1 of 8 Overskrift: 2. Generelle hygiejniske forholdsregler Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Dec. 2015 Revideres: Marts 2016 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere og personale Borgermålgruppe: Alle borgere, der modtager indsatser i Sundhed og Omsorg Medarbejdermålgruppe og kompetencer: Medarbejdere og ledere i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, plejeboliger, VTA, rehabiliteringsafdelingen samt AGS. Definition af begreber: Hygiejne: At holde sig selv og sine omgivelser rene, med det formål at forebygge sygdom (Ordbogen.dk). Indhold: Mange af de infektionssygdomme som tidligere har forårsaget epidemier i Danmark er nu velkontrollerede ved hjælp af vaccinationsprogrammer/ afbrydelse af smitteveje. Der opstår imidlertid nye infektionssygdomme og et øget antibiotikaforbrug har medført udvikling af multiresistente bakterier, og dette stiller nye krav til de infektionshygiejniske forholdsregler i kommunerne. Forebyggelse af smittespredning Smittespredning i sundhedssektoren kan forebygges på flere måder: Øget modstandskraft: Patienternes modstandskraft kan søges øget ved hensigtsmæssig pleje og kost, regulering af blodmangel, sukkersyge etc. samt ved antibiotikaprofylakse eller vaccination. Udsat personale kan evt. tilbydes vaccination. Antimikrobiel behandling: Den anden mulighed er snarest at behandle de inficerede patienter. I praksis ophører smitterisiko ved en del infektions sygdomme ret hurtigt efter at adækvat antibiotikabehandling er påbegyndt. Da der under alle omstændigheder går nogen tid før en infektion erkendes og dernæst før den er effektivt behandlet, kan denne mulighed ikke stå alene. Afbrydelse af smitteveje: Den tredje mulighed er at afbryde smittevejene, hvilket må anses for den vigtigste infektionsforebyggende faktor. Generelle infektionshygiejniske retningslinjer kombineret med gode fysiske rammer og veltilrettelagte arbejdsgange forebygger direkte eller indirekte kontaktsmitte samt smitte med blod og vævsvæsker og en stor del af de infektioner, hvor smitten skyldes en anden person. Derved kan brugen af fysisk isolation minimeres. Tilbage bliver de infektioner, som nødvendigvis kræver supplerende infektionshygiejniske retningslinjer, der bl.a. fastsætter de fysiske rammer, som en patient skal isoleres under. Det skal også her understreges, at der ikke er egentlig lovhjemmel for at isolere borgere, der bor i plejeboliger. Indsatsen for at begrænsesmitte i plejeboliger baserer sig først og fremmest på overholdelse af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer. 1
2 of 8 Smittespredning Smittespredning afhænger af flere faktorer. For at en infektion kan spredes, skal nedenstående betingelser være opfyldt. Der skal være: Mikroorganismer Reservoir Smitteudgang Smittevej Smitteindgang Smittemodtager (et modtageligt individ) Denne figur fra Statens Seruminstitut, illustrerer sammenhængen mellem de forskellige faktorer. (Kilde: http://www.ssi.dk/~/media/indhold/dk%20-%20dansk/smitteberedskab/infektionshygiejne/poster/a4%20poster%20nr%2016%20- %20Smittek%C3%A6den%20-%20Sept%202012.ashx) På ældreområdet vil de nævnte faktorer ofte være til stede. Risikoen stiger dog yderligere, hvis borgeren indlægges på hospital eller får ophold på et plejecenter, da der disse steder dels vil være mange personer med infektioner, dels fordi der er mange modtagelige med svækket immunforsvar, og ikke mindst fordi der udføres mange procedurer i forbindelse med undersøgelse og behandling. Smitteveje Smitteveje opdeles på følgende måde: Direkte kontaktsmitte Ved direkte kontaktsmitte forudsættes, at der er en fysisk kontakt mellem smittekilden og smittemodtageren. Smittekilden kan fx være en inficeret person eller en rask bærer af den pågældende mikroorganisme. Direkte kontaktsmitte omfatter også seksuel kontakt og smitte ved fødslen. Indirekte kontaktsmitte Ved indirekte kontaktsmitte overføres mikroorganismen til den modtagelige person via et mellemled, som fx personalets hænder eller utilstrækkeligt rengjort udstyr. 2
