Retningslinjer for godkendelse og tilsyn med plejefamilier. Indhold: Side Lovgrundlag 2-4 Opgavens indhold 5-8 Kompetenceoversigt 9
Lovgrundlag Tilsynsdelen er reguleret i Lov om social service med tilhørende bekendtgørelse og vejledning: Serviceloven: 146. Kommunen skal føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen lever. Stk. 2. Kommunen fører sit tilsyn efter stk. 1 på en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år. Vejledning nr. 3 om særlig støtte til børn og unge og deres familier Tilsyn med døgnophold og plejefamilie 76. Den konkrete tilsynsforpligtelse vedrørende det enkelte barn eller den enkelte unge påhviler handlekommunen. Samtidig har den godkendende myndighed eller den myndighed, som driver anbringelsesstedet, ansvaret for den generelle og almindelige tilsyn med hele anbringelsesstedet. For plejefamilier og opholdssteder godkendt efter servicelovens 142 påhviler den generelle tilsynsforpligtelse den stedlige kommune som følge af, at den har godkendt anbringelsesstedet med et nærmere bestemt socialpædagogisk indhold. Tilsynet omfatter den daglige drift og det pædagogiske arbejde. Kommunen eller regionen fører det almindelige tilsyn, herunder med det pædagogiske arbejde, med døgninstitutioner for børn og unge i kommunen og regionen. For institutioner med driftsaftale varetages tilsynet med institutionens ledelse og drift, herunder det pædagogiske arbejde, af kommunen i forbindelse med udøvelsen af de beføjelser, der tilkommer kommunen efter aftalen. Driver en kommune eller en region døgninstitution, der er beliggende i en anden kommune eller region, påhviler det almindelige tilsyn, herunder med det pædagogiske arbejde, driftsherren. På samme måde er godkendelse og inddragelse af godkendelse reguleret i Lov om social service med tilhørende bekendtgørelse og vejledning: Kapitel 17 Generelt om godkendelse og tilsyn Serviceloven 142. Plejefamilier for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Stk. 2. Netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Stk. 3. Den kommunalbestyrelse, der godkender, jf. stk. 1 og 2, skal i forbindelse med godkendelsen sørge for, at plejefamilien deltager i et kursus i at være plejefamilie. 2
Stk. 4. Egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Stk. 5. Opholdssteder for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Dette gælder dog ikke for sådanne tilbud, med hvilke en kommunalbestyrelse har indgået en generel aftale om anvendelse af opholdsstedet, herunder om tilsyn. Stk. 6. Afgørelser efter stk. 1-5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 7. Netværksplejefamilier godkendt efter stk. 2 skal have dækket deres omkostninger i forbindelse med barnets eller den unges ophold og kan efter en konkret vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Stk. 8. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte satser for godtgørelse af udgifter til kost og logi i forbindelse med opholdet og for beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 7. 143. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler for godkendelse af plejefamilier og opholdssteder efter 142, stk. 1,2, 4 og 5 145. Godkendelser givet efter lov om social service af amtsrådet før den 1. januar 2007 overtages af den stedlige kommune og gælder indtil den aftalte revision eller ophør. 149. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om tilsyn med plejefamilier, netværksplejefamilier og opholdssteder efter 142, stk. 1, 2, 4 og 5. 68. Servicelovens 143 og 149 bemyndiger socialministeren til at fastsætte regler for godkendelse af og tilsyn med plejefamilier og opholdssteder efter servicelovens 142, stk. 1, 2, 4 og 5. Bekendtgørelse nr. 621 af 15. juni 2006 omhandler godkendelse og tilsyn med private opholdssteder efter 142, stk. 5, til børn og unge og regulerer ikke godkendelse af og tilsyn med plejefamilier. Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier: Godkendelse af plejefamilier 408. Kommunen skal vurdere plejefamiliens egnethed med henblik på at afgøre, om der kan gives en generel godkendelse, således at familien kan modtage plejebørn både fra den godkendende kommune og fra andre kommuner. En generel godkendelse kan ikke være målrettet konkrete børn og unge. Godkendelsen skal basere sig på en konkret vurdering af den enkelte families kvalifikationer. Godkendelsen gives på baggrund af en undersøgelse af plejefamiliens samlede forhold, herunder plejefamiliens familiemæssige, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige forhold. Selvom godkendelsen kun gives til den ene forælder, er det altid familiens samlede forhold, der skal danne grundlag for godkendelsen, herunder