Prædiken til pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække

1 Urup Kirke Søndag d. 24. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække Salmer DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 335: Flammerne er mange DDS 282: Apostlene sad i Jerusalem (mel: Der stander et hus) - - - DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud Altergang: DDS 321: O, kristelighed, v. 6-7 DDS 11: Nu takker alle Gud Tekstlæsninger GT-læsning: 1 Mos 11,1-9 Epistel: Apg 2,1-11 Prædiketekst: Joh 14,22-31

2 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?«jesus svarede ham:»den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig. Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! I har hørt, at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg. Nu har jeg sagt det til jer, før det sker, for at I skal tro, når det sker. Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre, men det sker, for at verden skal forstå, at jeg elsker Faderen og gør sådan, som Faderen har påbudt mig. Rejs jer, lad os gå herfra!«joh 14,22-31 Prædiken Det er den tredje og sidste højtid i kirkeåret: Pinse. Jeg nævnte i introduktionen til gudstjenesten, at pinsen ikke er mindre vigtig end de to andre, jul og påske selv om den nok er mere ukendt. Mange opfatter pinsen sådan noget luftig og ukonkret. I går kunne man i Kristeligt Dagblad læse, at mange danskere i det hele taget har svært ved at tale om ånd. Vi skal stille spørgsmålet: Hvorfor er pinse vigtig? Hvad betyder Helligåndens komme? Det er disse spørgsmål, vi søger svar på i dag. Og når vi finder svarene viser det os, at pinse er helt, helt afgørende og faktisk meget konkret. Det var afgørende, at det blev pinse dengang i Jerusalem, og det er afgørende, at det bliver pinse i vores liv!

3 Vi vil fremhæve tre ting i dag. For det første: Pinse er liv. For det andet: Pinse er kærlighed. For det tredje: Pinse er mission. Pinse er liv! Åndeligt liv. De mange, som var samlede i Jerusalem, oplevede et kraftigt vindstød, som fyldte huset. Der kom tunger som af ild og så blev de fyldt af Helligånden. De blev levende den dag! Godt nok havde de været tilskuere til påskens begivenheder og set Jesus vandre med korset, blive naglet fast til det og dø. De havde også hørt, at han var opstået fra de døde, og de havde set ham, han havde talt til dem og spist sammen med dem. Alligevel var de åndeligt døde, for det var ikke gået op for dem. Det var ikke blevet levende for dem. Når noget bliver levende for en, så betyder det, at noget, som allerede i forvejen er en virkelighed, kommer ind i ens eget liv og bliver levende, bliver virkeligt, skaber liv. At have hørt om påsken og mangle pinsen svarer til at gå rundt efter 2. verdenskrig og ikke vide, at sejren er vundet. Den korte tid fra kapitulationen var underskrevet, budskabet lød i radioen og indtil folk hørte det og det således blev levende for dem, svarer til tiden mellem påske og pinse eller til tiden vi har hørt om kristendommen indtil Helligånden gør Ordet levende for os. I Danmark gik det hurtigt, fra frihedsbudskabet lød og indtil alle vidste besked om det. Men faktisk var der en japaner, som i 1944 blev han sendt til Filippinerne på øen Lubang og fik ordre til aldrig at overgive sig. Da krigen sluttede fortsatte han sin guerillakrig i endnu 30 år helt til 1974, hvor en overordnet endelig overtalte ham og fortalte ham om, at freden var kommet. Han blev den sidste soldat til at overgive sig til de allierede styrker. Nu blev det levende for ham, hvad mange vidste 30 år tidligere. Påsken betyder, at sejren over synd og død er vundet. Hvad er så pinse? Det er, at det bliver levende for os. Hvordan bliver det levende for os? Jo, når Helligånden kommer, siger Jesus, så er hans første opgave at overbevise om synd, om

