Vurdering af virkningerne på miljøet (WM) for udvidelse af en større svineproduktion på Møgelthorumvej nr. 1 i Sundsøre kommune og Forslag til Miljøgodkendelse Bilag til Regionplantillæg nr. 11.
Indholdsfortegnelse Indledning...3 Beskrivelse af produktion før udvidelse...5 Beskrivelse af det ansøgte projekt... 7 Beskrivelse af projektets miljømæssige konsekvenser:...8 Påvirkning af omgivelserne... 12 Alternativer... 16 Afværgeforanstaltninger...17 Særlige vilkår... 17 Litteratur... 18 Bilag... 19 Sundsøre kommunes forslag til miljøgodkendelse...
VVM redegørelse Indledning Robert Krogh har søgt om at udvide sin svineproduktion på ejendommen beliggende Møgelthorumvej l, 7870 Roslev fra 249 dyreenheder (DE) svin til 377 DE svin. Udvidelsen medfører ikke, at der skal ske bygningsmæssige udvidelser. Denne udvidelse kræver, at der udarbejdes VVM redegørelse i henhold til Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen). Amtsrådet besluttede på den baggrund i december 1996 at offentliggøre et debatoplæg om emnet forud for eventuelt forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM vurdering. Debatoplægget i form af en annonce var til offentlig debat i perioden l. juli til l. september 1997.1 løbet af offentlighedsperioden indkom der i alt 6 indsigelser/bemærkninger. På foranledning af beboerne i området blev der den 25. august 1997 afholdt et offentligt møde om ansøgningen. Nedenfor er der gengivet et kort resumé af de indkomne bemærkninger: Opfordring til, at der i forbindelse med staldsystemet og gylletanke foretages forebyggende foranstaltninger vedrørende støj- og lugtgener samt fluegener, så der er mindst mulige gener for de omboende. «Der ønskes fastsat vilkår for udbringningstidspunkter af gylle, så områdets beboer generes mindst muligt, ligeledes ønskes der anvendes en udbringningsteknik så lugtgenerne begrænses mest muligt. Der er bekymring for trafiksikkerheden når trafikmængde øges og der ved gylleudbringning kommer jord på vejen. Der er en general betænkelighed ved, at der i området som er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser og med 236 husstande tilsluttet offentligt vandværk eller privat vandværk udspredes op til normen på 1,7 dyreenheder. Der opfordres til at afvise udvidelsen, da det frygtes, at den fremtidige anvendelse af gylle vil belaste grundvandet i uacceptabel grad. Amtsrådet drøftede på dette grundlag, om arbejdet med regionplantillæg skulle fortsættes. Et flertal besluttede at fortsætte VVM proceduren ved at udarbejde forslag til regionplantillæg og nærværende VVM vurdering.
VVM redegørelsen indeholder en vurdering af udvidelsens påvirkning på miljøet og de nære omgivelser og den danner baggrund for forslaget til regionplantillæg. Som bilag til VVM redegørelsen findes et forslag til miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven udarbejdet af Sundsøre kommune. Forslaget indgår i den offentlige debat. En egentlig miljøgodkendelse kan først meddeles, når regionplantillægget endelig er vedtaget. 4
Beskrivelse af produktion før udvidelse Beliggenhed og jordtilligende Landbrugsejendommen ligger på Møgelthorumvej l ved Torum i Sundsøre kommune. Der er ca. 1.300 m fra produktionsbygninger til bymæssig bebyggelse ved Torum. Det samlede areal på ejendommen andrager 161,96 ha. På ejendommen findes 4 staldbygninger på i alt l.558 m 2, derudover er der maskinhus, foderlade samt fodersiloer. Der er to gylletanke på ejendommen, (se bilag l og bilag med oversigtsplan) Robert Krogh ejer desuden landbrugsejendommen beliggende Sølvvej 64, Torum. Ejendommen er på 60 ha og drives med en kyllingeproduktion. Ejendommen vil fortsat drives som en selvstændig enhed, idet produktionen følger muligheden for at anvende husdyrgødningen fra kyllingeproduktionen på