Trivsel og uddannelse blandt CI-unge
Opdrag og samarbejdspartnere Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år) Finansieret af Sygekassernes Helsefond Gennemført januar-august 2013 Undersøgelsen er gennemført af Rådgivende Sociologer og Niels-Henrik Møller Hansen (Aalborg Universitet) i samarbejde med decibel, Frijsenborg Efterskole og Bråskovgård Efterskole
Formål At lade CI-unge komme til orde og præge diskussionen om deres egen trivsel og udfordringer Herunder pege på opmærksomhedspunkter til det fremadrettede arbejde med at øge CI-unges trivsel Målgrupper for undersøgelsen: CI-unge Forældre og professionelle Håbet er at undersøgelsen kan bidrage til at fremtidige tilbud udvikles med udgangspunkt i de unges behov fremfor de behov den døve eller hørende verden ser på målgruppens vegne
Metode Gruppeinterview forud for udvikling af spørgeskema Test af spørgeskema Spørgeskemaundersøgelse Opfølgende dybdegående interviews
Kommentarer til metode Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt som link og kode til online spørgeskema via mail (enkelte uden mailadresse modtog link og kode postalt) Rykkerprocedure for at højne svarprocent 129 unge modtog spørgeskemaet og 59 unge besvarede svarprocent på 46%
Hvem er undersøgelsens CI-unge? 53 pct. kvinder, 47 pct. mænd Gennemsnitsalder 16,3 år 34 pct. har CI på et øre, 66 pct. har på begge Godt en tredjedel har andre med nedsat hørelse i nærmeste familie Godt hver tiende har andre handicaps eller kroniske lidelser end høretabet Blandt størstedelen er høretabet opdaget tidligt (81 pct. svarer at høretabet blev opdaget da de var mellem 0-2 år) Varierende alder for første CI
Udbytte af CI og vurdering af eget liv Gør CI hverdagen lettere? 93 pct. oplever at deres CI i høj grad/meget høj grad gør hverdagen lettere 66 27 5 2 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 97 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med deres CI 97 pct. ville anbefale CI til andre med stort høretab 50 100 92 pct. svarer at deres liv lige nu er godt eller meget godt
Selvforståelse blandt CI-unge Andet CI-bruger 2 7 19 36 Indtager forskellige positioner (døv, CI-bruger, hørende osv.) afhængigt af situationen Hørende Hørehæmmet Døv 7 7 32 19 41 32 20 40 60 Venner ser mig Ser mig selv Mange ser sig selv både som handicappede og ikkehandicappede på én gang Nogle gange betyder høretabet noget, andre gange gør det ikke
En ung mand forklarer Jeg tror den eneste måde, de vil kunne forstå det, det er, hvis man kunne vise det. Ligesom en blind mand. Alle vil hjælpe en blind mand, men det er ikke alle, der kan se, at jeg er handicappet. Problemet ligger i, at når man har fået udviklet sit ordforråd så hvis man nu ikke snakkede så godt, så ville folk nok tænke over, at de skulle være ekstra opmærksomme. Men jeg tror, at der er mange der tænker, at de ikke behøver at være så opmærksomme på at snakke med mig
Selvforståelsens betydning Handicappet er dynamisk og gør det svært for CI-unge at kategorisere sig selv, acceptere høretabet og formidle om høretabets betydning til omgivelserne Handicappets dynamiske karakter gør det af og til svært for omgivelserne af vide, hvilke hensyn der kan tages og i hvilke situationer
Om at føle sig anderledes 75 pct. oplever, at det kun fylder lidt eller ingenting i deres tanker til daglig, at de har CI Hvor meget fylder CI i tanker til daglig? 80 pct. svarer at de sjældent eller aldrig forsøger at skjule deres CI, mens 7 pct. svarer, at de altid eller for det meste forsøger at skjule det Omkring halvdelen oplever at de bliver behandlet anderledes af folk, hvis de får kendskab til deres CI 8 17 75 Rigtig meget/meget En del Lidt/ingenting 0 50 100
En ung mand om kommunikation Man kan godt blive lidt irriteret over ungdommens sprog, fordi de snakker for hurtigt og mumler meget. Så jeg kan godt blive lidt irriteret, når jeg ikke rigtig kan forstå, hvad de siger. At jeg ikke hele tiden skal sige: Hvad?. Jeg tror, det er der, hvor der er de fleste problemer
