Nyhedsbrev nr. 32 januar 2014 Indhold Stor succes for Femern Industry Day 1 Sådan oplevede deltagerne Industry Day 3 Femern projekt løser gåden om vanskeligt ler 9 Dansk-tysk samarbejde om sikkerhed i Femern Bælt tunnelen 10 Femern projekt udpeget som skoleeksempel indenfor planlægning 12 Infrastruktur er afgørende for Slesvig-Holsten 13 Kontraktdirektør for Femern A/S ny formand for Dansk Tunnel Forening 14 Ordnede vilkår for alle ansatte på byggepladser 16 Besøg femern.dk for flere informationer om den faste forbindelse over Femern Bælt eller find os på facebook. facebook.dk/ femern Stor succes for Femern Industry Day Entreprenører fra hele Europa var i København 21. januar 2014 for at høre om kommende kontrakter på Femern Bælt tunnelen for flere mia. kr. Mere end 400 deltagere fra omkring 200 forskellige europæiske virksomheder deltog i Industry Day for at høre, hvordan de kan få del i de mange opgaver i forbindelse med byggeriet af Femern tunnelen. Ni internationale konsortier er allerede i gang med at give tilbud på selve tunnelbyggeriet, og nu har sat gang i processen med at finde de entreprenører, der skal levere og montere indmaden i tunnelen. Den ene af kontrakterne omfatter elektriske og mekaniske anlæg i tunnelen som fx ventilation, belysning, dræn, kabel- og rørføringer, samt overvågning og kontrolsystemer. Hertil kommer to jernbanekontrakter. Den ene jernbanekontrakt er anlæg af en ny stor transformerstation på Lolland, mens den anden indeholder spor og kørestrømanlæg. Interessen for at deltage i Industry Day var på forhånd så stor, at med få dages varsel måtte flytte arrangementet til større lokaler. Som en af deltagerne sagde: Det har været ganske overvældende at være her, og jeg er virkelig overrasket over antallet af deltagere. Jeg håber på, at kunne lave gode Vester Søgade 10 DK-1601 Kopenhagen V T +45 33 41 63 00 F +45 33 41 63 01 E info@femern.dk Side 1/16
forretninger på projektet. En anden deltager supplerede: Det var de rette folk, der var inviteret, og de rette folk der kom. Administrerende direktør i, Claus F. Baunkjær, er tilfreds med det store fremmøde og den positive stemning på dagen: Interessen fra så mange europæiske virksomheder understreger til fulde, at Femern Bælt tunnelen er et projekt i international klasse. Samtidig viser den store deltagelse af mindre og mellemstore firmaer fra alle egne af Danmark og fra Nordtyskland, at de også ser gode muligheder i at blive leverandører til det grænseoverskridende tunnelprojekt. Der er heldigvis store forventninger til projektet Industry Day gav også mulighed for, at deltagerne på kryds og tværs kunne møde mulige samarbejdspartnere med henblik på at danne joint ventures, og dermed tilbyde sig som underleverandør til de konsortier, der skal byde på kontrakterne. Omkring et halvt hundrede virksomheder benyttede lejligheden til at fremvise deres produkter og ydelser. Udstillerne, der både talte store, internationale virksomheder og mindre regionale firmaer, tilbød en lang række forskellige varer og tjenesteydelser, som fx bærbare radioer, sikkerhedssystemer og specialistværktøj. Mangfoldigheden af produkter understreger, at tunnelprojektet kræver leverancer af rigtig mange forskellige dele og komponenter. Udbudsprocessen for de tre nye kontrakter fortsætter nu med, at entreprenørkonsortierne skal søge om prækvalifikation. I løbet af sommeren vil vælge de egnede konsortier, hvorefter udbuddene sættes i gang. Teknisk direktør i Steen Lykke, forventer, at der vil være stor interesse for de kommende udbud: Med så mange kvalificerede og interesserede virksomheder på Industry Day forventer vi stor konkurrence mellem de virksomheder, der gerne vil have del i opgaverne. Vi stiller store krav til entreprenørerne, men for dem er det også en stor mulighed for at komme til at deltage i byggeriet af verdens største sænketunnel. Læs mere her: Status for kontrakter på Femern Bælt tunnelen Elektriske og mekaniske installationer Jernbanetekniske installationer Vejledning til underentreprenører Side 2/16
