It-ildsjæl og frontløber

DRT Personaleblad for ansatte i Rødovre Kommune marts 2012 Nr. 1 It-ildsjæl og frontløber side 18 Islev i dag 8 Udflytterne 16 Træning i Vestbad 24

Kommunaldirektørens klumme Per Ullerichs, kommunaldirektør Målet er nået - hold nu fast I 2010 besluttede vores politikere, at sygefraværet skulle ned fra 5,99% til 4,70% ved udgangen af 2013. Det svarer til 39 fuldtidsstillinger eller mere end vores største daginstitution. Vi søsatte en lang række initiativer, som nu er resulteret i, at vi allerede nu er i mål. Tilbage i 2010 var mange skeptiske over, om vi nu kunne nå det på tre år. Men vi gjorde det! Og endda før tid. Men jeg tror ikke, at vi havde nået det flotte resultat så hurtigt, hvis vi ikke havde løftet i flok og tak for det! Det er en indsats vi kan være stolte af, særligt set i lyset af, at vi har haft ansættelsesstop i 2011 og pres på budgetterne. Det viser, hvad vi er i stand til som arbejdsplads, hvis bare vi gør det sammen. Vi er i mål med procenterne, men det er vigtigt ikke at slappe af på den front. Det er vigtigt nu, at holde fast og fortsætte ad samme spor. For at hjælpe det på vej har vi sat gang i en række initiativer, der skal booste det videre arbejde med at få sygefraværet endnu længere ned. Det kan du læse mere om i artiklen Bøtten er vendt længere inde i bladet. Doc en i luften Efter et langt grundigt forarbejde er det nye ESDH-system edoc nu i luften. Mere end 800 mennesker har været på kursus lige inden og efter premieren - og det har i sig selv været en logistisk kæmpeopgave. EDoc er den fremtidige platform i den digitale forvaltning, som ikke kun er et fænomén i administrationen, men absolut også noget der foregår på alle vores skoler og institutioner. Doc'en er kommet rigtig godt i luften med knaster jo, men dem bliver der arbejdet seriøst med at få høvlet væk. Mange medarbejdere har ydet og yder stadigvæk et langt og sejt træk som edoc-frontløbere og ambassadører og dem er der også god grund til at sige en stor tak til. Læren af hele processen med edoc er, at god forberedelse betaler sig. 2 Den Røde Tråd nr. 12-2012 2011

Indhold Metro til Rødovre - utopi eller virkelighed 4 Iværksætter - drøm eller virkelighed 6 Islev i dag 8 Har du givet en gave i dag? 10 Meget mere end et orkester 12 Med IT i rygsækken 14 Udflytterne 16 It-ildsjæl og frontløber 18 Bøtten er vendt 22 Gode træningstilbud 24 Gang i sundhedscenter 26 Kort og godt 28 Væk med multimedieskatten 31 Fundamentet er der 34 Den Røde Tråd nr. 1-2012 3

Metro til Rødovre ut Af Sune Flyger Larsen Teknisk Forvaltning Med jævne mellemrum kan man i dagspressen læse om metrobyggeri, og i nogle tilfælde om en metroforlængelse til Rødovre. Men en metroforlængelse til Rødovre, er det overhovedet realistisk eller er det politisk ønsketænkning? Definér metro og letbane Der har gennem en længere årrække også været tale om en letbane i Rødovre. Det er derfor vigtigt først at få styr på de væsentligste forskelle på en letbane og en metro. Metrobyggeri er den mest moderne form for offentlig transport, mens letbanen er en nytænkning af den traditionelle sporvogn. Her er de væsentligste forskelle: Letbane langs Ring 3: Placeret over terræn. Linjeføring langs eksisterende veje. Hastighed omkring 60-70 km/t Metroforlængelse: Hovedsageligt placeret under terræn Meget fleksibel linjeføring Hastighed omkring 80 km/t Der bliver arbejdet meget konkret med letbaneprojektet og linjeføringen af den. Letbanen kommer til at gå langs Ring 3. Hvad kan vi bruge en metro til hvis vi får en letbane? En metroforlængelse til Rødovre Station vil i langt større grad forbinde hjertet/centrale dele af kommunen med København. Erfaringer fra andre storbyer i Europa viser, at der er enorme vækstpotentialer i byområder hvor der bliver anlagt metro. En metroforlængelse til Rødovre Station kan umiddelbart køre fra Vanløse Station med stop ved fx Thorupgård Allé, Rødovre Centrum, Tårnvej/Roskildevej og Rødovre Station. Det er den mest oplagte linjeføring ud fra forskellige parametre som passagerantal, byudvikling og sammenhæng med anden offentlig transport. Samtidig er der mulighed for en yderligere forlængelse til Hvidovre Hospital. Der er dog mange forhold som spiller ind, og linjeføringen er endnu ikke endeligt fastlagt. Men hvornår sker der så noget? En eventuel metroforlængelse har lange udsigter. Lige nu bliver der arbejdet på at fremhæve netop forlængelsen til Rødovre, som det bedste og den eneste rigtige løsning for hovedstadsområdet: Rødovre er den 3. tættest befolkede kommune En metroforlængelse vil forbedre den offentlige transport til København markant En metro i Rødovre kan være en god strategisk placering ift. en evt. betalingsring En metro skaber et stort udviklingspotentiale Metro til Rødovre Metroforlængelsen vil være 4,5 km, heraf 2,7 km i Rødovre. Fire nye stationer: Thorupgård Allé (Københavns Kommune), Rødovre Centrum, Tårnvej/Roskildevej og Rødovre Station. Drift: Fire minutters drift i myldretiden, hvert 6. minut fra kl. 5-24 og 20 minutters drift kl. 24-05. Anlægsoverslag: I alt ca. 5 mia. kr. Ca. 2,1 mia. kr. til stationer og ca. 2,8 mia. kr. til metroen. Driftsomkostninger: ca. 50 mio. kr. årligt. Indtægtsvurdering: ca. 114 mio. kr. årligt (for metroen isoleret). Passagertal: 33.000 påstigninger hver dag ved fuld byudvikling. 4 Den Røde Tråd nr. 1-2012

