Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 2001



Relaterede dokumenter
Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 1997

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K. September 1997

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T. September 2000

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P A N S K. Februar 1997

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I J A P A N S K

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I S L A V I S K E S P R O G. September 2000

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

SIDEFAG I KINASTUDIER

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE. September 1997

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I T Y S K. September 1998

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I B R A S I L I A N S K S T U D I E R. Senest revideret juni 2007

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I T A L I E N S K. September 1997

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I S P A N S K. Februar 1997

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2

Eksamensformer på EBUSS

Revideret August 2009

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studienævnet ved Institut for Historie og Områdestudier

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I K I N E S I S K September 2001 Senest revideret april 2007

Bacheloruddannelsen i kinesisk Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på Universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Historie og Områdestudier, Østasiatisk Afdeling, Østasiatisk Studienævn. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i fag og fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier. 3. Uddannelsen kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for sinologiens forskningsområder (kinesisk sprog, kultur, historie og samfundsforhold), og den uddanner de studerende til at studere videre på kandidatuddannelsen i kinesisk, til at formidle faget til et dansk publikum, og til at varetage funktioner i internationale sammenhænge, herunder erhvervslivet m.v. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med kinesisk som grundfag består af et års propædeutik, to års studier af grundfaget samt et tredje årsværk, der kan 1) ligge inden for grundfaget, 2) udgøres af en 1-årig suppleringsuddannelse inden for et andet fag/fagligt område, eller 3) udgøres af en individuelt tilrettelagt suppleringsuddannelse godkendt af Det Humanistiske Fakultets studieudvalg. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 5. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 6. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Østasiatisk Studienævn kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 7. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 8. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået.

9. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 11. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgave besvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af tre studerende. 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 16. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: a) litteratur på vestlige sprog: 2.200 typeenheder (tegn + mellemrum) pr. side.

b) moderne kinesisk prosa: 300 skrifttegn pr. side. c) poesi og klassisk kinesisk: 150 skrifttegn pr. side. 17. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2.400 typeenheder (tegn + mellemrum) pr. side. 18. Østasiatisk Studienævn kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 19. Det kræves, at eksaminanden kan vise - en sikker forståelse af mundtligt og skriftligt kinesisk af normal sværhedsgrad, mundtlig udtryksfærdighed, samt grundlæggende færdighed i skriftlig fremstilling, - et bredt kendskab til kinesisk kultur, historie og samfundsforhold, - indsigt i basale humanistiske analysemetoder. - ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver som affattes på dansk (herunder bacheloruddannelsens projekt) skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. Kapitel 5: Undervisningsformer 20. Udover holdundervisning og forelæsninger vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Det er normalt at tage på mindst et semesters studieophold i Kina i løbet af grundfagsuddannelsen. Desuden må der påregnes en del selvstudier. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 21. Selve bachelorstudiet forudsætter kendskab til kinesisk svarende til propædeutisk prøve. 22. Da fagets faglitteratur overvejende er på engelsk, forventes det, at den studerende har eller tidligt i uddannelsen tilegner sig solid læsefærdighed i engelsk. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 23. Bacheloruddannelsen kan afvikles på to måder: - som en 3-årig etfaglig uddannelse - som en 2-årig etfaglig uddannelse og en 1-årig suppleringsuddannelse.

24. Normaleksamensplan Propædeutisk år: Prøvens navn censur vægtning Bedømmelse Propædeutisk prøve i sprog intern 45 pt. bestået/ikke bestået Propædeutisk prøve i samfundsbeskrivelse intern 15 pt. bestået/ikke bestået Første og andet år: Prøvens navn censur vægtning bedømmelse Oversættelse til kinesisk intern 15 pt. bestået/ikke bestået 2. sem Mundtlig sprogfærdighed 1 ekstern 15 pt. 7-trinsskala 3. sem Kultur Oversættelse fra kinesisk 1 ekstern/ intern intern 20/15 pt. 7-trinsskala 3. sem 20 pt. 7-trinsskala 4. sem Tekstanalyse ekstern 20 pt. 7-trinsskala 4. sem Historie ekstern/ intern 20/15 pt. 7-trinsskala 4. sem Videnskabsteori intern 15 pt. bestået/ikke bestået 4. sem Tredje år: Prøvens navn Censur vægtning bedømmelse bestået/ikke Skriftlig formulering Intern 5 pt. bestået 5.sem Formidling Intern 10 pt. bestået/ikke bestået 5. sem Sinologisk projekt 1 intern 15 pt bestået/ikke bestået 5.sem. ekstern 15 pt. 7-trinsskala 6. sem Oversættelse fra kinesisk 2 Sinologisk projekt 2 intern 15 pt. 7-trinsskala 6.sem

