Ligninger med reelle løsninger



Relaterede dokumenter
Ligninger med reelle løsninger

Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver

Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172)

TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.

TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.

TALTEORI Primfaktoropløsning og divisorer.

Grafteori, Kirsten Rosenkilde, september Grafteori

Algebra - Teori og problemløsning

Løsning af præmie- og ekstraopgave

Differentiation af Logaritmer

1RWHWLOGLIIHUHQWLDOOLJQLQJHU

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25

Andengradspolynomier

Formler, ligninger, funktioner og grafer

Matematik. på Åbent VUC. Trin 2 Xtra eksempler. Trigonometri, boksplot, potensfunktioner, to ligninger med to ubekendte

Løsningsforslag 7. januar 2011

Variabel- sammenhænge

MATEMATIK B-NIVEAU STX081-MAB

Ligninger med Mathcad

TALTEORI Ligninger og det der ligner.

MATEMATIK A-NIVEAU. Eksempel på løsning af matematik A eksamenssæt STX143-MAT/A Matematik A, STX. Anders Jørgensen & Mark Kddafi

Bogstavregning. Formler Reduktion Ligninger Bogstavregning Side 45

Formler, ligninger, funktioner og grafer

DesignMat Uge 11 Vektorrum

Polynomier et introforløb til TII

Hypotese test. Repetition fra sidst Hypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type 2 fejl Signifikansniveau

Den bedste dåse, en optimeringsopgave

Reelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 18

Afstand fra et punkt til en linje

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

Finde invers funktion til en 2-gradsfunktion - ved parallelforskydning. John V Petersen

Secret Sharing. Olav Geil Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet URL: olav.

Matematik B. Højere handelseksamen

Tekst Notation og layout Redegørelse og dokumentation Figurer Konklusion

Opg. 1. Cylinder. Opg. 1 spm. a løses i hånden. Cylinderens radius er 10 cm og keglen er 20 cm høj. Paraboloidens profil kan beskrives med ligningen

Matematik C. Cirkler. Skrevet af Jacob Larsen 3.år HTX Slagelse Udgivet i samarbejde med Martin Gyde Poulsen 3.år HTX Slagelse.

VIA læreruddannelsen Silkeborg. WordMat kompendium

Opgave 1 Alle tallene er reelle tal, så opgaven er at finde den mindste talmængde, som resultaterne tilhører.

Lille Georgs julekalender december

DM02 opgaver ugeseddel 2

Matematik B Klasse 1.4 Hjemmeopaver

Statistik med GeoGebra

Multipel Lineær Regression. Polynomiel regression Ikke-lineære modeller og transformation Multi-kolinearitet Auto-korrelation og Durbin-Watson test

Temaopgave: Parameterkurver Form: 6 timer med vejledning Januar 2010

1 Kapitel 5: Forbrugervalg

Forslag til løsning af Opgaver til analytisk geometri (side 338)

Manual til TI-89. Af: Martin Kyhl og Andreas Kristansen. Med denne i hånden til eksamen burde de fleste opgaver kunne løses på få minutter.

Inverse funktioner. John V Petersen

Figur y. Nøgleord og begreber Tangentlinje for graf Tangentplan for graf

Potens & Kvadratrod. Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 22 Ekstra: 4 Point: Matematik / Potens & Kvadratrod

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Den svingende streng

Koblede differentialligninger.

Python 3 Matematik Programmerings kursus:

Opgave 1 ( Toppunktsformlen )

Arealer under grafer

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Afstandsformlerne i Rummet

Læringsmål på 3 niveauer: Eleverne arbejder med at opstille og løse 2.gradsligninger (ax 2 +bx+c=0).

