KAPITEL 1 SAMMENFATNING... 1 KAPITEL 2 INDLEDNING... 3 KAPITEL 3 RÅDIGHEDSBEGREBET... 4

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 SAMMENFATNING... 1 KAPITEL 2 INDLEDNING... 3 KAPITEL 3 RÅDIGHEDSBEGREBET... 4 KAPITEL 4 ANALYSE AF LEDIGES RÅDIGHED OG AF RÅDIGHEDSVURDERINGER... 8 4.1 AF S ARBEJDE... 8 4.2 A-KASSERNES ARBEJDE... 9 4.2.1 Irrelevante underretninger... 9 4.2.2 Forskelle mellem a-kasserne... 9 4.3 ARBEJDSDIREKTORATETS TILSYNSVIRKSOMHED... 13 4.3.1 Tilsyn med samtlige rådighedsafgørelser i a-kasserne... 13 4.3.2 Tilsyn med specifikke rådighedsafgørelser... 13 4.3.3 Tilsyn med irrelevante underretninger... 14 4.4 UDVIKLINGEN I RÅDIGHEDSSITUATIONEN... 15 4.4.1 Ønskede ikke arbejdet... 18 KAPITEL 5 KONKLUSION... 20 i

Kapitel 1- Sammenfatning Kapitel 1 Sammenfatning Ret til dagpenge forudsætter, at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det gør rådighedsreglerne og de lediges overholdelse af dem til et centralt element i arbejdsmarkedspolitikken. Der er i det følgende fokuseret på de forsikrede ledige, men kravet gælder naturligvis også for ledige kontanthjælpsmodtagere. De lediges rådighed testes bl.a. gennem kontaktforløb hos AF og ved kravet om deltagelse i tilbud og aktiviteter. Derudover er der krav om udfyldelse og løbende opdatering af CV. Endelige foretager a-kasserne rådighedsvurderinger. Men i rådighedsforpligtelsen ligger også krav til de lediges eget initiativ. Det gælder først og fremmest pligten til aktivt at søge arbejde. Virkningen af rådighedsreglerne er ikke alene bestemt af reglernes formelle indhold, men også af hvordan de administreres af AF og a-kasserne samt af de lediges indstilling og normer. Dette gør, at hele rådighedsområdet er svært at analysere, uanset det er helt centralt i regelværket og beskæftigelsespolitikken. Ud af samtlige af de ledige som har kontakt med AF, er det kun et fåtal, som har negativ adfærd overfor AF s aktiviteter og tilbud. Der er dog sket en stigning i antallet fra 1999 til 2004 og samtidig er der relativ færre, der får en sanktion i 2004, end der var i 1999. Flere faktorer kan forklare denne udvikling. For det første viser det sig, at en stor del af AF s underretninger om rådighedsproblemer skyldes, at den ledige har fundet arbejde. Grundet den manglende eller sene afmelding, som er i overensstemmelse med de gældende regler, har AF ikke fuld viden om ledige, der er kommet i arbejde. Dette kan også bidrag til at forklare faldet i andelen med sanktion. En anden forklaring skal findes i de nye AF aktiviteter vedrørende CV er. Ledige, som f.eks. ikke har udfyldt deres CV, får sjældnere en sanktion end ledige, der f.eks. ikke er mødt til aktivitet hos AF. Dette skyldes, at registreringsreglerne i den førstnævnte kategori er anderledes end i de andre tilfælde. Når underretningen om CV-problemer udløser et stop for dagpengeudbetalingen indtil CV et er indlagt, sker der således ingen særskilt tilbagemelding herom. En stor del af den lavere sanktionsandel skyldes dermed statistiske grunde. Endelig er der formodentligt tale om en vis fejlregistrering af personer, som faktisk enten har fået en sanktion eller er kommet i arbejde. Det drejer sig om ca. 1.700 tilfælde i 2004, hvor størstedelen således ikke får udbetalt dagpenge efter rådighedshændelsen. Analysen viser derudover, at det større fokus på kontaktforløb har betydet hyppigere kontakt mellem AF og den ledige, og dermed også flere afslag på aktiviteter hos AF. Da disse afslag kun giver en relativ mild sanktion er der samtidig sket en udvikling over imod flere milde sanktioner og færre skrappe. Gennemgangen af AF s og a-kassernes opgaver i forbindelse med rådighedsafprøvningen tyder på, at disse instanser langt overvejende gør, hvad de skal ifølge reglerne. Der er tegn på en vis forskel på a-kassernes vurdering af, hvornår sanktioner skal gives, men der er ikke markante indikationer af egentlig uhensigtsmæssig eller forkert administration. Oplysningerne, som analysen har afdækket på dette område, vil dog blive analyseret mere i dybden. 1

