denne fortsættelse skal især ses i lyset af den optrapning af banderelaterede problemer der pt er ved at etablere sig i boligområdet. Dette har dog samtidig ført til en kraftig øget indsats fra Politi, SSP og Ballerup Kommune. Der er mange tiltag, som den fortsatte boligsociale indsats kan bakke op om og samarbejde med. Herunder er nævnt fire af disse: 1 For uddybelse se evaluering fra 2013: Boligsocial helhedsplan for Hede- og Magleparken status for 2013. 2 Budget og finansiering uddybes i afsnit 5 Side 3 af 13

Partnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Ballerup, Gladsaxe og Herlev. Aftalen er indgået i perioden 1. september 2013 31. december 2015. Som led i partnerskabet mellem Ballerup, Herlev og Gladsaxe kommuner er der etableret en indsats under navnet Lokalnetværket for Unge. I forbindelse med dette er der et særligt team af to betjente og en pædagog som skaber kontakt til unge i fødekæden til bander. Dette team prioriterer særligt Hede-Magleparken. Ballerup Kommune afholdt sammen med det boligsociale projekt et fremtidsværksted foråret 2014. De fleste deltagere var håndplukket og primært professionelle fra området. På dagen opstod 2 arbejdsgrupper: en om forældresamarbejde og en om overgange og fritidstilbud. Med i arbejdsgrupperne sidder der nu ledelsespersoner fra de tre 0-6 års institutioner i området, pædagogiske ledere fra byggelegeplads, klub, 2 bfo-afdelinger (=fritidsordninger), de to boligsociale medarbejdere fra den boligsociale helhedsplan, en fra Det Opsøgende Team/Ungerådgivende, en SSP-konsulent, en forebyggende sagsbehandler. Skolen har ikke kunnet deltage op til sommerferien 2014, da de har haft meget travlt på grund af skolereformen, men de var naturligvis også inviteret og var med på Fremtidsværkstedet. Som en af udløberne af fremtidsværkstedet er der udarbejdet projektskitser bl.a. for Tryg Opvækst. Børne- og ungerådgivningen i Ballerup Kommune har denne sommer (2014) et projekt, hvor det boligsociale projekt deltager. Det er et aktivt projekt for unge i boligområderne. Bagrunden for projektet er bekymring i boligområderne omkring forskellige unge drenge, som ikke bruger klubben, hænger alt for meget på gaderne og er alt for let tilgængelige for rekruttering til banderne. Sommerferien kan blive et tidspunkt, hvor nye unge spirer vokser sig større i grupperingerne, hvilket Ungeafsnittet ønsker at forhindre. Ungeafsnittet i Ballerup Kommune har fra september 2014 til juni 2015 en speciel indsats for drenge, hvor hovedformålet er at undgå at en gruppe store drenge bliver en del af det kriminelle miljø. Kommunen ansætter en person 10 timer om ugen i projektperioden med arbejdsplads i Hede- og Magleparken. Projektet gennemføres og evalueres i samarbejde med projektlederen i den boligsociale helhedsplan i Hede- og Magleparken. 2 Formål og fokus Det overordnede formål er fortsat at gøre Hede- og Magleparken til et endnu bedre sted at bo og færdes. Områdets børn og unge er fortsat i centrum, men der ønsker også i højere grad at styrke samarbejdet med de voksne, der er i kontakt med målgruppen. Derfor ønskes der fokus på hele familien. Derudover skal der stadig være øget fokus på lokalt ejerskab og ansvar bl.a. gennem en styrkelse af kendskab til og muligheder for aktiviteter på tværs af alder og kultur ikke mindst med fokus på styrkelse af ansvar, ejerskab, det lokale fællesskab og områdets image. Der skal derfor bl.a. arbejdes med: Fortsat udvikling af samarbejdet og koordinering mellem lokalområde, kommune, politi m.fl. Intensivering af indsats omkring børn, unge og familier I højere grad at tilpasse nuværende såvel som fremtidige aktiviteter gennem øget brugerindflydelse Bedre udnyttelse af ressourcer, kommunale såvel som lokale og, fysiske såvel som menneskelige. Herunder bedre udnyttelse/brug af lokalområdet, fokus på tryghedsfremme i den fysiske planlægning og styrkelse af den frivillige indsats Side 4 af 13

