Dilemma-katalog Oprettet den 4. juni 2010 Indledning Dansk Flygtningehjælps fem grundlæggende værdier er udledt af organisationens virke siden stiftelsen i 1956 samt af de internationale humanitære principper, som organisationen tilslutter sig. I Dansk Flygtningehjælp har vi altid søgt at gøre en forskel ved at engagere os i verden, som den er. Herved bliver vi dagligt udfordret på værdierne. De møder modstand, vi bliver kritiseret for at gå på kompromis, eller vi opdager, at hvis vi står fast på én værdi, kommer vi derved til at underminere en anden. Vi møder dilemmaer, men har ingen facitliste. Alligevel tror vi på, at vi kan lære og blive bedre. Derfor har vi lavet et Dilemma-Katalog, der samler vores erfaringer med at håndtere de dilemmaer, vi har mødt, så vi kan blive klogere: Hvilke problemer ligger der i værdierne? Hvorfor gjorde vi som vi gjorde? Hvad kan vi lære af det, og hvad kan vi bruge, næste gang vi står i et lignende dilemma? Det er håbet, at Dansk Flygtningehjælps medarbejdere i Danmark og i udlandet vil bruge kataloget flittigt. Ved at bidrage med beskrivelser af de dilemmaer, som de har mødt. Og ved at studere og kommentere de dilemmaer, som andre har mødt. ne i kataloget repræsenterer ikke Dansk Flygtningehjælps officielle standpunkt eller politik. Formålet er at lære, ikke at hænge ud eller at formulere konsensus. Derfor kan beskrivelserne fremsendes af enkeltpersoner, men de må ikke navngive bestemte institutioner, lokaliteter osv., selv om de beskriver konkrete dilemmaer. Værdikompasset - de fem grundlæggende værdier 1. Menneskelighed menneskets ret til et liv i værdighed går forud for politik og principper. I Dansk Flygtningehjælp insisterer vi på det enkelte menneskes ret til at modtage humanitær hjælp og på vores ret og forpligtelse til at hjælpe, når vi kan. Det betyder, at fortalerarbejdet i nogle tilfælde må vige for forpligtelsen til at hjælpe mennesker i nød, men også, at vi hjælper, uanset om denne indsats kan tolkes politisk. Det betyder endvidere, at vi insisterer på det enkelte menneskes ret til at bruge egne evner for at forme sit eget liv i værdighed og i samspil med andre. 2. Respekt for menneskers lige rettigheder Dansk Flygtningehjælp har en rettighedsbaseret tilgang til sit arbejde både nationalt og internationalt. Det betyder, at vi arbejder for, at fordrevne nyder de rettigheder til beskyttelse og livsmuligheder, de har i følge gældende konventioner og love uden nogen form for diskrimination. Det betyder endvidere, at vi på dette grundlag - både i Danmark og uden for landets grænser
arbejder for, at myndighederne og det internationale samfund påtager sig deres ansvar i samspil med mennesker i nød, og at vi hjælper dem med dét, indtil de selv kan løfte det. 3. Uafhængighed og neutralitet i.f.t. vores omgivelser. Dansk Flygtningehjælp arbejder alene på grundlag af sit mandat. Det betyder, at Dansk Flygtningehjælp fokuserer på spørgsmål, som vedrører flygtninge og fordrevne, og at vi er neutrale i forhold til partipolik. I internationale konfliktområder betyder det endvidere, at vort humanitære arbejde hviler på uafhængighed og neutralitet i forhold til parter i konflikt. 4. Inddragelse af dem vi hjælper. Dansk Flygtningehjælp ønsker at gennemføre sine indsatser i respekt og samarbejde med de mennesker vi søger at hjælpe på en måde, så de går styrket ud af samarbejdet. Det betyder, at vi søger deres samtykke til vores hjælp, og at de deltager i dens planlægning og gennemførelse samt i vurderingen af resultatet. Det betyder endvidere, at vi gennem samarbejdet søger at anvende og styrke modtagernes evne til at klare sig fremover uden hjælp. 5. Ærlighed og gennemsigtighed for alle modtagere, bidragydere, partnere og øvrige omgivelser. Dansk Flygtningehjælp står til regnskab over for dem vi hjælper, de som støtter os og dem vi samarbejder med. Det betyder, at vi praktiserer ærlighed og åbenhed om, hvad vi gør og om de valg, vi træffer, når behovene er større end mulighederne. Det betyder endvidere, at vi arbejder i en ansvarlig arbejdsdeling med andre, så alle supplerer hinanden snarere end dublerer indsatserne. Nationale dilemmaer Aktivitetsområde: Tema: ASYL Kvoterejser mulig konflikt mellem fortalerrolle (vi taler for at DK skal tage flere kvoteflygtninge, for at fokus skal være beskyttelse og for at kriterierne ikke må svigte de svageste) og den konkrete mulighed for at medvirke til at sikre individer beskyttelse (menneskelighed: det enkelte menneske) DFH har gennem deltagelsen mulighed for at sikre flygtninge, der ellers ville være fravalgt, men hvor mange og hvilke typer sager skal vi vinde (eller hvor mange kan vi leve med at tabe) for, at det opvejer begrænsninger for udøvelse af fortalerrollen? Kan deltagelse medvirke til at legitimere og cementere en humanitært urimelig ordning og dermed underminere det humanitære asylarbejde på længere sigt?