Kapitel 1- Sammenfatning Arbejdsdirektoratet vil i forlængelse heraf se nærmere på forskellene i a-kassernes sanktionsandele samt udviklingen i antallet og brugen af de gyldige grunde til ikke at få en sanktion. Endelig vil direktoratet undersøge de førnævnte fejlregistreringer. Analysen og de overvejelser, den giver anledning til, er et præcist udtryk for, at rådighedsreglerne udtrykker så grundlæggende og væsentlige krav, at det hele tiden er nødvendigt, dels at følge udviklingen så tæt som det overhovedet er muligt, dels at pege på mulige præciseringer i reglerne og administrationen heraf. 2

Kapitel 2 - Indledning Kapitel 2 Indledning Rådighed er et helt centralt begreb i sammenhæng med ydelser ved ledighed, herunder også arbejdsløshedsdagpenge - men samtidig også et komplekst begreb, der omfatter flere forskellige aspekter af relationen mellem den ledige og arbejdsmarkedet. Dertil kommer at rådighed både anvendes som et absolut: enten er man, eller er man ikke til rådighed; og som noget man kan være mere eller mindre. Det er klart, at hvorvidt en ledig er til rådighed for arbejdsmarkedet, afhænger ud over helbred og uddannelse også af personlige egenskaber som holdninger og adfærd i bred forstand. Både holdninger og adfærd er afgørende præget af alternativet til arbejde. Villigheden til at søge og tage arbejde påvirkes således af ydelsens niveau i forhold til lønnen, hvor længe man fortsat kan modtage ydelsen, og de forskellige krav og betingelser der stilles til ydelsesmodtageren, f.eks. aktivering. Et andet sæt af faktorer, der kan påvirke den lediges faktiske rådighed, er personens værdier, hvor spændende eller interessant arbejdet er og ikke mindst de oplevede normer, love og regler. I det følgende fokuseres på rådigheden som en egenskab ved den ledige på et givet tidspunkt, mens der ikke direkte inddrages de forskellige forhold, som påvirker rådigheden. Der tages udgangspunkt i den mest almindelige definition på rådighed, nemlig at den ledige skal ønske, søge og kunne tage arbejde. Dernæst ses på de forskellige måder, rådigheden bliver testet og kontrolleret, og særligt hvilket billede af de lediges rådighed disse forskellige opgørelser giver. Endelig undersøges AF og a-kassernes indsats for at kontrollere og sanktionere rådighed, samt overvågningen af specielt a-kassernes administration og afgørelser i rådighedssager. 3

Kapitel 3 - Rådighedsbegrebet Kapitel 3 Rådighedsbegrebet For at have ret til dagpenge skal forsikrede ledige stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis de søger arbejde, vil have arbejde og kan arbejde. For at kontrollere om de ledige rent faktisk står til rådighed, når de får deres dagpenge, bliver der stillet en række krav til dem. Disse krav udmønter konkret rådighedsforpligtelsen. Stærkt forenklet dækker rådighedsforpligtelsen over to sæt krav, hvor den ledige hhv. AF har initiativet. Dels skal den ledige selv være aktiv i sin søgen efter arbejde og i sine forsøg på forbedring af mulighederne for at få arbejde. Dels skal den ledige opfylde krav, som bliver stillet af AF. Det kan f.eks. være krav om overtagelse af formidlet arbejde, udarbejdelse af CV eller deltagelse i aktivitet. Selv om alle krav skal være opfyldt, før den ledige kan siges at opfylde sin rådighedsforpligtelse, så er den del af rådighedsforpligtelsen, hvor den ledige selv har initiativet, i praksis svær for a-kassen at tjekke og teste. F.eks. skal den ledige søge et tilstrækkeligt antal realistiske stillinger, men hvor mange det er, afhænger af udbuddet af arbejde. Derfor vil det altid i sidste instans være et skøn fra a-kassens side, om den ledige har opfyldt denne del af rådighedsforpligtelsen. Den del af rådighedsforpligtelsen, hvor initiativet er hos AF, er derimod nemmere at tjekke. Her er det et spørgsmål om, at AF beder den ledige om at gøre noget bestemt. Såfremt den ledige gør dette, er rådighedsforpligtelsen opfyldt. Hvis den ledige ikke gør, som AF forlanger, kan der være tvivl om den lediges rådighed. AF sender derfor en underretning til a-kassen, som så skal tage stilling til, om den ledige har overholdt sin rådighedsforpligtelse. Hvis rådighedsforpligtelsen ikke er overholdt, får det dagpengemæssige konsekvenser for den ledige. Det manglede samarbejde kaldes en negativ hændelse. En nærmere beskrivelse af proceduren findes nedenfor i boks 3.1. 4