Sådan oplevede deltagerne Industry Day Peter Hall, Roxtec Dette arrangement har været overvældende. Der har været så mange forskellige virksomheder, også mange virksomheder fra udlandet. Det er virkelig fantastisk. Jeg blev meget overrasket over at se listen over de deltagende virksomheder. Det er et meget stort arrangement. Jeg håber, vi har gjort det godt. Vi har netværket meget. Vi var med på Øresundsbroen, så vi har god erfaring med sikkerhed. Vi tilbyder kabelog rørtætningsløsninger. Kenneth Aastrup, Siemens Vi vil gerne møde de andre. De virksomheder, der vinder kontrakterne vil være her, og vi byder på mekanisk og elektrisk udstyr. Vi vil gerne se, hvem vi er oppe imod, og hvilke virksomheder vi kan samarbejde med. Side 3/16
Bjarne Piilgaard, Ramirent Vores interesse i Femern Bælt-forbindelsen er serviceydelser til byggepladsen: indhegning, overvågning, sikkerhedssystemer og personale. Jeg håber på at opbygge og udvide mit netværk. Det er mit primære formål med dagen, men også at få mere at vide om processen, og hvor langt den er kommet. Jeg deltog i den tidligere Industry Day for bygge- og anlægsarbejdet (i marts 2012, red.), og jeg synes, at interessen virker større denne gang. Så ud fra den synsvinkel har bygget videre på sin tidligere succes. Mark Chapman, Markedsrådgiver, UK Trade & Investment, Den Britiske Ambassade, København Interessen for Femern-projektet er stigende i Storbritannien. Jeg har set deltagerlisten, og ja, der burde være flere britiske virksomheder her i dag. Vi har fulgt Femern-projektet i et stykke tid. Industry Day er en oplagt mulighed, og vi synes, at vi bør være her. I UK Trade & Investment har vi planer, som omfatter webinarer med britiske virksomheder, der er interesseret i at være leverandør længere nede i værdikæden, og vi har talt om at holde et dagsarrangement for leverandører i London en gang i september. Side 4/16
Jesper Lisby (tv.) og Bent Lange, Blue Water Shipping Vi vil gerne tilføre værdi, og vores ekspertise til alle spillere i projektet fra de store konsortier til de små deltagere. Vi er desuden medejere af Fehmarn Belt Services, og derigennem tilbyder vi alle typer servicerådgivning. Christian Bracher, Swibox AG Jeg kommer fra Schweiz og håber på at få nogle kontakter i dag. Vi er involveret i Gotthardtunnelen (der åbner i 2016, red.) samt Lötschbergtunnelen, og vi er på udkig efter nye projekter, hvor vores specielle systemer til indkapsling af elektroniske komponenter kan anvendes. Side 5/16
Anita La Fontaine, Legrand Scandinavia Jeg håber på at opbygge et netværk i dag og få mere information om, hvordan hele projektet udvikler sig i de kommende år. Jeg vil også gerne præsentere min virksomhed, som er ny i Danmark, selv om vi opererer i hele verden. Desuden vil jeg gerne se, hvordan andre virksomheder håndterer et projekt af denne størrelse. Legrand er specialiseret i el-produkter, men på Femernprojektet fokuserer vi på kabelstyring og brandsikring. Klaus Petersen, Desitek A/S Vi vil gerne møde de virksomheder, der kan byde på disse kontrakter, så vi kan kontakte dem. Mange af de her virksomheder har ikke vores produkter, som bl.a. omfatter undervandsudstyr til beskyttelse af elektriske installationer. Side 6/16
Tony Harritz, TMN Crew Jeg udlejer arbejdskraft til bygge- og anlægssektoren: maskinoperatører, rørlæggere osv. Jeg kan godt lide arrangementet her, fordi det tiltrækker mange mennesker, og det er derfor, jeg er her. Mikkel Wesselhoff og Steen Wæver, Business LF Vi hjælper virksomheder, som ønsker at etablere sig på Lolland- Falster, og der er mange gode grunde til, at de virksomheder, der er her i dag, skal henvende sig til os. Side 7/16
