progcenter Nyt Nr. 22 - maj 2015 Stor succes med kurser i praktikdansk 4 Vokseværk på Sprogcenter Midt 8 Ny afdeling på Samsø 10
MAJ 2015 L e d e r Som sprogcenter hilser vi det velkomment, at alle kursister fremover får en tidlig og løbende tilknytning til arbejdsmarkedet. Når man skal lære et nyt sprog, læres det mest effektivt, når man har såvel et læringsrum (et klasselokale med en lærer) som et anvendelsesrum (for eksempel en arbejdsplads med danske kolleger). Lene Glyngø, centerchef Alle skal bidrage Regeringen vil have 30.000 flygtninge og indvandrere i arbejde. Det fremgår af regeringens integrationsudspil Alle skal bidrage. Jobbene er løntilskud, praktik eller nyttejob, og meningen er, at det skal gøre de nye borgere i stand til senere at få et ordinært job. Erfaringer viser nemlig, at det er virksomhedsforløbene, der er den mest effektive vej til et ordinært job. Arbejdspladsen som anvendelsesrum Der skal fortsat tilbydes danskundervisning, og i den udstrækning det kan lade sig gøre, skal undervisningen flyttes ud på virksomhederne. Som sprogcenter hilser vi det velkomment, at alle kursister fremover får en tidlig og løbende tilknytning til arbejdsmarkedet. Når man skal lære et nyt sprog, læres det mest effektivt, når man har såvel et læringsrum (et klasselokale med en lærer) som et anvendelsesrum (for eksempel en arbejdsplads med danske kolleger). Også det er ret veldokumenteret. Det ene virker ikke nær så godt uden det andet. Incitamentet for danskundervisning svækkes Som sprogcenter kan det godt bekymre os, om danskundervisningen kan blive nedprioriteret, når incitamenterne for beskæftigelse styrkes, men svækkes for danskundervisning. Det foreslås nemlig, at resultattilskuddet til kommunen, når en flygtning eller indvandrer kommer i ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for de første to år af integrationsprogrammet, fordobles, mens kommunens resultattilskud, når en borger har bestået deres danskprøve, halveres. Der er mange gode elementer i udspillet, og stort set alle de flygtninge og indvandrere, vi møder, vil meget gerne bidrage. Man skal blot huske, at dansk er nøglen ikke bare til at få et arbejde, men også til at fastholde det. Lene Glyngø, centerchef
I n d h o l d SprogcenterNyt nr. 22 - MAJ 2015 4 Stor succes med kurser i praktikdansk Unge bygningskonstruktører lærer praktikdansk på VIA 4 6 Kend dine muligheder - og de uskrevne regler Jobguiden forbereder kursisterne til uddannelse eller job 8 Vokseværk på Sprogcenter Midt Sprogcentret har fået vokseværk i alle sine afdelinger 10 10 Sprogcenter Midt på Samsø Ny afdeling på Samsø 12 På flugt fra krigen Den lange vej fra Syrien til Danmark 14 De unge trives i de nye rammer på Rørfabrikken Ungeuddannelsen får nye lokaler 16 16 Synlig Læring Sprogcenter Midt i en spændende udvikling 18 Opslagstavlen
Stor succes med kurser i praktikdansk Unge bygningskonstruktører har fået god hjælp til at klare sig i hverdagen på en dansk arbejdsplads Tekst og foto Per Gregersen Det giver god mening at forberede udenlandske studerende på deres jobpraktik i Danmark. Faktisk har det første praktikforberedende danskkursus for bygningskonstruktører i efteråret været så stor en succes, at tilbuddet på VIA University College fortsætter i foråret 2015 både som et begynder- og et fortsætterhold. Afdelingsleder for Erhverv & Unge på Sprogcenter Midt, Margot Skyum-Jensen, er glad for resultaterne og tilføjer, at det har været en meget interessant opgave at forholde sig til det sprog, VIAstuderende har brug for under deres praktikophold. - Undervisning i det, vi kalder fagligt domænesprog, kan man ikke bare slå op i en lærebog. Selvfølgelig er der nogle pædagogiske indgange til det, som ligner de forløb, vi har haft i samarbejde med andre virksomheder og institutioner, men her er tale om fagsprog med sine helt egne kendetegn, siger hun. Egne fagudtryk Bygningskonstruktører skal dagligt kunne tale med kolleger og leverandører på byggepladser, og de skal