omfanget af udearbejde for begge ægtefæller. Det kan inkludere en vurdering af eksempelvis faglig relevant baggrund eller særlig erfaring fra beslægtede opgaver. Plejeforældrenes samliv og alder, samt antal og alder af eventuelle egne børn bør også indgå i vurderingen. Endvidere drøftes familiens netværk, boligforhold og omgivelserne, herunder fritidsmuligheder, skole m.v. I forbindelse med godkendelsen bør kommunen sikre sig, at familien har overvejet rollen som plejefamilie, og den betydning det vil få for deres familieliv, herunder familiens egne børn. Det er vigtigt, at plejefamilien er klar over, at hvis de påtager sig opgaven som plejefamilie, kan der være tale om en forpligtigelse, der rækker langt frem i tiden, og at opgaven også indeholder et følelsesmæssigt engagement. Ovenstående elementer vil også indgå i det obligatoriske kursus for plejefamilier, jf. servicelovens 142, stk. 3. 3
Inden godkendelsen indhentes med ansøgerens samtykke oplysninger om indtægtsforhold og almindelig straffeattest samt en børneattest fra Kriminalregisteret. Indhentelsen af børneattest er reguleret i bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse tilbud efter lov om social service og i frivillige sociale organisationer. De nærmere regler for indhentelse af den almindelige straffeattest herom er fastsat af Justitsministeriets bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister. Heraf fremgår det, at straffeattesten rekvireres af ansøgerens opholdskommune fra den politikreds, hvor ansøgeren bor. I begæringen skal det angives, at straffeattesterne skal benyttes i forbindelse med en ansøgning om godkendelse af en plejefamilie efter servicelovens 142. Ansøgerne bør i en helbredserklæring stå inde for, at de helbredsmæssigt er i stand til at påtage sig opgaven. Egentlige helbredsattester for ansøgerne bør kun indhentes, hvis kommunen finder et særligt behov herfor. Den kommune, der ønsker at se en helbredsattest, afholder udgiften dertil. Plejefamilien skal i øvrigt deltage i et kursus i forbindelse med godkendelsen. 4
Opgavens indhold. Serviceloven: Efter servicelovens 142, stk. 1, skal plejefamilier være godkendt som generelt egnede af den stedlige kommune. En plejefamilie kan defineres som en familie, der på foranledning af en kommune, tager imod børn og unge, der anbringes i plejefamiliens eget hjem. Plejefamilien modtager vederlag for at have barnet eller den unge boende og får derudover dækket udgifterne til barnets eller den unges ophold i hjemmet. Plejefamilier har ikke adgang til at ansætte personale til at varetage opgaverne med plejebarnet med mindre, der er tale om en barnepige eller lignende, der vil falde inden for det almindelige familiebegreb. Godkendelse af plejefamilier i Ikast-Brande kommune Der skelnes mellem godkendelse af plejefamilier der udelukkende modtager børn i aflastning og døgnplejefamilier. Aflastningsfamilier.: I aflastningspleje er der ofte tale om lettere opgaver, af omsorgs og pasningsmæssig karakter i et nærmere aftalt antal dage pr. måned, typisk i weekends. Der kan også være etableret aflastning efter særlige aftaler, med et bestemt pædagogisk mål. Der etableres aflastning, hvis dette skønnes at kunne lette/bedre families samlede situation. Desuden kan der etableres særlig dagtilbud på hverdage, til specielle opgaver, samt nærmere beskrivelse af et barn. Familieplejekonsulenterne træffer ud fra ansøgningsskema og besøg i familien, til godkendelse eller afslag på godkendelse. Der er grundlæggende ikke forskel på de krav der stilles til en aflastningsfamilie i forhold til kravene til en fuldtids døgnplejefamilie. Familieplejekonsulenterne sikrer at aflastningsplejefamilien indgår i Tilbudsportalen. Kontrakt udarbejdes af Familierådgivningen med orientering til Familieplejekonsulenterne. Døgnplejefamilier: Efter ansøgning foretager familieplejekonsulenterne undersøgelse af familiens egnethed, i forhold til hvilke generelle opgaver familien vurderes til at kunne klare og hvilke mere specifikke opgaver i form af særlige handicaps og sociale adfærdsmæssige vanskeligheder hos de børn og unge der kan komme på tale i forhold til en anbringelse. I godkendelse af plejefamilien vurderes familiens kvalifikationer, og hvilke opgaver de skønnes at kunne klare. Der udarbejdes undersøgelsesrapport som danner grundlag for godkendelsen. Herefter udarbejdes godkendelsesskema hvoraf 5
