14. Bilag Bilag 1 - To kvindelige gæster...1 Bilag 2 - Byggekonstruktør...4 Bilag 3 - Kristine Samson (Visuel Kultur og Performance-Design)...7 Bilag 4 - Par, Ulla...9 Bilag 5 - Par, Mand...11 Bilag 6 - Mads Olesen, NCC...13 Bilag 1 - To kvindelige gæster Hvad er formålet med jeres besøg på DOV? Det er det sidste arrangement, før det flytter til Århus, og så tænkte jeg, at min veninde ville syntes, at det var sjovt at se. Har du været her før? Ja, én gang før. Hvad har interessen været for at komme ud og se det? Det har været i stedet for at sidde derhjemme og snakke. Så kunne det være meget fedt at sidde her. Hvordan har i hørt om det? Jeg bor lige i nærheden og har læst om det i vores lokalavis. Hvad er jeres førstehåndsindtryk? Jeg tog et billede af det. Det er altså flot. En god placering ned til vandet. Det ligner meget et projekt for bæredygtighed. Hvad er den sanselige oplevelse af stedet? Jeg synes det virker meget som om, at tiden går i stå. Det er nærmest et helle. Det er rart med de grønne omgivelser - en smule ferie-agtigt. 1
Hvordan vil i beskrive musikken? Det passer rigtig godt til stemningen derinde. Dejlig luftig musik. Man føler jo ikke rigtigt, at man er indenfor pga. alt glasset og lyset. Hvad foregik der sidst du var her? Der var et foredrag efterfulgt af en koncert. Jeg var her ikke til foredraget, så jeg ved ikke, hvad det gik ud på. Hvilke centrale værdier forbinder i stedet med? Det virker som om, der er lagt stor vægt på bæredygtigheden pga. domeformen og alt det grønne indeni. Når man så kommer derind, så oplevede jeg det ikke som værende særlig bæredygtigt. Jeg havde ikke fornemmelsen af, at der f.eks. bliver renset vand, eller at luften var speciel på en eller anden måde. Jeg fornemmer ikke, at der er en funktion i tingene. Jeg havde forventet, at nu hvor det er i et bymiljø, så ville det have et eller andet bæredygtigt formål. Det er altså nogle rammer, som underbygger det, men som ikke har nogen yderligere funktionalitet. I føler det altså mere som en tilstand af velbehag og ikke som et sted, der repræsenterer bæredygtig funktion? Nej, så er det i hvert fald meget godt skjult. Da vi kom, var der et foredrag, som handlede meget om godt design og branding. Så tænkte jeg, at det bare var et branding-projekt uden indhold. Det overskyggede lige stemningen lidt, men så blev det rart igen. Så jeg tænker, at det nok mest handler om branding og måske ikke så meget løsninger på problemer. Tror i, der er et formål med at vise en værdi i form af bæredygtighed? Ved i, hvilket selskab der står bag det hele, og hvad tror i det er branding for? Nu sagde de jo NCC derinde. Fik i det at vide derinde? 2
Det blev der sagt i foredraget. Havde I vidst dette, hvis ikke det var blevet sagt? Jeg havde tænkt over det, fordi der står NCC på byggeriet omkring, som om det er noget man skal se. Det er altså noget i har fundet ud af, først efter i er trådt ind i domen? Ja. Var i klar over, at NCC er ved at lave nogle bygninger her lige bag os? Jeg var godt klar over, at der var nogle, der var ved at lave nogle bygninger, men jeg vidste ikke, at det var NCC. Men det giver selvfølgelig god mening nu. Hvad tror i er NCCs økonomiske interesse i at bygge denne dome? Noget branding i hvert fald. Jeg kunne forestille mig, at de har brugt det til noget i forbindelse med byggeriet. Noget åbent hus evt. Det kan godt være, at det er et bæredygtigt byggeri, men mistanken for mig er, at det er noget der er klistret på, så det bliver hyggeligt og grønt derinde. Så brokker man sig ikke over, at byggeriet måske larmer lidt. Det er altså en slags afledning. Dette skyldes også, at jeg som sagt ikke har opfattelse af, at der er noget bæredygtigt indhold i domen. Føler i jer informeret om projektet? Nej ikke rigtigt. 3