3 of 8 sker via spredning af aerosoler indeholdende dråber af forskellige størrelser. Aerosoler dannes ved hoste, nys eller tale. De store dråber dvs. over 100 mikrometer kan ikke holde sig svævende i mere end 1-3 sekunder. For at blive ramt af disse dråber skal man derfor være tæt på smittesprederen, ca. 1 m. Store dråber kan ramme slimhinderne i ansigtet, fx øjne. Store dråber, der inhaleres, når almindeligvis ikke ned i lungerne, men sætter sig i slimhinden i næse eller øvre luft veje, eller de kan ramme øjet hos modtageren. Lander dråberne på genstande, fx borde og udstyr, kan de give anledning til indirekte kontaktsmitte, hvis de ikke fjernes. Mikroorganismer, der smitter på denne måde, kan fx være meningokokker, mykobakterier (fx tuberkulose) og RS-virus (respiratorisk syncytialvirus). Luftbåren smitte o dråbekerner Mindre dråber, der udslynges fra luftvejene, vil ofte nå at fordampe, inden de falder ned. Herved dannes der dråbekerner med en diameter under 5 mikrometer, der er så små, at de kan inhaleres til de nedre luftveje. Dråbekerner kan holde sig svævende i et stykke tid, afhængig af aktivitet og turbulens i omgivelserne. Typiske eksempler på dråbekernesmitte er smitte med morbilli- og varicelvirus. Støvbåren smitte o støvbåren smitte Smitte via støv er ikke almindeligt. Forsøg har vist, at sedimenteret støv sjældent bevæger sig højere op end 30 cm over gulvniveau. Nogle bakterier tåler indtørring godt og kan overleve i lang tid i støv og indtørret sekret. Dette gælder stafylokokker, clostridier og i udpræget grad tuberkulosebakterier. Vehikelbåren smitte (Vehikel = transportmiddel) Ved vehikelbåren smitte forstås spredning af infektion gennem kontamineret blod, vand, fødemidler, drikkevarer, medicin eller sågar desinfektionsmidler, hvori mikroorganismerne under uheldige omstændigheder kan overleve og formere sig. o inokulationssmitte/blodbåren smitte Ved inokulationssmitte kan smitstoffet indpodes i læsioner i væv, hud eller slimhinde. Eksempel herpå er hepatitis B, C og HIV. Smitten sker fx ved uheld, hvor personale stikker eller skærer sig på kontaminerede kanyler eller knivblade. Smitte kan i visse tilfælde overføres til en recipient ved transplantation af væv eller transfusion af blod fra en inficeret donor, samt anvendelse af kontaminerede hætteglas, sprøjter m.v. o alimentær smitte (fødemiddelbåren) Ved alimentær smitte, smittes en person ved at indtage forurenet mad eller drikke. Kendte eksempler på dette er infektioner forårsaget af Salmonella eller Listeria. Kendte risikofaktorer for fødemiddelbåren smitte er servering af kød uden tilstrækkelig opvarmning, anvendelse af rå æg eller forurening af salater m.m. under fremstilling og opbevaring. Vandbåren smitte kan også være relevant i denne sammenhæng: I andre europæiske lande er set epidemier med fx parasitten Cryptosporidium, men epidemier, som skyldes forurening af drikkevand, påvises kun sjældent i dagens Danmark. Legionella i vandforsyningen kan give infektion hos personer med nedsat immunforsvar eller kompromitteret hosterefleks. o Fækal-oral smitte Ved fækal-oral smitte findes mikroorganismen i fæces, som føres til munden via fækalt forurenede hænder, levnedsmidler eller genstande, fx hepatitis A virus. 3
4 of 8 o insektbåren smitte Her smitter mikroorganismer gennem kontakt med insekter der bærer dem i deres krop. Man kender det fx fra myg, der suger inficeret blod fra en syg, og overfører det til en anden ved det næste stik, som det er tilfældet med malaria. I Danmark er insektbåren smitte ikke særlig udbredt, da vores klima er for koldt og da de fleste stikkende insekter (lopper, væggelus) er udryddet. Den mest udbredte smitte via insekter i Danmark, er Borrelia, som smitter gennem bid fra skovflåter. Generelt om mikroorganismer For at forebygge smittespredning, er det vigtigt at vide, hvilken type mikroorganisme der er tale om, da flere typer kan give de samme symptomer, men de skal behandles på forskellig måde. Afbrydelse af smitteveje Spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i sundhedssektoren kan finde sted i forbindelse med alle procedurer inden for undersøgelse, pleje, behandling