ejendommen. Produktion Robert Krogh har før udvidelsen en produktion på mellem 7300 og 7500 slagtesvin om året, svarende til mellem 243 DE og 250 DE. Areal til udspredning af gylle Robert Krogh ejer 161,96 ha. Heraf kan der spredes gylle på 155 ha. Han har derudover forpagtningsaftaler på 4 ejendomme på i alt 81,5 ha. De fire ejendomme er beliggende på: Hinnerupvej 3 Hinnerupvej 8, Grættrupvej 2 og Ågårdsholmsvej 19 21,5 ha 11,7 ha som forpagtes sammen med 20,3 ha 28 ha lait 81.5 ha I alt er der 236,5 ha til udspredning af gylle, når der er fradraget braklagt areal, areal med skov og en fersk eng samt bygningsparceller. Arealkravet før udvidelse er ifølge Landbrugsloven på 63,53 ha og harmoniarealet er 147 ha. Arealernes beliggenhed fremgår af bilag 2-5. Produktion af gylle Der produceres i alt 4.125 m 3 flydende gødning. Opbevaringen sker i 3 tanke på i alt 4.400 m 3. Tankene er på hhv. 600 m 3, 800 m 3 og 3.000 m 3. Gylletanken på 600 m 3
ligger på ejendommen, Hinnerupvej 3, 7870 Roslev. Herudover er der 1.000 m 3 i gyllekanaler, således at den samlede kapacitet er på 5.400 m 3. Der udspredes ikke slam eller lignende på de dyrkede arealer. Der leveres årligt mellem 250 og 300 tons gylle til Keld Jensen, Møgeltorum. Udmugningssystem Gødningssystemet er med flydende gødning. Spaltegulve i stierne og udledning i lukket rørsystem til forbeholder. Herfra pumpes videre til lagertanke. Beskæftigelse Den eksisterende virksomhed beskæftiger l ansat samt løs medhjælp i kortere perioder. Støj Støj vil primært komme fra ventilatorer. Ifølge fabriksoplysninger vil det være 70-75 db(a) ved ventilatorerne. Støjen vil være reduceret til 35-40 db(a) ca. 50 m fra bygningerne. Foder Der anvendes årligt 435 tons tilskudsfoder og 1.000 tons korn. Kornforbruget dækkes af eget korn og tilskudsfoder leveres af foderstofleverandør med ca. 18 årlige leveringer. Opbevaring sker i 2 udendørs siloer og planlager i foderhus, der rummer male/blandeanlægget. Vandforbrug Vandforbruget til svineproduktionen andrager ca. 3.375 m 3 årligt ved et forbrug på ca. 4501 pr. produceret svin. Energiforbrug Der bruges el til ventilation og foder- og gødningshåndtering. Det samlede forbrug er på 75.000 kwh pr. år. Brændstofforbruget er på 30.000 l pr år. Det afhænger dog af anvendelsen af maskinstation, hvor stor en andel Robert Krogh selv står for. Næringsstoffer Udover den producerede mængde gylle på 4.125 m 3 indkøbes 134,7 tons handelsgødning pr. år med et kvælstofindhold på ca. 30,4 tons. 6
Beskrivelse af det ansøgte projekt Udvidelsen medfører ikke, at der skal ske bygningsmæssige udvidelser. Der er alene tale om, at produktionen i de eksisterende staldbygninger forøges til 377 DE. Produktionen består efter udvidelsen af følgende: Slagtesvinestalde: ca. 11.310 slagtesvin 377 DE Opbevaringskapacitet Gødningsproduktionen stiger til 5.490 tons gylle årligt. Opbevaringskapaciteten er uændret. Arealbehov I forpagtningsaftalen på ejendommen Hinnerupvej 8 indgår en aftale om at aftage minkmøg svarende til 32 DE efter udvidelse af svineproduktionen. Når minkmøget anvendes i en svineproduktion med dyrkning af vinterhvede må der højst udbringes minkmøg svarende til 1,7 DE pr. ha. Robert Krogh har endvidere en gylleaftale med Keld Jensen, Præstegårdsbakken 37, Møgeltorum. Der afsættes ca. 250-300 tons gylle svarende til ca. 15 DE svin, svarende til ca. 9 ha. Produktionen på 249 DE forudsætter et harmoniareal på 147 ha., mens den udvidede produktion til 377 DE kræver et harmoniareal på 221,5 ha. Efter modtagelse af minkgødning fra 32 DE mink bliver harmoniarealet på 240 ha. Bedriftens egne arealer til udbringning af gylle er på 155 ha. Arealkravet på 133,7 ha ifølge Landbrugsloven er opfyldt. Udvidelsen betyder, at der årligt produceres gylle svarende til 1,67 DE pr. ha. mod 1,05 DE pr. ha før udvidelse. Se også tabel 1. Tabel l. Areal til udbringning af husdyrgødning, antal dyreenheder og dyretæthed. Tabel 1. Areal til gylleudbringning DE i alt DE/ha Før udvidelse 236,5 ha 249 1,05 Efter udvidelse 245,5 ha 377+32=409 1,67