opi eller virkelighed En metroforlængelse til Rødovre kan blive en realitet, men det kræver fortsat hårdt arbejde på mange niveauer blandt andet det politiske, før at det bliver en realitet med fysiske stationer og afgange som vi alle vil kunne nyde godt af. Vi har spurgt kommunens tekniske direktør Hans Christian Olsen, om han tror på en metro til Rødovre: Ja. Jeg tror fuldt og fast på en metro til Rødovre. Vi ser det i de store byer i udlandet, hvor der har været metro i en lang årrække. Her er metroen forlænget med metrolinjer langt uden for de centrale bydele. Vi ser det allerede på Amager, hvor afstanden fra centrum ikke er længere end til Rødovre. Det er oplagt at få en skinnebåret offentlig transportlinje til Rødovre, som er den tredje tættest befolkede kommune i landet. Og med en fortsættelse af metroen til Hvidovre hospital vil regionens ønske om, at få en hurtig offentlig forbindelse til hospitalet være opfyldt. Det vil givet være det projekt, der vil give det største udviklingspotentiale for Rødovre i mange år frem. Så ja, der vil komme metro til Rødovre, men der er tale om langtidsplanlægning. Den Røde Tråd nr. 1-2012 5

Iværksætter - drøm eller virkelighed Af Gitte Junker Andersen Teknisk Forvaltning Drømmen om at blive iværksætter med succes kan blive til virkelighed, men det kan også blive ved drømmen. I erhvervskontoret kan vi være med til at klæde iværksætteren på til det første. Det gør vi ved at tage et møde med iværksætteren. På mødet hjælper vi hende eller ham med at gennemgå virksomhedens idé og koncept. Nogle iværksættere kommer meget tidligt i forløbet, og andre kommer med et færdigt projekt. Det er vores opgave at støtte og guide iværksætteren bedst Det er en forudsætning for gratis vejledning hos os, at du bor i Rødovre Kommune, eller har en iværksættervirksomhed i kommunen, der er under tre år gammel. Den nystartede Gitte Weinreich er nystartet iværksætter. Hun er til daglig sygeplejerske på Herlev Hospital på en specialafdeling for analinkontinens og forstoppelse. Hun vil gerne starte en klinik hjemme, da hun kan se, at behovet for behandling er kæmpestort. Hun har også fået mange positive tilkendegivelser fra branchen. På vores møde snakker vi forretningsideen igennem og da klinikken skal placeres hjemme, spørger vi Plan- og byggesagsafdelingen om hvilke krav, der skal opfyldes for at det kan lade sig gøre. Gitte bliver også henvist til en revisor for at få hjælp til blandt andet at fastsætte en realistisk pris på sit produkt. Gitte har nu fået alle de relevante tilladelser, og ser frem til at starte sin klinik i foråret 2012. Gitte Weinreich: Jeg kan noget og jeg kan gøre en forskel. muligt, så de kommer så godt fra start som muligt. Vi skal vurdere om idéen holder uden at slå drømmen ihjel. Vi kan hjælpe med at udarbejde en detaljeret forretningsplan, opstille budget og give henvisninger til relevante forvaltninger og myndigheder. Vi kan også henvise til yderligere vejledning og rådgivning hos en række private rådgivere og specialister indenfor fx markedsføring, økonomi og jura. Den etablerede René Christensen etablerede Cafe Palermo i Rødovre i 2008 sammen med en kammerat. Efter et år køber René sin partner ud og udover cafeen og tilhørende selskabslokaler, leverer han mad til virksomheder og private. Cafe Palermo leverer også skolemad til nogle af skolerne i Rødovre. René har fået succes på en grundig research, hårdt arbejde og vilje. I dag har han udover sig selv, én fuldtidsansat medarbejder, én i løntilskud samt fem deltidsansatte. Inden han startede sin cafe, tog vi et møde hvor vi snakkede forretningsideen igennem. René fik hjælp til marketing af en rådgiver. Det har været rigtig vigtigt for ham, at få talt ideen igennem med erhvervskontoret, som har kunnet henvise til relevante personer i Teknisk Forvaltning. Den kasserede Ideén, drømmen og rådgivningen, der aldrig udviklede sig til en levedygtig virksomhed, er ikke nødvendigvis en fiasko. Kommer iværksætteren tidligt i forløbet, kan vi hjælpe med at belyde eventuelle forhindringer. Og det er da også en succes, hvis vi hart været med til at undgå, at en iværksætterhar sagt sit job op eller har stiftet gæld for tidligt i forløbet 6 Den Røde Tråd nr. 1-2012

