Rapport fra Arbejdsgruppen om ydelser og indflydelse på kommunikationsområdet Medlemmer af gruppen: Cathrine Holm-Nielsen, KS, Astrid Dybkjær, DJ, Lars Elmsted, DJ, Danny Nørskov, KS, Mette Krabbe, KS, Per Roholt, DJ, Mette Christiansen, KS, Trine Krabbe, DJ. Referenter: Louise Theil, DJ og Leise Katrine Hein Voss, KS. Gruppen har holdt to møder d. 5. november 2013 og d. 6. januar 2014. Kommissoriet for gruppen lyder: Gruppen skal forholde sig til, hvorledes der i DJ/KS skabes de bedste rammer for medlemmer, som arbejder med kommunikation. Det skal ske i respekt for DJ/KS hidtidige arbejdsformer og samtidig beskrive en videreudvikling. Tilbuddene i DJ/KS fremtidige organisation skal sikre høj grad af medlemstilfredshed og være af en art, så forbundet fortsat kan rekruttere og fastholde medlemmer inden for kommunikationsområdet. Gruppen skal komme med bud på, hvordan DJ/KS i fremtiden kan varetage kommunikatørernes interesser inden for to kerneområder: 1. Hvilke ydelser er relevante og attraktive? 2. Hvordan skaber vi indflydelse? 1. Arbejdsgruppens anbefalinger til fusion Arbejdsgruppen anbefaler på det kraftigste fusion mellem KS og DJ. En fusion vil kunne skabe betingelserne for, at forbundet bliver det eneste og største forbund på kommunikationsområdet i Danmark. Arbejdsgruppen oplever en stigende tendens til, at arbejdsgivere efterspørger medarbejdere inden for journalistik, kommunikation og sprog til de samme stillinger. Et samlet forbund med langt bredere og indgående kendskab til hele branchen er derfor afgørende for, at sikre både journalister, kommunikatører og andre faggrupper, målrettet jobskabende og jobudviklende rådgivning og tilbud. En fusion vil give rigtig gode muligheder for vækst og udvikling inden for k-faglige tilbud og fagpolitisk indflydelse på k-området: Som den største kommunikationsaktør får vi bedre konkurrence- og rekrutteringsparameter. Bedre samarbejdsparameter med andre aktører i kommunikationslandskabet i DK og internationalt. Flere ressourcer i sekretariatet til at udvide især netværksdelen og støtte til faglige arrangementer, der kan komme alle faggrupper til gode. 1
Bedre kendskab og forståelse for hele arbejdsmarkedet dermed bedre og mere målrettet rådgivning for alle medlemmer i medier og kommunikationsbranchen. Især når vores medlemmer flytter sig fra en del af branchen til en anden, fx journalistik > kommunikation Flere medlemmer i ryggen og én samlet stemme, giver bedre mulighed for indflydelse især: politisk, på uddannelsesområdet og i medierne Én samlet stemme kan i højere grad blåstemple kommunikationsfaget (etik) og være talerør for K- medlemmer Flere muskler til at indgå aftaler og overenskomster på kommunikationsområdet, der er overvejende ureguleret 1.1. Udfordringer ved fusion Arbejdsgruppen forudser tre væsentlige udfordringer ved en fusion: Det skal sikres, at alle fagligheder føler sig favnet i det nye forbund. Der skal samles flere kræfter til de store organisatoriske fagområder: journalistik og kommunikation, men der skal samtidig sikres nødvendig støtte til de faglige minoritetsgrupper Det er en udfordring, at mange kommunikatører ikke føler sig imødekommet eller velkomne, bl.a. pga. stigende pres fra nogle journalistiske kolleger. Det er derfor afgørende, at der både i processen og efter fusionen skabes et rum, hvor både journalister og kommunikatører føler sig hørte og velkomne. En udfordring vil også være, at sikre og fastholde den nære tætte relation til det enkelte medlem, når vi bliver flere. Et vigtigt fastholdelsesparameter er medlemmets tilgængelighed til forbundet (at kunne få hurtig hjælp) og den personlige medlemsrådgivning. 