RØNNE HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENING» et tværfagligt netværk af erhvervsfolk, der bl.a. arbejder for at præge erhvervspolitikken og fremme erhvervslivets synspunkter - både lokalt og regionalt. 03/2015
BESTYRELSEN Formand /Jacob Svendsen Næstformand /Torkild Hansen Kasserer /Kurt Sjøholm Bestyrelsesmedlem /Birger Olsen Bestyrelsesmedlem /Hans-Jørn Krogh Hansen Bestyrelsesmedlem/ Liselotte Hjorth Pedersen Bestyrelsesmedlem/ Klaus Vesløv Sekretær/Roar B. Schou Adresse/Strandvejen 23, 3700 Rønne Email: rhi@roennehif.dk Hjemmeside /www.roennehif.dk Version 03/2015 Udgivet af Rønne Håndværker- og Industriforening Layout og tryk niveau2
INDHOLD /03 Formanden har ordet /04 Lærlinge/elever /05 Lærlinge/elever Østkraft /06 Det grønne Pakhus /08 NEXO DENMARK /10 Energiplan /10
04/ FORMANDEN HAR ORDET /af Jacob Svendsen, Direktør, Flemming Svendsens VVS ApS Jeg vil ikke være statsminister, i en regering som ikke genindfører håndværkerfradraget, Citat slut. Så klart var løftet fra Lars Løkke, inden valget, og som Venstre som bekendt, vandt. Valgløftet blev vedtaget i skrivende stund, gældende fra 1. januar, og med fokus på energirenoveringer osv. Valgkampen, som nærmest landede oveni vores årlige folkemøde, kom også til at påvirke Arrangementerne. Langt de fleste blev dog afholdt alligevel. På folkemødet deltog håndværksrådet med overskrifterne, tag en lærling og vær med til at sikre fremtiden, hvordan får vi flere selvstændige, Og udkantsdanmark er udviklingsdanmark m.fl. Som bekendt havde folkemødet besøgsrekord i år. Som nævnt i forrige blad, viste analyserne at de små og mellemstore virksomheder, havde genvundet troen på Danmarks økonomi. Som jeg hører det på flere af foreningens virksomheder, har de også fået gang i hjulene. Og der bliver mere at se frem til. Større opgaver som, Campus Bornholm, Bornholms Hospital, Hammershus Besøgscenter, fjernvarme på Nordlandet mv. er på vej. Med mit kendskab til flere af udbuddene, har man valgt at udbyde dem i flere entrepriser, således, at i hvert fald de større bornholmske virksomheder kan byde på dem. Håndværkerfradrag, opsving og større anlægsopgaver, betyder unægtelig flere lærlinge. Det er NU, at virksomhederne skal tage ansvar, og få ansat gerne flere lærlinge, end de normalt, ville tage ind. Der vil fremover være stor fokus på lærlingeansættelser, også fra bygherres side. Vi skal derfor til livs, at det at have lærlinge er dyrt og besværligt, og hellere fokusere på den energi og humør de bidrager med, og ikke mindst deres friske øjne, at se opgaverne på. Der er masser af gode eksempler på et godt elevforløb, og disse eksempler skal fremhæves. Vi bør også tænke på, at en elevplads også er en stor beslutning for et ungt menneske. Vi vil derfor i vores næste medlemsblade, sætte fokus på, hvad elever har gjort sig af erfaringer, umiddelbart efter de er startet i deres nye stillinger. Og ikke mindst hvad der er vigtigt for et ungt menneske, som måske for første gang skal ud på en arbejdsplads
TEMA: LÆRLINGE/ELEVER /04 Handelselev Rasmus Bohn Westh, Østkraft. Se artiklen næste side. Der er stor fokus på, at virksomhederne skal leve op til deres ansvar og tage elever de skal tage socialt ansvar, som det bliver omtalt. Der har været en tendens til, at elever er blevet betragtet som noget besværligt. Det er dyrt, der er mange regler, de skal på skoleophold i tide og utide. Modpolen er, at de tilfører ny energi og humor. De bliver hurtigt fortrolige med deres arbejdsopgaver, de er dygtige til den nye teknik, og ser på opgaver med friske øjne. De tilfører ny viden til