Bilag 2 - Byggekonstruktør Hvad er formålet med dit besøg? Jeg er her, fordi de holder en fest i aften for dem, som er nært tilknyttet projektet. Der kan jeg desværre ikke være med, så derfor kommer jeg her lidt tidligere på dagen for at sige hej og tillykke. Og så kommer jeg også for at vise det til min søn. Hvad er din interesse i dit besøg? Jeg er meget funktionalistisk i forhold til de her domes. Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg ikke, at de er særligt kønne. Jeg er egentlig ikke fan af domes som sådan, men jeg synes dette projekt er spændende, fordi der kommer en masse data omkring, hvordan det vil være at bo på denne måde. F.eks. i forhold til opvarmning osv. Med denne boligform bliver sommeren forlænget pga. drivhuseffekten. Så meget af dit fokus er altså på selve udviklingen og konstruktionen af byggeriet? Selve konstruktionen stammer helt tilbage fra 50 erne eller 60 erne, så på den måde, så er der ikke noget innovativt i det. Der er eksperimenteret rigtig meget med forskellige former for opvarmning. Der er ikke behov for grundig isolering af huset i domen, fordi det ikke er svært at holde varmt, når resten af domen er holdt på en varm grundtemperatur. Det gør også hele byggeriet nemmere, når nu man ene mand kan bære alle de forskellige dele af konstruktionen. Hvad er dit førstehåndsindtryk af stedet? Det jeg blev mest imponeret over var masseovnen, men det er også kun fordi, jeg går op i sådan nogle ting. Det er den fedeste, jeg nogensinde har set. Det er altså mange af de indre dele, som jeg er mest imponeret over. Hvad er din sanselige oplevelse af stedet? 4
For mig er det et lille paradis at gå ind i. Jeg synes det er flot. Der er noget med lyden derinde, som ligesom bouncer en lille smule, hvis jeg altså skal sige noget kritisk om det. Jeg kan godt lide det med træet derinde. Man får lidt en fornemmelse af natur, selvom det hele er konstrueret. Selvom man i virkeligheden befinder sig på en byggeplads, så er dette nærmest en slags bobbel midt i det hele. Føler du, at der er lagt stor vægt på den æstetiske oplevelse? Ja det ved jeg, at de har. Nu kan i se, at nogle af brædderne buer en lille smule. Det er fordi, det er noget lortetræ, som normalt ikke kan noget som helst. Men fordi det er blevet bagt, og fordi man har gjort nogle ting ved det, så kan det lige pludselig bruges. Så hvis man er interesseret i teknikken bag det hele, så er der altså rigtig mange guldkorn. Hvilke centrale værdier forbinder du med domen? Der er noget helhedstænkning. En innovativ helhedstænkning for, hvordan man skal bo. Der er rigtig mange svar i forhold til fremtidens problemer med vejr. Hus og have går pludselig i et. Det synes jeg er rigtig spændende. Der er ingen tvivl om, at både Benny og Kristoffer de lever for at vise en anden måde at gøre tingene på. Jeg er ret sikker på, at alt træ er økologisk, og alle dele er genanvendelige. Der er helt sikkert tænkt på noget bæredygtighed. Hvad tror du er NCCs interesse med at lave domen? Der er ingen tvivl om, at NCC skylder på rigtig mange konti. I får mig ikke til at sige særlig meget positivt om dem. De er med til at ødelægge Danmark oppefra og ned. De sætter sig på nogle områder og kontrollerer dem. Det gør, at der ikke er plads til innovation og udvikling. I bund og grund er det et stort firma, som ikke kun er funderet i Danmark, så derfor er de meget lydhøre over for aktionærernes ønsker. Det gør, at det bliver huse til billige penge og ikke huse til mennesker. Og hvis man så lige placerer sådan en her (domen) på byggepladsen, så giver det jo straks et bedre indtryk. Men hvis de begynder for alvor at kaste sig ud i det her, så bliver det jo spændende at se, hvad der sker. Jeg tror det har været ment som marketing. Det er en måde at lave 5