René Christensen: En god planlægning, er et vigtigt kriterium for succes To spillere rådgiver iværksætterne Iværksætterkontaktpunktet er en tværkommunal forening, som tilbyder rådgivning til lokale iværksættere. De ni medlemskommuner er: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk og de tilbyder alle den lokale iværksætter generel vejledning om opstart af virksomhed. Er der behov for specifik professionel vejledning, er der mulighed for en mere konkret drøftelse hos en af Iværksætterkontaktpunktets etableringsvejledere. Rødovre kommunes erhvervskontor er en del af Iværksætterkontaktpunktet. René Christensen: En god planlægning, Væksthus Hovedstadsregionen vejleder iværksættere et og vigtigt vækstvirksomheder kriterium for succes om forretningsudvikling og vækst. Det vil sige vejledning af virksomheder, der vil eksportere, være internationale, ansætte flere medarbejdere, udvikle nye produkter og/eller skabe større omsætning. Væksthuset er ejet af de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Vejledningen er uvildig og gratis. Den Røde Tråd nr. 1-2012 7

8 Den Røde Tråd nr. 1-2012

Islev i dag Af Jesper Kort Teknisk Forvaltning Rødovre Kommune arbejder i disse år med fokus på at styrke kvaliteten af byens rum. Målet er at styrke det rige hverdagsliv. I kommuneplanen udpeges fire byudviklingsområder og et af dem er området omkring Islev Torv, hvor en ny udviklingsplan for området skal være med til at styrken identiteten og skabe nyt liv. For at skabe en god udviklingsplan valgte kommunen at udskrive en arkitektkonkurrence for udviklingen af området omkring Islev Torv, som en del af en større europæisk byudviklingskonkurrence for arkitekter under 40 år kaldet Europan. Europan Det var relevant for os at være med i Europan-konkurrencen, fordi vores problemstilling omkring Islev Torv er et generelt tema for alle større byer i Europa - og fordi yngre arkitekter måske ser tingene med friske øjne. I konkurrencen om Islev, blev deltagerne bedt om at løse de konkrete udfordringer i og omkring Islev Torv, og at udvikle deres visioner og projekter i direkte forlængelse af de mange kvaliteter allerede rummer i dag. Udover Rødovre, deltog Allerød og København fra Danmark og i alt 49 byer fra hele Europa var med. Konkurrencen blev udskrevet i starten af 2011 og vinderen - arkitektfirmaet Sleth - blev offentliggjort senere på året i december ved en prisoverrækkelse på Dansk Arkitektur Center. Islev i dag Islev Torv er sammen med Islev Skole på Islevbrovej omdrejningspunkt for det daglige byliv i området. Men udfordringen er, at bylivet på torvet er langsomt døende og trænger til et løft, hvis ikke det skal forsvinde helt. Mod vest er der planer om at etablere en letbane langs Ring 3, som skal binde forstæderne sammen fra Lyngby i nord til Ishøj i syd. Det er en oplagt mulighed, at få koblet Islevs centrale byrum til denne nye letbane. Vinderforslaget Ifølge dommerkomiteen har vinderholdet formået at styrke områdets særlige kvaliteter i en langsigtet strategi ved hjælp af få midler. Forslaget skaber en identitetslinje, der binder området sammen fra øst til vest, og åbner områdets vigtigste funktioner - fx skolen, biblioteket og svømmehallen. Du kan se modellen fra vinderforslaget i receptionen til Teknisk Forvaltning, hvor du også kan læse dommerkomiteens betænkning. Den Røde Tråd nr. 1-2012 9