virksomheden. Der er tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag (AUB) når de er på skole, og de får en mindre løn. Er det en voksenelev, er der mulighed for tilskud fra Jobcenteret. Er man i tvivl i forhold til regler og tilskud, er det blot at tage fat i skolens praktikkonsulent eller jobkonsulenten på jobcentret, der ved alt om, hvordan systemerne hænger sammen. Brug den viden der er på området. Alle virksomheder bør tage elever, og der er masser af gode eksempler på det gode elevforløb. De gode eksempler skal fremhæves. Det er vigtigt for vores virksomheder at tage et stort medansvar for vores fremtidige medarbejderes udvikling det er vigtigt at man gør sig overvejelser om hvad det vil sige at have en elev det er en stor beslutning. Det er også en stor beslutning for et ungt menneske, og kræver mod Vi vil i de næste medlemsblade sætte fokus på hvad elever har gjort sig af erfaringer umiddelbart efter de er startet i deres nye stillinger, og ikke mindst hvad der er vigtigt for et ungt menneske som måske for første gang skal ud på en arbejdsplads.
06/ LÆRLINGE/ELEVER ØSTKRAFT /af Handelselev Rasmus Bohn Westh, Østkraft og John Westh, salgschef, Østkraft Et angstprovokerende stort skridt for mig Rasmus er én blandt i alt fem nye elever på Østkraft indenfor fem forskellige områder: IT, handel, kontor, smed og elektriker. Her fortæller Rasmus om at være elev. Hvordan var det at søge elevplads? At skulle forlade de trygge skolerammer, tage stilling til jobannoncer, om man er kvalificeret til netop den stilling man har besluttet sig at søge, det kan godt få en til at ryste lidt på hånden, siger handelselev Rasmus Bohn Westh. Det er ikke fordi, jeg var bange for at forlade skolen, og komme ud at arbejde, det er jeg vant til, men det var mere det der med, at skulle tage stilling til min fremtid, hvilke veje jeg skulle vælge, om man var kvalificeret til stillingen - den slags spørgsmål. Hvordan oplevede du skolens opbakning? Skolen gjorde hvad de kunne for at vejlede og guide os, men det er noget helt andet, når det er alvor og man står på egne ben, fortsætter Rasmus. Uanset, hvor meget teori og samtale om den gode ansøgning, så er det noget andet at stå overfor den rigtige samtale med de mennesker, der eventuelt skal ansætte en. Fortæl om din oplevelse, når du fik din elevplads, og hvorfor du søgte netop denne stilling hos Østkraft: John ringede og fortalte at det blev mig, der havde fået pladsen. Det var helt vildt fedt. Det er bare det bedste, især hvis man har søgte mange pladser og fået afslag, det har jeg prøvet. Jeg vidste godt, hvad en handelselev var, men der var ikke noget jeg gik målrettet efter. Det er ofte kontor og butik, der fylder mest på skolen, det er det de fleste har fokus på. Det fede ved at være handelselev, det er den kombination jeg oplever hos Østkraft med kontor, kundekontakt og markedsføring. Når man endelig har fået sin elevplads, så er det meget vigtigt, at man får en god introduktion, hvor man føler sig velkommen. Jeg oplevede, at min plads var klar, telefonen virkede og pcen var sat op. Udover det, kom jeg rundt i afdelingerne og lærte de mennesker at kende, jeg skulle samarbejde med. Det er også vigtigt at man får noget ansvar, fortæller Rasmus og der må gerne være en god humor på arbejdspladsen. Salgschef John Westh fortæller om Rasmus Rasmus har været hos Østkraft i seks mdr, og overlevet to skoleophold allerede. Han er selvkørende, positiv, hu-