Pendulbevægelse. Måling af svingningstid: Jacob Nielsen 1

Differentialligninger. Ib Michelsen

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:

Tilstandsligningen for ideale gasser

FACITLISTE TIL KAPITEL 3 ØVELSER ØVELSE 1. a) Voksende. b) Voksende. c) Konstant. d) Aftagende ØVELSE 2. a) f aftagende i f voksende i

Eksamensspørgsmål Mat C maj-juni E. TWE

Oversigt over spørgsmål og svar til udbud af Elektronisk låsesystem til boliger i Stevns Kommune

LUP læsevejledning til regionsrapporter

Løsningsvejledning til eksamenssæt fra august 2008 udarbejdet af René Aagaard Larsen i Maple

LinAlg Skriftlig prøve 20. januar 2009, 9 12 Vejledende besvarelse

Oversigt [S] 2.7, 2.9, 11.4

Matematik Eksamensprojekt

Potensfunktioner, Eksponentialfunktioner og Logaritmer

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ratepensioner i Skat Nova 2015

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

DesignMat Egenværdier og Egenvektorer

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december kl

Funktionalligninger. Anders Schack-Nielsen. 25. februar 2007

Module 12: Mere om variansanalyse

Matematik projekt 4. Eksponentiel udvikling. Casper Wandrup Andresen 2.F Underskrift:

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Oversigt [LA] 6, 7, 8

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

10. Nogle diofantiske ligninger.

Opgavesæt 12 21/ Laura Pettrine Madsen Uden hjælpemidler. skitse af grafen for f(x).

Tal, funktioner og grænseværdi

Selvbooking. Hvordan ser det ud fra borgerens side?

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Transkript:

Ligninger med reelle løsninger, marts 2008, Kirsten Rosenkilde 1 Ligninger med reelle løsninger Når man løser ligninger, er der nogle standardmetoder som er vigtige at kende. Vurdering af antallet af løsninger Ligningen 3 + 3 = har oplagt løsningen = 1. For at undersøge om der findes andre løsninger, er det en god ide at se på monotoniforhold for funktionerne f() = 3 + 3 og g() =. Da f er en aftagende funktion af, og g en voksende funktion af, har ligningen maksimalt en løsning, og den har vi allerede fundet. Omskrivning til andengradsligning Mange ligninger kan omskrives til en andengradsligning og derefter løses. I dette eksempel vil vi bestemme alle reelle tal som opfylder at ( 7 ) ( 48 + 7 + ) 48 = 14. Dette er ikke en andengradsligning i, men hvis vi omskriver, kan vi opnå en andengradsligning i en anden variabel. Bemærk først at 7 + 48 7 48 = ( 49 48 = 1. Ved ) at gange på begge sider med 7 48 får vi andengradsligningen (( 7 ) ) 2 ( 48 14 7 ) 48 + 1 = 0 Løsningsformlen for andengradsligningen giver ( 7 ) 14 ± 192 48 = = 7 ± 48. 2 ( ) Nu kan vi som i eksemplet før vurdere antallet af løsninger, for da f() = 7 48 er en aftagende funktion, er der samlet højst to løsninger. Det er let at se at = ±2 løser ligningen. Omskrivning til kvadrat En anden ofte anvendt metode til at løse ligninger er at omskrive ligningen til en sum af kvadrater som er lig nul. Vi ønsker at bestemme alle reelle talpar (, y) så 2 + 2 + 10 12y + 4y 2 = 0. Vi omskriver venstresiden til en sum af kvadrater og får ( + 1) 2 + (3 2y) 2 = 0. Løsningerne opfylder dermed at +1 = 0 og 3 2y = 0, dvs. den eneste løsning er ( 1, 3 2 ). Vurdering af de variable Når man skal vise at ligningssystemet y = + 1 og = y 1 + y