kunne beskrive materialer præcist i form af for eksempel dimensioner, overflade og vægt. - Derfor er første skridt en meget grundig sprogbehovsanalyse, hvilket er nødvendigt uanset hvilken faggruppe, vi taler om. En studerende på VIA skal jo ikke lære det samme fagsprog som en landmand eller en lagerarbejder. Tværtimod skal de læse og kunne forstå det ordforråd, der indgår i en byggepladstegning og i lokalplaner, som har deres helt egne fagudtryk og termer, siger Margot Skyum-Jensen. Hun vurderer, at succesen på VIA University College kan inspirere andre til at gå samme vej. - Jeg er ikke i tvivl om, at vores erfaringer kan bruges andre steder i landet og der er heller ingen tvivl om, at behovet er der, siger afdelingslederen. Håndplukker de studerende Kurserne har indtil nu været forbeholdt bygningskonstruktør-stu derende, men VIA arbejder på at starte kurser for andre grupper af studerende. - Vi vil fortsat gerne skaffe praktikpladser til de udenlandske studerende, men vi har hævet målsætningen til også at omfatte egentlige job den dag, de studerende er færdige med deres uddannelse. De besidder nogle stærke kompetencer og internationale forbindelser, som Danmark kan have stor glæde af, og derfor forsøger vi at spotte de studerende, som ikke blot er motiverede for at lære dansk, men også udtrykker interesse for at blive i Danmark på længere sigt, siger Steen Fynbo Larsen, der underviser de kommende bygningskonstruktører på VIA. En af deltagerne på det første kursus i efteråret var rumænske Stefan Ciupu. Han har siden 1. februar været i praktik hos RUM Arkitekter i Horsens, og danskundervisningen har klart hjulpet ham. - Jeg ville gerne lære at kommunikere i mit job; også for at forbedre mine chancer for at finde et arbejde som bygningskonstruktør, når jeg er færdig med min uddannelse. Jeg kan tydeligt mærke, at undervisningen i efteråret gav mig en masse fagudtryk, som jeg allerede nu kan bruge i min hverdag, siger Stefan Ciupu. Det er trods alt ikke kinesisk... Han lægger ikke skjul på, at han drømmer om et job i Danmark med tiden. Også derfor har han fra første dag bedt sine nye kolleger om helst at tale dansk - ikke engelsk. - Det er okay at bruge et enkelt engelsk ord engang imellem, men jeg lærer mest, hvis samtalerne bliver holdt på dansk. Og selvom dansk er langt fra rumænsk, er det trods alt ikke kinesisk, konstaterer Stefan Ciupu, som fra første arbejdsdag har været med til møder og projekter på lige fod med sine kolleger. Når Stefan og de fem øvrige bygningskonstruktør-studerende, som deltager i undervisningen, har afsluttet deres praktikophold, er det tanken, at de skal gennemføre det afsluttende 7. semester på dansk, fortæller Steen Fynbo Larsen, som håber, at VIA University College i samarbejde med Sprogcenter Midt kan gøre danskkurserne til et fast tilbud. - Her i foråret har vi haft held til at involvere 20 nye studerende, der er i gang med den praktikforberedende danskundervisning, siger han. Side 4
Jeg ville gerne lære at kommunikere i mit job; også for at forbedre mine chancer for at finde et arbejde som bygningskonstruktør, når jeg er færdig med min uddannelse. Jeg kan tydeligt mærke, at undervisningen i efteråret gav mig en masse fagudtryk, som jeg allerede nu kan bruge i min hverdag. Stefan Ciupu, kursist Side 5
Kend dine muligheder og de uskrevne regler Jobguiden forbereder kursisterne til uddannelse eller job gennem workshops Tekst Per Gregersen. Foto Lasse Hyldager Hvordan passer jeg ind i det danske uddannelsessystem og hvad skal jeg gøre for at falde ind på en dansk arbejdsplads? Det er to spørgsmål, som mange af kursisterne på Sprogcenter Midt jævnligt stiller sig selv. Derfor tilbød sprogcentrets jobguide i februar og marts workshops med netop disse spørgsmål på dagsordenen. Det blev en stor succes, med mange deltagere og stor spørgelyst, siger Laura Krag, som var en af drivkræfterne bag. Hun havde cirka 25 deltagere på workshoppen Hvad skal du efter sprogskolen?, og de spændte