Beskrivelse af projektets miljømæssige konsekvenser: Forbrug af ressourcer Ressourceforbruget stiger efter udvidelsen (tabel 2). Tabel 2. Forbrug af ressourcer Før udvidelse Vandforbrug 3.375 m 3 /år Elforbrug 75.000 kwh/år Brændstof 30.000 1 /år Efter udvidelse ca. 4.500 nrvår 100.000 kwh/år 33.000 l/år Ændring ca. 1.125m 3 /år 25.000 kwh/år 3.000 l/år Foder Der vil ske en forøgelse af fodermængden, idet den stiger til 580 tons indkøbt tilskudsfoder og l.350 tons korn. Opbevaring og håndtering er uændret i forhold til den eksisterende produktion. Udledning af stoffer til omgivelserne Kvælstof Når besætningen udvides vil en større del af ejendommens samlede gødningsbehov dækkes af husdyrgødning, hvilket betyder, at der er behov for et mindre indkøb af handelsgødning. Ejendommens samlede kvælstofbehov varierer fra år til år, idet det afhænger af, hvilke afgrøder der dyrkes, det forventede udbytteniveau, kvælstofprognosen samt jordtypen. Nuværende lovgivning foreskriver, at der i udbringningsåret som minimum skal udnyttes 50% af det totalkvælstof, der findes i gødningen på udbringningstidspunktet. Derudover er der krav om minimum 10% udnyttelse af kvælstoffet i det efterfølgende år. Det betyder, at der lovmæssigt skal udnyttes 60% af det totale udbragte kvælstof. I praksis er det muligt at udnytte 70% af det tilførte kvælstof ved at udbringe gyllen på det rigtige tidspunkt og med en hensigtsmæssig teknik. Fra gødningssæsonen 1999/2000 skærpes kravene til udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødning med 5%. For gødningsåret 2001/2002 skærpes kravene til udnyttelse med yderligere 5%. Det betyder at der lovmæssigt skal udnyttes 70% af det udbragte kvælstof (Vandmiljøplan II). Sammen med en sænkning af gødningsnormen på 10% fra gødningssæson 1998/99 og en skærpelse af harmonikravet til 1,4 DE pr. ha. vil det i praksis betyde, at svineproducenterne må reducere forbruget af handelsgødning med ca. 30 kg N pr. ha i forhold til i dag. Der er regnet med en samlet udnyttelse på 65% af den kvælstofmængde, der tilføres marken på den nuværende produktion og den ansøgte udvidelse. Det betyder, at der vil være et tab til omgivelserne på 35% af det udbragte kvælstof. Dette tab fordeler sig på ammoniakfordampning i forbindelse med udbringningen, udvaskning fra rod-
zonen til grundvandet, tab ved denitrifikation samt eventuel ændring i jordens kvælstofpulje. Det er svært at komme med præcise bud på, hvor stor en del af det tabte kvælstof, der går til de enkelte puljer. Men en stor del vil uden tvivl blive udvasket. Da kvælstof fra husdyrgødningen frigives over en lang periode, vil der også ske en frigivelse på tidspunkter, hvor marken ikke er plantedækket og på tidspunkter, hvor afgrødernes kvælstofoptagelse er minimal. Det betyder, at der alt andet lige vil være en større udvaskning af kvælstof fra marker gødet med husdyrgødning end fra marker fuldgødet på baggrund af handelsgødning. Til nedenstående beregning af kvælstofudvaskningen fra Robert Kroghs jorder er anvendt "Water-info modellen" (se tabel 3 og 4) (Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsens, 1995). I beregningen kombineres oplysninger om jordtype, gødning, sædskifte og nettonedbør. Der tages forbehold for beregningerne, idet der kan være variation på afgrødevalg, nedbør og fodersammensætning m.m. For søer og slagtesvin regnes der med, at der produceres ca. 100 kg N på stald pr. DE (jf. Landskontoret for svin). For både slagtesvin og søer gælder, at