moristisk og en gevinst for vores virksomhed, udtaler salgschef John Westh. Han tager kundekontakten i stiv arm, og kaster sig ufortrødent over nye opgaver. Det kan kun anbefales, at tage en elev, det har vi ikke fortrudt. Gennemsnitsalderen på Bornholm er i nærheden af 50 år, hvilket også gør sig gældende på flere bornholmske virksomheder. Efterløn eller pension er nært forestående, holdningen kan være, at det ikke kan betale sig at ansætte en elev. Det er for dyrt og for besværligt er et af argumenterne, der bliver mødt for ikke at tage en elev. En elev har en indkøringsperiode, hvor det kræver opmærksomhed fra de øvrige ansatte i virksomheden. Det er dog hurtigt overstået, snart er eleven en uundværlig del af virksomhedens daglige drift, og set med vores øjne en god investering. Når eleven er på skoleophold, bliver langt den største del af lønnen dækket af Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag (AUB). Vi kan overhovedet ikke se det gode argument, hvorfor man ikke skal ansætte elever, siger markeds-og udviklingschef Klaus Vesløv. Rasmus har allerede mange forskellige slags opgaver, der spænder vidt, fra arkiverings, print og bogføringsopgaver, men den største del af tiden er Rasmus beskæftiget med kundekontakt og kunderelaterede opgaver. Hvad er dine arbejdsopgaver og hvad synes du om dem? Jeg laver mange ting hver dag, og det er bestemt ikke kedeligt at være ansat på et kontor, måske er det lidt anderledes at være handelselev, hvor en stor del af tiden har med kunder at gøre. Der er ikke en dag der er ens, da kunder ikke er ens. Det er jeg meget tilfreds med, fortæller Rasmus Der ringer mange kunder til Østkraft, der er blevet ringet op, eller snarere kimet ned af mere eller mindre pålidelige el-sælgere, der har brug for at høre vores syn på det, de har fået at vide i telefonen. Det er spændende at kunne give dem en god vejledning og det er meget /07 bekræftende at kunne hjælpe folk, når de er i tvivl En anden ting, der er vigtig for mig, er det gode fællesskab, både i det daglige, men også socialt. Det er vigtigt at kunne få hjælp, når jeg har brug for det, hvis der er noget jeg er i tvivl om. Synes du, det er vigtigt med sociale tilbud på din arbejdsplads? Jeg synes det er hyggeligt, når der nogle personalearrangementer, hvor man er sammen på en anden og afslappet måde. Vi har en hel del arrangementer på Østkraft lige fra familiedage til sport og fester. Det kan jeg godt lide, man bestemmer jo selv om man vil deltage. Det er skønt at være en del af et firma, man får et tilhørsforhold og man føler sig lidt stolt af det, afslutter Rasmus. Tajs og Max er henholdsvis IT supporterelev og elektrikerelev. Katrine Jannick Voksenelev
08/ DET GRØNNE PAKHUS Af Søren Femmer Jensen, direktør og projektleder, Co-Creative I snart et år har Bornholm været hjemsted for Det Grønne Pakhus - det første showroom for bæredygtige byggematerialer og grønt byggeri i Danmark. Ideen med udstillingen, der er fysisk placeret i erhvervshuset Bright Park i Nexø, har været at skabe et sted hvor håndværkere, arkitekter og husejere kan opleve og blive inspireret til at arbejde med bæredygtige byggematerialer. I Det Grønne Pakhus har man haft mulighed at mødes til foredrag, rådgivercafeer og demonstrations-arrangementer, hvor der fortælles om bæredygtige materialer og byggeteknikker demonstreres i praksis. Over 100 udstillende virksomheder og projektpartnere har bidraget til showroom ets realisering, hvor husejere også har haft mulighed at få rådgivning hos Energitjenesten Bornholm. Bæredygtige materialer = en bedre bolig Arkitekt, Sofie von der Pahlen, der har deltaget i opbygningen af udstillingen forklarer om den stigende interesse blandt husejere ved at prioritere bæredygtige materialer: På mange punkter kan man øge holdbarheden af ens bygning, eksempelvis hvis man undgår skumprodukter når man monterer vinduer og i stedet bruger tjæret værk og åndbare materialer, der sørger for at fugt ikke ophobes omkring træværket. I takt med at folk bliver mere og mere bevidste om hvordan forskellige kemiske produkter påvirker vores helbred, tror jeg vi vil se en øget efterspørgsel efter hvilke materialer der er brugt i renoveringen af de huse der skal sælges. Vi ser en stor udvikling i vores nabolande både i brugen af bæredygtige materialer i byggeriet og udviklingen af nye typer materialer og løsninger. Fra tyske produkter som f.eks. translucente plader lavet af restmaterialer fra majsproduktionen, der bruges til indretning af super moderne messestande til halm-
ET LEVENDE SHOWROOM FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI /09 moduler til husbyggeri i Finland. Der foregår en rivende udvikling af nye og forbedrede produkter, som helt klart er et resultat af en øget efterspørgsel. Et mødested for grønt byggeri på øen Det Grønne Pakhus drives som et partnerskab ledet af Business Center Bornholm og Co-Creative med deltagelse af bl.a. Bornholms Forsyning, Østkraft, BRK, Arkitektforeningen, 11 virksomheder fra øens byggebranche, Steenbergs Tegnestue, Energitjenesten Bornholm, Bright Park Bornholm og realiseret med økonomisk fra LAG Bornholm, Bornholms Vækstforum, Sparekassen Bornholms Fond samt XL- BYG Fridolf. Energirådgiver Johan Lorentzen fra Energitjenesten, fortæller om sin oplevelse med udstillingen: I stedet for at mødes i et almindeligt mødelokale virker det utrolig inspirerende at mødes i et rum som er fyldt op med bæredygtige materialer. Ligeledes har vi afholdt kurser omkring Radon sammen med Bolius og kurser i Bygningsreglement som Byggecentrum afholder. Her giver rummet de perfekte rammer for deltagere og foredragsholdere. Det er min oplevelse, at huset er flere år forud for sin tid. For bæredygtighed er stadig et meget fluffy begreb for de fleste boligejere og håndværkere. Derfor tror jeg at udstillingen over tid kommer til at spille en større og større rolle for at Bornholm kan gå foran i en bæredygtig udvikling. Bornholm på forkant med grønt byggeri Det Grønne Pakhus har som mål at bidrage til at Bornholm kan beholde sin førertrøje indenfor grønt og bæredygtigt byggeri og udvide fokus til ikke kun at handle om energibesparelser. Materialernes oprindelse, CO2 forbrug, livscyklus eller bidrag til et bedre indeklima er i dag vigtige parametre, når byggeklodserne til et bæredygtigt byggeri skal vælges. Derfor har det også været en positiv oplevelse, at mere end 85 byggevareproducenter fra hele verden har valgt at udstille en mangfoldighed af forskellige bæredygtige løsninger på Bornholm. Den voksende omtale af projektet har bl.a. trukket ministerielle udvalg og journalister fra ind- og udland til udstillingen, der bidrager aktivt til visionen om Bright Green Island. Det Grønne Pakhus er foreløbigt finansieret og kan opleves frem til februar 2016. Læs mere på detgronnepakhus. dk
10/ NEXO DENMARK SIDE 22 Annoncetillæg til Berlingske oktober 2014 Nexo Denmark-urene koster mellem 499-1.299 kr. Her det nye Nexo Denmark Black S Steel stålur. Nexo Denmark Victory ur med Safir glas og kalveskinds læderrem NYE BORNHOLMERURE