Har du givet en gave i dag? - om tillid og ledelse Af museumsleder Anni Lave Nielsen Heerup Museum Julen er fuld af gaver, vi har det stadig i frisk erindring. Det er der, vi gør os umage med at finde den helt rigtige gave. Vi pakker den fint ind og skriver kort - fra mig til dig med kærlig hilsen. Gaver har sit helt eget liv. Jeg husker eksempelvis stadig dengang min bedste veninde trak sit gaveønske tilbage EFTER jeg havde købt gaven og jeg husker mine nevøers meget udførlige ønskesedler, der nærmede sig indkøbssedler. Meget nemt, men også uendelig kedeligt, og ikke særlig gave-agtigt! Tillid og gaver Tillid har meget til fælles med gaver. Du kan give tillid, du kan få tillid, men du kan ikke tage tillid. Ligesom du heller ikke kan tage en gave. Det ligger i gavens væsen, at det er noget man giver. Du kan heller ikke forvente noget til gengæld eller snarere, det du kan forvente må ikke være for konkret. Ved vi præcist hvad vi vil have til gengæld for en gave nærmer vi os en handel. Vi kan forvente os at den der modtager gaven bliver glad eller overrasket. Den andens glæde er det vi får igen for vores gave. På samme måde er tillidens logik kompromisløs. Tillid er ikke noget som gives i belønning, men en gave der gives på forhånd, det ligger i tillidens natur. Filosoffen Nikolas Luhman formulerede det engang lidt kryptisk med at fordi tillid altid skænkes i nutiden og gengældes i fremtiden, er det et uomgængeligt grundvilkår at tillid er en forudydelse. Det væsentligste vi forventer til gengæld for tillid er tillid. Tillid mellem mennesker Ægte tillid kan derfor heller ikke bruges som middel til magt. Tillid skabes mellem to mennesker fx mellem kolleger eller mellem leder og medarbejdere, men man får som leder ikke magt over sine medarbejdere ved at vise dem tillid. I stedet giver man medarbejderne rum til at magte sig selv og deres arbejde. Gavens Hau Den franske antropolog Marcel Mauss undersøgte helt tilbage i 1924, hvordan forskellige folkeslag forholdt sig til det at give gaver. Han fandt frem til, at det er et fællestræk ved gave-givning over hele kloden, at man ikke alene giver en ting, men også giver noget han kaldte gavens hau - noget ikke-materielt. Når man modtager en gave modtager man med andre ord også lidt af giverens ånd. Giver og modtager bliver gennem gaven forbundet med hinanden. Tillid er en sådan gave, der skaber sammenhænge. Tillid trækker tråde rundt i organisationen, - i kommunen, og for hver gang tillid opleves styrkes båndene på tværs af organisationen. Denne selvforstærkende struktur er det forunderlige ved tilliden. I praktisk ledelse kan tillid langt hen af vejen erstatte kontrol, gøre uddelegering af opgaver til et must og samarbejde og sparring til en selvfølge. At have tillid, vise tillid og at kunne give tillid som gave til sine medarbejdere og kolleger, til fællesskabet og til organisationen er for mig en vigtig egenskab som leder i Rødovre Kommune. En opfordring.. til slut skal lyde en kort opfordring til mine gode kolleger i Rødovre Kommune, der som jeg har været på lederkursus inden for de sidste par år, om at dele nogle at de mange tanker i har gjort jer om ledelse med os andre her i Den Røde Tråd. 10 Den Røde Tråd nr. 1-2012

