Drosler (oversigt) I Danmark træffes regelmæssigt 6 arter. Som ynglefugle, sangdrossel (Turdus philomelos), solsort (Turdus merula), Misteldrossel (Turdus viscivorus) og sjagger (Turdus pilaris). Som trækgæster vindrossel (Turdus iliacus) og ringdrossel (Turdus torquatus). Desuden en række sjældne og tilfældige gæster, Stendrossel (Sydeuropa), Vandredrossel (Nordamerika), Gulddrossel, Sortstrubet drossel, Gråstrubet drossel og Brundrossel (alle 4 Asien). Tabel 1 viser en oversigt over udvalgte data for drosler som regelmæssigt ses i Danmark. Tabel 2 viser i oversigtform, hvornår sandsynligheden er størst for at se de forskellige arter. Jo mørkere farve jo større sandsynlighed. Solsort der er almindelig hele året er ikke taget med i oversigten. Slægtskabsforhold: Drosselfuglenes slægtskabsforhold er noget komplicerede, og har siden årtusindeskiftet gennemgået en revision. Sagerne er dog stadigvæk ikke ganske afklarede, og når et stort projekt om spurvefuglenes slægtskabsforhold, om en 5 års tid bliver færdiggjort, kommer der utvivlsomt ændringer. Som det ser ud i dag, hører droslerne til i en overordnet gruppe (overfamilie) sammen med fluesnappere, som faktisk lægger navn til gruppen. Til gruppen hører foruden droslerne og smådroslerne (bynkefugle, nattergale, rødhalse, blåhalse, rødstjerter, stenpikkere og de brogede fluesnappere) også de grå fluesnappere, stære og vandstære. Selve drosselfamilien omfatter godt 150 arter, heraf ca. 65 i slægten Turdus. Som nævnt er sagerne dog ikke afklarede, og ændringer vil givetvis dukke op. Længde (cm) (Tabel 1) Udvalgte data for drosler Vingefang Vingelængde Ældste (cm) (cm) (år)* Ynglepar i DK** Art Vægt (g) Status# Sangdrossel 65-70 20-23 33-36 12-13 17 220000 YT/TG Misteldrossel 100-125 26-28 42-48 14-16 21 12-13000 YT/ys/TG/vg Sjagger 90-110 25-27 39-42 14-15 19 1000 YT/YS/TG/VG Solsort 83-95 24-27 34-39 13-14 21 ca. 1,8 Mio. YS/yt/TG/vg Vindrossel 55-65 19-23 33-35 11-12 19 YT/vg Ringdrossel 140-145 24-27 38-42 13-14 9 YT (fåtallig) * Fund af ringmærkede individer ** 2014 Egne estimater ud fra DOF data og ynglefugleindex #Status: YS-ynglestandfugl, YT-yngletrækfugl, TG-Trækgæst, VG-Vintergæst Kilder: Das Kompendium der Vögel Mitteleuropas (Bauer/Bezzel/Fiedel), Fugle i Felten Drosler Sangdrossel Vindrossel Misteldrossel Sjagger Ringdrossel (Tabel 2) Hvornår ses droslerne i Danmark (solsort er lige almindelig hele året) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kramsfugle: Droslerne blev tidligere betegnet kramsfugle, navnet er afledt fra gammelt tysk, Kranewitvogel, hvor Kranewit betød enebær, så kramsfugle er egentligt fugle der æder enebær. Betegnelsen hæfter sig hos os især til droslerne, som tidligere blev fanget i snarer (såkaldte doner) og blev spist som en delikatesse. I Danmark blev det dog forbudt så tidligt som 1894, men enhver herregård, med respekt for sig selv, serverede kramsfugle som en delikatesse. 1
Sangdrossel Sangdroslen er en almindelig ynglefugl i Danmark, udbredt over hele landet. Den er en typisk skovfugl, hvor den forekommer i alle typer skov, men gerne med et islæt af nåletræer. Toppen af en gran er en typisk sangpost for sangdroslen. Den forekommer også almindeligt i haver og parker med høje træer. Den er i øvrigt udbredt i det meste af Europa, bortset fra de sydligste dele, men helt op til det nordlige Skandinavien, og videre mod øst til midt ind i Sibirien. Hos os er den trækfugl, den forlader landet i løbet af september og returnerer fra midten af marts. Vi har desuden, i løbet af september/oktober og igen på returen i marts, en del trækgæster fra den skandinaviske ynglebestand. De danske sangdrosler overvintrer i det sydvestlige Frankrig, ned til Portugal og det sydvestlige Spanien, nogle krydser Middelhavet og når helt til Nordafrika. Det er i øvrigt sådan, at de nordligere ynglebestande overvintrer syd for de sydligere ynglebestande. Et eksempel på et såkaldt bukkespring eller overspringstræk. Føden består overvejende af hvirvelløse dyr, orme, insekter og snegle, de sidste, hvor man kan finde deres ituslåede sneglehuse samlet omkring en sten, har givet ophav til betegnelsen drosselværksted, hvor droslen slår sneglehuset i stykker på stenen. Bær indgår også i droslens fødevalg. 2