25. Uddannelsens 3. år kan alternativt afvikles i form af en suppleringsuddannelse eller en individuelt tilrettelagt uddannelse efter Det Humanistiske Fakultets studieudvalgs godkendelse. 26. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Dog skal den studerende indstille sig til de propædeutiske prøver senest i 2. semester efter studiestart. Prøverne skal være bestået inden udgangen af 4. semester. Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 27. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). Propædeutisk kursus 28. Undervisningen Det propædeutiske kursus strækker sig over to semestre. Der gives undervisning i kinesisk sprog på elementært niveau og i kinesiske samfundsforhold. 29. Eksamen Stk. 1. Propædeutisk prøve i sprog Disciplinen skal give den studerende en indføring i moderne standardkinesisk (putonghua) med hovedvægten på praktisk sprogbeherskelse. Faglige mål Den studerende skal dokumentere kendskab til grundelementerne i sproget, herunder den grammatiske struktur, samt demonstrere et basalt ord- og tegnforråd. Der opgives sprogligt begyndermateriale i et omfang svarende til Yao m.fl.: Integrated Chinese Level 1 + 2. Prøven består af følgende elementer: a) oplæsning og oversættelse af en ikke opgiven tekst. b) grammatisk analyse. c) en samtale på kinesisk. d) en diktat. Prøveform: Individuel, bunden mundtlig prøve. Hjælpemidler: Ordbøger. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 45 point.

Stk. 2. Propædeutisk prøve i samfundsbeskrivelse Disciplinen behandler samfundsbeskrivelse af det moderne Kina (fra ca. år 1900) med særlig vægt på samtiden. I undervisningsforløbet indgår introduktion til materialesøgning og opgavevejledning i forbindelse med udarbejdelse af afløsningsopgave. Faglige mål Eksaminanden skal kunne demonstrere grundlæggende kendskab til kinesiske samfundsforhold, samt til søgning af information på vestlige sprog om det moderne Kina. Der opgives et pensum på ca. 1.200 sider. Pensum skal godkendes af faglæreren. Prøven kan efter eksaminandens valg aflægges på to måder: a) som en eller flere frie, skriftlige hjemmeopgaver på i alt ca. 15 sider i forbindelse med undervisningsdeltagelse, samt en efterfølgende bunden, mundtlig eksamen. Opgaverne kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaverne, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der foretages en samlet bedømmelse af hjemmeopgaven/rne og den mundtlige eksamen, idet de to vægter lige meget. b) som en bunden, skriftlig samt en bunden, mundtlig eksamen. Der foretages en samlet bedømmelse af den skriftlige eksamen og den mundtlige eksamen, idet de to vægter lige meget. Skriftlig eksamen (prøve b) Prøveform: Individuel prøve. Prøven er bunden og aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: Alle. Varighed: Fire timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Mundtlig eksamen (prøve a og b): Prøveform: Individuel prøve med bundet spørgsmål. Følges model a) med hjemmeopgave skal spørgsmålet have relation til opgavens emne, men hele det opgivne pensum kan inddrages. Hjælpemidler: Alle. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Samlet vægtning: 15 point.