Den Røde Tråd nr. 1-2012 11

Meget mere end et orke Af Louise Dal Rødovre Kommunale Musikskole Hvis du kommer forbi Valhøj Skole en lørdag formiddag, bliver du mødt af tonerne til velklingende musik og et helt orkester med koncentrerede børn i harmonisk forening med hver deres blæserinstrument. Eller du bliver mødt af grin, turbulens, larm og liv. For der er liv i kludene, når børnene i YoungCare Orkester folder sig ud sammen. Og det er præcist det, det handler om. Liv og fællesskab: Formålet med YoungCare Orkester er at bruge musikken som værktøj til social og menneskelig udvikling. Konkret handler det om at give børn, der ellers ikke ville have mulighed for det, musikalske oplevelser, der udvikler dem både socialt og fagligt. At beskæftige sig med musik giver naturligvis musikalske færdigheder. Men det giver også en træning i at være en del af et fællesskab, at være afhængige af hinanden, og børnene oplever og lærer at disciplin og respekt for hinanden er afgørende for at orkesteret fungerer, siger Trine Lerche Lutz, leder af Rødovre Kommunale Musikskole. El Sistema YoungCare Orkester er altså mere end et orkester. Projektet er inspireret af El Sistema, der er et venezuelansk musikalsk system, der tog sin begyndelse i de fattigste områder i Venezuelas hovedstad, Caracas for tredive år siden. El Sistema har til formål at skabe et musikalsk fællesskab, som giver børn og unge fra socialt og økonomiske dårligt stillede familier, bedre muligheder for at skabe andre løbebaner i deres voksne liv. Det handler om at bruge musikken som redskab til at give børn og unge mulighed for at bryde negative cirkler og finde nye livsvilkår og indgå i et stærkt fællesskab. Forpligtelsen til at tage et socialt ansvar hænger for musikskoleleder Trine Lerche Lutz, naturligt sammen med musikskolen: Musikskolen yder generelt en social indsats. Vi er et af de få steder, hvor børnene oplever en tæt kontakt med en voksen én til én, og det møde er helt unikt. Det gælder alle vores elever, at de knytter sig meget til deres lærere. I dette projekt vægter vi det møde endnu højere ved at bruge meget mere tid og opmærksomhed på de enkelte elever, siger hun, og fortsætter: Voksenkontakten styrker børnene, og når de så samtidig oplever små successer med musikken - et område, hvor børnene typisk ikke tidligere har oplevet nederlag, ja så vokser de som mennesker. El Sistema er et venezuelansk musikalsk system, der stammer fra det allerfattigste Caracas Tæt samarbejde I Rødovre er YoungCare Orkester bygget op omkring et tæt samarbejde mellem musikskolen, folkeskolerne, Rødovre Concert Band og hjælpeorganisationen YoungCare som orkestret har sit navn fra. Musikskolen driver projektet. Folkeskolerne visiterer børnene, og lader musikundervisningen foregå i skoletiden og det er en afgørende faktor for at forpligte og fastholde børnene. Og de voksne mentorer fra Rødovre Concert Band gør, under ledelse af dirigent Jørgen Misser Jensen, en uvurderlig indsats for og omkring børnene. De 42 børn (30 fra Rødovre og 12 fra Høje Tåstrup), der alle er mellem 8 og 12 år, fik for halvandet år siden stukket hver deres klassiske blæserinstrument - trompet, fagot, saxofon, klarinet, horn, obo eller fløjte - i hånden. Og siden har de fået eneundervisning af en musikskolelærer en gang om ugen, i skoletiden og på deres egen skole. Derudover mødes børnene til orkestersamspil en lørdag om måneden. Her er de sammen med de andre børn, og med mentorerne fra Rødovre Concert Band, der både musikalsk og menneskeligt fungerer som rollemodeller for børnene. - Og så er børnene af sted på weekendkoloni to gange om året, hvor nærvær, fællesskab og Orkestret er et tæt samarbejde mellem musikskolen, folkeskolerne, Concertband og YoungCare samarbejde står i højsædet. Mere trygge og rolige børn Vi oplever at børnene i løbet af det halvandet år, vi nu har været i gang med projektet, er blevet langt mere trygge og rolige i deres omgangsmåde med hinanden og de voksne, der er med i og omkring orkestret. Det er meget stærkt at opleve. Og så ser vi naturligvis en musikalsk udvikling, som er den succesoplevelse børnene skal bygge videre på, siger Trine Lerche Lutz. Det bliver afgjort i løbet af det næste år, om der bliver noget at bygge videre med, så børnene kan blive ved med at være i musikken, og der kan komme flere børn til. Foreløbig har Rødovre Kommune bevilget penge til projektet i tre år. Jeg håber meget, at projektet kan finde en form, så det kan vokse sig stort, og komme til at ramme mange flere børn, end de tredive børn, vi på nuværende tidspunkt har i gang. At projektet allerede skaber glæde, udvikling og oplevelser for de børn og familier, der er involveret, er jeg ikke i tvivl om. Men jeg har en drøm om, at det kan vokse sig stort og brede sig ud til mange børn og familier i kommunen, afslutter Trine Lerche Lutz. Det skaber glæde, udvikling og oplevelser for børnene og deres familier 12 Den Røde Tråd nr. 1-2012

ster Citater fra børnene i orkestret, da de blev spurgt: Hvad er det bedste ved YoungCare Orkester? Man får lov til bare at være sig selv! Børn, der har haft det svært, får det bedre Jeg har fået mange nye venner Jeg får lov til at spille musik, det har jeg altid drømt om Jeg glæder mig hver gang til at mødes og spille sammen med de andre Den Røde Tråd nr. 1-2012 13

