Indhold. femern.dk. Femern-tunnel styrker Københavns Lufthavn. facebook.dk/ femern. Nyhedsbrev nr. 41 September 2014

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 41 September 2014 Indhold Femern-tunnel styrker Københavns Lufthavn 1 Strøm på Femernforbindelsen 4 Svensk, dansk og tysk erhvervsliv til Femern-møde 6 Besøg femern.dk for flere informationer om den faste forbindelse over Femern Bælt eller find os på facebook. facebook.dk/ femern Vester Søgade 10 DK-1601 Kopenhagen V T F E info@femern.dk Femern-tunnel styrker Københavns Lufthavn Selvom den kommende Femern-forbindelse skulle tage noget af trafikken til Tyskland, så betragter Københavns Lufthavns direktør Thomas Woldbye faktisk slet ikke den faste forbindelse over Femern Bælt som en konkurrent. Femern-tunnelen er snarere en vækstgenerator for lufthavnen. Vores principielle indstilling er, at god og endnu bedre infrastruktur er en god ting for Københavns Lufthavn. Punktum. Man skal huske, at togene går begge veje, og alt hvad der kan udvide vores opland er en god ting. Det er vores opgave som region og som lufthavn, at gøre os så attraktive, at der kommer flere folk til, end der kører fra, siger Thomas Woldbye. Som mangeårig udlandsdansker og direktør for Danmarks vigtigste vindue til udlandet, oplever han nogle gange, at debatten om infrastrukturen i Danmark er alt for snæver. Danmark er et meget lille land, og når der i de kommende år afsættes 100 milliarder kroner til opgraderingen af infrastrukturen, så er meget vigtigt, at man skeler til og koordinerer med nabolandene, mener han. Side 1/7

2 Der er nogle gange en tendens til, at man tænker fra gadekæret og ud. Jeg vil opfordre til, at når man nu går i gang med Femern og har sat penge af til en Togfond, og også i Sverige ser ud til at investere tungt i infrastruktur i de kommende år, at man så bringer det internationale perspektiv ind i planlægningen. I stedet for at se alting fra København, så bør man kigge på regionen, som om man sad i New York eller Shanghai. Potentialet er enormt, og det er op til os at indfri det. Men, understreger han, ingen får noget foræret, og skal visionerne indfries, så kræver det grundigt forarbejde og langsigtet tænkning. Han peger på Øresundsforbindelsen, som det bedste eksempel på, hvilke synergi-effekter, investeringer i infrastruktur kan udløse. Københavns Lufthavns succes i de senere år skyldes i høj grad Øresundsforbindelsen, der har gjort København til det naturlige trafikale centrum for Skåne. Den faste forbindelse over Øresund ændrede radikalt trafikmønstret og den geografiske logik i Østdanmark og Sydsverige. Adgangen til lufthavnen blev forbedret markant fra Malmø. I dag kan man tage toget fra Malmø centralstation til Københavns Lufthavn på under en halv time. Københavns Lufthavn er i dag Sveriges anden største lufthavn efter Arlanda lufthavn i Stockholm. I 2011 udgjorde svenske passagerer 16 procent af samtlige internationale afrejsende fra lufthavnen. Thomas Woldbye forventer, at Femern-forbindelsen vil have en lignende effekt. Der er ingen tvivl om, at den faste forbindelse over Øresund har haft en kæmpemæssig positiv indflydelse på hele regionen. Over halvdelen af de største svenske virksomheder ligger i Sydsverige, og de ser Københavns Lufthavn som deres lufthavn snarere end Stockholm. Øresundsforbindelsen har skabt en region, og det er det potentiale, som Femernforbindelsen også har. Jeg tror fuldt og fast på, at vi kan skabe denne nordeuropæiske region. Vi ligger godt, når bare forbindelserne er på plads. Københavns Lufthavn har årligt omkring 25 millioner passagerer til trods for, at det umiddelbare opland kun er 4,5 millioner mennesker. Forklaringen på successen er ud over de stærke forbindelser en effektiv indsats for at positionere København som centrum for Nordens lufttrafik. Side 2/7