Ligninger med reelle løsninger, marts 2008, Kirsten Rosenkilde 2 ikke har nogen reelle løsninger, er det ofte en god idé at antage at der er en løsning, og vise at det leder til en modstrid. Modstriden kan i en del tilfælde opnås ved at vurdere de variable. Antag at ligningssystemet har mindst en reel løsning og y. Da må 0 y og 0 1. Ved at udnytte at 0 1, får vi y = + 1 + 1 2. Da vi ikke kan have lighedstegn i begge uligheder samtidig, må y < 2. Af ligningen = y 1 + y ses at y y + 1 hvilket betyder at y 1, og dermed at y y + 1 2 hvilket er en modstrid. Dermed har ligningssystemet ingen reelle løsninger. Substitution Nu ser vi på et ligningssystem hvor der er tre ubekendte og tre udtryk som er lig hinanden. Vi ønsker at bestemme alle tripler (, y, z) af forskellige reelle tal som opfylder (y + 1) = y(z + 1) = z( + 1). Bemærk først at hvis en af de ubekendte er 0 da må de to andre også være 0. Det samme er tilfældet med 1, og dermed findes ingen løsninger hvor 0 eller 1 indgår, da, y og z skal være forskellige. Da vi i denne ligning har tre ubekendte og tre udtryk som er lig hinanden, ønsker vi at reducere antallet af ligninger og ubekendte som vi skal arbejde med. Først indfører vi alligevel en ny størrelse k: k = (y + 1) = y(z + 1) = z( + 1). Vi vil nu reducere til en ligning hvor kun k og indgår vha. substitution. Da z = +1 og y = k 1 = k substituerer vi z og y med de fundne udtryk i ligningen k = y(z + 1) for at få en ligning der kun indeholder og k. En omskrivning af ligningen giver ( k )( k + + 1 ) k = y(z + 1) =. + 1 k( 2 + ) = k 2 2 + k = k(k + 1) ( 2 + ) (k + 1)( 2 + k) = 0, dvs. at k = 1 eller 2 + = k. Antag at k = 1. Dette giver triplerne (, 1, 1 +1 ), hvor R\{ 1, 0}, og disse er alle løsninger. Antag i stedet at k 1, dvs. at 2 + = k. Af symmetrigrunde må y og z også opfylde denne ligning, men da den højst har to løsninger, kan de ikke alle tre være forskellige. Dermed er samtlige løsninger (, 1 1 1, +1 ), hvor R\{ 1, 0}. k

Ligninger med reelle løsninger, marts 2008, Kirsten Rosenkilde 3 Opgaver Opgave 1 Bestem alle reelle tal så Opgave 2 Bestem alle reelle tal så Opgave 3 Bestem alle reelle tal så 5 = + + 2 + + 7. 3 2+ + 3 2 = 82. 8(4 + 4 ) 54(2 + 2 ) + 101 = 0. Opgave 4 Bestem alle reelle tal, y og z som opfylder ligningssystemet 4 2 1 + 4 2 = y, 4y 2 1 + 4y 2 = z og 4z 2 Opgave 5 Bestem alle reelle talpar (, y) som opfylder ligningen 1 + 4z 2 =. ( + y) 2 + ( + 3y) 2 4( + y) 10( + 3y) + 29 = 0. Opgave 6 (Abelkonkurrencen, 2. runde 2006-2007) De positive reelle tal, y og z opfylder ligningssystemet Bestem + y + z. + 2y = 100 Opgave 7 (NMC 2001) Bestem antallet af reelle løsninger til ligningen 96 93, y + 2z =, z + 2 = y z. 0 = 8 7 + 2 6 2 5 + 3 4 3 3 + 4 2 4 + 5 2. Opgave 8 (NMC 2006) De reelle tal, y og z er ikke alle ens og opfylder at Bestem samtlige mulige værdier af k. + 1 y = y + 1 z = z + 1 = k.