Kapitel 3 - Rådighedsbegrebet Boks 3.1 Afprøvning af den lediges rådighed når den ledige ikke følger AF s anvisning AF A-kasse Negativ hændelse (1) Behandling (2) relevante Rådighedsvurder ing (3) sanktion irrelevante ingen sanktion Rådighedsstatistikken Tilbagemeldi ng til AF Tilbagemeldin g til AF Tilbagemelding til AF 1) AF sender automatisk og elektronisk en underretning til a-kassen. AF skal ikke vurdere, om den forsikrede ledige er til rådighed, men blot oplyse a- kassen om, hvad der er sket. 2) A-kassen behandler herefter hændelsen og meddeler resultatet til AF. Hændelsen kan få betegnelsen irrelevant eller relevant. 3) Såfremt hændelsen vurderes at have betydning for den lediges rådighed, kan den ledige blive sanktioneret og afhængigt af forseelsens karakter få en karantæne på 3 uger, få frataget dagpengeretten i én eller flere dage, eller helt miste retten til dagpenge. Det mest almindelige forløb er altså, at en negativ hændelse fører til, at a-kassen undersøger hændelsen og eventuelt giver en sanktion. Hvorvidt en underretning skal medføre en sanktion på grund af manglende rådighed, vil i praksis uanset de meget præcise og udførlige rådighedsregler i mange tilfælde bero på et skøn fra a-kassens side, jf. boks 3.2 nedenfor. Det gælder f.eks., hvis den ledige ikke har sagt direkte nej til et arbejde eller et tilbud, men har haft en adfærd, som har betydet, at pågældende ikke har fået tilbudt et job eller en aktivitet. Der kan også være et skønsmæssigt element, hvis den ledige anfører børnepasningsproblemer uden for institutionernes åbningstid eller hævder aldrig at have modtaget indkaldelsen til et møde. Boks 3.2 Særtilfælde for hvornår rådighedsproblem medfører underretning og sanktion Selv om en ledig står til rådighed, kan pågældende godt få en sanktion i tilfælde af såkaldt selvforskyldt ledighed. Det gælder f.eks. ved afslag på et konkret formidlet arbejde eller et tilbud om aktivering. Omvendt er det ikke alle de relevante underretninger, som medfører en sanktion. Det skyldes, at den ledige kan have en gyldig grund til at afslå et formidlet arbejde eller et tilbud om aktivering. Disse tilfælde er alle omfattet af statistikken. En ledig kan også få en sanktion for selvforskyldt ledighed, uden at der forinden er sendt en underretning fra AF til a-kassen. Det gælder i tilfælde, hvor pågældende opsiger et ordinært arbejde uden en gyldig grund eller bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes den pågældendes egne forhold. Disse sanktioner er ikke medregnet i det følgende. 5