Kommunikation Tegnsprog 5 Flest med unilateralt CI oplever at høretabet påvirker evnen til at tale med andre Tegnstøttet kommunikation Taler og støtter min hørelse med mundaflæsning Taler og lytter 12 47 36 10 20 30 40 50 Genrer som kendetegner ungdommens sprogbrug er svære (løs snak, vittigheder og slang) Situationer som kendetegner ungdomslivet opleves som særligt svære (mange sammen på en gang, hænge ud i byen, fester, osv.) og har størst social betydning
CI-unges strategier ved truet kommunikation Inisterer på at samtalen skal lykkes Forsøger at få samtalen til at lykkes trods vanskeligheder 15 56 De unge benytter forskellige strategier når kommunikationen er svær En del trækker sig tilbage for ikke at skille sig ud eller bremse kommunikationen, hvilket kan have sociale konsekvenser Trækker mig tilbage 29 10 20 30 40 50 60 De unge vænner sig til bestemte strategier og har svært ved at modificere deres adfærd
Information til omgivelserne Informerer om hensyn 17 29 54 Altid/ofte En del af de CI-unge undlader at informere nye samtalepartnere om høretabet og hvilke hensyn der kan tages i kommunikationen Informerer om høretab 24 44 32 0 50 100 Af og til Sjældent/aldrig Fanget mellem behovet for ikke at fremstå som anderledes og behovet for en kommunikation, hvor de kan følge med på rimelige vilkår
En ung mand forklarer Selvom jeg sagde til mine kammerater i skolen, at jeg havde svært at høre, hvad de sagde, så glemte de det. De kendte mig jo godt, men på en måde inderst inde, så kendte de mig ikke. De ved ikke, hvordan jeg hører.
Venner Påvirker din hørelse forholdet til dine venner? De fleste CI-unge har fortrolige venner Større risiko for ensomhed end blandt danske unge generelt 29 27 44 I meget høj grad/i høj grad I nogen grad I mindre grad/slet ikke Svært at opnå gensidig forståelse og dele problematikker ift. høretabet med hørende venner 0 50 100 Kan have særligt udbytte af relationer til andre i samme situation
Fritid 63 pct. af de CI-unge går til noget i fritiden Fravælger selv pga. høretab 7 29 64 Altid/ofte Af og til Sjældent/Aldrig En del fortæller om udtrætning og manglende energi til at lave ting med venner i fritiden Venner undlader at invitere pga. høretab 05 95 Oplever ikke at blive valgt fra af venner, men vælger selv ting fra 0 50 100
Trivsel i grundskolen Hovedparten af de unge er enkeltintegreret Skole for børn med høretab Folkeskole med høreklasse Lokal folkeskole/privatskole 22 25 53 10 20 30 40 50 60 Størst bevægelse fra specialpædagogisk til almenpædagogisk tilbud 61 pct. har i meget høj eller høj grad været glade for at gå i skole Skoleglæden hænger primært sammen med social trivsel i skolen
Faglig trivsel i skolen Hvordan klarer/klarede du dig fagligt i skolen? En meget lille andel (3 pct.) har haft meget svært ved at følge med i undervisningen 17 59 24 Over middel Middel Under middel 63 pct. har modtaget ekstra støtte i skolen Mange nye fag og skiftende lærere i udskolingen skaber problemer Flere oplever at enkeltintegration giver flere muligheder i livet og ruster dem bedre til fremtiden 20 40 60 80 100
Forældrenes rolle Jeg havde svært ved at forstå dengang, hvorfor jeg skulle skifte skole. Det forstår jeg nu og jeg kan se, at jeg fik nogle større muligheder. Forældre udgør en enorm ressource i forbindelse med høretabet Presser på for at give deres CI-børn samme muligheder som jævnaldrende De unge anerkender forældrenes store indsats
Social trivsel i skolen Hvordan klarer/klarede du dig socialt i skolen? Den sociale trivsel hænger sammen med overskuddet til at lave ting i fritiden 49 36 15 Godt Middel Dårligt Hænger også sammen med strategier ved truet kommunikation dem der trækker sig tilbage har det sværest 20 40 60 80 100 Den sociale trivsel hænger også sammen med selvtillid