Ligninger med reelle løsninger, marts 2008, Kirsten Rosenkilde 4 Løsninger Opgave 1 Da f() = + + 2 + + 7 er en voksende funktion, er der maksimalt en løsning, og det ses let at = 2 løser ligningen. Opgave 2 Her af ses at = ±2. 3 2+ + 3 2 = 82 9 3 + 9 3 = 82 9(3 ) 2 82(3 ) + 9 = 0 (9 3 1)(3 9) = 0 Opgave 3 Udnyt at 4 + 4 = (2 + 2 ) 2 2 til at omskrive ligningen til 8(2 + 2 ) 2 54(2 + 2 ) + 85 = 0. Dette er en andengradsligning i 2 + 2, og dermed er 2 + 2 = 54 ± 54 2 4 8 85 2 8 = 27 ± 7. 8 Hvis 2 + 2 = 17 4, får vi en andengradsligning (2 ) 2 17 4 2 + 1 = 0 i 2, dvs. 2 = 4 2 = 1 4. Hvis 2 + 2 = 5 2, får vi på samme måde at 2 = 2 2 = 1 2. Samlet er = ±1, ±2. Opgave 4 Bemærk først at, y og z ikke kan være negative, samt at enten er de alle nul, eller også 4 er ingen nul. Antag derfor at, y og z er positive reelle tal. Vi bemærker nu at 2 1+4 2 med lighedstegn netop når = 1 2, da uligheden kan omskrives til 0 (2 1)2. Dermed er = 4z2 1 + 4z 2 z = 4y2 1 + 4y 2 y = 42 4 2 + 1, dvs. at = y = z = 1 2. Samlet ses at = y = z = 0 og = y = z = 1 2 er de eneste løsninger. Opgave 5 Omskriv til sum af kvadrater ( + y 2) 2 + ( + 3y 5) 2 = 0. Heraf ses at + y 2 = 0 og + 3y 5 = 0. Ved at løse de to lineære ligninger med to ubekendte får vi at den eneste løsning er (, y) = ( 1 2, 3 2 ).

Ligninger med reelle løsninger, marts 2008, Kirsten Rosenkilde 5 Opgave 6 Hvis vi multipliserer ligningerne med henholdsvis, y og z, får vi Adderer vi disse ligninger, får vi Dvs. at + y + z = 289 = 17. 2 + 2y = 100, y 2 + 2yz = 96, z 2 + 2z = 93. 289 = 2 + y 2 + z 2 + 2y + 2z + 2y = ( + y + z) 2. Opgave 7 For at kunne vurdere højresiden omskriver vi til 0 = 8 7 + 2 6 2 5 + 3 4 3 3 + 4 2 4 + 5 2 = ( 1)(6 + 2 4 + 3 2 + 4) + 5 2. For 0 og 1 fremgår det af omskrivningen at højresiden er positiv. For 0 < < 1 er 0 > ( 1) = ( 1 2 )2 1 4 1 4, og Samlet giver dette at 6 + 2 4 + 3 2 + 4 < 1 + 2 + 3 + 4 = 10. 8 7 + 2 6 2 5 + 3 4 3 3 + 4 2 4 + 5 2 > 1 4 10 + 5 2 = 0, dvs. at ligningen ikke har nogen reelle rødder. Opgave 8 Først eliminerer vi og z så vi får en ligning i y og k. Da + 1 y = k, er 1 = y ky 1, og da y + 1 1 z = k, er z = k y (Bemærk at ky 1 0 og k y 0). Ved at udnytte dette omformes ligningen z + 1 = k til Yderligere omskrivninger giver 1 k y + y ky 1 = k. ky 1 + y(k y) = k(k y)(ky 1), og hvis k 2 1, får vi en andengradsligning i y y 2 (1 k 2 ) + y(k 3 k) + 1 k 2 = 0. Af symmetrigrunde skal og z opfylde præcis den samme andengradsligning, og dermed må mindst to af, y og z være ens, men dette giver ifølge den oprindelige ligning at alle tre er ens. Dermed må k = ±1. Begge disse værdier af k er mulige: For = 2, y = 1 og z = 1 2 er k = 1. Ved at ændre fortegn ser man at k = 1 også er mulig.