Kapitel 3 - Rådighedsbegrebet I boksen nedenfor ses en oversigt over mulige sanktioner, og hvornår de gives. Boks 3.3 Sanktioner ved manglende rådighed Rådighedskrav Konsekvens af manglende opfyldelse af krav Være tilmeldt AF som arbejdssøgende» Udelukkelse fra ret til dagpenge, så længe man ikke er tilmeldt Indlægge CV i www.jobnet.dk senest 1 måned efter ledighedens indtræden» Udelukkelse fra ret til dagpenge, indtil CV et er indlagt Vedligeholde CV hver 12. uge» Konkret rådighedsvurdering Efter krav fra AF søge konkrete, åbne jobordrer» Konkret rådighedsvurdering, hvis der er grund til det (fx set i sammenhæng med andre forhold). Opfølgningspligt for a- kassen, hvis AF beder om det. Være aktivt arbejdssøgende» Tab af dagpengeretten, indtil den ledige har opfyldt et arbejdskrav på 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger. Før tab af dagpengeret vil der ofte blive givet en frist på op til 3 måneder (med dagpengeret) til at bevise aktiv jobsøgning. Overtage formidlet arbejde med dags varsel» Hvis generelt problem, som er en gyldig grund (fx børnepasningsproblemer): Manglende dagpengeret så længe problemet består. Hvis generel manglende vilje eller tvivl om vedvarende evne: Tab af dagpengeretten, indtil den ledige har opfyldt et arbejdskrav på 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger. Hvis konkret i forhold til det formidlede arbejde: Første gang: 3 ugers karantæne Anden gang inden for 12 mdr: Tab af dagpengeretten, indtil den ledige har opfyldt et arbejdskrav på 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger. Møde til formidlingssamtaler og job planamtaler på AF samt medvirke til at udarbejde jobplan og deltage i aktivering Ophør med arbejde eller aktivering efter en jobplan Deltage i andre aktiviteter i AF-regi (f.eks. kontaktforløb)» Samme regler som ved afslag på formidlet arbejde. Ved udeblivelser fra samtaler på AF, der har tilknytning til formidlingen/aktiviteten, vil den ledige endvidere blive udelukket fra dagpenge, indtil kontakten til AF er genoprettet» Samme regler som ved afslag på formidlet arbejde» Udelukkelse fra ret til dagpenge, indtil man har genoprettet kontakten til AF. Arbejdsdirektoratet fører løbende tilsyn med a-kasserne herunder deres rådighedsvurderinger. Dette sker bl.a. med udgangspunkt i den elektroniske informationsudveksling mellem AF og a-kasserne. En underretning fra AF sammenholdes med a-kassens tilbagemelding og begrundelse, for at se om reglerne overholdes. Der kan i sagens natur ikke føres tilsyn med de tilfælde, hvor der ikke er foretaget en underretning, men eftersom AF-medarbejdere særligt de seneste år har fået understreget betydningen af at underrette om alle tvivlstilfælde, samt at hele systemet er automatiseret, må det formodes, at der er ganske få tilfælde, hvor AF udøver et skøn og beslutter ikke at underrette. 6

Kapitel 3 - Rådighedsbegrebet I den følgende analyse skal der på baggrund af ovennævnte informationsudveksling ses på, dels om de ledige overholder deres rådighedsforpligtelse, dels om AF og a-kasserne gør deres arbejde ordentligt, og endelig om resultaterne af Arbejdsdirektoratets tilsyn med a-kasserne giver det samme billede. I disse analyser er der fokus på de enkelte underretninger, hvorfor enheden i opgørelserne er antal hændelser. 7

Kapitel 4 Analyse af lediges rådighed og af rådighedsvurderinger 4.1 AF s arbejde AF s opgave er at teste de ledige og indsende underretninger til a-kassen, hver gang en ledig ikke har gjort som forlangt eller har haft en adfærd, som tyder på manglende vilje. AF skal ikke selv vurdere, om underretningerne er relevante, og skal dermed ikke tage stilling til, om en ledig står til rådighed eller ej. Antallet af underretninger er steget med 95 pct. fra 1999 til 2004. Denne stigning kan overvejende tilskrives en stigning i antallet af underretninger, hvor den ledige ikke er mødt til aktivitet hos AF eller ikke har medvirket til/overholdt jobplan, på henholdsvis 147 og 66 pct. Figur 4.1 Antal underretninger fra AF til a-kasse - 1999 og 2004 45.000 40.000 40.487 35.000 30.000 28.168 25.000 20.000 15.000 16.406 17.010 10.000 8.344 5.000 5.427 2.056 3.284 3.196 0 Ikke mødt til aktivitet hos AF Ikke medvirket til/overholdt jobplan Ikke mødt til formidlingssamtale/ hos arbejdsgiver Ønskede ikke arbejdet Manglende oplysninger om CV Anm.: Jobplaner hed før 2003 IUP og IHP. Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik. Underretninger 1999 Underretninger 2004 En forklaring på stigningen i antallet af underretninger kan være, at der over for AF s personale er sket en præcisering af procedurerne for at registrere og indberette. AF s personale skal registrere alle hændelser, som kan generere en underretning, og ikke vurdere hændelsernes karakter eller vigtighed, inden underretningen finder sted. En anden forklaring er ændringerne i den aktive arbejdsmarkedspolitik som en følge af lovpakken Flere i Arbejde. Der er sket en udvikling over imod flere men kortere aktiveringsforløb. Desuden er der sket et skift over imod flere kontaktforløb mellem den ledige og AF. Det betyder, at der oftere er kontakt mellem AF og den ledige og dermed flere muligheder for manglede samarbejde fra den lediges side. Endelig kan skiftet mod kortere aktiveringsforløb og flere kontaktforløb måske i praksis betyde, at de ledige i mindre grad tager kravene alvorligt, og dermed i højere grad ikke dukker op eller melder fra. Begge forhold kan være baggrunden for, at den største stigning fra 1999 til 2004 er underretninger om, at de ledige ikke er mødt til aftalt aktivitet hos AF, jf. figur 4.1 8