Klasselæreren Tine hjælper Nikolaj med at finde det tal, der svarer til terningens øjne. For nogle elever er det vanskeligt at overskue et standardtas Med IT i rygsækken Af Carsten Graakjær, BKF 9. A på Skovmoseskolen forbereder sig til at fremlægge deres projektopgave. Efter flere besøg i Zoologisk Have har de alle valgt et dyr at skrive om. Der er fundet billeder og lyde, og eleverne har skrevet tekster til fremlæggelsen på klassens SmartBoard. Skovmoseskolen er en specialskole, og eleverne i 9. A har generelle indlæringsvanskeligheder med diagnoser indenfor autismespektret. Det betyder dog ikke, at de ikke kan lave projektopgaver eller lære at regne og skrive. Computere og SmartBoards Det kræver en særlig indsats, og de rigtige hjælpemidler. Nogle af de hjælpemidler er i dag computere og SmartBoards. Skolen gør brug af mange onlinetjenester og forskellige programmer, og de bruger bl.a. Smart- Boardet til at konkretisere undervisningen. Eleverne har ofte svært ved at forstå abstrakte ting. En vigtig del af undervisningen er derfor at vise billeder og film på Smart- Boardet, suppleret med figurer og ting som eleverne kan røre ved. Udvikler selv materialer Da der ikke som udgangspunkt findes færdigt undervisningsmateriale specielt til den type elever, der er på Skovmoseskolen, er lærerne nødt til at udvikle alt materiale selv. Gennem det lokale pædagogiske læringscenter, PLC sker der en løbende videndeling. Samtidig får lærerne kurser i forskellige programmer, som kan bruges i undervisningen. Et af programmerne er MediaMixer, som også bliver brugt i 9. A. Jonas, der laver projekt om sommerfugle, taler ikke. Men i MediaMixer kan fremlæggelsen indtales på forhånd, og Jonas kan lave tegn til og pege på billeder, og på den måde fremlægge sin projektopgave. Det at kunne fremlægge sin opgave på SmartBoardet foran klassekammerater og familie giver forhåbentlig eleverne en succesoplevelse, som de måske ikke ellers ville have fået. Mælkekapsler med bogstaver Eleverne har været involveret i hele opgaveprocessen fra at søge information om det valgte dyr til at skrive opgaveteksten. Nogle har skrevet meget af teksten selv, mens andre har fået hjælp til at skrive enkelte ord. Hovedsagen er, at de alle oplever at være med, og at det derfor bliver deres helt egen opgave, de skal fremlægge. For dem, der har svært ved at skrive, 14 Den Røde Tråd nr. 1-2012

tatur, derfor bruger vi specialtastatur med store taster. Ved den daglige morgensamling bliver der budt velkommen, og derefter skal alle op til tavlen og skrive deres navn. hjælper det for eksempel at bruge mælkekapsler med påtrykte bogstaver, så kan man tage en kapsel ad gangen og finde den tilsvarende tast. Tastaturet, der bliver brugt, er også specialudstyr. Niveauforskelle stiller krav Samtidig er der stor forskel på elevernes niveau, nogle kan læse og skrive, mens andre har vanskeligt ved det mest basale. Det er derfor vigtigt, at undervisningen er differentieret, så alle kan følge med og blive udfordret. Dette arbejde løfter lærerne rigtig godt, de får hjælp fra PLC, som udover at fungere som bibliotek også vejleder lærerne i IT-programmer og onlinetjenester. PLC har også et IT-lokale til undervisning, som også er meget besøgt i frikvartererne, hvor eleverne følger x-faktor og spiller spil. Skovmoseskolen har ca. 150 elever fra 16 forskellige kommuner. Derfor kører de hver morgen og eftermiddag med busser, nogle helt fra Dragør. Hver morgen står de omkring 100 ansatte klar og tager imod. De ansatte er lærere, pædagogmedhjælpere, psykologer og andre specialister. Der er også ansat bibliotekar og it-vejledere i det lokale pædagogiske læringscenter (PLC), som tilbyder vejledning og materialer i forbindelse med undervisningen. Den Røde Tråd nr. 1-2012 15