Og omvendt: hvor langt kan DFH gå i kritik af regler og praksis før vi bliver smidt af som deltagere og dermed mister muligheden for at påvirke de individuelle sager. Hvis DFH ikke deltager, mister vi også indsigt og kompetencer: Det kan have konsekvenser for DFH s mulighed for at agere og løse opgaver på andre felter. Det kan også svække vores faglige fundament for fortalervirksomhed. DFH skal være den uafhængige, humanitære repræsentant, men skal være det på betingelser der i sig selv kan true vores uafhængighed og neutralitet. Kombinationen af tavshedspligt og mange taktiske hensyn kan gøre det vanskeligt at praktisere åbenhed og ærlighed om valg etc. Vilkår og rammer Problematisk lovgrundlag, som UNHCR og DFH er kritisk over for. De gældende integrationskriterier for udvælgelse kan konflikte med beskyttelsesbehov og hensyn til de svageste flygtninge. DFH har ikke krav på at være med. Udlændingeservice kan fravælge os. DFH er den uafhængige aktør i udvælgelsesproceduren Kan være kommunal deltagelse og dermed kommunale interesser involveret (ønske om at få nemme flygtninge) Udvælgelsen foregår i samarbejde med UNHCR Personoplysninger og sagsbehandling skal behandles fortroligt Menneskelighed, Respekt (rettighedsbaseret tilgang) og Neutralitet Mulighed for indbyrdes konflikt mellem de tre værdier, mellem kort og langt sigt og mellem hensyn til individ versus kollektiv. Herudover mulige vanskeligheder ved at efterleve ærlighed og gennemsigtighed. Handlemuligheder værktøjer Liste for og imod, beskrive minefeltet og de forskellige hensyn Løbende erfaringsopsamling, evaluering og vurdering, altid internt åben snak når de røde lamper blinker Få andre på banen UNHCR m.fl., aktører der kan andet end DFH + zebraer i flok på savannen Begrunde valg Kreativitet mht hvordan DFH kan beskrive, rejse problemerne på en fængende måde uden at bryde tavshedspligt etc.