At få styrket de lokale netværk og fællesskaber generelt både på tværs af alder og kultur Metoderne skal fortsat være baseret på helhedstænkning og tværsektorielt samarbejde. Ønsket om at indsatsen bredes yderligere ud sker fordi der er behov for at få flere med til at løfte opgaverne, herunder at få indsatsen forankret i den eksisterende drift både gennem kommunens såvel som boligafdelingernes kernedrift. 3 Organisering Indsatsens hidtidige organisation har vist sig at fungere rigtig godt og ønskes derfor fortsat. Indsatsen organiseres derfor ud fra nedenstående model. Styregruppe Samråd Projektteam 3.1 Kompetence og rollefordeling Styregruppen Styregruppen er politisk og økonomisk ansvarlig for fremdrift og realisering af indsatsen. Styregruppen består af: formændene fra de to afdelingsbestyrelser, en central repræsentant fra hver af de to boligorganisationer, samt af 2-3 centrale repræsentanter fra kommunen med ledelsesansvar. Side 5 af 13

Derudover deltager projektlederen. Der er desuden tilknyttet en proceskonsulent fra Kuben, der også fungerer som sekretær for styregruppen. Styregruppen mødes minimum 4 gange årligt. Samrådet Samrådet er ansvarligt for, at alle områdets relevante interessenter er involveret og engageret i at skabe bedre rammer for Hede- og Magleparkens børn og unge, at der koordineres løbende, samt at der er sammenhæng mellem de lokale behov og de aktiviteter der gennemføres. Samrådet består af projektteamet samt repræsentanter for relevante lokale samarbejdspartnere og kommunale parter i form af klubber, foreninger, beboergrupper m.fl., der har kendskab til områdets styrker og udfordringer. Samrådet mødes en gang om måneden Projektteamet Projektteamet består af projektets to medarbejdere. Projektteamet er det daglige omdrejningspunkt i indsatsen og den udøvende kraft i organisationen. Medarbejderne har, i samarbejde med samrådet, ansvar for, at de indsatser, der er beskrevet i helhedsplanen, sættes i værk. Projektteamet har derudover ansvar for at beboere, forældre og målgrupper involveres i udviklingen og planlægningen af aktiviteter. Projektteamet er desuden tovholder på en årlig selvevaluering, hvilket sker i samarbejde med ekstern proceskonsulent. Arbejdsgrupper Derudover er indsatsen bygget op omkring et varierende antal af arbejdsgrupper, der varetager udførelsen af diverse aktiviteter og arrangementer både tilbagevendende såvel som af mere enkeltstående karakter. Arbejdsgrupperne består af en blanding professionelle og frivillige og mødes efter behov. En uddybning af organisering, rolle- og ansvarsfordeling er at finde i Samarbejdsaftale vedrørende boligsociale indsats i Hede- og Magleparken 2014. Administration af projektet varetages af Baldersbo. 4 Indsatsområder Ønsket er, at der i de kommende 2 år især sættes fokus på følgende 5 indsatsområder: Børn, unge og fritid Familienetværk Side 6 af 13