noget larm omkring det, de går og laver Og som også specielt modarbejder det billede, som de ikke vil have. Føler du dig informeret om byggeprojektet på Krøyers Plads? Nej overhoved ikke, men jeg har heller ikke opsøgt det. Her på domen har du altså ikke fået nogle informationer? Nej. 6
Bilag 3 - Kristine Samson (Visuel Kultur og Performance-Design) Hvad er dit formål med at komme her i dag? Jeg er interesseret i at se, hvad det er for noget det her sådan helt grundlæggende. De ting jeg har læst mig til er, at det er et sanseligt rum og en flot bygning og eksperimenterer med alternative måder at bo på og alternative livsformer. Så jeg var interesseret i at se, hvordan det ser ud i virkeligheden. Hvad er dit førstehåndsindtryk af stedet? Havde det ikke været for det indhold, der er blevet puttet i konstruktionen, så havde jeg nok i syntes, at det var særligt interessant. Jeg blev lidt skuffet første gang, jeg kom herud, fordi der stod i pressematerialet, at det ville være et drivhus med en hel masse frodige ting. Jeg synes ikke det er særlig frodigt og vækst-agtigt. Det er måske lidt forkølet i virkeligheden. Så jeg er blevet en smule skuffet af selve formatet af domen. Føler du, at der er lagt stor vægt på den sanselige oplevelse? Det synes jeg faktisk ikke. Jeg synes ikke, at konstruktionen er så sanselig, som de gør den til. Til gengæld så bliver det sanseligt i kraft af al den kunst og kultur og de projekter, som får lov til at bruge konstruktionen til forskellige arrangementer. Jeg vurderer det også i forhold til mange af de andre midlertidige rum, som jeg har set, og der synes jeg at det bare ligner et ingeniør-agtigt lidt rigtigt projekt. Det er meget sterilt. F.eks. parasollen der, som jo ligner noget fra en havefest i Hellerup. Så altså som sanseligt arkitektonisk rum, der er jeg skuffet. Hvilke centrale værdier forbinder du med domen? I kommunikationsmaterialet og den måde det er lanceret på, der bliver der jo forbundet en hel masse værdier med domen så som bæredygtighed, fremtidig måde at leve på og fremtidsvisioner om, hvordan vi kan bygge vores byer. Men når jeg så ser det herude, så tænker jeg, at de værdier, der ligger i det, det er bare god gammeldags markedsføring, der handler om, hvordan det her sted kan blive lanceret for nye købere. 7
Det er jo nogle ting, som man bliver mødt med, lige så snart man kommer herud. Det første man ser er disse reklameskilte, der viser, hvordan disse nye bygninger kommer til at se ud og at NCC står for projektet, og at man allerede nu kan købe en lejlighed. Der er altså en påpegning om, at det er nogle andre værdier, som det egentlig handler om. Man kan altså se, at de værdier, som de egentlig gerne vil have frem måske i bund og grund bare handler om en markedsføring af de boliger, som de kommer til at bygge her. Værdimæssigt så ligger der en stor forskel på, hvad domen siger den vil lave, og så hvad der står ude på reklamebanneret derude. Føler du dig informeret omkring byggeprojektet? Ja det gør jeg faktisk, og på den måde, så er det jo også meget ærligt. Men så vil jeg så også sige, at når jeg så ser de her håbefulde unge kunstnere, som står inde i domen og performer og laver forskellige arrangementer, så tænker jeg, om ikke der er en eller anden underlig kontrast her, hvor præmissen ikke er helt åbenlyst i forhold til, hvad der egentlig foregår her. Hvilken økonomiske og politiske interesse ligger bag projektet? I forhold til gamle dage, hvor man bare lagde en annonce i avisen om f.eks. salget af nye lejligheder, så er man altså i dag gået over til nogle andre former for marketing, hvor man laver en Dome Of Visions, hvor kunst og kultur går hen og bliver katalysator for at gøre opmærksom på en særlig by- og ejendomsudvikling. Jeg har grundlæggende ikke noget imod denne form for branding. Jeg synes faktisk på mange måder, at det er meget interessant, fordi vi jo alle godt kan lide at kommunikere på denne her måde. Vi møder hinanden, vi snakker med hinanden, vi kan drikke os fulde sammen og vi kan høre en masse god musik sammen. Så det er jo ikke fordi, jeg har noget imod det som sådan. jeg kan bare være bekymret for, hvis vidensniveauet ikke følger med udviklingsniveauet. Så vi som borgere og brugere altså ikke er klar over alle de sammenhænge og kommunikative fremstød, vi egentlig indgår i, når vi sidder og drikker et glas champagne eller snakker med vores venner og eller går til en koncert. Jeg er forsvarer for æstetikken og den æstetiske sansende oplevelse. Men med denne 8