Aktivitetsområde Tema Vilkår og rammer Handlemuligheder LÆRDANSK Indplacering af kursister på danskuddannelse (1, 2 eller 3) set i sammenhæng med reglerne for at opnå permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret Kan være modsætning mellem den rigtige indplacering i forhold til den enkeltes sproglige forudsætninger/evner og hensyn til den enkeltes mulighed for at opnå sikkerhed for en fremtid i Danmark samt opnå lige rettigheder som medborger Modsætning mellem egen økonomi, hvor drift og konkurrenceevne er afhængig af progression for kursisterne, og hensyn til kursistens rettigheder/mulighed for medborgerskab Opgaveløsning for kommune i konkurrence med andre udbydere. Stærk priskonkurrence på markedet for danskundervisning. Hyppige licitationer. Andre aktører kan vægte de modstridende hensyn anderledes end DFH Lovregler for visitation på danskuddannelse. Visitation sker i samarbejde med kommunen. Retten til gratis danskundervisning er begrænset til 3 år Sprogcentret står også for indfødsretsprøver Finansieringsregler, hvor rentabel drift afhænger af kursisternes progression. Kommunen og dermed også sprogcentret -styres af statslige tilskud. De sproglige krav i forhold til at opnå permanent opholdstilladelse og indfødsret er skærpet flere gange de senere år. Menneskelighed Respekt - lige rettigheder Samarbejde med andre (internt og eksternt) omkring fortalerarbejde i forhold til de stramme regler for permanent ophold og indfødsret. Bruge vores faglighed, vores erfaring og viden om danskindlæring som sagligt fundament i oplysnings- og fortalerarbejde Lade tvivlen komme borgeren til gode og foretage en for høj indplacering, dvs. løbe en økonomisk risiko. Vil give en lille del af gruppen en mulighed, de ellers ikke ville have. Forsøge at få kommuner til at forlænge perioden med ret til gratis undervisning Rådgive den enkelte om muligheder for senere at opnå de tilstrækkelige danskkundskaber
Aktivitetsområde Tema Vilkår og rammer INTEGRATION Et beskæftigelsesprojekt for flygtninge- og indvandrerkvinder på langvarig kontanthjælp. Opgaveløsning for kommune. Mulig konflikt mellem vores ønske om at være uafhængige, at følge vores humanitære grundværdier og nært samarbejde med en myndighed. Myndighedshensyn og politiske dagsordener på integrationsområdet harmonerer ikke altid med de humanitære værdier Deltagelse: kan være vanskeligt at sikre reelt informeret samtykke og borgerens inddragelse i planlægning og tilrettelæggelse af indsatsen Kvalitetssikring: Begrænsede økonomiske ressourcer og den dominerende mål- og resultatstyring kan sætte snævre rammer for valg af metoder, kvalitetskriterier etc. Fortalerrollen: I et beskæftigelsesprojekt kan DFH få indblik i forhold, der burde kritiseres og ændres (kvaliteten i kommunens indsats, dårlige vilkår i øvrigt for deltagerne i projektet). Men kritik af opdragsgiver kan true vores mulighed for at blive på banen og få nye opgaver. Kan også være svært at hjælpe borgeren med at komme kritisk til orde over for kommunen, når man samtidig løser en opgave for kommunen Og omvendt: DFH kan gennem et projekt få konkret viden om en borgeradfærd, (fx sort arbejde), som rejser etiske problemstillinger omkring evt. videregivelse af oplysningerne til kommunen. Gennemsigtighed og ansvarlig arbejdsdeling: På et marked med hård konkurrence kan det være vanskeligt at sikre ansvarlig arbejdsdeling (supplere ikke dublere, samarbejde på grundlag af komparative fordele) Opgaven sættes af kommunen: mere eller mindre stramt på problemformulering, valg af målgruppe, indhold, metoder, succeskriterier etc. DFH byder ind på markedsvilkår i konkurrence med andre Opgaven varetages på grundlag af en overordnet politisk styring gennem love og regler, der både regulerer målgruppens levevilkår og den offentligt støttede indsats (mulige redskaber, metoder etc.). I den integrationspolitiske kontekst tages ikke altid udgangspunkt i det enkelte menneskes ret til at bruge egne evner og forme eget liv. Der er heller ikke på alle områder lige rettigheder men tværtimod diskrimination. De deltagende kvinder er i et tilbud, hvor afvisning/manglende deltagelse betyder alvorlige sanktioner. Menneskelighed Respekt - lige rettigheder Uafhængighed og neutralitet Inddragelse Gennemsigtighed
Handlemuligheder Samarbejde med andre (internt og eksternt) omkring fortalerarbejde, herunder oplyse borgeren om muligheder for at få hjælp hos andre i forhold til rettigheder m.v. HAP: definere DFH-kvaliteter og etablere system til kvalitetssikring, i videst muligt omfang sikre borgerens inddragelse i den konkrete opgaveløsning og medvirke til at sikre oplyst og fair mulighed for at klage over DFH s arbejde Gå sammen med andre aktører om at fastholde fornuftige styringsredskaber og dokumentationsværktøjer Forhandle fagligt præcist med myndigheden om indhold og rammer, inden DFH påtager sig en opgave. I yderste konsekvens sige nej til integrations opgaver, der ikke kan løse uden indbygget konflikt med grundværdier? Og hvis forhandlingsresultatet er utilfredsstillende også undlade at byde ind på opgaver, hvor kvaliteten vil blive for lav på de givne vilkår Altid overveje om andre aktører har den komparative fordel