Første og andet år 30. Undervisningen Undervisningen i moderne sprog bygger videre på de færdigheder, der er erhvervet under propædeutikken. Desuden er der kurser og seminarer i humanistisk videnskabsteori, historie og kultur. Da ikke alle discipliner kan udbydes hvert år, må der påregnes selvstudier. Det er almindeligt og tilrådeligt, at den studerende tilbringer mindst et semester på et kinesisk universitet. 31. Sproglige discipliner Generel disciplinbeskrivelse De generelle sproglige discipliner omfatter: 1) Oversættelse fra kinesisk 1; 2) Tekstanalyse; 3) Mundtlig sprogfærdighed 1; 4) Oversættelse til kinesisk. Disciplinerne udbygger de studerendes kundskaber og færdigheder indenfor moderne kinesisk sprog og introducerer metoder til tekstanalyse. Generelle faglige mål Eksaminanden skal kunne dokumentere a) aktiv og passiv sprogfærdighed, skriftligt såvel som mundtligt; b) teoretisk indsigt i sprogets og skriftens historiske udvikling og nuværende opbygning, samt færdighed i grammatisk analyse; c) færdighed i tekstanalyse og forståelse for de opgivne teksters placering i deres kinesiske kontekst. Stk. 2. Oversættelse fra kinesisk 1 Prøven består i skriftlig oversættelse til dansk af en ulæst kinesisk tekst på ikke over 700 tegn af sværhedsgrad som lettere skønlitteratur eller fagprosa. Prøveform: Individuel, bunden prøve, som aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: Alle Varighed: Fem timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 20 point. Stk. 3. Tekstanalyse Der opgives 250 sider moderne kinesisk tekst, heraf mindst 75 sider fagprosa og mindst 75 sider skønlitteratur. Både forkortede og uforkortede tegn skal være repræsenteret i et omfang af mindst 50 sider. Prøven består i en oversættelse til dansk af et uddrag på ca. 300 tegn af en af de opgivne tekster, samt i en analyse/kommentar af denne og evt. andre af de opgivne tekster. Prøveform: Individuel, bunden prøve, som aflægges under tilsyn.

Hjælpemidler: Ingen. Varighed: Seks timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur. Der gives en samlet karakter (7-trinsskala) for oversættelse og analyse/kommentar, hvor sidstnævnte vægtes dobbelt. Vægtning: 20 point. Stk. 4. Mundtlig sprogfærdighed 1 Der opgives en eller flere teoretiske fremstillinger på tilsammen ca. 300 sider (gerne på vestlige sprog), der dækker emnerne kinesisk fonetik, morfologi, syntaks, grammatik, dialektologi og sproghistorie. Eksaminanden får udleveret en ulæst kinesisk tekst af begrænset sværhedsgrad, hvor et stykke er markeret til grammatisk analyse, samt et sprogteoretisk spørgsmål. Eksaminanden skal give et mundtligt referat af teksten på kinesisk samt deltage i en samtale på kinesisk med udgangspunkt i teksten. Eksaminanden skal desuden på dansk foretage en grammatisk analyse af den markerede del af teksten, fremlægge sit svar på det sprogteoretiske spørgsmål og besvare evt. yderligere spørgsmål til det opgivne sprogteoretiske pensum. Prøveform: Individuel, bunden prøve. Hjælpemidler: Alle. Forberedelsestid: 60 minutter. Varighed: Max. 40 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 point. Stk. 5. Oversættelse til kinesisk Prøven kan efter eksaminandens valg aflægges på to måder: a) gennem undervisningsdeltagelse i to semestre, hvori indgår regelmæssige øvelser i oversættelse. b) gennem en eksamen, der består i skriftlig oversættelse fra dansk til kinesisk af en simpel tekst svarende til ikke over 450 tegn. Prøveform: Individuel, bunden prøve. Hjælpemidler: Alle. Varighed: Tre timer. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. 32. Historie og Kultur Jf. stk. 2 og 3.

Generelle eksamensbestemmelser Af de to discipliner "Historie" og "Kultur" skal den ene afsluttes efter Model A, den anden efter Model B. Eksaminanden vælger selv i forbindelse med eksamenstilmeldingen hvilken model der skal følges i de to discipliner. Opgaven under Model B udgør bacheloruddannelsens projektopgave Model A: Prøveform: Kombineret prøve bestående af: a) en bunden, skriftlig hjemmeopgave med 8 døgns afleveringsfrist (vejledende omfang 15 sider); b) en efterfølgende mundtlig prøve, hvor der tages udgangspunkt i opgaven, men hvor hele pensum kan inddrages. Forberedelsestid: ingen. Varighed: 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Der foretages en samlet bedømmelse af 8-dages-opgaven og den mundtlige prøve, hvor de to vægtes lige meget. Vægtning: 15 point. Model B (bachelorprojekt): Prøveform: Kombineret prøve bestående af: a) en fri, skriftlig hjemmeopgave (vejledende omfang 15 sider), og en kommenteret bibliografi over både baggrundslitteratur og kilder (vejledende omfang 5 sider). Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk i et omfang af en halv til en hel side. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resuméet indgår modificerende. Hvis bachelorprojektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Arbejdet med opgaven skal give den studerende mulighed for at arbejde selvstændigt og videnskabeligt med et emne efter eget valg, herunder litteratursøgning, problemformulering og kildekritik. Projektet kan skrives i samarbejde med andre studerende, dog således at alle projektets dele, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget multipliceres med antal studerende. b) en efterfølgende mundtlig prøve, hvor der tages udgangspunkt i opgaven, men hvor hele pensum kan inddrages. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er skrevet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Forberedelsestid: ingen. Varighed: 30 minutter incl. censur.