Solsort Øverst solsort hanner, nederst til venstre solsort hun, og til højre ungfugl Solsorten kendes af alle, den er den almindeligste af vore drosler, den talrigeste ynglefugl, og der er meget få pletter på landkortet, hvor den ikke forekommer. Som overvejende standfugl, kan hårde vintre tolde pænt af bestanden. Efter den lange række af milde vintre lå bestanden og svingede omkring to millioner ynglepar, men med de hårde vintre fra 2010, er bestanden skrumpet med ca. 10%. En ny række milde vintre, vil helt sikkert bring bestanden tilbage til de ca. 2 millioner. Sådan har det imidlertid ikke altid været. Indtil begyndelsen af 1900 tallet var solsorten en forholdsvis sjælden og sky skovfugl, sikkert endda mindre talrig end sangdroslen. Donefangsten og efterstræbelsen har givetvis været en væsentlig årsag til den lave bestand og solsortens skyhed. Givet er det, at den allerede i begyndelsen af 1900 tallet bliver mere talrig, men medvirkende til dens nuværende succes har været parcel og villahusbyggeriet, hvor haverne i den grad er blevet befolket(fuglet) med solsorte. Den oprindelige habitat for solsorten har været skov, med ret tæt underskov, men nu forekommer den i alle skovtyper, og den er ikke bare flyttet sammen med mennesket i parcelhuset, men helt ind på storbyens stenbro. Solsorten er hos droslerne, som musvitten hos mejserne, generalisten der kan træffes stort set alle steder. Solsorten er udbredt over hele Europa (bortset fra den nordøstligste del), ind over Rusland ca. til Ural. Desuden i Nordafrika, i et bælte ind over Kaukasus. I asien i dele af Indien og Kina. De danske solsorte er langt overvejende standfugle, de fugle der trækker bort overvintrer hovedsagligt i Storbritannien og Frankrig. Vi får en del trækgæster, som hovedsagligt kommer fra det sydlige Skandinavien og Finland. Ynglebestandene i det nordlige Norge og Sverige, formodes derimod at trække til Storbritannien direkte fra Norge. Større afstande afskrækker åbenbart ikke solsortene. I Dansk Trækfugleatlas (2006) angives en ung solsort, der blev ringmærket på Christiansø og to dage senere blev genfundet i Skotland, med en rejse på over 1100 km. 3
Solsorten kan næsten betegnes som omnivor, dvs. altædende, hvirvelløse dyr i alle former, regnorme, insekter, edderkopper, snegle etc., samt bær og frugt af stort set alle typer. Den kan også tage plantefrø, men det er tvivlsomt, hvor meget den næringsmæssigt får ud af det, bortset fra f.eks. olieholdige sager som solsikkefrø. Sjagger Øverst til venstre, voksen vintergæst. Til højre ungfugl. Nederst til venstre lille flok vintergæster. Til højre, voksen ynglefugl Sjaggeren er en fåtallig ynglefugl i Danmark. Det første dokumenterede fund i nyere tid var i Nordsjælland, i 1960. I Danmark yngler den i åben skov, gerne blandskov, men også åbne områder med spredte trægrupper. Undertiden i småkolonier. I Skandinavien er birkeskoven en af den fortrukne habitater, og på svensk hedder den da også björktrast (birkedrossel). Den er ikke udbredt jævnt over Danmark. Bestanden er tættest på Bornholm og i Nordsjælland, så tynder det ud i et bælte skråt ned over Sjælland. Der er en spredt bestand på Fyn og ganske få i det meste af Jylland, bortset