NYE BORNHOLMERURE FRA NEXO Den danske iværksættervirksomhed Nexo Denmark har på kort tid oplevet stor succes med sine elegante unisex-armbåndsure. Kombinationen af skandinavisk design, høj kvalitet og attraktive priser har ramt plet over hele landet. På sigt er det tanken at erobre udlandet også. Alle kender de klassiske, store bornholmerure. Men står det til iværksættervirksomheden Nexo Danmark, skal vi snart til at tænke på noget andet og mindre, når vi taler om bornholmerure nemlig deres nye kollektioner af elegante armbåndsure. Et armbåndsur er i dag ikke, hvad det var tidligere. Hvor det vigtigste før var, at det viste tiden, er det i dag mere en accessorie. Derfor har vi skabt vores Nexo-ure i et stilrent, dansk design til en pris, hvor alle kan være med og så man har mulighed for at skifte ur til forskellige lejligheder. Vi håber helt klart på sigt at skabe et brand, der er mindst lige så kendt som de klassiske bornholmerure både herhjemme og i udlandet, siger Martin Heidemann, der sammen med sin kone Marie Hedemann har arbejdet på projektet igennem de sidste par år. Spor af Bornholm Parret bor i Nexø på Bornholm, og den lokale identitet tages alvorligt og inddrages i selve designet og produktionen. Helt konkret er omridset af klippeøen indgraveret på bagsiden af urene, og byen Nexø er markeret med en stjerne. Og kollektionen Leonora er opkaldt efter Leonora Christine, Christian IV's datter, der sad fængslet på Hammershus med sin mand, Corfitz Uldfeldt. På den måde prøver vi også at inddrage Bornholms historie i vore ure. En del af ambitionen er at skaffe arbejdspladser til Bornholm. Og så vil det forhåbentlig også kaste lidt lys over det unikke iværksættermiljø, der er i og omkring Bright Park Bornholm, der er centrum for nogle helt unikke mennesker, som hver dag prøver at gøre en forskel, siger Martin Heidemann, der selv står for udviklingen af de forskellige designs. Eksporteventyr under opsejling Det første Nexo Danmark så dagens lys i 2013, men urene er hurtigt faldet i danskernes smag. I dag er der allerede 70 forhandlere landet over og flere er på vej. På sigt vil vi gerne være en markant medspiller på den internationale urscene i vores kategori, men vi ønsker en organisk vækst, så derfor handler det lige nu om at etablere os i Danmark, siger Martin Heidemann. Du kan se mere på den nye hjemmeside, hvor du også kan købe direkte i webshoppen www.nexo-denmark.com.
12/ ENERGIPLAN /af Handelselev Rasmus Bohn Westh, Østkraft og John Westh, salgschef, Østkraft Virksomhedsværktøj anvendt til ny strategisk energiplan for Bornholm God planlægning er forskellen på succes og fiasko for produktionsvirksomheder. Derfor anvender virksomheder i stigende omfang simuleringer til at forberede sig på de usikkerheder, som fremtiden bringer. En simuleringsmodel er en model af den virkelighed, som virksomheden har, placeret på en computer. Med simulering af forskellige scenarier for fremtiden, som fx øget ordretilgang eller ændringer i produktionen,, kan simuleringen vise, hvor og hvornår virksomheden får problemer, eller hvor der er muligheder for at optimere i produktionen. Det unikke ved denne form for planlægning er, at virksomheden med det samme på en skærm kan se, hvilke konsekvenser valg og fravalg får for produktionen. Dermed får den et faktabaseret beslutningsgrundlag, som giver helt nye muligheder. Ved arbejdet med en strategisk energiplan for Bornholm har vi bygget et simuleringsværktøj, der i første omgang var udviklet til produktionssimulering og -optimering i industrielle produktioner. Simuleringsmodellen for det bornholmske energisystem er udviklet af Energy Innovation Bornholm, som er en forening af de bornholmske forsyningsselskaber BOFA, Bornholms Forsyning, RVV og Østkraft, i samarbejde med Bornholms Regionskommune. Den tekniske del af modellen har det bornholmske modelleringsfirma Logics Aps stået for.