eller genoptræning. For at bryde smittevejene, er det nødvendigt, at følge de infektionshygiejniske retningslinjer. Der skelnes mellem generelle infektionshygiejniske retningslinjer og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer. Generelle infektionshygiejniske retningslinjer De generelle infektionshygiejniske retningslinjer skal reducere eller forhindrer kontaktsmitte, dråbesmitte, vehikelbåren smitte og stik- og skæreuheld i forhold til sundhedspersonale, patienten og andre. Korrekt udført er de en grundpille i sundhedsvæsenets infektionsprofylakse. Generelle infektionshygiejniske retningslinjer bygger på at sikre arbejdsrutiner i situationer, som kan indebære en smittefare. Alle procedurer skal tilrettelægges, så risikoen for enhver form for kontakt med blod, væv og vævsvæsker forebygges. Der skal tages tekniske og organisatoriske forholdsregler, som kan forebygge uheld/ sundhedssektorerhvervede infektioner samt anvendes personlige værnemidler (handsker, forklæde, maske, briller eller visir). Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer I særlige tilfælde er det nødvendigt at anvende supplerende (diagnoserelaterede) infektionshygiejniske retningslinjer sammen med de generelle infektionshygiejniske retningslinjer. De supplerende infektionshygiejniske retningslinjer reducerer eller forhindrer primært luftbåren smitte, og forstærker forebyggelsen af kontakt- og dråbesmitte i de tilfælde, hvor de generelle infektionshygiejniske retningslinjer ikke dækker. De supplerende infektionshygiejniske retningslinjer indebærer isolation, brug af værnemidler (fx overtrækskittel, handsker, briller, maske/åndedrætsværn) og desinfektion af over- flader og kontaktpunkter Brug af handsker og udførelse af håndhygiejne bliver skærpet ved indførelse af de supplerende infektionshygiejniske retningslinjer. Lokale kontaktinformationer: Hygiejnenøgleperson: Sygeplejerske Lene Vig Hernandez: llhe@syddjurs.dk Hygiejnenøgleperson: Sygeplejerske Kristine Kilde: kbhk@syddjurs.dk Hygiejnenøgleperson: sygeplejerske Inga Visser: iv@syddjurs.dk Kvalitetsovervågning: Der skal afholdes årlig evaluering af personalets kendeskab til og anvendelse af retningslinjerne Ledere og medarbejdere skal kunne demonstrere kendeskab til hygiejniske forholdsregler 4
5 of 8 Referencer: Generelle infektionshygiejniske retningslinjer - Statens Serum Institut SST (2011): Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer - om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation Forfattere: Lene Vig, Kristine Kilde, Inga Visser Godkendelse: Ingelise Juhl, Sundheds- og omsorgschef Jette Skriver, Leder af VTA Hanne Kaagaard, Leder af Rehabilitering Syddjurs Karen Jensen, Leder af AGS Karen Thagaard, Leder af den Tandplejen Karen Holdsbjerg-Larsen, Leder af Hjemmeplejen Birgitte Antonsen, Leder af Plejeboliger Grethe Nielsen, leder af Syddjurs Sygeplejeteam Jytte Dalgaard, leder af visitation 5
6 of 8 Bilag 1: Bakterier Bakterier er encellede mikroorganismer, der er i stand til at formere sig selvstændigt ved deling. Bakterier har et enkelt kromosom, og mens bakterien lever, kan den udveksle arvemateriale med andre bakterier. Det mobile arvemateriale kan indeholde resistens over for antibiotika eller give bakterien nye sygdomsfremkaldende egenskaber. Bakterier har desuden en cellevæg, som gør dem meget robuste over for ydre påvirkninger. Bakterier findes overalt, både uden på og inden i vores kroppe. Næste alle bakterier er harmløse, og nogle er ligefrem gavnlige og nødvendige for os, fx mælkesyrebakterierne, der har betydning for fordøjelsen i vores tarme. Også de bakterier, der bor på vores hud og slimhinder er gavnlige, idet de blokerer for at skadelige bakterier kan få fodfæste. Nogle bakterier er i stand til at fremkalde sygdomme. Det skyldes oftest at de er kommet et forkert sted hen; en tarmbakterie i urinvejene kan give urinvejsinfektion, eller en stafylokok i et sår kan forårsage sårinfektion. Nogle bakterier bliver farlige fordi de kommer fra andre dyr eller miljøet. Det gælder fx bakterier ved hundebid; mens salmonella og kampylobakter, som