vidt i baggrund og interesser. - Nogle havde en uddannelse, andre ikke. Én ville gerne være ingeniør, en anden kom med en baggrund som pianist, og en tredje ville gerne arbejde i en butik. Fælles for dem var et stort ønske om at finde præcis den uddannelse, der passede til dem, siger hun. Hvilken dør skal jeg vælge? Netop det danske uddannelsessystem kan være svært for mange at overskue. Populært sagt findes der så mange døre, at det kan være svært at komme udefra og overskue, hvilken dør, der er den rigtige. - Flere af kursisterne er højtuddannede, men kan ikke nødvendigvis bruge deres uddannelse i Danmark. Så er udfordringen at finde en uddannelse, der kombinerer deres evner og interesser med deres sprogfærdigheder, siger Laura Krag. Her hjælper workshoppen - også fordi de studerende kan tale med andre om deres udfordringer, tilføjer hun. De uskrevne regler Samtidig kan det være godt at vide, hvordan de uskrevne regler er på en dansk arbejdsplads. Det kan nemlig være svært for udlændinge at manøvrere i, fastslår Lars Mose, der er projektmedarbejder i Erhvervsafdelingen og Ungeafdelingen. Han stod for workshoppen Forventninger på en dansk arbejdsplads. - Kommandovejene og hierarkiet på en dansk arbejdsplads ligner ikke den struktur, du finder i mange andre lande. Vi er generelt tættere på chefen og mere jævnbyrdige. Direktører og skraldemænd kan spille fodbold sammen i fritiden, og hvis du har en god idé, betyder det mindre, hvad der står på dit visitkort. Alle har ret til at sige deres mening, forklarer han. - Men selvom vi er uformelle, forventer kolleger og chefer, at man overholder mødetiderne og husker at give besked, når man er syg i stedet for bare at blive væk. Der er altså også klare, men uskrevne grænser for det uformelle, tilføjer Lars Mose. Andre uskrevne regler kan være endnu sværere for eksempel om man har faste pladser i kantinen, og at madpakken er personlig, men at man opfattes som nærig, hvis man ikke deler ud af en pose slik. Den danske model - Generelt er jeg overrasket over, hvor godt informerede kursisterne var. Flere af dem havde erfaring fra danske arbejdspladser, men alligevel er jeg ikke i tvivl om, at de efter workshoppen står bedre rustet simpelthen fordi der kan være så stor forskel fra hjemlandet, siger Lars Mose, som også fik tid til at strejfe nogle af de mere formelle og nedskrevne regler. - At arbejdsvilkår er noget, der aftales mellem arbejdsmarkedets parter, og ikke bare vedtages af Folketinget, kom bag på en del af dem. Hele vores måde at organisere os på med a-kasser, sygedagpenge, pension og den slags er nyt og fremmed for mange udlændinge, siger han. Han forventer klart, at der bliver flere lignende workshops fremover. - Behovet er der. Så må vi fra gang til gang vurdere kursisterne og lægge programmet efter det, siger Lars Mose. Side 6
Flere af kursisterne er højtuddannede, men kan ikke nødvendigvis bruge deres uddannelse i Danmark. Så er udfordringen at finde en uddannelse, der kombinerer deres evner og interesser med deres sprogfærdigheder. Laura Krag, jobguide Side 7
Vokseværk på Sprogcenter Midt Trængslen af både velkendte og nyankomne kursister er stor i klasselokaler og pausearealer overalt på Sprogcenter Midt. Der er mange nye ansigter blandt undervisere og andet personale, masser af aktivitet og også jævnligt kø til toiletterne. Med andre ord: Det er helt tydeligt, at sprogcentret har fået vokseværk i alle sine afdelinger Tekst Bolette Berliner. Foto Karin Ellebye Ekstra adresse, højskole eller pavillon? Horsens har løst udfordringen med flere kursister og pladsmangel ved at flytte Ungeafdelingen til en ny, selvstændig afdeling i et ejendomskompleks lidt længere nede ad gaden. Silkeborg har midlertidigt sendt Danskuddannelse 3-holdene til undervisning i lånte lokaler på Silkeborg Højskole. I Skanderborg-afdelingen har tilvæksten forårsaget en ekstern knopskydning: En dag først i januar hejste en stor kran en pavillon ned fra himlen lige uden for sprogcentrets