Ansvar og ejerskab Image og kommunikation Beboernetværk, relationer og social integration Da der arbejdes helhedsorienteret er der tæt sammenhæng og overlap mellem de 5 indsatser. I det følgende beskrives overordnet formålet med de indsatsområder, hvor målgruppe, formål, samt mål og succeskriterier skitseres. Desuden vil milepæle skulle danne grundlag for den årlige projektstatus og afrapportering til de tre samarbejdsparter. 4.1 Børn, unge og fritid Formålet Formålet med indsatsen er at: Give mulighed for at børnene og de unge har hensigtsmæssige fritidsaktiviteter Modvirke isolering og marginalisering Forebygge kriminalitet Afholde aktiviteter der skaber fællesskab blandt de unge Skabe en arena hvor de unge kan øve sociale kompetencer Give de unge en følelse af at de gør/kan gøre en forskel Skabe netværk og give redskaber så målgruppen bliver bedre til at tage vare på eget liv Målgruppe Børn og unge er som nævnt en central del af de kommende års indsats. I relation til den del af indsatsen, hvor der sættes fokus på børnene og de unges fritid er det mest områdets udsatte børn og unge, der er i fokus børn og unge der har behov for en mere aktiv fritid og for at indgå i nogle positive sociale relationer og fællesskaber. Indsatsen er henvendt til alle aldersgrupper dog med primær fokus de 7-18 årige. Mål Det overordnede målet med indsatsen er, at: Børnene og de unge ikke hænger ud og lave ingenting til gene for områdets øvrige beboere og forbipasserende Børnene og de unge er kompetente deltagere i eget liv Børnene og de unge får større selvtillid og tillid til andre Børnene og de unge gennemfører og bliver fastholdt i uddannelse, praktik eller lignende Succeskriterier At der hver uge er pigecafe med minimum 4 deltagere i gennemsnit At forældrekontakten udbygges bl.a. med henblik på forankring i området At minimum 2 af de frivillige fra lektiecafeen indgår i samarbejdet med skolens lektiecafe i forbindelse med den nye skolereform Side 7 af 13

At minimum 3 børn og unge uden fritidstilbud tilknyttes fritidsordning, klub eller forening At der afholdes årlig aktivitetsuge i sommerferien i samarbejde med de lokale institutioner og foreninger At minimum 20 børn og unge deltager i den årlige tur til Uggeløse skov At minimum 40 unge bliver medlem af GAME At op til 10 børn og unge deltager i sommerlejr med Ungdommens Røde Kors eller på højskole i forbindelse med ændring af livsstil Aktiviteterne Indsatsen skal bestå i dels at etablere mere kontinuerlige aktiviteter, der kan fungere som platforme for sociale fællesskaber og voksenkontakt. Dels at tilbyde aktiviteter der kan virke integrerende i forhold til de mere traditionelle kommunale og foreningsmæssige tilbud. Aktiviteterne skal alle have fokus på relations opbygning og være med til at styrke målgruppens kompetencer. 4.2 Familienetværk Formål Formålet med indsatsen er, at: Bakke op om mulighederne for erfaringsudveksling mellem forældrene i området Klæde forældrene på og motivere dem til at tage et større ansvar Styrke mulighederne for at praktisere hjælp til selvhjælp blandt forældre i lokalområdet Målgruppe Målgruppen er bredt set familier i Hede- og Magleparken, både de der har brug for en hjælpende hånd, og de der har overskud til at give andre en hjælpende hånd. Derudover er der fokus på erfaringsudveksling, så de der har brug/interesse for at dele deres erfaringer med andre familier eller deltage i familieorienterede aktiviteter og tilbud er også en del af målgruppen. Mål Det overordnede mål med indsatsen er, at: Flere forældre tager ansvar for deres børn og unge Familier har et sted/muligheder for at får støtte og rådgivning lokalt Succeskriterier At minimum150 beboere deltager i den årlige sommerudflugt At minimum 30 beboere deltager i planlægning og afholdelse af den årlige torvedag At der minimum er 6 arrangementer årligt rettet mod familier At der deltager 500 til den årlige torvedag At der fortsat vil være et samarbejde med de 15 bydelsmødre, med 2 fælles arrangementer årligt At der afholdes 1 månedlig madklub for familier (dog ikke i juli) med deltagelse af 30 personer i gennemsnit Side 8 af 13