ammoniakfordampningen fra stald og lager udgør ca. 17% af kvælstofmængden på stald (se tabel 5). Det betyder at ammoniakfordampningen er 17 kg N pr. DE. Tabel 3, Beregning qfnitratudvaskningfra Jordtype: lerjord rodzonen før udvidelsen Sædskifte: vintersæd standardtal for udvaskning: 31 Husdyrgødning (A) l,05 DE/ha faktor 2,15 N-udnyttelse/udbringning (B) høj faktor 0,65 Nettonedbør (C) ca. 350 mm faktor 1,0 Korrigeret N-udvaskning: 31 x 2,15 x 0,65 x 1= 43,32 kg N/ha Nitratudvaskning fra rodzonen: 55 mg nitrat pr. l Tabel 4. Beregning af nitratudvaskning fra rodzonen efter udvidelsen Jordtype: lerjord Sædskifte: vintersæd standardtal for udvaskning: 31 Husdyrgødning (A) 1,67 DE/ha faktor 2,6 N-udnyttelse/udbringning (B) høj faktor 0,65 Nettonedbør (C) ca. 350 mm faktor 1,0 Korrigeret N-udvaskning: 31 x 2,6 x 0,65 x 1= 52,39 kg N/ha Nitratudvaskning fra rodzonen: 66 mg nitrat pr. l
Tabel 5. Produktion af husdyrgødning og ammoniakfordampning Før udvidelse Efter udvidelse Normproduktion, m 3 gylle 4.125 5.490 Ammoniakfordampning ab lager 4.250 kg/år 6.409 kg/år Ændring 1.365 2. 159 kg/år Fosfor Der tilføres generelt mere fosfor til landbrugsjordene end der fjernes med afgrøderne og indholdet af fosfor i landbrugsjorde er steget, jfr. en opgørelse fra Danmarks Miljøundersøgelser. Stigningen blev indtil for få år siden ikke opfattet som noget problem, i det man troede, at jorden var istand til at tilbageholde en ubegrænset mængde af fosfor. Undersøgelser har imidlertid vist, at dette ikke er tilfældet. I modsætning til kvælstof er fosfor tungtopløseligt i vand og udvaskes i mindre omfang end kvælstof. I dag vides, at der med stigende fosforindhold i jorden vil være en risiko for tab af fosfor til omgivelserne. Fosfor tabes først og fremmest fra landbrugsjorden ved erosion. Regnvand, smeltevand eller vind transporterer fosfor væk sammen med jorden fra marken. Desuden sker der også tab ved nedvaskning gennem drænene. Et direkte tab til vandløbene af fosfor sker ved vandløbenes nedbrydning af brinkerne. Størrelsen af tabet for den enkelte faktor er det ikke muligt at sige noget om med den viden vi har i dag, men en øget opmærksomhed er nødvendig. Støj Der vil ikke være nogen væsentlig ændring efter udvidelse. De eksisterende støjgrænser øges ikke. Lugtgener Ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1997 om godkendelse af husdyrbrug fremgår det, at den vejledende afstand til byzone eller sommerhusområde er på ca. 375 m. I forhold til områder, der ifølge kommuneplanens rammedel er udlagt til fremtidigt byzone- eller sommerhusområde, samt område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv er den vejledende afstand ca. 250 m. Der er ca. 1.300 m fra produktionsbygninger til bymæssig bebyggelse ved Torum. Affaldshåndtering Døde dyr opbevares i lukket beholder og afhentes til destruktionsanstalt. Medicinrester, olieaffald og kemikalieaffald afleveres til leverandør. 10
Transport Tabel 6. Antallet af transporter til og fra Robert Kroghs ejendomme før og efter udvidelsen. Art Gylle (m 3 ): til ejendom 1(4) til ejendom 2 til ejendom 3 til ejendom 5 Foder Korn Levering af slagtesvin, en ugentlig levering Olielevering Levering af smågrise Afh. selvdøde dyr Handelsgødning Transporter i alt Mængde før udvidelse 565 575 950 300 434 tons 1.000 tons 140-1 50 stk. 30.000 1 110 stk. 100-150 stk. 134,6 tons Antal transporter 45 46 76 24 18 0 52 5 70 100 3 439 Mængde efter udvidelse 565 575 950 300 580 tons 1.350 tons 190-200 stk. 33.000 1 110 150-200 stk. 100,8 tons Antal transporter 45 46 76 24 18 0 52 5 100 100 3 469 Der er kun medregnet eksterne transporter fra hovedejendommen. Udkørsel af gylle, hjemkørsel af korn fra arealer der hører under Møgelthorumvej l er ikke medregnet. Ejendom nr. l og 4: Bent Faarkrog Ejendom nr. 2: H.P. Andersen Ejendom nr. 3: Jeppe Jensen Ejendom nr. 5: Keld Jensen 11