4.2 A-kassernes arbejde 4.2.1 Irrelevante underretninger Det er ikke alle ledige, der foranlediger en underretning til a-kassen, som reelt har et problem med at overholde deres rådighedsforpligtelse. En stor del af underretningerne bliver af a- kasserne erklæret irrelevante. Dette skyldes, at den ledige på tidspunktet, hvor rådigheden blev testet, ikke havde pligt til at være til rådighed. Hvis en ledig f.eks. allerede er kommet i arbejde eller har sygemeldt sig på forhånd, har den ledige ikke pligt til at stå til rådighed. På grund af reglerne og praksis for afmelding til AF, har AF ikke altid viden om, at den ledige er kommet i arbejde. I 1999 havde AF heller ikke altid viden om, at den ledige var blevet syg. I 2003 blev reglerne ændret, således at en underretning om udeblivelse, som viser sig at skyldes sygdom, kun anses for irrelevant, hvis den ledige har givet AF meddelelse om sygdommen inden mødets afholdelse. Nedenfor i tabel 4.1 er vist antallet af irrelevante underretninger fordelt på de forskellige årsager. Tabel 4.1 Antal irrelevante underretninger fordelt på årsager til at underretningen er irrelevant - 1999 og 2004 Antal underretninger Procent af totalen 1999 2004 1999 2004 Den ledige har fået arbejde 10.085 23.991 40,7 45,7 Den ledige har ikke pligt til at stå til rådighed på grund af sygdom (fra 2003: korrekt anmeldt sygdom) 3.862 9.124 15,6 17,4 Underretningen skyldes fejl/forhold hos AF eller arbejdsgiveren Den ledige har ikke pligt til at stå til rådighed på grund af korrekt anmeldt ferie 6.138 11.675 24,8 22,2 282 332 1,1 0,6 Andre årsager til at hændelsen er irrelevant 4.429 7.362 17,9 14,0 I alt 24.796 52.484 100 100 Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik 1999 og 2004. Da stigning i det samlede antal af irrelevante underretninger på 112 pct. er større end stigningen i antallet af samtlige underretninger på 95 pct., og på trods af at de fleste tilfælde skyldes, at den ledige har fået arbejde (stigningen i denne kategori er på 138 pct.), er det væsentligt at behandle spørgsmålet, om a-kassernes vurderinger af de irrelevante underretninger er korrekte. Dette gennemgås senere i afsnit 4.3. En forklaring på denne stigning kan være, at AF s personale indberetter flere åbenlyse irrelevante hændelser i 2004, end de gjorde i 1999, da de i 1999 måske i højere grad udøvede et skøn inden underretningen. Dette skyldes som nævnt tidligere, at AF s personale er blevet informeret om vigtigheden af at registrere alle hændelser, som genererer en underretning, og at de ikke selv skal vurdere hændelsernes karakter. 4.2.2 Forskelle mellem a-kasserne A-kassernes sagsbehandling og afgørelser er helt centrale for rådighedsbilledet. Med rådighedstilsynets oprettelse i 1995 blev der indført systematisk kontrol og løbende 9