Udfly Af Carsten Graakjær, BKF Hvor der mangler pynt, er børnene med på råd vinduerne er blevet dekoreret med udklip Dagligdagen går videre i de nye omgivelser. Sussi sætter elastik på en fasterlavnsmaske, Måske har du bemærket de nyopførte pavillioner på pladsen overfor Vestbad. De rummer de tidligere daginstitutioner Agerkær og Solsikken, som nu er lagt sammen. Den 1. januar rykkede institutionerne teltpælene op og flyttede over kommunegrænsen til Brøndby. Årsagen er ikke udlængsel, men skyldes den kommende nedrivning af højhusene i Kærene. Institutionerne ligger til daglig tæt op ad højhusene, derfor er de nu flyttet med 115 vuggestue- og børnehavebørn, legetøj og møbler til de midlertidige lokaler. Medarbejderen har ydet en meget stor indsats i forbindelse med flytningen og de har i samarbejde med et eksternt firma, der har klaret det hårde praktiske arbejde, klaret flytningen, fortæller institutionens leder Gitte Hvidt Rasmussen. Højhusene Hidtil har børnene fulgt med i håndværkernes arbejde på nærmeste hold. Katia, der er pædagog i vuggestuen, fortæller: Entreprenørerne inviterede også børnene til at komme og se nærmere på de store gravemaskiner. Bekymringen hos de store børn har været, om børnehaven også ville eksplodere sammen med højhusene, og de derfor ikke kunne komme tilbage. Pædagogerne har været godt informeret fra informationsmøderne, og de har beroliget børnene. En anden stor bekymring var nissen på loftet. Hele december har der været debat om, hvorvidt han skulle flytte med. Til sidst blev alle enige om, at han skulle blive tilbage og passe huset. Flytningen At flytte en institution kræver planlægning og en ekstra indsats fra personalets side. På trods af et par vanskeligheder har det været et godt forløb, selvom flytningen uden tvivl har fyldt meget i børnenes tanker. En dreng fra vuggestuen var således meget bekymret for, om han ville være den eneste, som skulle flytte. Da han mødte op efter juleferien blev han derfor lykkelig for at se alle sine venner igen. I vuggestuen bliver der kigget i bøger og Katia læser højt

tterne Pavillonerne er moderne og flotte, men en institution skal også være hyggelig og for at børnene kan føle sig trygge. Det har derfor været vigtigt at tage udsmykning og udklip med. Børnene har været med til at dekorere de nye lokaler, så der er en blanding af nyt og gammelt. Pavillonerne ligner allerede en daginstitution, og de fleste børn er hurtigt faldet til i de nye omgivelser, fortæller Sussi, der er pædagogmedhjælper i børnehaven. Legepladsen Med til det hele hører også en ny legeplads. I samarbejde med institutionerne er der blevet anlagt en stor legeplads med gynger og sandkasser, og for at give plads til cykler blev der også anlagt grusstier. Men få dage efter indflytningen blev legepladsen oversvømmet efter flere dage med regn. Der blev reageret hurtigt, og vandet blev pumpet væk. Græsplænen overlevede men grusstierne var ødelagte, derfor er der nu blevet lagt fliser på stierne. Vender hjem Når højhusene er sprængt, og alt er forsvarligt kontrolleret, drager børn og pædagoger tilbage til deres egne lokaler igen. Det er dog først om 8 til 10 måneder, at der skal pakkes og flyttes igen, indtil da vil de blive boende i Brøndby, hvor dagene går med leg og oplevelser. Legepladsen bliver flittigt brugt på trods af vejr og vind. I baggrunden ses Ruskær, et af de to højhuse der skal sprænges væk. 17

It- ildsjæl og frontløber Af Jens Kromann kommunikationskonsulent i Digitaliseringsafdelingen Pernille Reenberg er lærer og ITvejleder på Nyager Skole i Rødovre. Samtidig er hun en unik frontløber og ildsjæl, der var med til både EM og VM for IT-undervisningsprojekter i Moskva og Washington. Få et indblik i Pernilles spændende verden her... Pernille brænder for at udnytte de mange digitale muligheder i undervisningen for at gøre den mere spændende og for at involvere eleverne på nye måder. Og med en fortid som systemplanlægger og programmør gennem 12 år inden læreruddannelsen og eksamen i 1999, så har hun noget fagligt at ha det i. Jeg har været på Nyager Skole lige siden jeg blev færdig som lærer. I år har jeg 5.a, som jeg har arbejdet med siden de hed 3.a. Jeg underviser dem i matematik, natur og teknik, billedkunst, håndarbejde og musik. Det er en rigtig dejlig klasse, som jeg holder meget af, siger Pernille. Jeg arbejder løbende med flere større undervisningsprojekter og fælles for de fleste af dem er, at de har et globalt miljøsigte og det er vigtigt for mig, at eleverne oplever, at de kan være med til at gøre en positiv forskel. For eksempel har eleverne i 5.a flere gange ageret mediepatrulje de er ude i andre klasser og fungerer som hjælpelærere. De har blandt andet lært andre elever hvordan de skal arbejde med regneark, Photostory og Powerpoint. Og det er ren win-win mine elever oplever, at de lærer meget ved at formidle deres viden, så andre kan bruge den og de andre elever oplever, at de har en personlig lærer i forholdet 1:1, fortæller læreren fra Nyager. Noget på naturen i Moskva og USA Et af de store projekter var det flerfaglige og internationalt anerkendte Photostoryprojekt Noget på naturen. Projektet deltog i konkurrencen Microsoft Partners in Learning i 2011, hvor 120.000 projekter fra hele verden var med. Projektet var med ved EM i denne konkurrence i Moskva samt ved VM i Washington, hvor der var 130 finalister med. Projektet havde fokus på vand og især på vandrensning. Eleverne arbejdede flerfagligt og de integrerede IT bl.a. i form af egne mobilbilleder og Photostories uploadet til SkoleTube.dk. Pernille pointerer, at projektet opfylder en lang række nutidige kompetencer som kritisk tænkning, problemløsning, kommunikation og samarbejde. Photostory = billedfortællings-værktøj Tjek selv projektet her: http://skole2610.dk/3anogetpnaturen.htm http://www.skoletube.dk/video/37983/ b245c44f529cfd7422f4 Disse links fungerer desværre ikke i et trykt blad, så enten må du skrive adressen af tegn for tegn i din browsers adresselinje eller gå ind på den digitale udgave af bladet på Komposten, hvor linkene er aktive. Regnskov og orangutanger Pernilles klasse har i perioder over et par år arbejdet sammen med Richard Swain, der er lærer og IT-vejleder på Valhøj Skole, og hans klasse om et regnskov og orangutanger projekt og sammen har de to klasser produceret en Wiki om emnet. Du kan se det imponerende projekt her: http://regnskoven.wikispaces.com/home Smartboards Rødovre Kommune har foretaget en stor investering i mere end 180 Smartboards til alle klasselokaler. Det er en slags interaktiv digital trykfølsom tavle, hvor du kan vise opgaver fra en computer, løse dem og gå på internettet, hvis der er brug for det. Vi har arbejdet meget med Smartboardet og det har været meget lærerigt og spændende for eleverne de syntes, at det var en sjov måde for eksempel at lære geometri på. Vi gennemgik vinkelmåling, omkreds- og arealberegning, symmetri osv. En lille solstrålehistorie var, at nogle af eleverne frivilligt sad på skolens læringscenter en fredag eftermiddag og hyggede sig med geometri og computer til klokken 16.30, fortæller Pernille Reenberg. Lær noget om smartboards her: https://www.rk.dk/topmenu/nyheder/artikel/de-nye-smartsboards-i-drift/ http://itifagene.dk/matematik/5-klasselaver-geometri-videoer-med-screencastsog-smart/ 18 Den Røde Tråd nr. 1-2012