2. Arbejdsgruppens anbefalinger til ydelser på kommunikationsområdet Der skal skabes den rette balance mellem de fagklassiske ydelser og mulighed for at medlemmerne kan udvikle sig i deres fag. Der må ikke gås på kompromis med den høje kvalitet som DJ og KS tilbyder omkring de fagklassiske ydelser som f.eks. hjælp ved fyring, overenskomster, kontraktscreening m.m. Der skal være indgående kendskab til lige præcis vores arbejdsmarked og vilkår. Sikkerhedsnettet skal være i orden. Men vores konkurrenceparameter skal være vores faglighed. Medlemmerne skal i endnu højere grad end i dag, kunne dyrke deres fag og udvikle sig fagligt med fagfæller eller tværfagligt. Arbejdsgruppen anbefaler, at man i forbindelse med eventuel fusion gentænker ydelserne, så de i endnu højere grad tager afsæt i reelle faglige medlemsgrupperinger fremfor eksisterende organisatoriske enheder. Tavlen skal viskes ren. Vi skal gøre op med den klassiske geografiske/regionale organisering. Det 2
er fagligheden, der skal knytte os sammen og ikke geografien. Men vi skal sikre, at medlemmerne kan dyrke deres faglighed i hele landet. Vi skal turde være et nytænkende, moderne forbund med kant. Det skal vi for at overleve i et moderne samfund, hvor fagforeninger ikke generelt oplever vækst, og som den største aktør på k-området har vi mulighed for at gå vores forretningsgange og -modeller igennem ved en fusion og optimere dem. Arbejdsgruppen har gennemgået en prioriteringsøvelse af ydelser. Det er arbejdsgruppens opfattelse at alle nævnte ydelser herunder er relevante, attraktive og realistiske at gennemføre i et fusioneret forbund. 2.1 Faglighed / netværk Det er arbejdsgruppens klare overbevisning, at fag/netværksydelserne har størst og afgørende betydning for forbundets konkurrence- og rekrutteringsevne. Det er disse ydelser, der får medlemmerne til at engagere sig, fremstår som et synligt medlemsgode og derigennem sikrer høj grad af medlemstilfredshed. Det er afgørende at fag/netværksydelserne er af høj faglig kvalitet. Gruppen diskuterede muligheder for tilkøb af ydelser. Som udgangspunkt mente gruppen, at arrangementer, så vidt muligt skal være gratis/nedsat pris, når kontingentet er betalt. Men der blev også diskuteret mulighed for, at medlemmer skal kunne tilkøbe fx attraktive faciliterede netværk. I så fald skal det være til en meget konkurrencedygtig pris i for hold til de attraktive udbydere, der findes på markedet i dag (såsom Netværk Danmark m.fl.), så vi selv bliver en stærk og attraktiv spiller på det marked. Vi skal udvikle en mere decentral og fleksibel faglig struktur, som kan få støtte og er organiseret fra centralt hold Seriøst bud på netværk (konkurrent til Netværk Danmark), faciliterede netværk indenfor specialområder, mulighed for at screene og sammensætte netværk, faglige netværk/erfa-grupper, faciliterede netværk efter niveau (måske brugerbetaling), mulighed for hjælp til at danne netværk, platforme til videndeling stillet til rådighed af forbund. Det er arbejdsgruppens klare overbevisning at et fremtidigt forbund i højeste grad skal satse på og booste hele medlemsnetværksområdet. Netværkene bør understøttes med aktivitet på LinkedIn (fremfor andre sociale medier) samt specialudviklet elektronisk netværksplatform. Bredt udbud af arrangementer, der rammer mange K-fagligheder. Arrangementernes karakter: gåhjemmøder, morgenmøder, virksomhedsbesøg, konferencer, Fagfestival/KS-DAG m.m. Mentorordning skal bevares og udbygges Efteruddannelsestilbud på højt fagligt niveau Tilbud og arrangementer, der favner medlemmernes livscyklus: fra vugge til grav (målrettet til: studerende, ledige, selvstændige, efterlønnere m.m.) Startpakke for nyuddannede med netværk, faglighed, hvad er jeg værd. 3