det skal fremgå hvor mange børn familien vurderes til at kunne modtage i pleje, samt hvilke sagstyper familien skønnes egnet til. Der lægges i godkendelse af plejefamilier en ramme for omfanget af de opgaver en plejefamilie kan have. I vurderingen af kapacitet og rammer tages udgangspunkt i Socialministeriets vejledning. Familieplejekonsulenterne sikrer at plejefamilien indgår i Tilbudsportalen. Undersøgelsesforløb. Familieplejekonsulenterne skal vurdere plejefamiliens egnethed med henblik på at afgøre, om der kan gives en generel godkendelse, således at familien kan modtage plejebørn både fra den godkendende kommune og fra andre kommuner. En generel godkendelse kan ikke være målrettet konkrete børn og unge. Godkendelsen skal basere sig på en konkret vurdering af den enkelte families kvalifikationer. Godkendelsen gives på baggrund af en undersøgelse af plejefamiliens samlede forhold, herunder plejefamiliens familiemæssige, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige forhold. Selvom godkendelsen kun gives til den ene forælder, er det altid familiens samlede forhold, der skal danne grundlag for godkendelsen, herunder omfanget af udearbejde for begge ægtefæller. Det kan inkludere en vurdering af eksempelvis faglig relevant baggrund eller særlig erfaring fra beslægtede opgaver. Plejeforældrenes samliv og alder, samt antal og alder af eventuelle egne børn bør også indgå i vurderingen. Endvidere drøftes familiens netværk, boligforhold og omgivelserne, herunder fritidsmuligheder, skole m.v. I forbindelse med godkendelsen sikres det, at familien har overvejet rollen som plejefamilie, og den betydning det vil få for deres familieliv, herunder familiens egne børn. Det er vigtigt, at plejefamilien er klar over, at hvis de påtager sig opgaven som plejefamilie, kan der være tale om en forpligtigelse, der rækker langt frem i tiden, og at opgaven også indeholder et følelsesmæssigt engagement. Ovenstående elementer vil også indgå i det obligatoriske kursus for plejefamilier, jf. servicelovens 142, stk. 3. Udgifterne hertil afholdes af Ikast-Brande kommune. Inden godkendelsen indhentes med ansøgerens samtykke oplysninger om indtægtsforhold og almindelig straffeattest samt en børneattest fra Kriminalregisteret. Ansøgerne bør i en helbredserklæring stå inde for, at de helbredsmæssigt er i stand til at påtage sig opgaven. Egentlige helbredsattester for ansøgerne bør kun indhentes, hvis familieplejekonsulenterne finder et særligt behov herfor. Den kommune, der ønsker at se en helbredsattest, afholder udgiften dertil. Indholdet af kommunens generelle godkendelse af plejefamilier. Familieplejekonsulenternes vurdering, af plejefamiliens generelle egnethed som plejefamilie, skal munde ud i en begrundet skriftlig afgørelse. Hvis kommunen ikke kan godkende plejefamilien som generelt egnet, skal der ske en nærmere begrundelse af afslaget. Reglerne i forvaltningsloven om partshøring, aktindsigt, skriftlig begrundelse m.v. gælder også i disse sager. 6
Et afslag på godkendelse som egnet plejefamilie kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. servicelovens 142, stk. 6. I ganske særlige tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at forsyne plejefamilie med en foreløbig godkendelse. Dette kan fx komme på tale i en akutsag, hvor det vurderes som mest hensigtsmæssigt, at anbringelsen sker i nærmiljøet, hvor der er en mulig plejefamilie, der endnu ikke er endeligt godkendt som plejefamilie, men hvor godkendelsen utvivlsomt vil foreligge umiddelbart efter. Den stedlige kommune kan ikke på forhånd afvise at foretage en generel egnethedsvurdering, selv om der ikke lokalt er brug for de pågældende pladser. Det betyder, at kommunen skal foretage en generel vurdering af familiens egnethed som plejefamilie og i den forbindelse tilbyde familien at deltage i kurset for kommende plejefamilier, så godkendelsen er klar, når der er en kommune, der ønsker at benytte den pågældende familie som plejefamilie til et konkret barn. Der er ingen begrænsning i adgangen til at benytte plejefamilier beliggende uden for egen kommune, når blot der forinden er foretaget en generel egnethedsvurdering og godkendelse af den stedlige kommune, herunder at kurset for plejefamilier skal være påbegyndt. Af hensyn til kontakten til barnets eller den unges netværk bør det dog overvejes nøje, før et barn eller en ung anbringes i en plejefamilie langt væk fra forældrene. Den endelige godkendelse af en plejefamilie som generelt egnet skal indeholde en stillingtagen til, hvor stor en opgave plejefamilien kan løfte, baseret på de forhold der gør sig gældende i familien på godkendelsestidspunktet. Opgavens omfang påvirkes af antallet af børn og unge, deres alder og sammensætningen af plejebørnene. Godkendelsen skal angive, hvilke aldersgrupper og særlige karakteristika hos børnene eller de unge, som plejefamilien er vurderet egnet til at have boende. Det kan fremgå af