vinduer, hvor den svævede lidt i luften under stor bevågenhed fra nysgerrige kursister og undervisere, inden den blev landfast. Fremover kan det omskiftelige danske vejr mærkes på egen krop i de få minutters gang til og fra undervisning i Pavillon 1 - og Pavillon 2-lokalerne. En udvidet familie i Skanderborg Skanderborg-afdelingen har fra august til december 2014 øget kursisttallet med 24 % fra 156 til 194 kursister, og tilgangen fortsætter i 2015. Men hvordan opleves dette vokseværk indefra i en arbejdshverdag, hvor alting øges, strækkes og udvides til nye perspektiver? Hvad betyder det for kursister, undervisere, læringsmiljø, pausemiljø og det sociale og kulturelle klima? Den hyggelige lille afdeling med en næsten familiær atmosfære mellem undervisere og kursister, som alle kendte hinanden, er fortid. Med stadigt flere mennesker med daglig gang i afdelingen ændres miljøet gradvist: Før var det tættere, men nu er det langt livligere. Huset summer højlydt af aktivitet, fællesarealer og studiecenter bruges til hygge og faglig snak på tværs af niveauer, hele sprogcentret tages naturligt i besiddelse - til tider i en grad, så lærerne må markere grænser - og støjniveauet er taget til. Skyldes disse mærkbare forandringer øget kursistantal, ny kursistsammensætning eller en kombination af begge dele? Kursistgruppeportræt Én nationalitet er nu antalsmæssigt helt dominerende med 36 % af den samlede kursistgruppe i Skanderborg: De syriske flygtninge. Dermed er afdelingens procentvise andel af flygtninge under integrationsloven også steget, fra 16 % i 2012 til 48 % i 2014. En betragtelig del af kursisterne med flygtningestatus, primært fra Syrien og Somalia, har kort eller ingen skolebaggrund fra hjemlandet og modtager undervisning på Danskuddannelse 1, som derfor er vokset fra 16 % i 2013 til 26 % i 2014, mens kursistandelen på Danskuddannelse 3 tilsvarende er skrumpet fra 32 til 22 %. Til det samlede billede af afdelingens kursistgruppe hører yderligere, at langt størsteparten, cirka 70 %, aktuelt befinder sig på uddannelsens første tre moduler. Højlydt motivation Kursisterne virker som helhed meget motiverede, ivrige og engagerede i undervisningen. Underviserne mødes dagligt af højlydt snakken og diskussion blandt kursisterne, oftest med fagligt fokus, samt utålmodige krav om hjælp til forståelse og hurtig progression. Hjælpsomheden over for andre kursister, især fra samme sproggruppe, er stor, og der foregår en omfattende udveksling af opgaver og informationer på tværs af uddannelser og moduler i studiecentret. Også i undervisningen hjælpes der ivrigt på modersmål, så det kan være en kamp for underviseren at skabe rum til en enkelt stilfærdig vietnameser eller nepaleser, som er havnet midt i en kultur, hvor man åbenbart er vant til at råbe højt for at blive hørt. For underviserne betyder tilvæksten ikke bare kamp om pladsen på lærerværelset, men også en i hvert fald periodisk tryghed i ansættelsen. Dermed skabes øget fokus og ro i samarbejdet med kolleger om hold, der som følge af kursistforøgelsen er mere homogene. Samtidig revurderes vante, indforståede arbejdsgange og rutiner, når nyansatte kolleger kommer med friske ideer og resurser og stiller tiltrængte spørgsmål. Side 8
Væksten i Sprogcenter Midt fra 2013-2014 2013 2014 Vækst i procent Total 2628 3110 18% Horsens 1516 1790 18% Silkeborg 521 641 23% Skanderborg 277 321 16% Odder 113 164 45% Den nye pavillon i Hørning, med plads til to hold, blev hejst ned i januar. Side 9
Sprogcenter Midt på Samsø Udlændingestyrelsen henviste i 2014 otte flygtninge til Samsø og yderligere 18 i 2015. Det er historisk høje tal for øen, ifølge integrationsmedarbejder Alice Larsen. Sammen med antallet af udenlandske sæsonarbejdere i servicefag, landbrug og gartneri har det fået kommunen til at etablere et permanent uddannelsestilbud i Dansk som andetsprog for voksne udlændinge. Sprogcenter Midt var, som en stor skole med lokalt forankrede afdelinger, et oplagt valg som samarbejdspartner Tekst og foto Kaare Holst Side 10