Aktivitetsområde Tema FRIVILLIG En stor frivilliggruppe med en række forskellige aktiviteter i Hovedstadsområdet, herunder differentieret lektiehjælp, kvindeaktiviteter, bisiddere m.v. Vilkår og rammer Inddragelse: Uanset formelt frivillig deltagelse for både frivillig og flygtning (samtykke) kan det være vanskeligt at få målgruppen inddraget i beslutninger om hvilke aktiviteter, der skal tilbydes og hvordan de skal tilrettelægges. Det kan samtidig være svært at få troværdigt feed back fra deltagerne, og der kan være psykiske barrierer for at klage over frivilligbåret hjælp. Donorønsker om bestemte aktiviteter og målgrupper kan endvidere give pres på at udbyde bestemte aktiviteter uden sikkerhed for at frivillige, flygtninge og indvandrere finder indsatsen relevant. Inddragelse og menneskelighed: Frivilligt engagement giver gode muligheder for et ligeværdigt menneskeligt møde med udgangspunkt i den andens behov og uden hensyn til politiske dagsordener, men hjælperrollen kan kamme over og give risiko for formynderi/klientgørelse frem for at styrke modtagerens evne til at klare sig fremover uden hjælp. Og omvendt: et stærkt ønske om at hjælpe kan også betyde, at der gives efter for ønsker i målgruppen, som kan være i konflikt med DFH s rolle. Respekt og fortalerrollen: Ikke alle frivillige deler holdninger med DFH, og frivillige kan have sympati for en del af målgruppen men ikke for hele målgruppen. Det kan stride mod varetagelsen af DFH s fortalerrolle. Andre kan tage ordet som fortalere uden at tage samme flygtningepolitiske hensyn, som DFH ville gøre som organisation. Frivillige fortalere kan skabe lydhørhed men også adressere eller ytre sig på en måde, der kunne svække organisationens troværdighed. Ærlighed og gennemsigtighed: Værdien tilsiger vidensdeling og ansvarlig arbejdsdeling med andre frivillige organisationer, men der er konkurrence om midler til frivilligt arbejde. Det er et særtræk ved det frivillige område, at det er de frivillige der har kontakten med målgruppen. Det er frivillige, der udfører det direkte integrationsarbejde ikke ansatte. De frivillige skriver under på både individuelle og kollektive (frivilliggruppen) samarbejdsaftaler med DFH. Der er formuleret etiske retningslinier for det frivillige arbejde, fx om tavshedspligt. De frivillige introduceres også til værdikompasset. DFH har ikke ordrebeføjelse ift frivillige men kan opsige samarbejdet ved brud på kontrakten. De frivillige bestemmer selv, om de vil arbejde i tilknytning til DFH og hvilke aktiviteter de vil deltage i. Men til visse aktiviteter er der særskilt rekruttering med tilhørende kvalifikationskrav, fx for frivillige rådgivere. Det er frivilligt for flygtninge og indvandrere at deltage i aktiviteterne
Værdien inddragelse må altid tænkes dobbelt. Det drejer sig både om inddragelse af frivillige og om inddragelse af målgruppen for frivilliges arbejde. Frivilligt arbejde kræver også finansiering, og donorerne - primært stat og kommune - efterspørger bestemte indsatser og stiller krav om bestemte resultater og særlig dokumentation. Der er skærpet konkurrence om begrænsede midler til frivilligt arbejde Menneskelighed Respekt Inddragelse Ærlighed og gennemsigtighed Handlemuligheder I forhold til fortalerarbejdet: Klæde de frivillige på med viden om flygtninge, vilkår for flygtninge samt organisationens værdier og holdninger. Præcisere at frivillige ikke kan tale på organisationens vegne. Evt. damage control ved at forklare beslutningstagere, at der er tale om frivillige. I forhold til inddragelse: Udvikle metoder til direkte inddragelse samt indgå i samarbejde med flygtninge og indvandreres egne organiseringer. Udvikle nemme, fleksible og meningsfyldte evalueringsmetoder for frivillige. Sikre at der er klar adgang til at klage over indsatsen for både frivillige og flygtninge. HAP. Hvis der tilbydes aktiviteter uden forudgående inddragelse være særligt opsøgende på feed back fra frivillige og deltagere. I forhold til risikoen for formynderi/overdreven hjælperrolle have klart formuleret frivilligpolitik samt sikre rammer for løbende diskussion omkring DFH s princip om hjælp til selvhjælp. I forhold til ærlighed og gennemsigtighed: Prioritere åben dokumentation og søge relevant samarbejde med andre aktører. Ved urimelige og meningsløse krav om bestemte resultater og dokumentationsmetoder fra donorer: Gå sammen med andre aktører på frivilligområdet om at modvirke uhensigtsmæssige krav og finde alternative metoder, der ikke truer frivilligt engagement. Ved donorønsker der rummer mulig konflikt med værdier og/eller egne kvalitetskrav gå i forhandling - og i yderste konsekvens give afkald på opgaven. Når frivillige viser holdninger, der strider mod værdikompasset, reagere i åben diskussion og i værste fald være parat til at opsige samarbejdet.