/13 I følge Knud Andersen, ordstyrende bestyrelsesmedlem for Energy Innovation Bornholm, var det en oplagt mulighed at bruge et simuleringsværktøj til den strategiske energiplan. Når det gælder energi-investeringer taler vi om meget store beslutninger. Her giver simulering en fantastisk mulighed for at se ind i fremtiden og se konsekvenserne af valg og fravalg af løsninger. 600 simuleringer og 100 scenarier Den nye strategiske energiplan for Bornholm er således blevet til på basis af en simuleringsmodel for det samlede bornholmske energisystem. En gruppe af teknikere fra kommunen og forsyningsselskaberne har gennem det sidste år arbejdet sammen med Logics for at gøre modellens billede af det bornholmske energisystem så virkelighedsnært som muligt. Samarbejdet med den tekniske arbejdsgruppe har været helt fantastisk, siger Steen Søgaard, Logics. Med teknikernes kritiske og konstruktive medspil er modellen for det bornholmske energisystem blevet et meget stærkt værktøj, fyldt med data og know-how om produktionsprocesser. Der er lavet mere end 600 simuleringer og 100 scenarier, så vi har fået svar på en masse spørgsmål, om hvad der virker, og hvad der ikke virker, når målet er at gøre Bornholm CO2-neutralt i 2025. Simuleringsmodellen har vist os, at det er muligt at gøre Bornholm CO2- neutral i 2025, eller i hvert fald komme et meget langt stykke ad vejen, men også at det kræver en indsats af alle på Bornholm. 286.500 tons CO2 skal væk Energibalancen for 2013 viser, hvor stor en indsats der skal til for at nå målet om et CO2-neutralt Bornholm i 2025. De 286.500 tons fordeler sig på forskellige områder. For de bornholmske virksomheder vil indsatserne især ligge omkring transport og virksomhedernes procesenergi. kan virksomhederne tjene penge på den grønne omstilling? Svaret er ja. Penge kan tjenes på flere måder. Ved sparede omkostninger til energi og ved nye produkter. Der foregår allerede på nationalt niveau en massiv indsats for grøn omstilling. Den går både på at virksomhederne skal omlægge deres energiforbrug fra olie og gas til vedvarende energi, men også på udvikling af nye grønne forretningsmodeller, innovative grønne produkter og services, samt grønne industrisymbioser.
12/ ENERGIPLAN De bornholmske virksomheder skal have det fulde udbytte af de nationale indsatser for grøn omstilling. Det kan medvirke til at sikre skabe og bevare arbejdspladser på Bornholm. Flere og flere brancher møder også en forventning fra kunderne om en aktiv miljøindsats, så en grøn virksomhedsprofil vil i stigende grad være en fordel på markedsføringssiden. arbejdet i virksomhederne med grønne forretningsplaner. Det vil styrke virksomhedernes konkurrenceevne og samtidig tilgodese målet om energibesparelser og CO2-reduktion. Fremtiden ligger i den retning Så ja, der er penge at tjene og penge at spare ved grøn omstilling og det kan i det hele taget blive en forudsætning for at beholde kunderne. Her begynder vi Mange bornholmske virksomheder er allerede i gang, netop fordi det giver god mening. Udgangspunktet for den strategiske energiplan er derfor, at vi starter hvor det giver mening, med kendte teknologier, og med fokus på bundlinjen. Et af de første skridt vil være at lave et demonstrationsprojekt, der skal styrke
MOGENS ELMER A/S ÅKIRKEBYVEJ 51 3700 RØNNE Telefon 5695 0804 www.bilhuset.dk MOGENS ELMER A/S ÅKIRKEBYVEJ 51 3700 RØNNE Telefon 5695 0804 www.bilhuset.dk A D V O K A T F I R M A E T P A L D A N A D V O K A T F I R M A E T P A L D A N Telefon www.niveau2.dk 5695 0804 www.bilhuset.dk MOGENS Telefon 5695 ELMER 0804 A/S ÅKIRKEBYVEJ www.bilhuset.dk 51 3700 RØNNE Bornholms Byggeforretning Bornholms ApS Tlf. Byggeforretning 5695 3600 www.bbf-bornholm.dk ApS Tlf. 5695 3600 www.bbf-bornholm.dk MOGENS ELMER A/S ÅKIRKEBYVEJ 51 3700 RØNNE Telefon 5695 0804 www.bilhuset.dk
Rønne Haandværker- og Industriforening ønsker alle en dejlig sommer!