overvågning med a-kassernes administration og afgørelser. Det er der særskilt redegjort for i afsnit 4.3. En anden måde at vurdere, om der er problemer med a-kassernes vurderinger af underretningerne, er at se på forskelle i a-kassernes sanktionsandele. Hvis der er problemer, må det forventes, at disse problemer ikke forekommer lige hyppigt, men svinger fra a-kasse til a-kasse eller fra område til område på arbejdsmarkedet. I figur 4.2 er der set på antallet af underretninger i forhold til antallet af ledighedstilfælde 1 i den pågældende a-kasse. Forskellene i figur 4.2 afspejler, forskelle på arbejdsmarkedet i de forskellige a-kasser og dermed eventuelt på, hvordan ledige i de forskellige a-kasser opfører sig. Figur 4.2 Antal underretninger pr. ledige fordelt på a-kasser - 2004 Journalistik, Kommunikation og Sprog Magistrene CA, Økonomernes a-kasse Ingeniørerne Akademikerne Arbejdsløshedskassen STA Frie Funktionærer - Tværfaglig Danske Sælgere Lederne HK/Danmark Kvindelige Arbejdere Funktionærerne og Tjenestemændene Teknikerne Børne- og Ungdomspædagogerne IT-faget og Merkonomerne Pædagogiske Medhjælperes Fælles DSA a-kasse Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) Danmarks Læreres Fælles Socialpædagogerne Offentligt Ansatte Kristelig Danske Lønmodtagere Funktionærernes og Servicefagene Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderne DANA a-kasse for Selvstændige El-Faget Specialarbejderne Metalarbejderne Blik og Rør Træ-Industri-Byg RestaurationsBranchen Malerfaget og Maritim 0,00% 0,20% 0,40% 0,60% 0,80% 1,00% 1,20% 1,40% 1,60% 1,80% Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik. 2004. Figur 4.2 viser, at der er flest underretninger pr. ledighedstilfælde i A-kassen for Malerfaget og Maritim. Forskellene kan afspejle, at nogle a-kassers ledige langt oftere end andre a- kassers kommer i kontakt med AF og får tilbud, og derved hyppigere bliver testet på deres rådighed. Det kunne f.eks. forklare forskellene mellem akademikerkasserne og håndværker-akasserne, hvor de ledige akademikere har markant færre underretninger pr. ledig end håndværkerne. Når der derimod ses på andelen af irrelevante underretninger i forhold til det samlede antal underretninger, er der ikke den store forskel på a-kassernes vurderinger, jf. figur 4.3. 1 Der er her ikke kun tale om ledige personer, men om det antal gange hver person bliver ledig. 10

Figur 4.3 Andelen af irrelevante underretninger fordelt på a-kasser - 2004 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderne Ingeniørerne CA, Økonomernes a-kasse Metalarbejderne Kristelig Akademikerne HK/Danmark IT-faget og Merkonomerne Lederne Specialarbejderne Journalistik, Kommunikation og Sprog Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) Træ-Industri-Byg Danske Sælgere Kvindelige Arbejdere Funktionærernes og Servicefagene Danske Lønmodtagere Frie Funktionærer - Tværfaglig Offentligt Ansatte DANA a-kasse for Selvstændige Teknikerne Pædagogiske Medhjælperes Fælles Børne- og Ungdomspædagogerne RestaurationsBranchen Magistrene Funktionærerne og Tjenestemændene Malerfaget og Maritim DSA a-kasse Danmarks Læreres Fælles Arbejdsløshedskassen STA Blik og Rør El-Faget Socialpædagogerne 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik. 2004. Det forhold, at stort set lige høje andele af a-kassernes underretninger bedømmes som irrelevante, peger i retning af, at der reelt er en stor andel irrelevante. Der er imidlertid forskel på, hvor ofte underretninger fører til sanktioner, som det fremgår af figur 4.4 hvor der er set på antallet af sanktioner i forhold til antallet af relevante underretninger. Figur 4.4viser, at A-kasserne for Blik og Rør samt for ElFaget giver mange sanktioner pr. relevant underretning. I forlængelse heraf må det forventes, at de ledige i disse a-kasser knap så ofte overholder deres rådighedsforpligtelse, idet deres handlinger medfører relativt mange sanktioner. En anden forklaring kan være, at disse a-kasser er bedre til at sortere de irrelevante underretninger væk de har begge en høj andel af irrelevante underretninger, jf. figur 4.3. 11