Vi vil alle sammen gerne gå i skole, og vi vil gerne have flere timer. Det er vigtigt at lære dansk, og vi har meget fritid. Mohamad Ali Saad, kursist Skolen som holdepunkt Sprogundervisningen, der foregår i Sprogcenter Midts nye afdeling i Tranebjerg på Samsø fem dage om ugen fra 7.45 til 10.15, udgør en søjle i flygtningenes liv. Dagholdet består af 11 mandlige flygtninge fra Syrien, en kvinde fra Ecuador og én fra Cuba. Mohamad Ali Saad påtager sig rollen som talsmand for klassen. - Vi vil alle sammen gerne gå i skole, og vi vil gerne have flere timer. Det er vigtigt at lære dansk, og vi har meget fritid, siger han. Charlie Ersahin, klassens lærer, fortæller, at kursisterne også gerne vil have undervisning i skoleferierne. Differentieret undervisning Youssef Alfara forklarer, at der er stor forskel på kursisterne. Nogle har en uddannelse fra Syrien, mens andre næsten ikke har gået i skole. Det er svært at have tre danskuddannelser i én klasse, siger han, men understreger, at Charlie får det til at fungere godt. For eksempel har Yumila Tamborra fra Cuba brug for et særligt tilbud. Hun kom til Samsø i 2009 og taler allerede godt dansk, mens klassekammeraterne er begyndere. Derfor arbejder hun meget på egen hånd med sprogprogrammer på computer, og også det fungerer godt, for selvom Charlie har travlt, har han altid tid, siger hun. Ø-samfundet Hvad synes kursisterne i klassen om at bo på Samsø? Svarene falder tøvende og spredt. - Det er meget forskelligt fra andre steder, mener én, og klassen snakker sig frem til, at der både er fordele og ulemper ved at bo i et ø-samfund. Det er en stor fordel, at kommunen er lille, så det er let at komme i kontakt med myndighederne. Samsø er også et smukt sted, og hvis man får en ven eller to, er det adgangsbillet til hele øen, for alle samsinger kender alle. Forleden snakkede Youssef Alfara med buschaufføren, og det viste sig straks, at de havde fælles bekendte. På den negative side tæller, at der ikke er så meget at lave. De populære ture til Jylland og tilbage igen koster 80 kr. og kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Men negativiteten får ikke lov at brede sig. - Hvis man kan finde vej fra Damaskus til Danmark, så skal man ikke klage over at være isoleret på Samsø, skærer Charlie Ersahin igennem. Uddannelse via webcam Kommunen satser med projektkoordinator Mette Hyllestad i spidsen målrettet på at etablere et egentligt lokalt studiemiljø. Med udvidet brug af kameraer og storskærme kan VUC-studerende i Århus og på Samsø allerede i dag se og høre hinanden i et omfang, nærmest som om man var til stede. Projektet har fået navnet Samsø fra uddannelsesfattig til uddannelsesrig via webcam. Det skal også være muligt for udlændingene på Samsø at deltage i undervisningen på en af de andre afdelinger i Sprogcenter Midt. Ambitionen er at skabe et studiemiljø, hvor uddannelsessøgende samsinger kan sidde under samme tag og deltage i hvert sit studie andre steder i landet. For Youssef Alfara, som er uddannet grafisk designer i Syrien, er det en god nyhed, for måske kan han alligevel realisere sin drøm om at videreuddanne sig i Århus, med bopæl på Samsø. Aftenhold Mange sæsonarbejdere er kommet til Samsø for at blive. Cirka 200 østeuropæere har i dag fast bopæl på Samsø. Dertil kommer der også ægte sæsonarbejdere, med midlertidigt ophold på øen. For Charlie Ersahin betyder det, at klasseværelset i Tranebjerg mandag og torsdag aften fyldes af 16 indvandrere, som har brug for danskundervisning. Side 11
På flugt fra krigen Abdalrahman og Mohamed Moussally fra Syrien er begyndt på Sprogcenter Midt i Silkeborg. Når de har lært dansk, håber Abdalrahman, at han kan læse jura, mens Mohamed gerne vil på Animationsskolen i Viborg. Vejen fra Syrien til danskundervisning i Silkeborg har været lang Tekst og foto Sofie Gade Billeskov Side 12 Abdalrahman og Mohamed Moussally foran Sprogcenter Midt, hvor de går tre gange om ugen.