Påvirkning af omgivelserne Landskabelig påvirkning Møgelthorumvej l er i dag en landbrugsejendom på 161 ha. Den er udbygget til at kunne rumme produktionsudvidelsen i bestående bygninger. Det vurderes at produktionsudvidelsen vil være uden væsentlig betydning. Under forudsætning af, at beskyttede naturtyper og landskabselementer ikke fysisk berøres, vil den landskabelige påvirkning mest bestå i, at der bliver færre og større marker. Det betyder oftest en landskabelig og naturmæssig forringelse, fordi markskel er værdifulde levesteder for mange dyr og planter. Markskel kan også have en kulturhistorisk værdi. Projektet medfører kun ændringer, som også ville kunne ske uden den konkret ansøgte udvidelse af svineproduktionen. Beskyttede naturtyper På arealer, der er beskyttet ( 3 - arealer), må der ikke ske ændret anvendelse, der påvirker naturtilstanden. Det gælder f.eks. vandløb, søer og moser. På Robert Kroghs ejendom findes flere små søer og moseområder, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 (se bilag 3-5). Der må ikke udbringes husdyrgødning på disse arealer. For så vidt angår de beskyttede naturtyper ( 3 områder) kan det ikke udelukkes, at de i et vist omfang, vil blive tilført mere kvælstof fra produktionsanlægget og derved kan påvirke de beskyttede naturtyper ved nedfald. Det er imidlertid ikke muligt at sige, om det i givet fald medfører en registrerbar ændring af den biologiske tilstand. Grundvand Alle arealerne ligger over vigtige grundvandsressourcer, og det meste er udlagt som "områder med særlige drikkevandsinteresser" i regionplan 1997-2009 (se bilag 2). For en stor del af arealerne i området gælder, at dybden til det vandførende lag i kalken er beskedent, og generelt er der ringe beskyttelse i form af lerlag over kalken. Intensivt landbrug udgør derfor en risiko for at forurene grundvandet, og der skal jf. regionplanens retningslinie 25 tages forholdsregler til at forebygge forureningen, således at nitratkoneentrationen ikke overskrider det nuværende niveau. Der findes to vandværker indenfor en afstand af 2 km fra Robert Kroghs ejendom - Torum-Hinnerup vandværk og Junget bys vandværk med i alt 4 boringer (se bilag 7). Det er generelt for intensivt dyrkede landbrugsarealer, at der sker en større koncentration af nitrat end 50 mg nitrat pr. liter fra rodzonen, når der spredes den maksimale mængde husdyrgødning pr. ha. 12
Grundvandet under ejendommens arealer kan blive yderligere belastet. Forureningen vil dog ikke adskille sig fra den, der kan forekomme uanset den konkrete ansøgte udvidelse. De gennemførte beregninger af kvælstoftabet til grundvandet viser, at den ansøgte udvidelse efter nugældende regler vil medføre en stigning i nitrat fra rodzonen fra 55 mg nitrat pr. l til 66 mg pr. 1. Det svarer til at indholdet af nitrat i det ny dannede grundvand stiger fra 33 mg nitrat pr. liter til 40 mg nitrat pr. liter. Der er indregnet en reduktionskapacitet på 37% fra rodzonen til det nydannede grundvand. Den af folketinget vedtaget Vandmiljøplan II, hvorefter markerne må tilføres mindre gødning pr. ha., gødningen skal udnyttes bedre, og nye regler om hvordan en dyreenhed defineres (IDE = 100 kg N), vil imidlertid reducerer kvælstoftabet til grundvandet. Beregninger under disse forudsætninger viser, at nitratindholdet under rodzonen bliver på ca. 42 mg pr. liter. Indholdet af nitrat i det nydannede grundvand bliver dermed ca. 26 mg pr. liter og overstiger dermed ikke 50 mg pr. liter, som er det maksimalt tilladelige indhold af nitrat i drikkevand, (se også tabel 7 og 8). Den ansøge udvidelse kan efter gennemførelsen af Vandmiljøplan II gennemføres i overensstemmelse med