4 retfærdighed og om dom. Hov, men er pinse da ikke fedt? Nej, pinse er liv! Og hvis vores åndelige liv skal vokse, så må vores synder dø, og det er Helligåndens opgave at pege på vores synder. Da apostlene prædikede pinsedag, stak det tilhørerne i hjertet, og de spurgte: Hvad skal vi gøre? Og Peter svarede: Omvend jer og lad jer døbe. Helligåndens anden opgave er at pege på Jesus og gøre ham stor for os, så vi fyldes af det, han har gjort for os. Jeg vover at spørge dig: Er det blevet pinse i dit liv? Eller er det bare jul og påske? Er din kristendom bare teori? Ikke at jul og påske er teori det var historie og virkelige hændelser, men er det ikke blevet pinse i dit liv, så bliver selv så store begivenheder som jul og påske teoretiske. Hvordan hænger påske og pinse sammen? Rent teologisk kan vi sætte ord på det: Vi kan sige, at påsken er grundlaget for den nye pagt, pinse er virkeliggørelsen af den. Og rent personligt, når det skal blive levende for os, så er der også en tæt sammenhæng: Det er Jesu gerning på korset, Gud ser hen til, for at kunne tilgive os og skænke os Ånden. Det er Jesu gerning, vi ser hen til, for at modtage Ånden. Derfor kunne Ånden først udgydes, efter at Jesus var herliggjort i påsken. Det er så at sige påsken, pinsen trækker sin kraft fra. Og på samme måde i dag kan Helligånden udgydes, når Jesus Kristus er herliggjort: Når vi taler om Jesus, så kommer Ånden. Det er også helt dagligdags erfaring for en kristen: Når jeg hører om Jesus, hans ord og gerninger, så fyldes jeg af Ånden! Nogle gange siges det, at vi taler for lidt om Ånden, og at vi derfor mangler noget af Åndens kraft. Men det holder ikke. Vi skal ikke tale om Ånden for at Ånden kommer, men tale om Jesus! Det gælder om at tale så stærkt som muligt som Jesus og hvad han har gjort. Det handler om at suge til sig af evangeliet om Jesus, for det er den eneste vej til pinse i vores liv!

5 Pinse er liv, og tænk, hvilket liv pinsedag har medført! Vi kalder pinsen kirkens fødselsdag, selv om det ikke er helt rigtigt, for Guds kirke har været der til alle tider, men sikkert er det, at uden pinse ville der i dag ikke være nogen kristen kirke. For det andet: Pinse er kærlighed. Jesus har et meget mærkeligt svar på Judas spørgsmål:»herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?«spørgsmålet forstår vi godt, og vi gentager det i dag. Hvorfor giver Jesus sig ikke til kende for alle? Hør Jesu svar: Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Er det ikke et mærkeligt svar? Svaret er: Kærlighed! I et ægteskab giver man sig til kende for hinanden, som man ikke gør i noget andet forhold. Man viser både sine stærke og svage sider, man åbner sig for hinanden, smider tøjet for hinanden. I alle andre forhold må man skjule sig mere eller mindre, men hvor der er gensidig kærlighed, kan man også give sig fuldt til kende. Mon ikke det er sådan, vi skal forstå Jesu ord?! Der er intet, Jesus hellere vil, end give sig til kende for hele verden, ja, han vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden, som vi læser i 1 Tim. I morgen skal vi høre ordene: Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn. Jesus vil gerne give sig til kende for verden, og han gør det gennem sit ord. Ordet skaber en pagt, et bånd mellem et menneske og Jesus. Kærligheds og sandheds ånd, jords og himmels hjertebånd knytter du alene. Derfor siger Jesus: Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Kan det siges tydeligere, hvad pinse er? Og Jesus beskriver også, hvordan det ikke bliver pinse: Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Det bliver aldrig pinse hos dig, hvis ikke du holder fast ved Jesu ord. Nej, for vi må ind i en relation til