Abdalrahman og Mohamed startede i en klasse, hvor over halvdelen af kursisterne er fra Syrien. Det betyder, at de arabiske gloser til tider fyger gennem rummet på kryds og tværs, når de hjælper hinanden med at forstå dansk. Væk fra militæret Det var indkaldelsen til militærtjeneste i den syriske hær, der i slutningen af 2012 fik Mohamed og Abdalrahman til at tage til Malaysia for at studere. De forlod venner og familie i Damaskus bevidste om, at heller ikke i Malaysia ville de kunne blive, da det var svært at få visum. De havde dengang ikke fantasi til at forestille sig, hvor meget deres land skulle ændre sig på blot halvandet år. Vendepunktet I Malaysia fortsatte 28-årige Mohamed studierne i animation, som han havde læst på universitetet i Damaskus, mens 24-årige Abdalrahman, der havde læst design, startede på filmvidenskab. Men en dag stormede det syriske militær Daria og ødelagde farens butik. Uden pengene fra farens butik kunne de ikke forlænge deres visum og fortsætte studierne i Malaysia, og de forstod, at de måtte flygte. Overvejelserne Imidlertid havde Mohamed giftet sig med en malaysisk pige, som han havde mødt på universitetet. Hendes familie bifaldt ikke ægteskabet, og parret planlagde at tage til Danmark. Her ville Mohamed tage sin drømmeuddannelse inden for animation, og brødrene havde fra bekendte hørt godt om landet. Den 1. august 2014 forlod de Malaysia og fløj til Istanbul, hvor deres moster og onkel boede. Mohamed efterlod sin kone, som ventede parrets barn. Det var en svær beslutning, men Mohamed følte ikke, han havde noget valg, og planen var, at hans kone efterfølgende skulle komme til Danmark. Flugten I Tyrkiet var de to blandt tusindvis af syrere, der søgte mod Vesteuropa. Med hjælp fra deres moster og onkel kom de i direkte forbindelse med menneskesmuglere og besluttede sig for at tage til Grækenland via den tyrkiske kystby Izmir, som af danskere nok mest er kendt som en idyllisk turistby. Nu var den forvandlet til et skæbnesvangert limbo og det azurblå hav til en potentiel dødsfælde. Natten var kulsort, og månen befandt sig et andet sted på jordkloden den nat, de sejlede ud i en slags gummibåd sammen med 40-50 andre flygtninge, men efter bare 10 minutter blev de stoppet af patruljerende vagter og beordret tilbage. I dag overvejer de, om det var deres held. Men frygten for at drukne fæstnede sig i Mohamed, der svor, at han aldrig igen ville flygte over havet. Flugten til fods Tilbage i Istanbul diskuterede de, hvordan de nu skulle flygte. Til sidst besluttede de sig for at gå så druknede de da ikke! De mødtes med to menneskesmuglere, og sammen med to kurdere fra Syrien startede deres flugt en varm augustnat. Den nat glemmer de aldrig. De ømme, mælkesyreramte ben. Frygten for at blive opdaget, specielt da de til sidst skulle krydse Evrosfloden. Men de kom over. Første del af rejsen var veloverstået. Nu gjaldt det om at komme til Athen og videre med tog til Paris. Det næste døgns tid var om muligt endnu mere nervepirrende, for de vidste, at Grækenland ikke tog imod flygtninge med åbne arme. Derfor udgav de sig for at være fotografer fra Spanien, og i flere situationer var heldet med dem i en grad, så det i dag synes svært at fatte. Den 26. august 2014 ankom de til København. Efter et længere ophold i flygtningelejr i Rødby kom de begge til Silkeborg den 1. februar 2015 og begyndte sidst i februar på sprogcentret. Mohameds kone er også kommet hertil, og den 7. januar fødte hun en datter. Nu venter hun på opholdstilladelse, og så skal hun også i gang med at lære dansk. Side 13
De unge trives i de nye rammer på Rørfabrikken En hverdag på egne præmisser blot et stenkast fra sprogcentrets hovedafdeling. Det er virkeligheden for kursisterne på Sprogcenter Midts ungeuddannelse, som siden midten af februar har haft egne lokaler i stueetagen af en gammel rørfabrik. Fra fortrappen er der udsigt til p-pladsen foran det rigtige sprogcenter, men de cirka 75 kursister i alderen 16 til 28 år har alligevel deres egen hverdag med både socialt samvær og plads til faglig fordybelse. Og det er de godt tilfredse med, fortæller Buster Chalkiotis, 16, samt Alia Sido, 28 Tekst og foto Per Gregersen Side 14