Flemming Steen, Tegnecenter Olden (tekniske tegninger) Jeg ser optimistisk på udviklingen i Danmark generelt, og jeg kan også mærke optimismen her. I samme område som Femern Bælt-forbindelsen skal der bygges et nyt hospital og et nyt fængsel. Aktiviteten er høj. Side 8/16
Femern projekt løser gåden om vanskeligt ler har netop afsluttet de omfattende geotekniske undersøgelser i Femern Bælt. Undersøgelserne har bl.a. resulteret i ny og afgørende viden om et særligt lerlag, der hidtil har givet udfordringer for andre, store anlægskonstruktioner. Resultaterne betyder, at ingeniørerne nu kan foretage præcise og veldokumenterede beregninger og komme med konkrete forslag til fundering af Femern tunnelen i det vanskelige lerlag. På Femern Bælt ligger den helt store udfordring for tunnelingeniørerne i overgangsområdet mellem portalen på den tyske kyst og selve tunnelen. På forhånd har det været kendt, at der netop i det område skal anvendes særlige metoder, når sænketunnelen skal anlægges. Foruden en fuldstændig kortlægning af jordlagene i linjeføringen for den kommende sænketunnel, har geotekniske undersøgelser ført til en bedre forståelse af, hvordan den såkaldte Palæogene ler reagerer, når den bliver udsat for forskellige belastninger. De geotekniske undersøgelser har været koncentreret om at belyse, hvordan bærende konstruktionsdele vil spille sammen med underbunden. Resultaterne har givet vigtig viden om, hvordan jordbunden hæver og sætter sig og om, hvor stor bæreevnekapacitet, man kan regne med ved fundering af pæle og jordankre. På naturligt leje er den meget plastiske og fede Palæogene ler i balance med omgivelserne, og det har taget meget lang tid at nå den tilstand. Når leren bliver aflastet under gravearbejdet, suger den vand som en svamp og svulmer op. Når leren så igen bliver Side 9/16
belastet, synker den atter sammen og det giver hævninger og sætninger som entreprenørerne kun kan tage højde for, når de har det fulde kendskab til jorden og ved, hvordan den reagerer, forklarer geoteknisk chef i, Jens Kammer. Opfyldningen omkring portalen udøver et større tryk end tunnelelementerne, og det kan give anledning til såkaldte differenssætninger, dvs. at noget kan sætte sig mere end andet. Sætningerne kan modvirkes ved hjælp af flere forskellige kendte metoder, og det er i sidste ende op til entreprenørerne at komme med konkrete løsninger. Det altafgørende er, at vi nu har opnået en god forståelse af jordbundsforholdene, og at vi nu også ved, hvordan det Palæogene lerlag opfører sig over tid, siger teknisk direktør i Steen Lykke. har foretaget særligt grundige undersøgelser i et prøvefelt ca. en km ud for den tyske kyst ved Puttgarden. Gennem et flerårigt storskalaforsøg er jordens bevægelser blevet målt under forskellige belastningsforhold, og med hjælp fra forskellige eksperter, bl.a. Norsk Geoteknisk Institut har siden 2009 analyseret resultaterne. Dansk-tysk samarbejde om sikkerhed i Femern Bælt tunnelen Tre dage, 50 eksperter og fagfolk og ét punkt på dagsordenen. Sikkerheden i Femern Bælt tunnelen var i højsædet, da repræsentanter for dansk og tysk politi, brandvæsen og redningstjenester samt DB Netz, DSB og Banedanmark var samlet til en tre dages workshop i Maribo. Formålet var at definere og kategorisere mulige uheld i den færdige tunnel. På den baggrund skal der senere udarbejdes en omfattende beredskabsplan, som beskriver samarbejde og ansvarsfordeling mellem alle parter. På workshoppen var deltagerne inddelt i grupper, der hver især drøftede forskellige emner. Først blev alle tænkelige uheldsscenarier identificeret og derefter blev de mere end 500 scenarier sorteret i ca. 50 grupper. Hver enkelt scenariegruppe rummer uheld af samme karakter og involverer indsats fra samme slags redningstjenester. Endelig skulle deltagerne Side 10/16