Den Røde Tråd nr. 1-2012 19

Nye projekter Lige nu har IT-ildsjælen fra Nyager flere store projekter kørende: Fredagsnørd Fredagsnørd går ud på, at interesserede elever fra kommunens skoler nørder igennem på Nyager Skoles Læringscenter hver fredag mellem klokken 13-15. Eleverne bliver eksperter i Powerpoint-præsentationer og de kan blandt andet være en del af skolernes mediepatruljer, som praktiserer elev-til-elev-læring, som allerede er i gang på Nyager Skole. Water accepts no border Water accepts no border! er et spændende sang-og-danse-projekt, som kort fortalt handler om elevernes engagement i at sprede et vigtigt budskab til hele verden om at passe på vores fælles vandressource. Du kan se projektet på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=05nxo5 5GdCU&feature=youtube For nylig dansede 500 elever fra Nyager Skole 5.a s Water accepts no border! - dans det bliver til en version 2 på youtube. Mit håb for eleverne fremtidens voksne Jeg håber, at alle børn kan få en skolegang og en uddannelse, som udvikler dem og gør dem i stand til at være med til at aflevere en klode, som er i en bedre tilstand end den var, da de overtog den at de får indsigt og lærer at passe på mennesker, dyr og miljø. Og at de lærer, at de kan gøre en positiv forskel i klassen, i skolen, i lokalsamfundet og på et globalt plan. Det burde være helt naturligt, at hver elev har en computer til rådighed hele skoledagen igennem. Mangel på computere gør, at vi ikke kan udnytte de digitale læremidler og differentiere undervisningen optimalt. De traditionelle lærebøger er ikke designede til at differentiere særlig meget, fastslår Pernille. Pernille Reenberg lidt tættere på Udover at arbejde på Nyager Skole, underviser jeg i matematik på Ungdomsskolen i Hvidovre og underviser på diverse lærer-it-kurser. Jeg er en del af nogle IT- og undervisningsnetværk, hvor jeg både giver og får inspiration til mit daglige arbejde. I Rødovre er jeg en del af et godt IT-vejledernetværk, hvor vi løbende deler viden og erfaringer både af IT-teknisk og pædagogisk karakter. I min fritid når jeg ikke laver et eller andet sammen med min familie bruger jeg meget tid på at rode med forskellige ting på computeren. Ellers kan jeg li at vandre og jeg bruger også lidt tid på løb, motionsgymnastik og yoga. Jeg kan nå alle de ting, fordi jeg ikke ser ret meget TV - det bliver til nyheder og et par andre småting f.eks. kan jeg rigtig godt lide at se svenske krimier. Skal vi have lasterne med, så er det vist noget med for meget kage og chokolade og cola. 20 Den Røde Tråd nr. 1-2012