3 Men i Københavns Lufthavn er man ikke tilfreds med blot at bevare positionen. Thomas Woldbye, der tidligere var administrerende direktør i Mærsk-selskabet Norfolkline, blev headhuntet til jobbet 2011 med et klart ønske om at videreudvikle lufthavnen. I 2012 fremlagde Københavns Lufthavn ambitiøse vækstplaner, der under titlen World Class Hub beskriver visionerne for Danmarks største lufthavn. Bundlinjen er, at Københavns Lufthavn inden for en overskuelig årrække skal betjene 40 mio. passagerer om året. Det svarer til en vækst på omkring 30 procent, og det er ikke bare luftkasteller, understreger Thomas Woldbye. Vi ved ikke hvor hurtigt, vi kommer til at vokse. Det kan være om 15 eller 25 år. Vi ved alle, at der kommer kriser, epidemier og askeskyer, men generelt vender man efter et dyk tilbage til trenden. Den besked, vi lagde ud, er at vi er klar til at vokse til 40 mio passagerer. Vi ved hvordan, men gæsterne kommer jo ikke, bare fordi vi har en lufthavn. De kommer fordi, de har et ærinde i Danmark eller ude i verden. Femern-forbindelsen spiller en nøglerolle i direktørens visioner for lufthavnen. Når han kigger i krystalkuglen, vil Københavns Lufthavn i de kommende år fortsat være det bankende hjerte i en dynamisk region med 10 millioner indbyggere, hvor hurtige persontogsforbindelser er blodårerne, der understøtter lufthavnens rækkevidde. Vi har et billede med København i midten i al beskedenhed med togforbindelse op mod Sverige, op i Jylland og ned over Femern Bælt. Så har vi et net, der rækker hele vejen rundt i regionen. Når vi taler om en World Class Hub, så er det ikke kun flypladsen, det er togforbindelsen, det er motorvejen, det er metroen og regionaltogene. Der er hoteller og mødefaciliteter. Vi bringer folk her til på alle mulige måder og skaber en symbiose. I den sammenhæng ser vi al forbedret infrastruktur som et gode, siger Thomas Woldbye. Femern-forbindelsen vil markant forbedre jernbaneforbindelserne internt i Danmark og til Tyskland. Rejsetiden mellem København og Hamborg vil komme under tre timer, mens godstog vil spare en omvej over Fyn og Jylland, hvilket frigiver kapacitet til flere passagertog. Selvom det skulle betyde, at nogle vælger at tage toget til Hamborg i Side 3/7

4 stedet for flyet, så er den samlede effekt meget positiv, mener han. Når Femern-forbindelsen står færdig, og du skal en tur til Hamborg, tager du så flyet eller toget? Så tager jeg da toget. Det er jeg vant til fra mine mange år i Holland, hvor jeg tog toget til Paris eller Bruxelles. Tog er en meget mere behagelig rejseform. Så længe de altså går til tiden. Strøm på Femern-forbindelsen Den 18 km lange Femern-tunnel med elektrisk togdrift og en fuldt oplyst vejtunnel kræver sikkerhed for en konstant strømforsyning. Derfor får tunnelen sin egen, store transformerstation ved Rødbyhavn. Transformerstationen skal levere energi svarende til et årligt elforbrug på i alt 60 gigawatt-timer (GWh) til Femerntunnelen. Hvilket omtrent svarer til forbruget i en større provinsby med husstande - eller Maribo og Sakskøbing til sammen. Dens samlede effekt bliver på omkring 120 MW. Arealmæssigt vil den optage et område på kvadratmeter svarende til knap tre fodboldbaner af samme størrelse som Parken i København. Anlægget byder på spændende men velafprøvet teknologi og konstruktionsmetoder, som nu introduceres i Danmark for første gang. Blandt andet skal det klimasikres, så det ikke risikerer at blive oversvømmet ved stormflod på det lavtliggende Lolland. Det skal ske ved hjælp af en spunsvæg, som rammes ned i jorden og kommer til at danne et fire meter højt og vandtæt hegn hele vejen rundt om transformerstationen. Desuden skal det sikres, at det store højspændingsanlæg ikke forstyrrer omgivelserne i tyndt befolkede områder. For eksempel ved at påvirke tog på vej til og fra tunnelen. Hvis der ikke tages effektivt højde for elektronisk støj i form af elektromagnetisk udstråling, kan det i værste fald betyde, at strømmen slås ud, eller mobiltelefoner går ned. Det imødegås ved at anvende ny teknologi i form af Side 4/7