sortere scenariegrupperne i omkring en halv snes såkaldte dimensionsgivende scenarier. Disse scenarier er karakteriseret ved at rumme samme alarmering og samme udrykning. De dimensionsgivende scenarier udgjorde den endelige konklusion på workshoppen og vil danne basis for den videre planlægning af arbejdet med sikkerheden. Finn Ennemark, projektchef for sikkerhed og beredskab i, var glad for det succesfulde møde: Vi har nu taget et stort skridt fremad. Selv om der er flere år til tunnelen åbner, forbereder vi os allerede nu på at opnå en meget høj sikkerhed for de kommende trafikanter. Derfor var det vigtigt, at alle myndigheder og alle relevante parter fra begge lande mødtes og viste, at de virkelig kunne samarbejde. I de næste par år vil de forskellige scenarier blive studeret tæt i teoretiske øvelser. Hver myndighed skal udvikle egne indsatsplaner og aktivitetslister for redningsindsatsen. Alle planer og lister vil blive afprøvet ved praktiske øvelser både i en særlig øvelsestunnel og i selve Femern Bælt tunnelen, før den åbner. Samtidig vil sammen med myndighederne udarbejde en beredskabsplan, som løbende vil blive opdateret på baggrund af resultater fra de teoretiske og praktiske øvelser. Beredskabsplanen udgør en ramme for de indsatsplaner, som de ansvarlige beredskabs- og redningstjenester på begge sider af Femern Bælt skal udarbejde. F-SURR : Sikkerhedssamarbejde mellem og myndighederne Siden 2011 har samarbejdet med dansk og tysk brandvæsen, redningstjeneste, politi og katastrofeberedskab i styregruppen F-SURR (Femern Sikkerhed, Uheld, Redning og Rydning). På dansk side koordineres samarbejdet af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. På tysk side koordineres myndighedsarbejdet af Indenrigsministeriet i Slesvig-Holstein i afdelingen for politiarbejde. Side 11/16
Femern projekt udpeget som skoleeksempel indenfor planlægning En ny undersøgelse konkluderer, at Tyskland kan lære af danske infrastrukturprojekter på flere måder. Femern Bælt-tunnelen er på en række punkter udpeget som skoleeksempel i en ny undersøgelse foretaget af tyske Roland Berger Strategy Consultants. En rapport fra analysefirmaet fremhæver, at offentligheden er blevet tidligt inddraget i planlægningen af Femern Bælt projektet og at der har været fuld gennemsigtighed i processen i form af informationscentre, offentlige møder, en-til-en diskussioner, omfattende undersøgelser og dokumentation. Hertil kommer den fleksible udvidelse af høringsfasen fra 8 til 12 uger, som det danske Transportministerium valgte at foretage da høringen fandt sted over en sommerferie. får også positiv omtale som et eksempel på bedste praksis, når det gælder statsgarantimodellen. Undersøgelsen sætter fokus på de udfordringer, som tyske infrastrukturprojekter står overfor, og er iværksat på initiativ af flere forskellige tyske branche- og infrastrukturorganisationer, herunder især BDI (den tyske industrisammenslutning). Roland Berger Strategy Consultants har haft til opgave at undersøge den bedste praksis inden for planlægning og finansiering af transportinfrastruktur i EU. Undersøgelsen har analyseret projekter, der kan vise eksempler på fremragende planlægning, godkendelse og finansiering af infrastruktur i fire lande: Frankrig, Østrig, Holland og Danmark. Politik spiller en større rolle Infrastrukturprojekter i Tyskland skal godkendes af de administrative myndigheder. I Danmark spiller Folketinget derimod en langt vigtigere