retningslinie 25 i Regionplan 1997 2009 om beskyttelse af grundvand. Vandløbene og Brokholm Sø En forøgelse af udvaskningen af nitrat fra Robert Kroghs marker vil medføre en forøget udledning til vandløb og Limfjorden. Ca. halvdelen af de påtænkte udspredningsarealer ligger i oplandet til Brokholm sø, og den øvrige del af arealerne i oplandet til Hinnerup Å. Den ændring, der vil ske i kvælstoftilførslen til Hinnerup Å og via Ravnkær Bæk til den kommende Brokholm sø forventes ikke at have nogen miljømæssig effekt på disse, idet der kun forventes små ændringer i forhold til det eksisterende niveau. I vandløb har næringssalte ikke samme betydning for vegetation og plankton som i Limfjorden. I Brokholm sø vil det være fosfor, der vil være den begrænsende faktor for søens tilstand. Det er vurderet, at udvidelsen ikke medfører en mærkbar påvirkning af tilførslen af fosfor til Brokholm sø. Den øgede kvælstofudledning vil ikke have en afgørende effekt. Der findes p.t. ikke beregningsmetoder for mængden af fosfor der udvaskes fra rodzonen og dermed videre til hhv. vandløb, grundvand og Limfjorden. Limfjorden og vandløb I sidste ende er det Limfjorden, der modtager vandet fra området. 13
Tilførsel af næringssalte (kvælstof og fosforforbindelser) betyder meget for naturtilstanden i Limfjorden. En stor tilførsel af næringssalte gøder fjorden, så små, svævende alger får gode livsbetingelser. Med store algemængder bliver vandet uklart, og bundvegetationen bliver skygget bort. Når algerne dør og rådner op på bunden, kan der opstå iltsvind, så fisk og skaldyr dør. Beregninger af kvælstofudledningen til henholdsvis grundvand og vandløb med slutrecipient i Limfjorden viser, at kvælstoftabet til Limfjorden fra Robert Kroghs marker vil blive forøget fra ca. 16 kg N pr. ha. til ca. 19 kg. N pr. ha., hvis udvidelsen gennemføres. Regionplanens mål er, at kvælstoftilledningen til fjorden skal halveres. Det svarer til, at der i gennemsnit højst må udvaskes 13 kg. N pr. ha. fra det åbne land. Som situationen er i dag, kan denne regionplanretningslinie altså ikke overholdes. Indregnes imidlertid virkningen af Vandmiljøhandlingsplan II, ser situationen også bedre ud, når det drejer sig om fjorden. Under forudsætning af, at Vandmiljøhandlingsplan II overholdes med hensyn til ændret gødningsnorm og kvælstofudnyttelse, bliver kvælstoftabet reduceret til ca. 12 kg. N pr. ha., efter udvidelsen er gennemført. Den ansøgte udvidelse kan derfor gennemføres i overensstemmelse med retningslinie 28 i Regionplanen 1997-2009 om vandkvaliteten i Limfjorden. Beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen og kvælstofudledning til vandløb/limfjord før og efter udvidelse samt før og efter implementeringen af vandmiljøplan II Robert Krogh har 249 DE slagtesvin. Han har et areal til udbringning af husdyrgødning på 236,5 ha, heraf ejer han ca. 161 ha. Efter udvidelse har Robert Krogh 377 DE slagtesvin, han producerer 5490 m 3 husdyrgødning og indkøber 100 tons handelsgødning. Arealet til udbringning af husdyrgødning er det samme før som efter udvidelse. Dette giver følgende: Før udvidelse Vandmiljøplan II i år 2002 *Efter udvidelse * Vandmilj øplan II i år 2002 Dyreenheder 249 205(1 DE = 100 kg N) 377 (ca. 11.300 slagtesvin) + 32 DE minkmøg 329(1 DE =100 kg N) Harmoniareal 147 ha 146 ha 240 ha 224 ha Udspredningsareal 236,5 ha 236,5 ha 236,5 ha 236,5 ha DE pr. ha 1,05 0,85 1,72 1,39 Normprod. tons 4112 4112 5490 5490 14