5 effektelektronik, der i forvejen benyttes i en række lande med elektrificerede jernbaner. Den her måde at bygge transformerstationer på er ikke set før i Danmark. Vi indfører en omfattende sikkerhed i forhold til både klimaforandringer og elektromagnetisk støj, som er baseret på velafprøvet teknologi, som i dag anvendes mange steder i verden, fortæller Johnny Restrup-Sørensen, kontraktdirektør i. Det er de elektriske tog, der kommer til at sluge størstedelen af strømmen fra transformatorstationen. Ifølge prognoserne ventes op mod 120 tog med gods og passagerer at køre gennem tunnelen hvert døgn. Og det er her, elektronikken skal hindre forstyrrelser. Kravene til de store højspændingsanlæg er blevet skærpede, så der skal skærmes bedre for ikke at forstyrre omgivelserne. Det kan man gøre med ny teknologi, hvor der integreres konvertere, som skaber balance mellem de forskellige faser, så der ikke mærkes forstyrrende støj i elnettet. Med de gamle systemer accepterede man en smule støj, men det er ikke tilfældet længere, fortæller projektchef Per Henning Laursen fra Rambøll. Transformerstationen skal også sikre strøm til alt det tekniske udstyr i tunnelen som lys, pumper og ventilation. Det sørger en anden del af den for. Det er meningen, at togene skal køre på dansk strøm gennem tunnelen og et lille stykke ind på land på Fehmarn, hvor de glider over på det tyske el-system. Fra tysk side kan der leveres strøm midlertidigt, hvis strømmen skulle gå i tunnelen. har netop prækvalificeret tre konsortier til at byde på at anlægge transformerstationen: det danske Bravida Danmark A/S, det dansk-franske Siemens A/S og Cegelec Mobility samt Elektrobudowa SA fra Polen. De tre konsortier skal nu udarbejde tekniske bud på kontrakterne efter samme model som for de øvrige store kontrakter på tunnel-projektet og derefter gennem endnu en runde, hvor priserne er inkluderet. forventer at modtage de endelige tilbud på transformatorstationen i Side 5/7

6 slutningen af 2015, og kontrakterne ventes underskrevet i Svensk, dansk og tysk erhvervsliv til Femern-møde Hvordan omsætter man bedst Femern-forbindelsen til ordrer, beskæftigelse og udvikling i erhvervslivet? Det er ét af de centrale spørgsmål, som virksomheder fra Danmark, Tyskland og Sverige vil diskutere under Fehmarnbelt Days i København den 30.september - 2. oktober. Den 1. oktober inviterer Dansk Industri til konference for Jern- og Metalindustrien, hvor teknisk direktør i, Steen Lykke vil fortælle om de konkrete opgaver, megaprojektet indebærer. Ud over de fire store tunnelkontrakter er der hundredevis af mindre opgaver, der til sammen udgør et milliardbeløb. Men det er i lige så høj grad værd at diskutere, hvordan den nye effektive transportkorridor fra Skandinavien til resten af Europa vil skabe vækst og nye muligheder for grænseoverskridende handel og distribution. Den 1. oktober er Fehmarn Belt Business Council, der er talerør for omkring virksomheder i regionen, vært for en konference, der netop skal diskutere de muligheder, den nye akse frigiver. Hos glæder man sig over den store opbakning fra erhvervslivets organisationer. skaber med tunnelen under Femern Bælt en unik ny transportkorridor mellem Danmark og Tyskland. Rejsetiden reduceres markant og kapaciteten øges så borgere og erhvervsliv får helt nye og mere effektive muligheder i fremtiden. Det er en vigtig og moderne infrastruktur, som nu skabes. Derfor er det også meget glædeligt, at virksomheder og politikere allerede nu begynder at forberede sig på den nye virkelighed og tænke over, hvordan de får mest muligt ud af det, siger direktør for regional udvikling Ajs Dam,. Side 6/7

7 Organisationerne bag Fehmarnbelt Days er blandt andre STRING (med repræsentanter fra Danmark, Tyskland og Sverige), Fehmarnbelt Business Council (erhvervslivets organisationer), Femern Bælt Komiteen (de regionale politiske fora nærmest Femern-tunnelen), Baltic Development Forum, Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter i Danmark og. Læs mere om Fehmarnbelt Days 2014 på og på Side 7/7