rolle, når det gælder godkendelse af konkrete planer. Den officielle byggetilladelse gives ikke alene efter en administrativ sagsbehandling, men er en lov vedtaget af Folketinget (en anlægslov). Tidlig og mere gennemsigtig dialog I Danmark er det almindelig praksis at involvere potentielt interesserede parter på et tidligt tidspunkt i planlægningsprocessen for at få større tilslutning. Hertil kommer, at juridiske begreber og faglige undersøgelser m.v., som er en del af godkendelsesprocessen, normalt formuleres på en måde, som den brede offentlighed kan forstå, hvilket giver en større gennemsigtighed. Mere fokuserede godkendelsesprocesser Danske infrastrukturprojekter planlægges og godkendes på Side 12/16
nationalt niveau, men kommunerne inddrages dybt i processen, og det er med til at sikre en høj grad af tilslutning til projekterne. Mere fleksible finansieringsmodeller Danmark har ved flere lejligheder med succes gjort brug af statsgarantimodellen, der giver en særlig lav rente samt favorable finansieringsbetingelser. På baggrund heraf konkluderer undersøgelsen, at statsgarantimodellen kan være interessant for Tyskland. Læs undersøgelsen her (kun på tysk). Infrastruktur er afgørende for Slesvig- Holsten Infrastrukturen i Slesvig-Holsten skal forbedres, og det vil tage mange år at komme på det niveau, delstaten har brug for. Blandt andet derfor er Femern Bælt tunnelen og de tyske tilslutningsanlæg så vigtige for delstaten. Det var ministerpræsident Torsten Albigs budskab, da han talte på Industri- und Handelskammer Lübecks store nytårsreception i midten af januar. IHK organiserer erhvervslivet i den østlige del af delstaten. IHK zu Lübeck er særdeles aktive i arbejdet med at udnytte de nye muligheder, erhvervslivet får i kraft af den faste Femern Bælt-forbindelse. På det traditionsrige nytårsarrangement med 1.600 deltagere var infrastruktur i hele delstaten højt på dagsordenen som en central del af erhvervslivets rammevilkår og en forudsætning for at skabe nye job. Ministerpræsident Torsten Albig udtrykte i sin tale, at Femern Bælt tunnelen og jernbanen fra Lübeck til Puttgarden er af stor betydning: Det er en beslutning, vi tager ønsker vi at forbinde os med den nordlige del af Europa? Ønsker vi at gro sammen?, spurgte han retorisk. Svaret var underforstået et klart ja! Ministerpræsidenten lagde imidlertid ikke skjul på, at det er en udfordring at få infrastrukturen i delstaten udbygget og forbedret. Det kræver penge, som skal komme fra Forbundsregeringen og det kræver god og grundig sagsbehandling hos myndighederne i Slesvig-Holstein. Samtidig skal man i delstaten blive endnu bedre til at gennemføre infrastrukturprojekter. Han adresserede bl.a. sagen om A 20-motorvejen mellem Glückstadt i Slesvig-Holsten og Drochtersen i Niedersachsen. Delstrækningen Weede Wittenborn er blevet forsinket af en retskendelse om, at naturbeskyttelsen af en koloni af flagermus Side 13/16
ikke var tilstrækkeligt belyst i myndighedsansøgningen om projektet. Projektet kan blive forsinket med op til to år alene på grund af den denne sag om flagermus. Det handler ikke om at gøre noget mod befolkningens ønsker, det handler om at lytte, lære og lave smartere planlægning, var Torsten Albigs analyse af, hvad der skal til for at få udbygget infrastrukturen så hurtigt som muligt. Også den faste forbindelse over Femern Bælt skal godkendes i Slesvig-Holsten, hvortil i oktober 2013 indleverede sin byggeansøgning på 10.000 sider. Kontraktdirektør for ny formand for Dansk Tunnel Forening Kim Smedegaard Andersen, der er kontraktdirektør for sænketunnelen på Femern-projektet, er blevet valgt som ny formand for Dansk Forening for Tunnel- og Undergrundsarbejder, DFTU. Foreningen har til formål at fremme den generelle