gylle (beregnet) Handelsgødning 135 tons 128 tons 100 tons 93 tons 1 tons indeholder ca. 44 kg N Tabel 7. Opgørelse af dyreenheder, kvælstofmængder m.v. * / beregningerne indgår minkmøg men ikke gylleaftale med Keld Jensen idet aftalen løbende kan ændres, antallet af dyreenheder pr. ha er derfor højere. Kvælstofudledning heri er indregnet både husdyrgødning og handelsgødning mg nitrat pr. liter vand fra rodzonen mg nitrat pr. liter i det nydannede grundvand Før udvidelse 43 kg N/ha 55 mg 35 mg 16 kg N pr. ha kg N pr. ha til vandløb/limfj orden Vandmiljøplan II i år 2002 26 kg N/ha 33 mg 21 mg 10 kg N pr. ha Efter udvidelse 52 kg N/ha 66 mg 42 mg 19 kg N pr. ha V andmil j øplan II i år 2002 33 kg N pr. ha 42 mg 26 mg 12,4 kg N pr. ha Tabel 8. Beregnet kvælstofudvaskningfra rodzonen (Miljøstyrelsens rapport nr. 17 og DMU 's rapport nr. 13/1997) og udledning til vandløb/limff orden Beregningerne er behæftet med usikkerheder f.eks. på kvælstofindholdet og udnyttelse i hhv. handels- og husdyrgødning. Udregningerne beror på modelberegninger fra Miljøstyrelsens rapport nr. 17 og DMU 's rapport nr. 13/1997. Der er indregnet en reduktion på 37% fra rodzonen til det nydannede grundvand. En del af reduktionen er beregnet ud fra de arealer, som ansøger har til rådighed, men som der ikke udspredes husdyrgødning på. Der regnes med at det samlede kvælstoftab til vandløbet er identisk med tabet til slutrecipienten, som er Limfjorden. Påvirkning af landbrugsstrukturen Generelt betyder udvidelser af de store animalske produktioner, at antallet af bedrifter bliver reduceret. 15
Robert Kroghs ejendom ligger i et landbrugsområde, hvor der i de seneste år er sket sammenlægninger af flere ejendomme, og ejendomme er blevet nedlagt. Det svarer til tendensen på landsplan; de store landbrugsbedrifter bliver større, og der bliver færre landbrug i mellemgruppen mellem 10 ha og 70 ha. Regionplanen indeholder ikke retningslinier, som regulerer disse forhold. Alternativer O-alternativ Hvis den planlagte produktionsudvidelse ikke realiseres, og den nuværende landbrugsdrift fortsætter uændret, vil det medføre, at der produceres mindre mængder gylle, ligesom der skal transporteres en mindre mængde til udspredning. 0- alternativet medfører, at den eksisterende svineproduktion på 249 DE kan fortsætte. Det vil fortsat være muligt at udbringe en større mængde gylle på ejendommens arealer, f.eks. ved at der aftages gylle fra andre ejendomme. Belastningen afgrundvandet og Limfjorden vil derfor ikke nødvendigvis blive mindre. Der er ikke udarbejdet alternativer for ændret placering af bygningsmassen, da der ikke skal ske nybyggeri på ejendommen beliggende Møgelthorumvej l. Med baggrund i, at markplanen er med 77% vintersæd og at udbringning af flydende husdyrgødning sker i vækstsæsonen med, anses der ikke at være behov for yderligere tiltag i forbindelse med udvidelsen af den eksisterende produktion fra 249 DE til 377 DE. Ansøger har på den baggrund ikke ønsket udarbejdet andre alternativer. 16
Afværgeforanstaltninger Eventuelle uheld i forbindelse med driften af svineproduktionen, f.eks. under transport med gylle eller lækage af gyllebeholder, medfører en risiko for forurening af grundvandet. Det vurderes dog, at der ikke er behov for at etablere afværgeforanstaltninger i forbindelse med oplag af gylle eller i forbindelse med transporter af gylle, da disse transporteres i lukket beholder, når transporten sker på offentlig vej. Særlige vilkår Ansøger skal løbende kunne dokumentere, at udvaskningen af nitrat fra rodzonen i gennemsnit ikke overstiger 55 kg N pr ha. Dette gælder for ejede og forpagtede arealer. De særlige vilkår vedrørende driften skal fremgå af kommunens miljøgodkendelse. 17