Aktivitetsområde Tema Vilkår og rammer Handlemuligheder Ressource & Udvikling Pligten til at afsløre og indberette bedrageri og uregelmæssigheder i internationale projekter set i sammenhæng med den skade sådanne tilfælde kan volde DFH på omdømme og økonomi. Der kan være en klar interessekonflikt mellem donorkrav om indberetning af (selv mistanke om) bedrageri og uregelmæssigheder og det forhold, at sådanne forhold altid vil skade DFH økonomisk og/eller omdømmemæssigt. At være nidkær på dette område vil altid koste penge. Ikke at være nidkær på dette område kan på sigt koste donorer. Som selvimplementerende organisation er DFH langt bedre rustet til at undgå svindel, end tilfældet er for f.eks. de danske rammeorganisationer. Dér, hvor DFH er sårbar over for svindel, er hvor meget kompetente lokalt ansatte på betroede poster organiserer svindel i samarbejde med eksterne leverandører i for af returkommission o.l. Og så er DFH, i lighed med alle andre organisationer, udsat for tab grundet uregelmæssigheder som en naturlig følge af, at vi opererer i særligt udsatte miljøer. Ærlighed og gennemsigtighed Enhver hændelse og mistanke vedrørende svindel og uregelmæssigheder indberettes straks til HQ. R&U og IA arbejder tæt sammen om at sikre, at muligheder for svindel og uregelmæssigheder begrænses. IA og R&U arbejder tæt sammen for at holde donorer løbende underrettet om risici i forhold til de lokale forhold. Konstaterede tilfælde af svindel og begrundet mistanke om uregelmæssigheder indberettes til den eller de donorer, hvis midler er berørt. DFH betaler selv (af egne midler) de tab, der opstår som følge af svindel. DFH indgår i dialog med donorer om betaling for de uregelmæssigheder, der måtte materialisere sig.
Aktivitetsområde Presse/kommunikation Tema Fortalerindsats via pressen på et område der risikerer at spænde ben for politikernes (nationale eller internationale) velvilje i forhold til Dansk Flygtningehjælps indsats på et andet. o Ex presseindsats for de afviste irakiske asylansøgere - sammenfaldende med SATS-puljeforhandlinger. o Ex presseindsats for at forbedre forholdene for de internt fordrevne i et programland vel vidende, at hvis vi taler helt åbent, ryger vi ud af landet. Modsætning mellem vores ønske om at være uafhængige og neutrale og vores ønske om at bibeholde økonomiske midler til en given indsats. Modsætning mellem Dansk Flygtningehjælp som flygtningenes fortalere kampen for respekt og menneskers lige rettigheder og Dansk Flygtningehjælp økonomiske interesser Modsætning mellem fortalerarbejdet og behovet for/ønsket om adgang til flygtningene og til at gøre en konkret forskel/yde humanitær hjælp. Vilkår og rammer Nationalt: o Dele af Dansk Flygtningehjælps indsats er afhængig af midler fra danske ministerier/folketinget. o Der er pres fra dele af vores medarbejdere/frivillige/støtter, som ønsker at Dansk Flygtningehjælp tager markante standpunkter og viser kampgejst (aktivist segmentet) o Der er et modsatrettet pres fra de dele af Dansk Flygtningehjælps medarbejdere/støtter, der gerne ligger politisk lavt, hvis det er prisen for, at Flygtningehjælpen får midler til en given indsats (pragmatikerne). o Medierne efterspørger skarpe og markante standpunkter og gerne konfliktmateriale. Internationalt: o Dansk Flygtningehjælp er afhængig af tilladelser fra nationale regeringer/adgang til flygtningene i verdens brændpunkter. o Adskillige organisationer er i tidens løb blevet sendt ud af diverse lande med henvisning til åbenmundethed/landsskadelig aktivitet. o Medierne ønsker konflikthistorier, og vi ville lettere kunne få adgang til medierne og profilere os internationalt, hvis vi gik skarpere ud med kritik af regeringer i de lande, vi arbejder i. Menneskelighed Respekt
