Teknik og Miljø Politisk Forum 2010, Odense Congress Center Biogas hvordan griber vi det an? Lars Byberg, Bioenergikoordinator
Biogas hvordan griber vi det an? Hvad kan kommunerne gøre, og hvordan skal man prioritere? Hvor og hvordan kan anlæggene placeres? Hvordan sikres det, at projekterne er økonomisk holdbare? Hvordan organiseres afsætningen af gassen?
Biogas Er samfundsmæssigt multifaktuel Biogas er vedvarende energi Reduktion af fossile brændstoffer Biogas er reduceret drivhuseffekt Et methan molekyle svare til 22 CO 2 -ækv. Biogas forøger næringsstof-recirkulationen Fosfor er opbrugt om 60 år, Ingen P - Ingen planter Ingen mad Biogas er en ny lokal indtægtskilde Det aktiverer lokale håndværkere og udvikler landbruget Biogas giver stabile afregningspriser til proces- og kraftvarme Vi har historisk lave energi priser nu! Biogas skaber industri med eksport-potentiale En hjørnesten i Videns-samfundet Biogas giver lokalt medejerskab Det inddrager og involvere borgere i miljø, energi og klima Biogas er brobygning mellem land og by Biomassen er i udkants Danmark! Biogas er en fælles vindersag
Biogas CH 4 Biogas dannes som en kædereaktion når forskellige bakteriestammer, der under iltfrie forhold æder sig igennem organisk stof og danner CH 4 Biogasprocessen er et levn fra urtiden, hvor atmosfæren var iltfri Så hvorfor er biogas ikke mere udbredt? Kilde: Stimuleret in situ reduktiv deklorering. Vidensopsamling og screening af lokaliteter Version 1.0 Februar 2005, Miljøstyrelsen.
Biogas Hvordan griber vi det an? Biogas skal tænkes mikro lokalt - i en global sammenhæng Hvad giver mening for den enkelte interessent Der er f.eks ikke 2 landbrugsbedrifter, der har samme udgangspunkt for at starte en biogas-produktion Produktion og afsætningen skal være fler-strenget, væk fra Ø-tanken Én producent og én aftager giver et sårbart system Produktionsmæssigt Økonomisk
Hvad kan kommunerne gøre, og hvordan skal man prioritere? Kommunen skal påtage sig en katalysator-rolle Der involvere og aktivere interessenterne Kommunen skal prioritere at drive processen Det er interessenterne der skal drive biogasudbygningen På kommercielle vilkår Kommunens rolle er at: 1. Netværke 2. Skabe overblik 3. Netværke 4. Samle og forankre information 5. Netværke 6. Formidle budskaberne
Hvad kan kommunerne gøre, og hvordan skal man prioritere? Individuelt De fleste kommuner har i en vis udstrækning landbrug, rensningsanlæg, slam, biologisk affald, havepark-affald og lignende biomassser Kraftvarme og proces-varme
Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020
Sekretariatet for vedvarende energi Økonomi- og Erhvervsudvalg Økonomi- og Erhvervsudvalg Formand: Knud Christensen Koordinator: Henning Donslund Referent: Lars Byberg Vølund Varmeteknik Planafdeling Vestas Hydrogen Innovation & Research Centre Energirådet Vestjysk Landboforening Erhvervscentret Dansk Byggeri Vækstforums Råd for Energiog Miljøteknologi Regionsrådet Organisationen for vedvarende energi Ringkøbing Fjernvarmeværk
Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Byggeri Byggeri Bioenergi Vind Transport Øvrige VE-kilder 100 % VE Bioenergi Øvrige VE Transport Vind
Grønt Vækst laboratorium Formål: At afprøve teknologi, der kan udvikle landbruget, minimere miljø- og klimapåvirkninger samt skabe erhvervsudvikling med eksportpotentiale. Udgangspunktet er: RKSK-modellen for biogas 80% udnyttelse af husdyrgødningen i hele kommunen Udnytte og optimere anvendelse af pil
Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering Biogas Central/Decentral Bioethanol, biodiesel 5,7% i 2010; 10% i 2020 Biobrændsel Jordbunden Humus 2,3 mio. tons Gylle Raps olie Transport Flis Pil 300 ha (1500 ha) Halm Affald: Husholdning, ESØ, Industri: Slagteri, kartofler Energiafgrøder: Majs, kartofler, korn Gylle EU s affaldsdir. Træ Energi afgrøder: Majs, korn, kartofler, pil Flis Affald Vådområder Halm Halm Halm Afgrøder Slam Affald Rapspiller Fiberfraktion Fiberfraktion Blå biomasse Blå biomasse
Kvalitativ vurdering af en række biomasseteknologi Varme, El, Biobrændstof Teknologisk udviklingsniveau Råvaregrundlag Energiudbytte Centrale/ Decentrale Direkte afbrænding V, E *** *** *** C/D Termisk forgasning V, E ** *** *** C/D Omsætning til brint V, E, B * ***? C/D Biogas V, E, B *** *** ** D/C Biomass to liquid B * *** ** C Rå planteolie V, E, B *** * * D/C Biodiesel (RME) V, E, B *** * * C Ethanol fra stivelse (1. gen.) B *** ** * C Ethanol fra lignocellulose (2. gen.) V, E, B * *** ** C Rapport: Jorden - en knap ressources Fødevareministeriet jan 2008
Indsats i forhold til CO 2 Rapport: Landbrug og Klima Fødevareministeriet Dec. 2008