kommer fra dyrearter, giver diarré og opkastning; og legionellabakterien, der findes i miljøet og vandinstallationer, kan give alvorlig lungebetændelse. Nogle bakterier betegnes som Multiresistente, hvilket betyder, at bakterierne er resistente overfor flere slags antibiotika og at de altid er resistente overfor antibiotika af penicillinklassen. Forekomsten af multiresistente bakterier er stigende. o MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) der giver hospitalsinfektioner og hudinfektioner o ESBL (extended spectrum beta-lactamase producerende) bakterier af typen E. coli og Klebsiella der ofte giver urinvejsinfektioner o Clostridium difficile, en tarm bakterie der kan give voldsom diarré. Bakterier og smitteveje Bakterie Smittevej Sygdom/symptomer Pneumokokker Fx Lungebetændelse, pneumokokmeningitis Streptokokker Fx Halsbetændelse, Rosen, lungebetændelse, børnesår Meningokokker Meningitis E.Coli Urinvejsinfektion ESBL - extended spectrum betalactamase producerende) bakterier af typen E. coli og Klebsiella Fækal-oral Fækal-oral Mave-tarminfektion Urinvejsinfektion Salmonella Fødemiddelbåren Mave-tarminfektion Clostridium difficile Støvbåren (danner sporer) Alvorlig mave-tarminfektion - findes naturligt i tarmen hos nogle; kan desuden give diarré hos borgere især ved behandling med antibiotika 6
7 of 8 Pseudomonas aeruginosa Findes bl.a. i jord, vand, på UVI v/ nedsat immunforsvar, sårinfektion, hud er lejlighedsvis pneumoni, kateterrelaterede infektioner og patogen sepsis. Legionella Fødemiddelbåren (i vandet) Legionærsyge (lungebetændelse) Stafylokokker Støvbåren, kontaktsmitte Hud- og sårinfektioner MRSA - Meticillin Resistente Støvbåren, kontaktsmitte Hud- og sårinfektioner Staphylococcus aureus TB (Tuberkulose) Støvbåren, kontaktsmitte Tuberkulose Clostridier (fx Botulinum, tetani) Støvbåren, kontaktsmitte Pølseforgiftning Stivkrampe Bilag 2: Virus Virus er mikroorganismer, der ikke er i stand til at formere sig alene. De er nødt til at invadere en værtscelle og overtage dens maskineri for at kunne lave flere viruspartikler. Virus består af genetisk materiale (DNA eller RNA) omgivet af en beskyttende proteinkappe, der er i stand til at hægte sig fast på celler og derefter trænge ind i dem. Cellerne i vore slimhinder, for eksempel luftvejene og mavetarmkanalen, er mere udsatte for virusangreb, idet de ikke er dækkede af den beskyttende hud, der ellers udgør en effektiv barriere mod omgivelserne. Virus og smitteveje Virus Smittevej Sygdom/symptomer Influenza-virus Influenza RS-virus Bronkitis, lungebetændelse Morbilli-virus meget Mæslinger smitsom! Varicella zostervirus Skoldkopper Helvedesild smitter ikke andre, men kan smitte børn Noro-virus Fækal-oral Fødemiddelbåren med skoldkopper Roskildesyge Hepatitis A Fækal-oral Leverbetændelse Hepatitis B Blodbåren smitte Leverbetændelse Hepatitis C Blodbåren smitte Leverbetændelse HIV Blodbåren smitte AIDS 7
8 of 8 Bilag 3: Svampe, parasitter og mider Svampe består af en celle, der udskyder lange forgrenede tråde, som danner et fletværk med andre svampe. Svampe kan ikke bevæge sig, og opfører sig mest som en slags planter, der bruger sukkerstoffer på vores krop som næring. Svampe kan ødelægge eller irritere det væv, som de vokser på, og det giver symptomer som kløe, rødmen, svien, hvide belægninger eller grimme tånegle. Svampe og smitteveje Svamp Smittevej Sygdom/symptomer Candida Svamp i munden Infektion i underlivet hos kvinder Tinea Fodsvamp, neglesvamp, svamp i lysken, svamp i hårbunden Parasitter er snyltere, der lever på bekostning af andre ved at hente næring fra disse. Man kan skelne mellem ektoparasitter der findes på overflader fx lus og skovflåter, og endoparasitter der lever inde i værtsorganismen fx fnatmider og toksoplasmose. Parasitter og smitteveje Parasitter Smittevej Sygdom/symptomer Børneorm Kløe ved endetarmsåbningen Æg kan overleve i støv Toxoplasmose Fødemiddelbåren (fra kattens afføring til jord og Haresyge ofte let infektion vand) Fnatmiden meget smitsomt Fnat Norsk fnat (skorpefnat) Lus Kløe i hovedbund Skovflåt Blodbåren smitte Borelia 8