6 ham, en pagt med ham, for at han kan give sig til kende for os. Ligesom i et ægteskab. Pinse er, at Gud, Jesus og Helligånden kommer og tager bolig i os, så vi bliver levende og får skabt denne gensidige kærlighed. Jeg siger med vilje: får skabt, for det er ikke noget, vi selv kan skabe, ligesom vi ikke kan skabe kærligheden til et andet menneske. Den kommer af at høre det andet menneske tale og handle, og sådan er det også i forhold til Jesus. Vi elsker, fordi han elskede os først, skriver Johannes. Af hans ord og handlinger kommer tilliden til ham. Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord. Ligesom du holder fast i en Lotto-kupon, fra det øjeblik du opdager, at du har vundet en milliongevinst til det øjeblik, du afleverer den i forretningen du lader den ikke blafre væk i vinden eller flyde væk i en sø sådan skal du holde fast ved hans ord, som det står i Bibelen, lære af, hvad han har sagt, og du vil opleve, at hele den tre-enige Gud flytter ind og elsker dig, på trods af, hvad du har gjort og hvad du er i dine egne og andres øjne. Med al synd, som vi dagligt gør, midt i alle de problemer, vi står i og måske ikke kan overskue, så lyder Guds tilgivelse og fred over dig. Hvad betyder kærlighed til Jesus? Jeg har af og til været med til at diskutere spørgsmålet: Kan man overhovedet tale om at elske Gud og elske Jesus? Vi skal undgå at forstå denne kærlighed hen imod det romantiske eller følelsesmæssige. Når Jesus taler om at elske ham, mener han ikke den romantiske kærlighedsfølelse, som vi mennesker kan have over for hinanden. Det er derimod den dybe kærlighed, som går ud over følelserne og betegner en afhængighed og en samhørighed, som tydeligst i ægteskabet mellem mand og kvinde. Og så kan vi godt tale om at elske Jesus. Lina Sandell synger i en af sine sange: O, skulle jeg ej elske ham, som har elsket mig? Han, som har gjort så store ting for mig! Jo, og så kan det også blive følelsesladet. Vi behøver ikke lukke ned for følelserne, som fx allerede Grundtvig vidste, da han skrev sine store pinsesalmer. Han skriver

7 om mange følelser i salmen efter prædikenen, Du, som går ud fra den levende Gud : Tonerne dybe i gry og kvæld røre selv hjertet så hårdt som fjeld! Han taler om glæde og lys, styrke og mod, trøst, saligheds fryd osv. Alt dette kommer fra kærligheden, som pinsen handler om. Det tredje er mission. Pinse er mission! Grundtvigs salme, som jeg citerede fra, er en missionssalme. Tunger af ild og dog prædiken mild giv dem, du salver og sender! Saligheds ord i apostlenes spor vandre til jorderigs ender, så ingen menneskefod har rørt pletten, hvor ikke dets røst blev hørt! Pinse handler om mission. Gud gav os pinsen, for at evangeliet skulle nå til alle folkeslag. I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, sagde Jesus, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende. Og sådan kom det til at gå. Apostlenes Gerninger fortæller historien. Kap 2-7 udspiller sig i Jerusalem og Judæa. Det hele begyndte pinsedag, hvor Gud gjorde det modsatte under som ved Babelstårnet. Dengang gjorde Gud et sprogunder, så de ikke kunne forstå hinanden og måtte opgive det bespottelige projekt at bygge et tårn, der nåede til himlen. Pinsedag samlede Gud sprogene og lod evangeliet lyde på alle tungemål. I kap. 8 overskrides grænsen til Samaria, og i kap. 10-28 går evangeliet ud til hele verden. Det begyndte med pinsedag, som rent frelseshistorisk medførte en samling af jøder og hedninger, uden at hedningerne først skulle blive jøder. Det var meget svært at forstå for disciplene, og derfor har vi hele historien om Peters drøm, hvori han tre gange bliver påbudt at spise urene dyr, og på den måde viste Gud ham, at evangeliet er for alle. Det er også for os. Evangeliet kom her til det kolde nord for over 1.000 år siden, som en direkte konsekvens af pinsedag i Jerusalem. Vi har fået lov at høre evangeliet, og nu er det vores opgave at bringe det videre til nye mennesker og nye generationer. Kirken er altid kun én generation fra at uddø, siger man, og det er sandt! Gud kan bruge alle i sin tjeneste alle uden undtagelse.

8 Pinse er liv, pinse er kærlighed, pinse er mission. Lad det blive pinse hos os. Glædelig pinse! Amen!