udvikling skal også gerne følge et vidensniveau, hvor vi er i stand til at analysere og kigge på konteksten og se på de politiske initiativer eller rationaler, der ligger bag. Bilag 4 - Par, Ulla Hvad er formålet med dit besøg til Dome Of Visions? Jeg interesserer mig meget for bygninger og ny arkitektur. Jeg havde læst om stedet i avisen og syntes, at det lød rigtig spændende. Jeg ved, at der er lavet en masse forsøg om, hvordan den fungerer, og så synes jeg, den ser smuk ud. Det er jo en fantastisk følelse at være inde i sådan en dome. Så ligger den også et unikt sted, hvor lyset bliver reflekteret fra vandet og ligesom kastes ind. Føler du, at der er lagt stor vægt på den sanselige oplevelse? Ja. Bare på træet kan man se, at der er lagt vægt på det. Og så ser det ud til, at der er brugt mange ressourcer på at skabe et grønt miljø. Hvilken sanselige oplevelse har du af stedet? Musikken siger mig ikke noget. Men det gør den jo sikkert til nogle andre. Især lysindfaldet og de omkringliggende bygninger er rigtig flot. Så kan jeg også rigtig godt lide alt det grønne herinde. Hvilke centrale værdier forbinder du med domen? Jeg ved, at det har noget med noget eksperimenterende arkitektur at gøre. Jeg vil gerne have, at der sker sådan nogle ting i København, og at der er nogle arkitekter, der bygger nogle miljømæssigt eksperimenterende byggerier. Jeg går ud fra, at det er det, der ligger til grund for denne dome. Det er jo lidt celle-agtigt, bl.a. gør den selvbærende. Den kan altså nogle spændende ting pga. denne konstruktion. Så der er altså noget bæredygtighed i projektet? Ja, det forestiller jeg mig. Der er i hvert fald ingen, der har sagt det modsatte endnu. Vidste du på forhånd, at det er NCC, der står bag? 9
Jeg så det på nogle skilte, hvor man kunne se de nye lejligheder. Tænkte du så, at det er dem, der har finansieret det hele? Nej, det har jeg ikke på nogen måde kunne forestille mig. Jeg har i en periode boet på Christianshavn så har derfor kommet her omkring ret meget. Derfor ved jeg, at det er et meget attraktivt sted, og det er nogle dyre lejligheder, der bliver bygget. Så det undrer mig ikke, at det er ejerlejligheder, der skal bygges. Men det kommer bag på mig, at NCC har finansieret det hele. Hvad tror du er NCCs interesse med projektet? Jeg tror det er branding og i det hele taget at arbejde med deres omdømme. Så tror jeg også, det er til for at skabe gode vibrationer et sted, hvor de er i gang med at bygge noget 10
Bilag 5 - Par, Mand Hvad er formålet med dit besøg? Sandheden er, at min kone tog mig med. Jeg synes denne dome er interessant, fordi den er højteknologisk. Det bliver sjovere og sjovere med disse slags byggerier i takt med, at teknologien udvikler sig. Helt basalt så synes jeg bare, at det er rigtig spændende at sidde i den og forestille sig alt det, som man ville kunne bruge den til. Det er et behageligt sted at være pga. planterne, træværket, og fordi her er så lyst. Hvilke æstetiske virkemidler kan du fornemme i domen? Der er jo ikke noget nyt i denne form for byggeri, men jeg synes, det er dejligt, at der bliver arbejdet videre med den. Hvilke centrale værdier forbinder du med domen? Jeg kan specielt godt lide, at en dome er selvbærende. Den kan sammenlignes med et æg, hvor styrken består i formen. Der