Kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver - anbringelse af børn med særlige støttebehov i kommunale og specialiserede plejefamilier Socialstyrelsens konference Nyborg Strand Hotel 6 februar 2014 Jill Mehlbye, KORA Programleder børn og unge 1
Baggrund Barnets reform og behov for/ønske om at anbringe børn med store støttebehov i plejefamilie Styrkelse af plejefamilieområdet politisk målsætning centralt - fulgt op lokalt Udvikling af plejefamilier, der kan modtage børn med særlige støttebehov - med hyppig supervision målrettet den enkelte plejefamilies og barns behov 2
Aftale om Barnets Reform ikrafttræden 2011 Nærhed og omsorg: Styrkelse af plejefamilieområdet og børns ret til netværk. Nogle plejefamilier fungerer som en normal familie og plejebarnet har ikke noget særligt støttebehov udover den tryghed, omsorg og stabilitet, som plejefamilien kan give..andre plejefamilier har behandlingskrævende børn, som får behandling ved siden anbringelsen, og disse plejefamilier kan derfor have behov for yderligere støtte og andre vilkår. Satspuljepartierne er derfor enige om, at oprette en ny type plejefamilier, kommunale familieplejere, for at afspejle denne forskel. Denne nye type plejefamilie skal have øget uddannelse og supervision, og der skal desuden være klarhed over deres ansættelsesvilkår. Der vil ske en evaluering af denne nye type plejefamilier et år efter lovens ikrafttræden. 3
Forskningsprojektets definitioner Ved kommunale plejefamilier forstås plejefamilier, som har særlige kompetencer og kvalifikationer og derfor er godkendt til at have børn i pleje, som har tungere problemer, end børn i plejefamilier normalt har. Disse plejefamilier er godkendt, jf. serviceloven 66 nr. 2, og har bl.a. ret og pligt til supervision og til mere efteruddannelse end andre plejefamilier Ved specialiserede plejefamilier forstås almindelige plejefamilier (jf. serviceloven 66 nr. 1), der varetager særlige opgaver, og som modtager børn og unge med andre og større vanskeligheder end de børn og unge, som traditionelt anbringes i familiepleje. 4
I praksis ingen forskel mellem kommunale og specialiserede plejefamilier?? 5
Hvad karakteriserer plejefamilier med særlige opgaver? Fagligt : typisk pædagogisk uddannelse Erfaringsmæssigt: har ofte tidligere arbejdet med udsatte børn og unge, evt. på behandlingsinstitution/opholdssted Den ene af plejeforældrene er hjemmegående Krav i forbindelse med godkendelsen: Refleksionsevne mentaliseringsevne modtagelighed for supervision følelsesmæssigt engagement Krav i øvrigt : samarbejdsevne 6
Hvilke børn og unge er målgruppen for plejefamilierne? Hvilke børn kan anbringes i plejefamilier med særlige opgaver Hvilke børn kan ikke anbringes i plejefamilier med særlige opgaver Der er tale om grader af problemer mere end om type af problemer Visitationen hviler derfor i hvert enkelt tilfælde på skøn 7
Antal plejefamilier og børn i 2012 - et år efter lovens ikrafttræden 66 kommunale plejefamilier heraf er 1/3 i egen kommune og flertallet er generelt godkendte 304 specialiserede plejefamilier heraf er ½ i egen kommune 353 anbragte børn: 72 børn anbragt i kommunal plejefamilie og 281 børn anbragt i specialiseret plejefamilie 8
Støtten til børnene under anbringelsen hvilken støtte får børnene? Skole - specialundervisning Dagtilbud støttepædagog Personlig støtte psykolog psykiatrisk bistand Behandling på specialiseret institution? I forbindelse med anbringelsen af et barn eller en ung i en kommunal plejefamilie skal det derfor også altid overvejes, om plejefamilien selv kan tage hånd om barnets eller den unges udfordringer, eller om der skal tilbydes anden støtte, som f.eks. psykologhjælp eller behandling på en specialiseret institution sideløbende med anbringelsen i plejefamilien (jf vejl. til serviceloven). 9
Støtten til plejefamilierne og hvordan fungerer denne? Supervision: individuel hyppig (døgnet rundt) og målrettet familien Gruppesupervision Efteruddannelse: sjældent planlagte programsatte uddannelsesforløb. Fordele/ulemper ved dette Aflastning: ofte i plejefamiliens eget netværk eller i aflastningsfamilie 10
Strategien for implementeringen af plejefamilier med særlige opgaver Nogle kommuner er med i projekter eksternt finansierede Nogle kommuner går sammen med andre kommuner bl.a. om rekruttering af plejefamilier Nogle kommuner styrker selv kvaliteten af visitation og godkendelse Den største udfordring er at finde kvalificerede plejefamilier 11
Visitationen af børn til plejefamilier med særlige opgaver Kvalitetsløft til plejefamilieområdet generelt? Grundigt visitationsgrundlag Beslutningskompetencen er løftet op på lederniveau BUM model med visitationsudvalg Matchningsprocessen - hvordan 12
Plejefamiliens forudsætninger for at påtage sig opgaven? Børnefaglig undersøgelse Handleplan Behandlingsplan 13
Udviklingen frem til nu Udviklingen i antallet af kommuner: Mht. antal kommuner med kommunale plejefamilier det samme men kraftigt nedadgående mht. kommuner med specialiserede plejefamilier Udviklingen i antallet af plejefamilier: flere kommunale plejefamilier i 2013 (og flere i egen kommune), og færre specialiserede plejefamilier i 2013 (og færre i egen kommune) Udviklingen af antallet af anbragte børn: flere børn anbragt inden for egen kommune i kommunal plejefamilie men ikke flere børn i kommunal plejefamilie samlet set (72 børn). Færre børn anbragt i specialiseret plejefamilie 14
Styrker og svagheder i brugen af plejefamilier med særlige opgaver Styrker: lettere at målrette tilbuddet i forhold til det enkelte barns behov målrettet hyppig supervision af plejefamilien Svagheder: risiko for professionalisering af plejefamilien, - plejefamilien er en mere sårbar enhed (sygdom, skilsmisse mm) 15
De fremtidige planer og perspektiver på plejefamilier med særlige opgaver Hvad fremmer og hæmmer udviklingen af plejefamilier med særlige opgaver? - fordel med det nære familiemiljø - sikrer at barnet vokser op under så normale forhold som muligt - det er svært at finde egnede plejefamilier - usikkert ansættelsesforhold - plejefamilierne er kontraktansatte ikke pensionsgivende løn - ikke fastlagte uddannelsesforløb fordel ulempe? - plejefamiliekonsulenternes behov for efteruddannelse? Kan vi styrke udviklingen og hvordan? 16
Tak for opmærksomheden 17