Litteratur Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme. Landbrugs- og Fiskeriministeriets lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994. Bekendtgørelse af lov om planlægning. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994. Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse). Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994. Cirkulære om regionplanlægning og landzoneadministration for anlæg til intensiv husdyrproduktio, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad (VVM-pligtige anlæg). Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 14001 af 30. december 1997. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1997 om godkendelse af husdyrbrug. Poulsen, H. D. og Kristensen, V.F. (1997). Normtal for husdyrgødning, Beretning nr. 736, Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Danmarks Jordbrugsforskning. Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen nr. 17 (1995): Grundvandsbeskyttelse i vandindvindingsområder. Nordjyllands Amtskommune, Landskontoret for Planteavl og Landbrugets Rådgivningscenter. Regionplan 1997-2009 for Viborg amt. Viborg Amtsråd 1997. Forslag til regionplan 2002-2014 for Viborg amt. Viborg Amtsråd 2000 Vejledning om tilvejebringelse af regionplantillæg med VVM for svine- og fjerkræfarme. Miljø- og Energiministeriet, - Landsplanafdelingen 1996. Vurdering af Virkninger på Miljøet. En gennemgang af VVM-reglerne. Miljø- og Energiministeriet, - Landsplanafdelingen 1995. 18
Bilag 19
Eksisterende bygning VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Møgelthorumvej 1 Regionplantillæg nr. 11 til regionplan 1997-2009 Mål: 1 :3.000 Dato : 01.03,2000 Journal nr. : 8-50-11-2-11-97 Bilag 1
D Ansøgers areal r"! Forpagtet areal Forpagtet areal Område med særlige Møgelthorumvej 1 Grættrupvej 2 Ågårdsholmvej 19 drikkevandsinteresser Q Møgelthorumvej 1 Forpagtet areal Forpagtet areal Boringer. D Hinnerupvej 3 Hinnerupvej 8 Hvor der er bufferzone n omkring boringer, Område med særlige A^S'nHhfinSnn^f l l dri^evandsinteresser er det evdrikkevandsboring. y Aftale om udbringning af Fors, ag ti, regionplan 2000-2012 husdyrgødning VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Møgelthorumvej 1 Regionplantillæg nr. 11 til regionplan 1997-2009 Mål: 1 :30.000 Dato: 01.03.2000 Journal nr. : 8-50-11-2-11-97 Bilag 2 Baggrundsmateriale: Copyright KMS
Baggrundsmateriale: Copyright KMS Ansøgers areal Q Møgelthorumvej 1 Særlige beskyttelsesområder 3 vandløb 4 diger VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Møgelthorumvej 1 Regionplantillæg nr. 11 til regionplan 1997-2009 Mål: 1 :15.000 Dato: 01.03.2000 Journal nr: 8-50-11-2-11-97 Bilag 3
Baggrundsmateriale: Copyright KMS j] Særlige beskyttelsesområder j g 3 eng 3 sø 3 mose 3 vandløb 4 diger VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Forpagtet areal, Ågårdsholmvej 19 Regionplantillæg nr. 11 til regionplan 1997-2009 Mål: 1 :10.000 Dato : 01.03.2000 Journal nr. : 8-50-11-2-11-97 Bilag 4
Baggrundsmateriale: Copyright KMS Forpagtet areal Forpagtet areal D Grættrupvej 2 Hinnerupvej 8 D Forpagtet areal Hinnerupvej 3 VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Forpagtet arealer Regionplantillæg nr. 11 til regionplan 1997-2009 Særlige beskyttelsesområder 3 sø Mål: 1 :10.000 Dato : 01.03.2000 Journal nr. : 8-50-11-2-11-97 3 vandløb 4 diger Bilag 5
Baggrundsmateriale: Copyright KM Nitratfund ved private vandforsyninger 1990-1997 Under 25 mg pr. liter limt$ Jordtype 2, Finsandet jord Mellem 25 mg og 50 mg pr. liter Jordtype 3, Grov lerblandet/ Mellem 50 mg og 100 mg pr. liter fin lerblandet sandjord Jordtype5.Lerjord Jordtype 7, Humus Over 100 mg pr. liter VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK san f landet/ fin sandblandet lerjord O Møgelthorumvej 1 Møgelthorumvej 1 Regionplantillæg nr. 11 til regionplan 1997-2009 Mal: 1 :30.000 Dato: 01.03.2000 Journal nr. : 8-50-11-2-11-97 Bilag 6
Forslag til miljøgodkendelse af svineproduktion på ejendommen Møgelthorumvej l tilhørende Robert Storgaard Krog Sundsøre Kommune Teknisk Forvaltning Skolevej 5 Breum 7870 Roslev tlf 97576211 VIb.AR. 6-SO-11 «**«. 2 8 SEP. 1998