er ingen tværvægge eller spær. Det er altså selve konstruktionen, der er det bærende element. Så kan jeg også godt lide, at den nærmest forener det indre og det ydre rum. Ved du, hvilket selskab, der står bag finansieringen af domen? Nej men mit kvalificerede gæt ville være Realdania. Hver gang man ser noget fantastisk, så er det som regel dem, der har haft penge. Det er faktisk NCC, som står for hele finansieringen af domen. Det er også dem, der er i gang med at bygge her på Krøyers Plads. Det ville jeg aldrig have gættet. Du føler dig altså ikke informeret om, at det er NCC, der står bag? Nej men det kan jeg kun bebrejde mig selv for, fordi jeg ikke har gjort noget, for at sætte mig ind i det. 11
Hvad tror du er NCCs interesse i at opføre denne dome? Det er måske en afprøvning af en teknologi, som de skal bruge til andre formål. Normalt vil jeg tænke, at det som en virksomhed får ud af sådan noget her er en masse omtale og reklame. Hvis ikke de har været interesseret i en reklameværdi, så kan jeg ikke forestille mig, hvad formålet kan være. Hvis ikke det havde været for dette interview, så ville jeg højst sandsynligt have gået ud herfra uden at vide, hvem der står bag, eller hvad der skal bygges her på Krøyers Plads. De prøver jo tydeligvis at holde lav profil omkring, at det er NCC, der står bag. Det er bare en slags stemningsskaber omkring det område, hvor de skal bygge noget. 12
Bilag 6 - Mads Olesen, NCC I har tabt en masse penge på pladsen, den er sat konkurs og i har mistet samarbejdet med The Carlyle Group og efter 9 år er i stadig igang med pladsen. Hvorfor er den så vigtig for jer? Nu kender jeg ikke specifikt Krøyers historie. Det startede faktisk før jeg kom til NCC. Der har i hvert fald været forskellige selvskaber ind over den. [...] Men altså.. Sådan meget kort, så er det fordi, at grunden har en fantastisk beliggenhed, og så er det et fantastisk miljø derude, som gør det til en, hva skal man sige, en enormt attraktiv investering. Hvis man skal sådan kigge helt nøgternt på det. Så i ser det som en god investering, selvom i har mistet så meget på det? ja, altså, nu kender jeg ikke sådan det helt præcise tal. Men hvis man har fået afskrevet nogle penge på et tidspunkt, så gælder det jo om at tjene så mange så muligt ind igen, hvad end om det er Krøyers Plads eller alle mulige andre steder. Der er også meget begrænset antal pladser [...] tilbage i København, og der er jo rift om dem, ikk åh? Så det er altså lige nu det, [...] der er et marked for. Så på den måde giver god mening. Hvorfor har i lavet Dome Of Visions? Hvilken interesse har i haft for at lave den? Jeg skal starte med at sige, at Dome Of Visions ikke har noget med projektet på Krøyers Plads at gøre. Det er et uafhængigt projekt. Der kører et byggeprojekt med nogle lejligheder ved sideløbende, og det er jo hvad det er, kan man sige. Det er et forsøg på at opnå nogle forskellige ting, heriblandt at være med til at skabe noget innovation i en noget traditionspræget branche og blandt nogle aktører som os selv, entreprenørerne, som har ry for ikke at være så innovative. Så man kan sige, at der er noget byggeteknisk i det, fordi det er et forsøgsbyggeri. Vi tager nogle meget gamle metoder op igen og prøver dem af med nogle moderne maferialer, og så se, hvad det kan blive til. Sideløbende med det, så bruger vi også en byggeplads, et tomt byrum, et sted hvor der ikke rigtig er noget, og hvor der normalt er rodet og beskidt og det larmer. Det gør vi for at vise, at det kan man godt, og det måske er en mulighed, som man kunne bruge fremadrettet. Så er der så også hele håndsrækningen ud til byggebranchen, hvor vi prøver at skabe en platform et sted, hvor man kan mødes og drøfte de udfordringer, som både samfundet og byggebranchen har, men også i forhold til miljø, bæredygtighed, osv, osv. 13