At der afholdes 1 månedlig tirsdags-te (dog ikke i juli) med deltagelse af minimum 15 forskellige kvinder (og deres børn) med minimum 3 forskellige kulturelle baggrunde. Minimum 3 kvinder pr gang Aktiviteterne Indsatsen er primært centreret omkring hjælp til selvhjælp - at klæde på eller blive klædt på og vejledt. Det kan være i form af uddannelse af ressourcestærke familier, så de kan hjælpe naboer og bekendte gennem erfaringsdeling og vejledning som eksempelvis Bydelsmødrene. Det kan også være via praktisk hjælp eller socialt samvær og networking som i Madklubben eller Tirsdags-te, hvor det er erfaringsudveksling der er i centrum. Eller i form af opkvalificering, rådgivning, vejledning eller informationsarrangementer om både generelle temaer som kost, motion, stimulering og opdragelse af børn til mere specifik og personlig rådgivning givet af professionelle. 4.3 Ansvar og ejerskab Formål Formålet med denne indsat er, at: Styrke niveauet af indflydelse mhp. øget ansvar og ejerskab Styrke den lokale identitet Skaffe flere frivillige der ønsker at bidrage til en lokal indsats Udvikle nye metoder til lokalsamfundsarbejde og organisering at dette Målgruppe Alle områdets beboere unge som gamle - og både de der har ressourcer og lyst til at tage ansvar og give en hjælpende hånd, og de der har brug for at få den udstrakte hånd og lidt hjælp, så de bedre kan få styring i eget liv. Mål Målet med indsatsen er: Et stærkt beboerdemokrati og lokalt engagement Et godt naboskab Høj lokal tryghed At børn og voksne tager lokalt ansvar og passer på hinanden og deres område Succeskriterier At der afholdes 4 årlige ungecafe-aftener med deltagelse af minimum 10 unge pr gang At 20 unge har været tilknyttet lommepengeprojektet pr år At 3 af disse er kommet i et rigtigt fritidsjob pr år At der afholdes 1 månedligt møde i Ungerådet (dog ikke juli) At Ungerådet har været aktive i minimum 4 arrangementer pr år At minimum 40 frivillige beboere er inddraget i projektets aktiviteter Side 9 af 13

At Sæt Kulturen I Spil (samarbejde ml Ballerup kommune, Baltoppen Live, Frivilligcenter Tapeten, Ballerup Bibliotek, Ungdomskulturhuset Vognporten) fortsat har et samarbejde, når SKIS-projektet stopper. Aktiviteterne Indsatsen består af en blanding af at skabe interesse for det at tage et lokalt ansvar og at klæde områdets beboere på til at kunne varetage en sådan opgave. Det kan være i form af erfaringsudveksling med andre boligområder, der har gode erfaringer indenfor området, gennem uddannelse og ved at stille faciliteter og ressourcer til rådighed så forskellige tiltag kan afprøves. Eksempler på dette er bl.a. etablering af Børneråd og Ungerådet. 4.4 Image og kommunikation Formål Formålet med indsatsen er, at: Gøre beboerne opmærksomme på områdets kvaliteter og de eksisterende tilbud Forbedre områdets image/attraktionsniveau både in- og eksternt Styrke beboersammensætningen mhp. fastholdelse af ressourcestærke beboere og forbedring af forhold for de svagere Få udbredt flere gode historier og kendskabet til områdets positive sider/tilbud mv. Målgruppe Målgruppen for indsatsen er især områdets nuværende og eventuelt kommende beboere, men til dels også resten af kommunen mhp. forbedring af det eksterne image. Mål Målet med indsatsen er: Et ressourcestærkt boligområde Et positivt image internt såvel som eksternt Højt informationsniveau og kendskab til områdets ressourcer Succeskriterier At der op til boligafdelingernes årsmøder udsendes et nyhedsbrev, så alle kan følge med i, hvad der sker At beboerprojektet deltager i Aktiv Børnedag/Økologisk Høstmarked for at synliggøre området og forbedre image udadtil At beboerprojektet deltager i Frivillig Fredag af samme grund som ovenfor At der hvert år bringes 3 positive omtaler af boligområdet i lokalavisen Aktiviteterne Side 10 af 13