K-magasinet bevares og udvikles (i både papir- og netudgave). Magasinet skal skabe synlighed om faget, værktøjer til medlemmerne, information om services og ydelser, informere om forbundets holdninger til faget og være debatskabende. Magasinet skal suppleres med segmenterede nyhedsbreve til differentierede faggrupper inden for kommunikation. 2.2 Rådgivning Arbejdsgruppen opfatter forbundets rådgivningsydelser, som den absolutte kerne. Det er medlemmernes sikkerhedsnet. Forbundets hygiejnefaktor. Rådgivningsydelserne er væsentlige som fastholdelses- og konkurrenceparametre og har meget stor betydning for medlemstilfredsheden. Det er afgørende, at rådgivningen fortsat, og i så høj grad som muligt, baseres på indgående kendskab til arbejdsmarked, branche, arbejdspladser og medlemsspecifikke udfordringer. Der skal sikres en høj grad af tilgængelighed til rådgivningsydelserne, så alle medlemmer oplever at få hurtig hjælp i akutte sager. Individuel karriererådgivning, hjælp til at finde job. Juridisk bistand (inkasso, mediejura, fyringer, forhandlinger, kontrakt, aftaler, kriser, opsigelse, barsel m.m.) Arbejdsmiljø og socialrådgivning: sygdom, stress, tilknytning til arbejdsmarked, rettigheder m.m. 2.3. Nye ydelser Arbejdsgruppen peger på minimum udvikling af to nye ydelser, der vil være attraktive for medlemmerne fremadrettet: Jobbank (rekrutteringsservice). Forbundet skal agere som aktiv brobyggerordning mellem arbejdsmarked, arbejdsgivere og medlemmer. Både når medlemmer står uden job, men også når de ønsker at komme ind på arbejdsmarkedet (studerende) og/eller ønsker en omlægning af karrieren. Det være sig job/beskæftigelse for selvstændige, fastansættelser og vikariater. Forbundet skal kunne yde international bistand og rådgivning. Der skal etableres netværk mellem medlemmer i udlandet. Forbundet skal også kunne yde professionel hjælp til trængte medlemmer uden for DK. Og endelig skal forbundet aktivt opfordre og informere medlemmer om muligheder uden for DK. 2.4. Medlemstilbud Arbejdsgruppen mener, at et fusioneret forbund bør arbejde mere strategisk, seriøst og målrettet med at sikre aftaler og rabatter til medlemmerne. Fx: Forsikringstilbud Bank-/låneaftaler 4
Billige ferieboliger/rejser Rabatter til kultur og film Diverse rabataftaler med private virksomheder 2.5 Udfordringer Der skal sikres geografisk spredning af arrangementer. Der bør beskrives scenarier hvor medlemmer kan få lov at dyrke deres faglighed og selv tage ansvar/engagere sig og hvilke fora, der skal være mulige ( bobler, netværk, specialgrupper, lokalforeninger, andet). Det skal beskrives hvordan støtte skal udmønte sig. Der skal udvikles bud på konkrete støttepakke-ordninger. Succeskriterierne for at kommunikationsmedlemmerne oplever, at de får hurtig og tilgængelig hjælp, skal beskrives. Det samme gælder succeskriterierne for, at vi bevarer den nære relation til medlemmerne, samtidig med at vi bliver flere. 3. Arbejdsgruppens anbefalinger til indflydelse på kommunikationsområdet DJ og KS er repræsenteret i en lang række bestyrelser og foreninger (se bilag om DJ og KS repræsentation). Arbejdsgruppen anbefaler, at forbundet fastholder repræsentationerne, men at pladserne bruges langt mere strategisk. Hvor ønsker man indflydelse? Hvorfor? Hvem skal repræsentere forbundet? Hvordan? Hvordan man vil man udnytte de eksisterende repræsentationer? Hvad er målene og hvordan kommer vi dertil? Arbejdsgruppen anbefaler at forbundet arbejder strategisk og målrettet med at udstikke holdninger og etiske retningslinjer på kommunikations- og sprogområdet. Der skal mere fokus på substans, det gode argument, ikke kun hvad nogen vil opnå (gennem manipulation). Visionen er at kommunikationsbranchen tager afsæt i de etiske retningslinjer, som forbundet udstikker. Det er arbejdsgruppens klare opfattelse, at forbundet i langt højere grad end i dag, skal agere talerør for kommunikationsfagligheden over for arbejdsgivere, andre medlemsgrupper i forbundet og offentligheden. Der skal gøres op med fordomme og ensidige forståelser af, hvad og hvordan en kommunikationsansat laver. Forbundet skal hjælpe medlemmerne med at føle sig mere sikre i deres egen faglighed. Arbejdsgruppen har især haft fokus på indflydelse på følgende områder: a. Overenskomst og aftaler Forbundet skal sikre bedst mulige arbejdsvilkår for offentlige og privatansatte i kommunikationsbranchen. Det private kommunikationsområde er ureguleret og mange steder er der ikke mulighed for at indgå overenskomster. Medarbejderne efterspørger i højere grad mere sikkerhed. Og arbejdsgiverne efterspørger råd og vejledning. Arbejdsgruppen anbefaler, at forbundet skaber dialog med arbejdsgivere på 5