Så i prøver altså at gå på forkant med det? Vi vil rigtig gerne i dialog med de unge arkitekter, og det er vi jo så med Benny og Kristoffer. Det kan også være DTU, det kan være alle mulige andre aktører, som har noget andet at byde ind med. [...] Det er det, som er hovedpulsåren derude, altså at der bliver holdt nogle arrangementer, som har et fagligt højt indhold, der så kan skabe noget værdi, hvor man mødes aktører imellem. Så er der så den sidegevinst, at der uden for åbningstiderne er der plads til at københavnere, som kan komme ud til nogle oplevelser med nogle kulturelle aktiviteter. F.eks. har Trentemøller spillet med Steen Jørgensen, og bare sådan de synes det var et spændende sted, de ville ikke have noget for det. Og så vil vi også gerne stille det til rådighed for dem. Så Trentemøller har altså spillet gratis? Ja, Det er bare ét eksempel. Det er bare sådan nogle ting der sker altså. Så lige pludselig åbner der sig nogle muligheder. Okay, det er jo Interessant. Vi har nemlig tænkt meget over, hvad mon er den egentlige interesse bag Dome Of Visions. Om det er en økonomisk interesse, fordi der er en form for gevinst ved det, eller om det er rent politisk pga. alt det med miljø og bæredygtighed. Jamen det hele hænger jo sammen. Det er jo klart, at hvis man kigger på tallene, så er det jo dyrt, fordi der skal kastes en masse materialer i det og timer fra alle sider. Men det er jo også en investering i at få noget viden for os selv ved at tage nogle målinger derude af f.eks. indeklima og hvordan den reagerer på temperatur og alt sådan nogle ting. Men også for at få noget viden i forbindelse med disse arrangementer, der er derude. Altså debatfora, konferencer osv. Det er en investering. Men det er et blødt afkast. Selvom der både er koncerter og andre kulturelle arrangementer, så beskriver i det stadig som et forskningsprojekt på bæredygtige bygninger. Det er lidt svært at se sammenhængen mellem de to, så kan du uddybe det? Vi er jo egentlig to forskellige ting. Der er nogle ret hardcore byggetekniske ting i det. Om man så kalder det bæredygtighed [...] Det har jo mange navne. Selve måden at adskille en klimaskærm på i forhold til et traditionelt hus, hvor hele ligger i én ydermur hvor isoleringen her er helt anderledes til det egentlige hus, fordi det bl.a. ikke skal udsætte for regn og vind osv. Men hvordan et indeklima... Vi har mulighed for at prøve en masse ting af, som vi ikke rigtig ved noget om. Det er det her med at tage nogle gamle teorier, som bringes frem igen, det er jo 14
nogen gange, at det kaster noget godt af. Man kan så sige at når den så er der, Så vil det jo være et eller andet sted dumt, [...] at skal den så bare stå tom? det giver jo ikke nogen mening. Det er jo lidt spektakulært og som folk synes er spændende. Så kan man ligeså godt sende en invitation ud til, i det her tilfælde, København, eller byggebranchen eller om det er kommunen, hvad det nu er, hvordan får vi så skabt nogle ting derude som vi allesammen får noget ud af. I prøver altså at skabe så meget aktivitet som muligt derude, hele døgnet rundt, mens den er der? [...] I princippet, i teorien, ja. Det er jo for at udnytte den maximalt. Den står der jo kun i en vis periode, [...] så det handler om at få proppet så mange ting ind som har en relevans, en nyttighed som går i den rigtige retning. [...] Det var en kort periode, den stod på Krøyers Plads. Hvorfor ikke længere tid? [...] Det er pga. byggeprojektet derude. Der er nogle ting, som skal foregå i en bestemt rækkefølge. Der er altså ikke længere plads til den, rent fysisk. Igen satte vi den derud med den samme fordi det er sådan en god plads til den. For at udnytte det. [...] Så når den kommer tilbage til København skal den så stå et andet sted. [...] Vi snakkede med Benny Jepsen, og han snakkede også om at der skulle være flere? Ja