Kursisterne på Ungeuddannelsen undervises ikke kun i dansk, men har også idræt, engelsk, matematik, it, arbejdsmarked og samfundsfag på skemaet. Mette Holst Nymand, projektleder - Det er godt at være her. Lærerne er gode, det er let at få venner, og i pauserne sidder vi sammen, hører musik og spiller Wii. Desuden har vi været på ture i Danmark og blandt andet set H.C. Andersens hus i Odense, siger Buster Chalkiotis, der stammer fra Grækenland. - Jeg kendte ikke nogen fra begyndelsen, men man får hurtigt venner. Vi går til fest sammen og besøger hinanden uden for skolen, siger Alia Sido, der er syrisk kurder. Godt socialt samvær Netop det sociale er en vigtig dimension i hverdagen. Den trivsel, der tydeligt kan mærkes i de nye, lyse lokaler, gør også det faglige nemmere, siger projektleder Mette Holst Nymand. - Rammerne er perfekte, fordi de ansporer til flere ting. Det sociale samvær er stærkt, blandt andet med fælles sofa-område og et køkken, hvor kursisterne kan lave mad, men de mange kroge i huset giver også god plads til faglig fordybelse eller en fortrolig snak med en lærer under fire øjne. Desuden har vi et stort lokale, hvor alle kan mødes til for eksempel den faste fredagssamling, siger hun. Samtidig er det lettere at mødes på tværs af hold og fagligt niveau. - Især de yngste af kursisterne mødes ofte i fællesrummet i pauserne, selvom de ikke går på samme hold, og jeg fornemmer et ejerskab hos kursisterne, som vi ikke havde før. Dette sted er vores, og de sætter stor pris på det, siger Mette Holst Nymand og tilføjer, at også lærerne trives på den nye adresse. - Lærerne har eget lokale, hvor der er plads til faglig fordybelse, et godt grin eller en hyggesnak, og nogle af dem når aldrig over i hovedafdelingen i løbet af arbejdsdagen. Omvendt er det utroligt praktisk at være tæt på hovedafdelingen med bibliotek, admini- stration og så videre, siger projektlederen, som også fremhæver den daglige, fælles morgenmad som et sted, hvor der bygges mange broer mellem kursisterne. Klar til arbejdsmarkedet De sociale aktiviteter omfatter også spinning, ture til AC Horsens hjemmekampe og en lejrskoletur. - Kursisterne på Ungeuddannelsen undervises ikke kun i dansk, men har også idræt, engelsk, matematik, it, arbejdsmarked og samfundsfag på skemaet, siger Mette Holst Nymand, som lægger vægt på, at sprogcentret forbereder de unge til livet på det danske arbejdsmarked: - En væsentlig del af vores opgave er at opkvalificere de unge, så de får afprøvet og afklaret, hvilken retning de vil søge job eller uddannelse i. Af samme grund har vi for eksempel haft besøg af SKAT og har undervisning i brugen af NemID og Digital Post, så de lærer om deres rettigheder og pligter i Danmark, tilføjer hun. Ungeuddannelsen dækker tre kommuner: Horsens, Skanderborg og Odder. Det betyder, at enkelte kursister har en lang bustur i begge ender af skoledagen, men det afskrækker dem ikke og der kommer stadigt flere henvendelser om at gå på Ungeuddannelsen, oplyser Mette Holst Nymand. Alia Sido stortrives også på Ungeuddannelsen, og har en idé om, hvad næste stop skal være: - Jeg vil gerne arbejde som køkkenassistent. Men indtil videre nyder jeg bare at gå her, siger hun. For Buster Chalkiotis, der også nyder at være en del af flokken, er drømmen en anden: - Jeg håber at blive elektrotekniker, og det her er første skridt, siger han. Side 15
Synlig Læring og dokumenteret virkning For to år siden fokuserede Sprogcenter Midt på den pædagogiske udvikling fra undervisning til læring. Vi havde dog svært ved at formulere en egentlig pædagogisk udviklingsstrategi, indtil vi mødte John Hatties forskning. Med hans begreber som synlige mål, virkning, fokus på progression og formativ feedback har vi nu fået sat ord på den udvikling, vi ønsker på sprogcentret: Synlig Læring Tekst Bodil Schjemte Jensen og Line Thingholm. Foto Lasse Hyldager Hvor er vi nu? En af grundtankerne i Synlig Læring er, at kursisterne skal indrages i deres egen læringsplan. Blandt andet derfor har vi indført et curriculum, der fastlægger det enkelte moduls mål og indhold. Hvert modul består af en række læringsforløb, og undervisningens læringsmål, tematiske indhold og forslag til materialer er beskrevet. Efter hvert forløb gennemføres der en bunden evaluering, hvis resultater bruges summativt til at få et overblik over kursistens niveau og formativt til at give kursisten feedback på, hvad han skal arbejde videre med for at nå sine mål. Formålet er en danskuddannelse, hvor kursisten både kender holdets og sin egen plan samt kender målene på modulet og sine egne mål. Desuden skal kursisten være bevidst om sin egen progression og tage medansvar for egen læring til gengæld er det sprogcentrets ansvar at præsentere en plan med fokus på, hvad der skal læres. Hvad er vores næste skridt? At være klar over sin virkning som lærer er centralt i Synlig Læring. Lærere kan mærke, når en lektion er gået godt. De har en fornemmelse af, om alle kursisterne er med, og erfaring siger dem, at kursister lærer bedst på bestemte måder. Evidens og bevis for virkning er ikke noget, vi har talt ret meget om. Alt, hvad vi gør i klasselokalet, har en virkning, men noget virker bedre