det private arbejdsmarked og samarbejder om aftaler og branchestandarder. Det kunne fx være aftaler om barsel, sundhedsforsikringer, aftrædelsesordninger m.m. Det skal være naturligt for arbejdsgiverne at kontakte forbundet, når de skal i gang med at udvikle aftaler til medarbejderne. På det offentlige kommunikationsområde er der et større sikkerhedsnet i form af fx tillidsrepræsentanter. Men der er plads til forbedringer. Arbejdsgruppen anbefaler, at der sikres bedre efteruddannelsesmuligheder og bedre jobsikkerhed for AC ere i det offentlige og at der ryddes ud i antallet af midlertidige stillinger, fx løntilskud, der blokerer for fastansættelser. Her skal forbundet påvirke både politisk og hos arbejdsgiverne og arbejde for rigtige ansættelser til en ordentlig løn. b. Uddannelsesområdet Forbundet skal i høj grad udnytte sin indflydelse på uddannelsesområdet, til at sikre, at det erhvervslivet efterspørger, bliver uddannet. Forbundet skal være med til at præge indholdet og sikre innovation på uddannelserne og agere bindeled mellem erhvervsliv og uddannelser. Vi skal facilitere en diskussion af, hvad folk bliver uddannet til. Vi skal arbejde imod den opfattelse, at vores uddannelser ikke har værdi for arbejdsmarkedet. Et andet væsentligt område er diskussionen om praktikpladser til studerende. c. Arbejdsvilkår for selvstændige I DJ har man for nylig revideret hele efteruddannelsestilbuddet til medlemmer, der arbejder som selvstændige/freelancere. Arbejdsgruppen anbefaler, at der tages hånd om polariseringen mellem lønmodtagere og selvstændige i forhold til ansættelser og job/opgaver. d. Politisk indflydelse (regionalt og kommunalt). Kommunikatører arbejder i problematiske grænseflader mellem politik, administration og faglighed. Mere samarbejde om fx kodeks med KL Kommunikation. Der skal laves politikudvikling på k-området, ift. uddannelser, arbejdsmarked, whistleblower-ordninger, lovgivning/høringssvar. 3.1 Hvordan skaber vi indflydelse? Vi skal skaffe indflydelse via de nævnte repræsentationer, lobbyarbejde, via medierne og via egne kanaler som medlemsblade, nyhedsbreve og som noget nyt en tænketank. Tænketanken: Visioner og arbejdsmarked anno 2024. Forbundet skal være visionær og retningsgivende. Retorikken skal i højere grad angive ønsker og forestillinger om fremtiden og i mindre grad skræmmeretorik (hvis du bliver fyret, når du er ledig osv.). Forbundet skal være ekspert i fremtidens arbejdsmarked og brande forbundet via medierne. Tænketanken og det visionære format skaber især værdi overfor (potentielle) medlemmer, der i øvrigt klarer sig rigtig godt i karrieren og ikke føler behov for sikkerhedsnet. Arbejdsgruppen anbefaler at der laves en konkurrentanalyse, som afdækker, hvem der er konkurrenter på kommunikationsmarkedet og hvem der er potentielle samarbejdspartnere. Der bør også kigges på potentielle samarbejdspartnere internationalt for k-området. 6
3.2. Udfordringer Der skal udarbejdes konkrete bud på hvem, der er vores konkurrenter i DK og internationalt. Der skal udarbejdes en analyse af, hvem vi gerne vil påvirke, sammen med hvem, hvordan og hvad ønsker vi at påvirke. Hvilke fordomme om kommunikatører oplever vi? Der skal udarbejdes konkrete bud på, hvordan det nye forbund skal præsentere vores fag og roller. Hvordan skal det nye forbund agere over for udfordringerne på hhv. det private og det offentlige kommunikationsarbejdsmarked? Der skal beskrives scenarier og konkrete bud på løsninger (hvem, hvor ofte, hvordan?) 7