udvikling af tunnel- og undergrundsarbejder, men lægger også stor vægt på et knytte et tæt samarbejde med den internationale tunnelog undergrundsforening, ITA. Kim Smedegaard Andersens formandskab og dermed hans forbindelse til det internationale netværk er en rig mulighed for at få udbredt viden om den kommende sænketunnel under Femern Bælt, og for at samle erfaring til projektet. Bestyrelsen i DFTU arbejder på at fremme samarbejdet med den internationale tunnel- og undergrundsforening ITA, hvor Danmark i de kommende tre år for første gang har formandsposten ved Søren Degn Eskesen. Det globale netværk med alle medlemsnationerne vil give en god mulighed for at kunne trække på viden om alverdens tunnelrelaterede emner. Det nære forhold til den internationale tunnelforening giver mulighed for at fremme danske tunnelkompetencer og udbrede viden om Femern projektet og de specialkompetencer, der bliver opbygget under projektet, siger han. Ligesom er fokuseret på at få lærlinge i arbejde, er Kim Smedegaard Andersen også opmærksom på, hvor vigtigt det er at involvere de unge, der interesserer sig for tunnelarbejde. Han anerkender, at der ligger et stort fremtidspotentiale i at få fat i de studerende og har derfor et Side 14/16
særligt mål med sit formandskab: Med mit formandskab i DFTU håber jeg at kunne fremme viden om Femern-projektet og udbrede interessen for at bygge sænketunnelprojekter hos foreningens medlemmer. Herudover ønsker jeg helt generelt at fremme interessen og fagligheden blandt yngre ingeniører inden for tunnel- og undergrundsarbejder. Ved at øge fokus på tunnel- og undergrundsarbejder blandt studerende og de yngre ingeniører sikres de fornødne kompetencer til de kommende års tunnelprojekter. Det vil gavne os i fremtiden, hvis vi er stærke i tunnel- og undergrundsprojekter. For at fremme den udvikling er en af de første aktiviteter at etablere en Young Member afdeling af DFTU, hvor studerende og yngre ingeniører under mere frie rammer kan profitere af hinandens kompetencer. Om Kim Smedegaard Andersen Kim Smedegaard Andersen er uddannet maritim civilingeniør fra Aalborg Universitet med ophold i Tyskland og England undervejs i uddannelsen. På Øresundsprojektet var han designchef for arbejdet med at uddybe havbunden og for landindvinding og han var ansat i syv år hos bygherren for sænketunnelen. Efterfølgende har han været projektchef i forbindelse med anlæg af Ørestad og den nye Opera i København, Harpa koncert- og kongrescenter i Reykjavik og som entreprenør har han arbejdet på et multimediehus i København (Aller-huset). I 2009 begyndte han for at arbejde med designet af sænketunnelen under Femern Bælt og i 2011 blev han udnævnt til kontraktdirektør for sænketunnelen og som souschef for den tekniske direktør. Side 15/16
Ordnede vilkår for alle ansatte på byggepladser På Femern projektets byggepladser skal der være ordentlige arbejdsforhold. Det gælder både i forhold til løn- og arbejdsvilkår, ansættelse af lærlinge og boligforhold. Alt arbejde på byggepladserne skal ske i fuld overensstemmelse med de regler og den lovgivning, der gælder dér, hvor arbejdet udføres. De tyske regler skal følges i Tyskland og danske regler i Danmark. stiller helt konkrete krav i de kontrakter, som entreprenørerne skriver under på, inden de påbegynder anlægsarbejdet. Undervejs i byggeperioden skal entreprenørerne løbende dokumentere, at de også overholder kravene. vil i tilfælde af problemer kunne stille krav om yderligere dokumentation, samt kræve en hurtig planlægningsindsats med henblik på at få styr på problemerne i overensstemmelse med lovgivningen og den indgåede kontrakt. Læs mere om forholdene i Fakta om projektet: Ordnede vilkår for alle ansatte på byggepladser. Side 16/16