Indsatsen består af en blanding af skriftlig formidling og PR for de mange tilbud i området ud fra devisen, at man ikke kan drage nytte af tilbud, man ikke kender til for slet ikke at sige hjælpe med at løfte, planlægge og få ejerskab for disse. Derudover består indsatsen af aktiviteter, der går ud på enten at få folk udefra til at besøge området og ved selvsyn se, at det ikke lever op til sit rygte, eller drage ud og præsentere omgivelserne for noget af alt det Hede- og Magleparken har at byde på som eksempelvis i forbindelse med Aktiv Børnedag eller Sæt Kulturen i spil. 4.5 Beboernetværk, relationer og socialt ansvar Formål Formålet med denne del af projektet er at: Styrke kulturel og social integration Styrke tilknytningen til lokalområdet Styrke kendskab til hinanden, Kendskab gir venskab, og venskab tryghed Styrke den enkelte såvel som gruppers livskvalitet Målgruppe Alle områdets beboer Mål Målet er: Et trygt og mere attraktivt boligområde Stærke lokale fællesskaber Stærkt lokalt engagement og ejerskab Succeskriterier At beboerprojektet samarbejder med minimum 4 frivillige foreninger At der med samarbejdsparterne fra Sæt Kulturen I Spil (SKIS) arrangeres en årlig friluftskoncert med boder og aktiviteter som beboerne står for At der er et årligt nytænkende tiltag med initiativ fra beboere/frivillige, som fx KokAmok i 2013 og fakkeloptog i 2014 Aktiviteterne Indsatsen består i at få etableret en blanding af traditionsskabende/tilbagevendende aktiviteter, der bringer områdets beboere sammen på tværs af alder og social baggrund. Det kan være den årlige Torvedag, fastelavn, Sankt Hans osv. Derudover skal der åbnes op for, at grupper af beboere kan gå sammen omkring ad hoc aktiviteter, hvorfor der etableres en Pulje med frie Midler. Side 11 af 13

4.6 Organisering og samarbejde Formål Formålet med det tværsektorielle samarbejde er, at: Etablere et stærkt tværorganisatorisk samarbejde med et stærkt ejerskab, udbygget tillid og fælles handlekraft Sikre ejerskab blandt de frivillige beboere Sikre høj kvalitet og relevans i opgaveløsningen Mål Det overordnede mål er, at der ved projektperiodens udløb er: Et professionelt fagligt netværk der reagerer hurtigst muligt i forhold til diverse problemstillinger i lokalområdet Samarbejdet er en integreret del af kommunens og boligorganisationernes drift De enkelte aktiviteter er forankret som del af henholdsvis kommunens og boligafdelingernes drift eller i form af foreninger og/eller lokalt forankrede beboergrupper Et stærkt ejerskab til projektet blandt de frivillige beboere Succeskriterier At der afholdes minimum 4 årlige møder i det tværfaglige netværk kaldet mcjb (initialer fra deltagerne), hvor beslutningsdygtige repræsentanter fra skole, klub, byggelegeplads, bfo, ungerådgivning og beboerprojekt er repræsenteret At der i forbindelse med det tværfaglige samarbejde omkring det forebyggende arbejde i forhold til børn og unge (fokus: forældresamarbejde, overgange, fritidstilbud= Tryg Opvækst ) afholdes 4 årlige arrangementer for familier og hvor øvrige beboere også kan deltage At der udarbejdes et folder om de steder beboerne kan søge om hjælp både internt i kommunen og eksternt (fx kontaktinformation om sagsbehandlere, familieværksted, Ungerådgivning, HOPE, Børnerådet osv) Aktiviteterne Den eksisterende organisering skal yderligere styrkes bl.a. gennem årlige selvevalueringer og genforhandling af samarbejdsaftalen. Side 12 af 13

5 Evaluering Forudsætning for bevillingen fra AAB s Organisationsbestyrelse er, at projektet to gange årligt afrapporterer til AAB s boligsociale koordinator, med særligt fokus på samarbejdet med AAB s lokale bestyrelse og nye tiltag i projektet. Evalueringen skal være på cirka en side i prosaform. Derudover skal der en gang årligt følges op på milepæle og succeskriterier. Tidspunkterne for afrapporteringen fastlægges i samarbejde mellem AAB og projektet. Side 13 af 13