Uafhængighed og neutralitet Ærlighed og gennemsigtighed Handlemuligheder Vi kan i nogle tilfælde give medierne oplysninger om kritisable forhold til baggrund dvs. vi står ikke selv som kilder, men leder medierne i den ønskede retning. Vi kan i vores udtalelser lægge os op af jura/konventioner/internationale parter (UNHCR). Vi kan undlade at udtale os i sager, der er potentielt betændte. Vi kan undlade at blande os i debatten/bruge pressen som talerør i perioder, hvor store beslutninger om fremtidig støtte til fx Dansk Flygtningehjælp bliver truffet. Vi kan internationalt (i de fleste tilfælde) kommunikere de civile behov, sætte fokus på konkrete måder at hjælpe de civile på, og undlade at kommentere myndighedernes praksis. Vi kan nationalt holde os til at afgive udtalelser i principielle sager.
Aktivitetsområde Tema Indsamling Respekten for de private giveres bidrag samt anvendelsen af disse. Formidling af hvor mange penge der anvendes på hjælpearbejdet eller sagt omvendt: Formidling af både sektionens omkostningsforbrug ved specifikke indsamlings-aktiviteter samt DFHs samlede omkostninger til administration ikke bare i Borgergade, men også i felten - over for et kompetitivt og yderst adm.omkostningsfokuseret privatsektor marked. Modsætning mellem givernes lyst til (og krav på) at vide hvad deres penge reelt bruges på og DFHs vilje og evne til at fortælle den fulde historie, fx vise det reelle flow fra penge ind i organisationen til hvad der sker undervejs inden (en andel af) pengene bruges på beneficiaries. Der kan være en modsætning mellem DFHs lyst til forlods at anvende for store summer på fx kommunikations- og markedsføringsmæssige tiltag som skal sikre 1) større kendskab og følgende heraf markedsandele af privatsektor-markedet på sigt og 2) højere indtjening på kampagner og kravet om at vi skal holde så lav en adm.procent som muligt, for at overholde kodeks inden for branchen. Vilkår & Rammer Handlemuligheder NGO branchen har uskrevne regler for hvor høj en adm.procent eller omkostningerne på fundraising aktiviteter må være. Dette er et væsentligt konkurrenceparameter over for målgruppen Der findes ingen standardiserede formler for, hvordan adm.procenten regnes ud inden for NGO branchen. Det betyder, at hverken branchen selv, eller giverne har en fair chance for at sammenligne priser og organisationernes evne til at styre omkostningerne. Pressen er med til til stadighed at sætte fokus på Godhedsindustriens evne til at forvalte/administrere samt skabe reelle projekter og forandringer. Det er med til at holde et konstant fokus og pres på organisationerne, og påvirker også disses lyst til at gå ud og kommunikere om adm.procenterne. Gennemsigtighed og ærlighed Samarbejde fx via ISOBRO om en fælles standard for beregning af adm. procenter/omk. Forhold DFH udviser handlekraft og bliver foregangsmænd i gennemsigtige og reelle beregningsmodeller Sætte fokus på formidlingsdelen og gøre informationen langt mere tilgængelig og synlig end den er i dag. Eksempelvis proaktivt, men også i de kendte medier, som fx henvendelser til bidragydere og flygtning.dk. I forbindelse med formidlingen skal der tænkes nyt, kreativt og pædagogisk, fx i form af animerede film og/eller det nytter film hvor
Vende et potentielt negativt fokus (på alt det det koster, at hjælpe) til en positiv historie om hvor stor effekt hjælpen har, og hvor meget det nytter. Samarbejde mellem indsamling, R&U og IA om effekt-fortællingen