end andet. Vi vil gerne have belæg for at bruge bestemte metoder og kunne påvise, hvad der virker bedst. Måling og evidens er nyt inden for vores område. Ifølge Synlig Læring kan evidens både være en decideret måling med tests og data ud fra for eksempel observationer og interviews. Tal og andre data skal sammenlignes og være udgangspunkt for vores undren. Hvorfor er der forskelle på kursisters læring? Hvorfor lærer nogle meget og andre mindre? Det skal vi diskutere, for det er os som lærere og undervisningsinstitution, der har nøglen til og ansvaret for kursisternes læring. Hvis vi vil have dem til at lære mere, så bliver vi nødt til at finde ud af, hvad der virker bedst. Læs mere om vores næste skridt i næste nummer af SprogcenterNyt. Efterårets nummer kommer til at handle om virkning, evidens og målstyret undervisning. Side 16
Vision for Synlig Læring Vores mål er, at Sprogcenter Midt på sigt har kursister, der igennem deres danskuddannelse bliver stadig bedre til at sætte ambitiøse mål søge feedback tale om læring evaluere deres egen progression lærere, der har høje forventninger til deres kursister, kolleger og sig selv sætter tydelige, målbare og ambitiøse læringsmål med kursisten evaluerer progression sammen med kursisten og giver løbende formativ feedback underviser i, hvordan man lærer, og hvordan man taler om læring søger feedback fra kursister for at se læring gennem kursisternes øjne har en evidensbaseret praksis søger feedback fra kolleger og sætter mål for egen kompetenceudvikling inden for Synlig Læring ledere, der har høje forventninger til både kursister, lærere og sig selv er i dialog med lærerne om deres virkning på kursisternes læring ud fra observationer i klasserummet søger feedback fra både kursister, lærere og lederkolleger sætter mål for egen kompetenceudvikling inden for Synlig Læring Side 17
Opslagstavlen En minister kom forbi Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard besøgte sprogcentret i Silkeborg en eftermiddag i marts. Han kom for at tale med en gruppe kursister om integration og deres egne erfaringer med integration i Danmark. Han mødte også skolens frivilligkoordinator og en af skolens frivillige og fik en snak med dem om, hvordan frivillige kan støtte flygtninge eller indvandrere med at lære dansk og med deres integrationsproces generelt. serne Sprogcenterpri r uddelte ionen i decembe Ved translokat kursister, iser til følgende pr et tr en gc ro sp en ekstramåde har gjort n si er hv på r de bzadeh og s: Sepehr Habi ordinær indsat ederiksen. Lamphueng Fr ter finder n dette semes Translokatione.30 i Ceres n 26. juni kl. 10 sted fredag de Centret. Iransk kunstner Zahra Ahmadi er kunstmaler og kunstlærer fra Iran og går til danskundervisning på Sprogcentret i Silkeborg. En dag tog hun nogle af sine smukke malerier med på Studiecentret og fortalte og forklarede og inspirerede - det fik smilene frem på en almindelig tirsdag. Side 18
Kursister på catwalk En stor gruppe modige kursister fra sprogcentret går modeshow på Søndergade i Horsens fredag den 8. maj, når Horsens holder International Festival. Kom og se de smukke nationaldragter på den røde løber, men husk også at gå forbi KUBEN på Søndergade, hvor sprogcentret har skiftende arrangementer hele eftermiddagen igennem. De afsluttende prøver 2014 Prøve i Dansk 1 Sprogcenter Midt Hele landet Prøve i Dansk 2 Sprogcenter Midt Hele landet Prøve i Dansk 3 Sprogcenter Midt Hele landet Beståelsesprocent 98,2 % 94, 8% 98,8 % 97,4 % 97,0 % 94, 6 % Karaktergennemsnit 6,8 6,4 7,4 6,9 7,0 6,6 Brev fra dronningen Kursisterne fra hold 516 fik sig lidt af en overraskelse, da de fik et brev fra Dronningen. De havde sendt hende en nytårshilsen efter at have arbejdet med hendes nytårstale. I hilsenen til hende fremsatte de nytårsønsker som fred i Syrien og at bestå deres afsluttende danskprøve. Få dage senere modtog de dronningens svar. Ingen af dem havde troet det muligt, så overraskelsen og stoltheden var stor. Side 19
Sprogcenter Midt Gødvad Bakke 4 8600 Silkeborg Sprogcenter Midt Skanderborgvej 13 F 8362 Hørning Sprogcenter Midt Skovdalsvej 4 8300 Odder Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2. sal 8700 Horsens Udgiver: SprogcenterNyt udgives af: Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2.sal 8700 Horsens Tlf. 76 25 99 25 kontakt@sprogcentermidt.dk www.sprogcentermidt.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Centerchef Lene Glyngø Kaare Holst Bolette Berliner Sofie Gade Billeskov Karin Ellebye Journalist (DJ) Per Gregersen, pgkommunikation Design: Karin Ellebye Tryk: Grafisk Forum A/S Oplag: 1.000 eksemplarer Udgivelsestidspunkt: Maj 2015 SprogcenterNyt udkommer to gange om året