Stk. 2. Historie Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Der foretages en samlet bedømmelse af hjemmeopgaven og den mundtlige prøve, hvor hjemmeopgaven vægtes dobbelt. Vægtning: 20 point. Disciplinen behandler kinesisk historie fra ældste tid til i dag. Disciplinen skal bibringe de studerende et overblik over hovedfaserne i Kinas historie, og en indsigt i sammenhængen mellem politiske, sociale, kulturelle og økonomiske forhold i disse hovedfaser. Faglige mål Der opgives et samlet pensum på ca. 2.000 sider. Vælges Model B opgives desuden 50 sider kinesisk tekst med relevans for opgaven. Pensum skal godkendes af faglæreren. Stk. 3. Kultur Disciplinen behandler den kinesiske litteratur, kunst, filosofi og religion. Disciplinen skal give den studerende overblik over de vigtigste genrer og værker både aktuelt og i historisk perspektiv, samt færdighed i tekstanalyse. Faglige mål Der opgives et samlet pensum på 1.000 sider fra oversigts- og specialværker, 500 sider oversat kinesisk litteratur samt 50 sider litteratur på kinesisk. Vælges Model B opgives yderligere 50 sider kinesisk tekst med relevans for opgaven. Pensum skal godkendes af faglæreren. 33. Videnskabsteori Kurset består af en fælleshumanistisk indføring i videnskabsteoretiske problemstillinger, der så vidt muligt fagrelateres. Der lægges særlig vægt på behandlingen af de videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger, som spiller en central rolle i den videnskabelige debat omkring fagets historie, indhold, metoder og udviklingstendenser. Faglige mål Den studerende skal kunne demonstrere oversigtligt kendskab til væsentlige fælleshumanistiske problemstillinger af filosofisk, idehistorisk, teoretisk og videnskabeligmetodologisk art, herunder også til humanioras historiske og aktuelle status som lærdoms-, videnskabs- og kulturinstitution, samt til dets relation til social- og naturvidenskaberne. Desuden skal den studerende have et oversigtligt kendskab til væsentlige kinesiske videnskabstraditioner.

Prøven kan aflægges på tre måder: a) under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen som en fri hjemmeopgave, vejledende omfang 10 sider pr. studerende. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle opgavens dele, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende pr. opgave. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået Vægtning: 15 point b) som en bunden hjemmeopgave, vejledende omfang 10 sider pr. studerende. På baggrund af det i kurset gennemgåede pensum stilles mindst 4 og højst 6 spørgsmål (jvf. regelsættets 4.2.1.) Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle opgavens dele, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende pr. opgave. Varighed: 14 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. c) som en mundtlig prøve, på baggrund af et af faglæreren godkendt pensum, vejledende omfang 500 sider Prøveform: Individuel, bunden prøve Hjælpemidler: Alle. Varighed: 30 minutter incl. censur Forberedelsestid: 30 minutter Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. 34. Projekt Bachelorprojektet består af den prøve i disciplinerne "Historie" og "Kultur", der følger Model B.