Vestjylland, nord for Ringkøbing Fjord til Hanstholm, og i områder i Vendsyssel hvor bestandene igen er tættere. Sjaggerens yngleudbredelse går fra hele Skandinavien i nord, ind over Rusland til Centralsibirien. Den yngler i Mellemeuropa fra det vestligste Frankrig og ind over Østeuropa. Der er desuden en bestand på Island, og nogle vindblæste sjaggere slog sig i slutningen af 1930erne ned i det sydvestlige Grønland. Der er endnu enkelte tilbage, men de fleste forsvandt i slutningen ag 1960erne på grund af en meget hård vinter. De danske sjaggere ser ud til at være trækfugle, og trækker mod sydvest til kanalegnene. De sjaggere der ses om vinteren er således hovedsagligt vintergæster fra Skandinavien. Vi gæstes også af fugle på gennemtræk, men de har andre måle, og trækker hurtigt igennem landet. Føden minder meget om solsortens, med hvirvelløse dyr som regnorme og insekter om sommeren, bær og frugter, så snart de er til rådighed. 4
Misteldrossel Misteldroslen er den største af vore drosler, men langt fra så talrig ynglefugl som sangdroslen. Den er hyppigst i Jylland, hvor den har befolket nåleskovsplantagerne, som den foretrækker, sammen med blandskov. På øerne er den meget fåtallig, og bestanden er her tættest i Nordsjælland. Den er i nogen grad, begyndt at søge ind mod parker i byerne, men ikke nær i samme udstrækning som sangdrossel og solsort. Den er udbredt i hele Europa, op til det nordlige Skandinavien, ind over Rusland til Centralsibirien, i syd ind igennem Kaukasus indtil det nordlige Indien og Pakistan. Vore misteldrosler er trækfugle, og overvintrer formodentligt i det sydlige og vestlige Europa. I milde vintre bliver nogle af misteldroslerne i landet, og muligvis også nogle af trækgæsterne. Den minder i udseende om sangdroslen, men er en del større, og pletterne på brystet er større og rundere (sangdroslen har pileformede pletter). Som hos de andre drosler, er misteldroslens føde bredt sammensat, af hvirvelløse dyr som regnorme, biller, insektlarver, snegle etc. og om vinteren i høj grad bær og frugter. Vindrossel Vindroslen har ynglet sporadisk i Danmark, men er en ganske almindelig trækfugl og i milde vintre bliver nogle vinteren over. Den er udbredt fra Skandinavien ind over Rusland og igennem Sibirien næste helt til Kamschatka. Der er en bestand på Island og en lille bestand i det skotske højland. Vinterkvarteret er Europa, Maghreb, Kaukasus og det nordligste Mellemøsten. Det er den mindste af vore drosler. Den har en tydelig hvid øjenbrynsstribe, brystet er mere stribet end plettet, flankerne er rustrøde, og i flugten ses den rustrøde armhule og underside af forvinge. Den yngler både i løv, bland og nåleskov. Fødevalget er bredt og sammenfaldende med de øvrige drosler, hvirvelløse dyr om sommeren, bær og frugt om vinteren. Ringdrossel Ringdroslen er en relativ fåtallig trækfugl i Danmark, og den ses hyppigst om foråret. De danske trækfugle stammer sandsynligvis fra de norske bestande. Yngleudbredelsen er noget opdelt, i vest i Wales, det nordlige England og Skotland, dernæst i de norske fjelde rundt til Kola halvøen. I bjergene i Central og Syd og Østeuropa, Tyrkiet og Kaukasus. Den overvintrer fortrinsvis i det sydvestlige Middelhavsområde, Spanien Nordafrika, og i det nordlige Mellemøsten. Den holder udelukkende til i klippe og bjergområder, og den eneste sikre danske yngleforekomst var da også på Bornholm i 1935. Ringdroslen minder med sin sorte farve og størrelse om solsorten, men har i sommerdragt en tydelig hvid (gråmeleret hos hunnen) brystkrave. I flugten syner vingerne også lyse. Ungfuglene kan dog godt være vanskeligere, da den lyse brystkrave er meget svagt tegnet. Diæten er stort set den samme som for de øvrige drosler. 5