Ensomhed og mobning Føler/følte du dig ensom i skolen? Omkring en femtedel er ofte ensomme i skolen 19 20 61 0 50 100 Altid/ofte Af og til Sjældent/Aldrig Hver tiende udsættes ofte for alvorlige drillerier eller mobning Mobning og drillerier aftager efterhånden som omgivelserne lærer den CIunge at kende
Overgange og skift Overgange og skift opleves som svære af de CIunge, fx skoleskift, nye fag, nye lærere, osv. Overgange og skift opleves som at starte forfra og de skal forklare om høretabet på ny De CI-unge oplever, at det kan tage op til år for lærere og klassekammerater at vænne sig til deres høretab og at huske at tage hensyn
Livet efter grundskolen Arbejdsløs 2 En del af de unge savner vejledning i forbindelse med afslutning af grundskole I arbejde I praktik/i lære 3 3 En tredjedel af de unge har valgt noget andet end det de brændte for pga. høretabet Videregående uddannelse Gymnasiet, HF, HTX, EUD, eller anden ungdomsuddannelse Skole/efterskole 3 22 66 Alle har informeret uddannelsessted eller arbejdsplads om høretab 21 pct. med hjælp fra specialkonsulent 20 40 60 80
Høretabets betydning og viden om støtte Påvirker dit høretab din arbejdsindsats? 16 pct. oplever at høretabet i meget høj eller høj grad påvirker deres arbejdsindsats Begge ører 014 86 37 pct. ville ønske, at de havde mere viden om muligheder for støtte på uddannelsesstedet/arbejdspl adsen I meget høj grad/i høj grad I nogen grad I mindre grad/slet ikke Manglende viden udgør et potentielt problem ift. at gennemføre en uddannelse eller fastholde et arbejde Et øre 25 33 42 0 50 100
En ung pige forklarer Jeg ved ikke så meget om mine muligheder. Nogle gange står jeg bare som et spørgsmålstegn og tænker Hvad for noget hjælp får man egentlig, når man har høretab?. For det står egentlig ikke så tydeligt nogen steder på nettet eller sådan noget. Men jeg tænker også, at så meget hjælp behøver jeg nok heller ikke, når jeg nu har klaret det så godt. Det meste af den viden jeg har, har jeg fra efterskolen. Min mor og jeg sad i sidste uge og kiggede på SU, for jeg skal jo have SU nu her, men så sad vi og blev lidt i tvivl om jeg skulle have sådan en handicap SU eller en helt almindelig SU, men så valgte vi bare at tage den helt almindelige
Social trivsel på uddannelsessted og arbejdsplads Sker det, at du føler dig isoleret fra studiekammerater/kolleger pga. dit høretab? 27 26 47 I meget høj grad/i høj grad I nogen grad Størstedelen af de unge trives socialt, men en bekymrende stor gruppe oplever, at de føler sig isolerede på studiet eller på arbejdspladsen 0 50 100 I mindre grad/slet ikke Strategier for håndtering af truet kommunikation spiller stor rolle for oplevelsen af isolation
Tanker om fremtiden En tredjedel af de CI-unge mener, at høretabet kan begrænse deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet Føler du, at du har de samme muligheder i fremtiden som dine hørende venner? Dele meninger om, hvorvidt de har de samme fremtidsmuligheder som hørende venner Det er CI-unge med flest kommunikative problemer, der ser deres fremtidsmuligheder som begrænsede 29 34 37 I meget høj grad/i høj grad I nogen grad I mindre grad/slet ikke 0 50 100
Muligt fokus for det fremadrettede arbejde med at øge CI-unges trivsel i og udenfor skolen Øge de CI-unges viden om muligheder og rettigheder angående hjælpemidler og støtte i og udenfor hjemmet Støtte til CI-unge ift. at håndtere den sociale slagside af høretabet herunder udtrætning Bevidstgørelse af CI-unge om konsekvenser af kommunikative handlemåder Fokus på steder og sammenhænge, hvor CI-unge kan møde andre unge i samme situation Mere vejledning i forbindelse med overgangen fra grundskolen til videre uddannelse Redskaber som kan hjælpe de CI-unge til at formidle om høretabet og behov for hensyn til deres omgivelser
Tak for nu! I kan finde rapporten på Rådgivende Sociologers hjemmeside www.rso.dk - under publikationer