godkendelsen, at familien er fundet bedst egnet til at have børn og unge i aflastning, men kravene til den generelle godkendelse er den samme. Godkendelsen gives på baggrund af en undersøgelse af plejefamiliens samlede forhold, som indgår som grundlag for godkendelsen. Der er således tale om, at godkendelsen kommer til at indeholde en række forudsætninger for godkendelsen, herunder antallet af egne børn, boligforhold og omfanget af udearbejde. Et eksempel på en generel godkendelse kan være, at der godkendes til tre børn med lettere belastningsindikatorer. Hvis plejefamilien efterfølgende modtager et barn med tungere problemstillinger, og den generelt godkendende kommune har vurderet, at familien kan magte opgaven, hvis der derudover kun modtages et plejebarn mere, vil der skulle tages forbehold for denne situation i godkendelsen. Det kan tilkendegives, om forældremyndighedsindehaveren kan komme i døgnophold sammen med barnet. Hvis der er tale om, at et barn eller en ung kommer på døgnophold sammen med forældremyndighedsindehaveren, vil der dog ikke længere være tale om en anbringelse efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 8, men om et døgnophold efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 4. Der gives som udgangspunkt, uanset hvilken kategori af børn plejefamilien godkendes til ikke tilladelse til mere end 4 børn i en plejefamilie. Det kan i ganske særlige tilfælde fraviges ud fra en konkret vurdering. Der kan fx være tilfælde, hvor der allerede eksisterer en aflastningsordning for nogle plejebørn samtidig 7
med, at der kommer fuldtidsplejebørn ind, eller der kan være tale om en søskendeflok. Der skal desuden tages hensyn til, hvor mange børn plejefamilien selv har. Kommunen skal herefter følge udviklingen i plejefamilien og påse, at der ikke modtages flere personer, end plejefamilien er godkendt til, samt at de øvrige forudsætninger for godkendelsen er opfyldt. Den anbringende kommune skal give den kommune, der har givet den generelle godkendelse, meddelelse om, at der anbringes et barn hos familien, således at der kan føres tilsyn med, at plejefamilien fortsat opfylder den generelle godkendelse. Kommunen foretager i øvrigt en løbende faglig støtte til plejefamilien. Kommunen skal løbende føre tilsyn med plejefamilien, og i den forbindelse vurdere, om plejefamiliens godkendelse fortsat stemmer overens med plejefamiliens forhold og kompetencer. I Ikast-Brande kommune føres der ét årligt tilsyn. Behov for og omfang af supervision aftales med plejefamilien, eventuelt i samråd med Familierådgivningen. Forholdene i plejefamilierne kan ændre sig, fx i tilfælde af ændrede arbejdsvilkår, graviditet, sygdom eller skilsmisse, hvilket kan få konsekvenser for det antal eller den type børn og unge, der kan modtages. Plejefamilien skal orientere den generelt godkendende kommune om større ændringer, således at det bliver muligt at vurdere, om godkendelsen skal trækkes tilbage. Ved en opsigelse af kontrakten mellem plejefamilien og kommunen, der er begrundet i plejefamiliens forhold, skal plejefamilien høres om oplysninger, som de ikke kan forventes at være bekendt med, at kommunen er i besiddelse af, således at eventuelle misforståelser kan afklares. Der er i den forbindelse ingen klageadgang, jf. servicelovens 142, stk. 6. I Døgnplejefamilier, har et eller flere børn boende hele tiden. Forud for en anbringelse skal der være udarbejdet en 50 undersøgelse og en Handleplan. Såfremt kommunen på baggrund af sit løbende tilsyn med forholdene i plejefamilien finder, at forholdene i plejefamilien ikke længere er acceptable, og godkendelsen derfor må trækkes tilbage, skal de anbringende myndigheder underrettes herom, så de kan sørge for, at de børn og unge, der er anbragt på stedet, får tilbudt et andet anbringelsessted. I forbindelse med flytningen er det vigtigt, at de anbragte børn og unge får mulighed for at sige farvel til både børn og voksne i familien. Hvis det er muligt, bør der ligeledes være en overgangsperiode, hvor børnene og de unge kan vænne sig til det nye anbringelsessted og til tanken om at flytte. En flytning til et andet anbringelsessted kan opleves som meget traumatisk for anbragte børn og unge, og der skal derfor tages de fornødne hensyn til dette. 8
Kompetence. Beslutning træffes af Orientering Godkendelse af plejefamilier Inddragelse af plejetilladelser Ændring af plejetilladelse Familieplejekonsulenten Børne- og familiechef Familieplejekonsulenten Familierådgivningen Udarbejdelse af kontrakter i forbindelse med anbringelse Familieplejekonsulenten Ændring af indhold i kontrakter vedr. anbragte Familierådgivningen Familieplejekonsulenten 9