RKSK-Biogas Modellen Gammel kendt biogasteknologi Decentral og central biogasproduktion (uden motor) Biogasledningsnet, der forbinder biogasanlæg og fjernvarmeværkerne (høj virkningsgrad, minimering af gylletransporten) Tværgående samarbejde: Vestjysk Landboforening, Fjernvarmeværkerne, Erhvervslivet og Ringkøbing-Skjern Kommune
Skitserapport: Biogas Potentialet i Ringkøbing-Skjern Kommune Groft vurderet kan biogas dække 20% af kommunens samlede energibehov Energipotentialet i biogas er stort Biogas kan substituere hele kommunens nuværende forbrug af naturgas Potentialet svare til knap 60 mio. m 3 CH 4 om året Gylle udgør 30 mio. m 3 CH 4 om året mens Energiafgrøder udgør 30 mio. m 3 CH 4 om året Det øgede gas forbrug om vinteren dækkes af energiafgrøder Energiafgrøder er nemme at lagre, fylder relativt lidt og optager ikke nævneværdi kapacitet i anlæggene 5% af kommunens landbrugsareal dyrket med energiafgrøder fordobler gasproduktionen i vintermånederne Udnytteligt potentiale m3 CH4/år Husdyrgødning 27.283.000 80% af total Fiber fra afgasset gylle 3.250.000 50% separeret Energiafgrøder 27.360.000 Anslået sæsonregulering Fiber fra afgasset energiafgrøder 1.465.000 50% separeret Naturaffald - Ikke opgjort Have/park affald - Ikke opgjort Husholdningsaffald 240.000 I alt udnytteligt potentiale 59.598.000
RKSK-Biogas Modellen Organisering Katalysatoreffekt gennem koordinering og initiering Sekretariatet for Vedvarende Energi Energibehovsanalyse. Integrering af bioenergi i varme/energiplanen Processtyring og finansiering: Blue Planet Innovation Skitserapport og implementering Plan Action
PlanAction s Skitserapport
Delkonklusioner fra skitserapporten Gassen kan forventes afsat til en pris der svarer til en varmeproduktionspris på ca. 250 kr./mwh svarende til ca. 4,00 kr./m3 CH4. Distributionssystemet kan hvile i sig selv med et bidrag på 0,50 kr./m3 CH4. Både de decentrale og det centrale biogasanlæg kan opnå en tilfredsstillende økonomi med salg af gas til 3,50 kr./m3 CH4
Styregruppens formål: At konstruere en energi og økonomisk bæredygtig lokalt forankret biogasmodel Formål med styregruppen Selvforsynende med grøn energi i RKSK, fokus på biogas. Udvikle en model for decentrale biogas anlæg Fastholde landbrugsproduktionen At være på forkant med udviklingen, miljøvenligt brændsel. Biogas muligheden skal dyrkes. Hensyn driftsikker varme til rentabel pris, en del af fjernvarmeværkernes formåls paragraf. Økonomi, kontrakter, ejer struktur, substitutionspriser på 10-15 års sigt, kontrakt udformning Bindeled tilbage i gruppernes bagland og til politikerne Analysere en Økonomisk bæredygtig biogas modellen med lokal forankring: Laver den endelige model. Dokumentation Teknikken er i orden Er Kommunen risiko villig, der skal start kapital Sætter retningen på udbygningen af RKSK modellen Styregruppen sender indstillinger til byrådet via projektlederen Åbenhed er en forudsætning for samarbejdet, offentlige referater
Biogas styregruppen: Projektleder Lars Byberg Jesper S. Andersen Bjarne Bødtker Ole Kjær Kim Heiselberg Knud Christensen Niels Erik Kjærgård Energirådet er en Tænke-tank, der rådgiver Landbrug Ole Kjær Kim Heiselberg Fjernvarme Jesper Skovhus Andersen Bjarne Bødker Kommune Hans Holt Poulsen Lars Byberg Erhverv Kent Skaanning Transmission Lars Byberg Værdisætning for Landbruget Landbrugs input Opstart af centrale anlæg Finansierings- og driftsselskab Værdisætning for Fjernvarmeværkerne Fjernvarme input Energi-planlægning Biogas-udbygningsplan Godkendelses- Procedure Finansierings- og driftsselskab Dimensionering og prissætning af decentrale anlæg Etablering og drift af transmissionsnet
Business case for Biogas-netværket Biogas forbrug og produktion Års forbruget af biogas i spids belastnings år: mio m3 CH4 Fjernvarmeværker: 60 Industri: 40 Totalt behov: 100 Gasproduktionsfordeling antal m3 CH4 Centrale biogasanlæg 2 12,7 25,3 Decentrale værker 500 DE 25 0,5 12,5 Decentrale værker 1500 DE 44 1,1 50,0 Decentrale værker 2500 DE 6 1,9 12,2 Årlige gasproduktion mio m3 CH4 100,0
Anlægsinvesteringer Totale anlægsinvesteringer til antal m3 CH4 100.000.000 Stk/km Gnm. pris i mio kr mio kr Fjernvarmeværker 10 10 100 Arla ombygning 2 15 30 Centrale biogasanlæg 2 250 500 Decentrale værker 500 DE 25 4 100 Decentrale værker 1500 DE 44 8 364 Decentrale værker 2500 DE 6 12,5 80 Transmissionsledning 200 0,6 120 Total mio kr 1.294
På begyndt Færdigt Biogasselskab jun-10 Nul anlæg maj-10 nov-10 Etape 1 nov-10 apr-11 Etape 2 apr-11 nov-12 Etape 3 apr-12 apr-13
Udfordringer for Biogasselskabet Finansiering Organisering Ejerskab Biogasanlægsservicering Videreudvikling af biogasmodellen samt løbende optimering i alle led Info afd. Udvikling afd. Biogas selskab Jura afd. Bogholderi Plan afd. Drift afd.
Næste skridt Integrere bio-energien i en overordnet energi- og varmeplanlægning Lokalt Regionalt Nationalt Globalt Biogas er en fælles vindersag