Tredje år 35. Undervisningen Undervisningen på den ét-faglige bacheloruddannelses tredje år er identisk med undervisningen på første år af kandidatuddannelsens A-linje. Det tilrådes at skrive et sinologisk projekt i hvert semester i forbindelse med de udbudte seminarer. 36. Sproglige discipliner Generel disciplinbeskrivelse De sproglige discipliner omfatter på bacheloruddannelsens tredje år to discipliner: 1) Oversættelse fra kinesisk 2; 2) Skriftlig formulering. Disciplinerne udbygger de studerendes kundskaber og færdigheder indenfor moderne kinesisk sprog. Generelle faglige mål Eksaminanden skal kunne dokumentere a) sikre færdigheder i oversættelse fra kinesisk til dansk; b) færdighed i skriftlig formulering på kinesisk. Stk. 2. Oversættelse fra kinesisk 2 Der opgives et pensum på 200 sider kinesisk tekst af sværhedsgrad som seriøs fag- og skønlitteratur. Pensum skal godkendes af en faglærer. Der må ikke være sammenfald mellem tekstopgivelserne til sprogeksamen og til de sinologiske projekter. Prøven består i oversættelse til dansk af en ulæst kinesisk tekst af sværhedsgrad som almindelig fag- eller skønlitteratur på max. 1.000 tegn. Prøveform: Individuel, bunden prøve, som aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: Alle. Varighed: Fem timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 point. Stk. 3. Skriftlig formulering Prøven kan efter eksaminandens valg aflægges på to måder: a) gennem undervisningsdeltagelse i et semester, hvori indgår regelmæssige øvelser i skriftlig formulering. b) gennem en eksamen, der består i at skrive en stil på kinesisk. Ved eksamen gives eksaminanden mulighed for at vælge mellem tre emner. Prøveform: Individuel, bunden prøve, som aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: Alle. Varighed: Tre timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 point.

37. Sinologisk projekt 1 Disciplinen skal udbygge de studerendes færdigheder i 1) at finde og bearbejde informationer om Kina; 2) at arbejde metodisk og videnskabeligt med et sinologisk emne på baggrund af kinesiske kilder; og 3) at fremstille en sinologisk problemstilling skriftligt på overskuelig vis. Den studerende skal demonstrere sin evne til at finde vestlig og kinesisk sekundærlitteratur og kinesiske kilder og på baggrund heraf afgrænse og analysere et sinologisk emne. Der opgives et pensum på min. 1.000 sider, heraf mindst 100 sider på kinesisk. Prøven kan efter eksaminandens valg aflægges på to måder: a) som en hjemmeopgave på 10-15 sider i forbindelse med undervisningsdeltagelse b) som en hjemmeopgave på 20-25 sider. Emne og litteraturgrundlag for begge typer opgave skal på forhånd godkendes af faglæreren. I begge tilfælde følges prøven op med en mundtlig dialog om det valgte emne og eksaminandens behandling af det. Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig prøve. Forberedelsestid: Ingen forberedelsestid til den mundtlige prøve. Hjælpemidler: Opgaven medbringes til den mundtlige prøve. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern, samlet bedømmelse af opgave og mundtlig prøve, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. 38. Sinologisk projekt 2 Disciplinen skal udbygge de studerendes færdigheder i 1) at finde og bearbejde informationer om Kina; 2) at arbejde metodisk og videnskabeligt med et sinologisk emne på baggrund af kinesiske kilder; og 3) at fremstille en sinologisk problemstilling skriftligt på overskuelig vis. Emnet må ikke ligge for tæt på emnet for Sinologisk projekt 1. Den studerende skal demonstrere sin evne til at finde vestlig og kinesisk sekundærlitteratur og kinesiske kilder og på baggrund heraf afgrænse og analysere et sinologisk emne. Der opgives et pensum, hvor der ikke må være overlapninger med pensum til Sinologisk projekt 1, på min. 1.000 sider, heraf mindst 100 sider på kinesisk. Prøven kan efter eksaminandens valg aflægges på to måder: a) som en hjemmeopgave på 10-15 sider i forbindelse med undervisningsdeltagelse. b) som en hjemmeopgave på 20-25 sider. Emne og litteraturgrundlag for begge typer opgave skal på forhånd godkendes af faglæreren. I begge tilfælde følges prøven op med en mundtlig dialog om det valgte emne og eksaminandens behandling af det. Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig prøve. Forberedelsestid: Ingen forberedelsestid til den mundtlige prøve.