bestemt, bestemt. Det har virkelig givet anløb til mange forespørgsler også. Fra udlandet og ja forskellige institutioner som kunne se forskellige opgaver i den. Det kan jeg kun spå om. Det ved jeg altså ikke. Når nu i skriver, at det er et forskningsprojekt i fremtidige boligforme, hvordan kan det så være, at der ikke har været nogle og prøve at bo i domen? Kan du forklare det? Nej jeg kender ikke domes historie hvis man kan kalde det det. [...] Jeg tør ikke sige, hvorfor der ikke har boet nogen derude. Dem der har været bygget før i tiden har fungeret som vækst- og drivhuse, altså midlertidige bygninger, hvor man kan finde altså, hvad er indeklimaet derinde, så om det giver nogen mening at bo derinde. [...] En af grundene til at man ikke har bygget boliger på sådan måde før kan skyldes at man har en traditionsbunden måde at bygge på. [...] 15
Hvorfra kommer NCC s stigende interesse for at producere bæredygtige bygninger, herunder NCC s første byggeri af svanemærkede lejligheder/kontorer på krøyers plads, når i tidligere ikke har vist lige så stor interesse, for netop dette fokus i jeres bygninger? [...] Jeg sidder ikke i den afdeling, som sælger de her boliger, så jeg kender ikke så meget til, hvordan efterspørgslen er på sådan noget her. Men generelt i byggevirksomheden, konstruktions-delen, har folk snakket meget om bæredygtighed og energirigtige bygninger og ejendomme, men vi har måske manglet at se efterspørgslen inden for f.eks. erhverv eller offentlige bygherrer. Hvorimod man kan sige, skalerer du lidt ned i nogle mindre enheder som boliger, så er det tit lidt mere overkommeligt projekt. Der du se effekten på egen privatøkonomi f.eks. den er billigere i drift, eller billigere i varme, eller billigere i strøm. Hvorimod at det er en større sag, lad os sige 100 millioner, så er den en anden investering vi kigger på, og så er det ikke så meget driften. Hvorimod man kan sige, man kunne måske investere lidt mere i anlægsdelen og så spare en del i driften, selvfølgelig. Men det ville kræve at man kiggede taløkonomisk på hele ejerskabet, mens bygningen lever altså. Lad kigge 30 år på den f.eks. Mange offentlige budgetter er skruet sammen sådan at de er anlægs- altså byggeomkostningen, man kigger på, og det er dem man kigger på. Når vi skal byde ind ikk åhs? Det er derfor i bygger domen med netop disse mulige fremtidsbyggerier? Det vil jeg ikke sige. Det jo meget godt i tråd med at vi prøver at presse det den vej. Vi vil gerne vise nogle af de muligheder der er tilstede i dag. At der så ikke er så meget efterspørgsler som vi gerne vil ha, det er jo en anden snak. Men du kan sige på politisk hold og klima-topmødet osv. det hele har jo været talt meget op ikk åhs. Men kommer vi i en situation hvor vi skal, hvor der kommer en ny byggesag som vi skal kigge på, så mangler vi jo stadig at se, at løsningerne bliver efterspurgt. Og det er så her jeg prøver at sige, at det er så lidt nemmere for private mennesker, som du og jeg, de kan se ja okay, jeg vil godt give 200.000 kr. mere, men så sparer jeg f.eks. 1000 kr. om måneden i varme. Så det ender med at blive en rigtig god forretning. Det var det samme som vi så med f.eks. solcellerne. Med den ordning som så er blevet afskaffet nu. Jeg tror det er derfor du vil se nogle af de tilfælde i boliger, ikke bare i lejligheder, men også i enfamiliehuse og rækkehuse osv. der er nemmere at få noteret sådan ting og de kan nemmere se at det at investere. Okay, så man kunne forestille sig at NCC vil gå ind og satse på det private marked? 16
Det gør vi jo med hele vores lejligheds.. Altså det vi kalder housing. [...] Så det satser vi bestemt på, selvfølgelig gør vi det. Men vi satser altså lige så meget på de andre ting. Men det er bare nogle andre mekanismer der skal til. Men vi satser altså lige så meget på de andre ting. [...] 17