Hjælpemidler: Opgaven medbringes til den mundtlige prøve. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern, samlet bedømmelse af opgave og mundtlig prøve, 7-trinsskala. Vægtning: 15 point. 39. Formidling Disciplinen skal opøve de studerendes evne til at formidle et sinologisk emne til en nærmere defineret målgruppe og give dem kendskab til sinologers mulige erhvervsfunktioner. Faglige mål Eksaminanden skal demonstrere viden om tværkulturel kommunikation (herunder Vestens Kina-opfattelse), didaktik og mediekundskab, samt færdighed i at formidle et sinologisk emne til en defineret målgruppe. Der opgives et pensum på 400 sider inden for tværkulturel kommunikation, didaktik og mediekundskab; desuden gennemføres et praktisk formidlingsforløb. Formidlingen kan efter eksaminandens valg ske på to måder: a) gennem et undervisnings- eller informationsforløb rettet mod en nærmere defineret målgruppe. b) gennem løsning af en Kina-relateret arbejdsopgave i forbindelse med et praktikophold. Vælges model a) skal eksaminanden afgrænse et emne i forbindelse med Kina og uddrage dets væsentligste problemstillinger. Om dette emne opgives ca. 400 sider litteratur. På baggrund heraf skal eksaminanden planlægge og gennemføre et formidlingsforløb om emnet, som kan vælges frit inden for såvel det sproglige som det ikke-sproglige område. Efter formidlingsforløbets afslutning udarbejdes en hjemmeopgave på 10-15 sider, der som et minimum skal indeholde målbeskrivelse og synopsis for forløbet samt en evaluering. Selvfremstillede undervisningsmidler m.m. kan vedlægges. Eksaminanden deltager derefter i en mundtlig prøve i form af en dialog om opgaven og om det valgte sinologiske emne set i relation til den opgivne teoretiske litteratur. Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig prøve. Forberedelsestid: Ingen. Hjælpemidler: Opgaven medbringes til den mundtlige prøve. Varighed: Max. 30 minutter for den mundtlige prøve, incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern, samlet bedømmelse, hvor opgaven tæller dobbelt, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. Vælges model b) skal eksaminanden deltage i arbejdet på en relevant arbejdsplads i et omfang svarende til mindst en måneds fuldtidsbeskæftigelse. Arbejdspladsen skal godkendes af studienævnet, og faglæreren skal deltage i opstillingen af en plan for opholdets indhold og forløb. Eksaminanden udarbejder derefter en skriftlig rapport på 10-15 sider som skal indeholde en beskrivelse af arbejdspladsen og de udførte arbejdsopgaver, en analyse af arbejdspladsens erkendte og potentielle behov for at få løst arbejdsopgaver med relation til Kina, samt en vurdering af arbejdspladsens kvalifikationsbehov i forhold til

kvalifikationsindholdet i studiet. Eksaminanden deltager derefter i en mundtlig prøve i form af en dialog om praktikforløbet, rapporten og den opgivne litteratur. Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig prøve. Forberedelsestid: Ingen forberedelsestid til den mundtlige prøve. Hjælpemidler: Rapporten medbringes til den mundtlige prøve. Varighed: Max. 30 minutter for den mundtlige prøve, incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern, samlet bedømmelse, hvor opgaven tæller dobbelt, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 40. Ordningen træder i kraft 1.9.2001. 41. Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning, således at den tidligere propædeutiske prøve kvalificerer til optagelse på bacheloruddannelsen, mens den tidligere grunduddannelse svarer til grundfagets to første år. De enkelte prøver meritoverføres som følger: Grunduddannelsen 2001 Bacheloruddannelsen Skriftlig prøve i oversættelse og stil Oversættelse fra kinesisk 1 Prøve i oversættelse og kommentar af en opgiven tekst Mundtlig prøve i aktiv og passiv sprogfærdighed Ældre tværhistorie eller Nyere tværhistorie Tekstanalyse Mundtlig sprogfærdighed 1 Historie Prøver bestået under 1996 bacheloruddannelsen i kinesisk overføres til prøverne af samme navn i 2001 ordningen. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD JUNI 2001. Ikrafttræden 1. september 2001. Ændring af 32 godkendt af Dekanen august 2004. Ikrafttræden 1. september 2004. Redaktionel rettelse af 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40 og 41 foretaget april 2007. Ændring af 8, 11, 24, 27, 29 stk. 1 og 2, 31 stk. 1, 2, 3 og 4, 32 stk. 1, 2 og 3, 33, 36 stk. 1 og 2, 38 og 39 godkendt af Dekanen april 2007. ikrafttræden 1. september 2007.