Figur 4.4 Antal sanktioner pr. relevant underretning fordelt på a-kasser - 2004 CA, Økonomernes a-kasse Kvindelige Arbejdere Specialarbejderne Akademikerne Frie Funktionærer - Tværfaglig Danske Sælgere Magistrene Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderne Kristelig Arbejdsløshedskassen STA HK/Danmark RestaurationsBranchen Træ-Industri-Byg Ingeniørerne Børne- og Ungdomspædagogerne Danmarks Læreres Fælles Pædagogiske Medhjælperes Fælles Funktionærerne og Tjenestemændene Offentligt Ansatte Teknikerne Journalistik, Kommunikation og Sprog Metalarbejderne Danske Lønmodtagere Socialpædagogerne Funktionærernes og Servicefagene Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) DANA a-kasse for Selvstændige IT-faget og Merkonomerne Lederne Malerfaget og Maritim El-Faget DSA a-kasse Blik og Rør 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik. 2004. Sammenholdes figur 4.2-4.4 fås intet entydigt billede af, hvorfor nogen a-kasser hyppigere giver sanktion end andre. F.eks. har a-kasserne for Malerfaget og Maritim samt for Blik og Rør mange underretninger, og de giver også mange sanktioner. Omvendt har Specialarbejdernes A-kasse også relativt mange underretninger, men giver få sanktioner. A- kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog har få underretninger, men giver ikke specielt få sanktioner. Det gør til gengæld Kvindelige Arbejderes A-kasse og CA, Økonomernes A-kasse. Samlet set er der store forskelle på a-kasserne og deres vurderinger. I en undersøgelse som Rambøl 2 har lavet, viser det sig blandt andet, at Specialarbejdernes og Kvindelige Arbejderes A-kasser (nu samlet i 3F) i forhold til de øvrige a-kasser har en overvægt af underretninger vedrørende afbrudte jobplaner, fordi den ledige er startet i ustøttet arbejde hvilket er en gyldig grund til at afbryde en jobplan. Disse forskelle i typer af underretninger kan være en medvirkende forklaring til forskellene mellem de enkelte a-kasser med hensyn til, hvor ofte hændelser resulterer i en sanktion. Resultaterne i rådighedstilsynet tyder heller ikke på, at de a-kasser, der har de laveste sanktionsandele, har en lempeligere administration. Disse a-kasser ligger alle under det gennemsnitlige fejlniveau. Det samlede billede fra ovennævnte 3 figurer synes at pege på, at der kan være visse forskelle på a-kassernes måde at fortolke og administrere reglerne og på deres villighed til at være 2 Effektivisering af rådighedsadministration, august 2004. 12

forstående over for medlemmernes eventuelle begrundelser. Dette vil Arbejdsdirektoratet se nærmere på. 4.3 Arbejdsdirektoratets tilsynsvirksomhed Arbejdsdirektoratet fører løbende tilsyn med a-kassernes rådighedsvurderinger. Tilsynet består bl.a. af stikprøver af både de irrelevante og de relevante underretninger, hvor a- kassernes afgørelser undersøges. Derudover gennemgås samtlige relevante underretninger, hvor den ledige ikke er tildelt en karantæne. Endelig gennemgås alle irrelevante underretninger, hvor a-kasserne har vurderet, at den lediges handlemåde ikke kan sidestilles med et afslag, eller hvor den ledige ikke har haft en rådighedsforpligtelse på hændelsestidspunktet. En skematisk oversigt over rådighedstilsynet kan ses i tabel 4.2. Rambøl har i 2004 analyseret rådighedsadministrationen og opstiller en række forslag, der kan effektivisere administrationen. Aktuelt undersøges muligheden for, at indføre en tilbagemelding fra de ledige hver 14. dag, hvor de oplyser, om de fortsat er ledige. Forslaget skal mindske de administrative byrder i forbindelse med hændelser vedrørende ledige, der udebliver fra tilbud fordi de har fået arbejde. Som det vil fremgå nedenfor og som det kan ses af tabel 4.1 skyldes en betydelig del af underretningerne, at de ledige har fået arbejde. Tabel 4.2 Oversigt over aktiviteter i Arbejdsdirektoratets rådighedstilsyn Rådighedstilsynet Positive rådighedsvurderinger Negative rådighedsvurderinger Rådighedsirrelevante hændelser Intensiveret rådighedstilsyn Stikprøve Stikprøve Stikprøve Udvidet rådighedstilsyn Tilsyn med rådighedsirrelevante hændelser Alle hændelser, hvor den ledige ikke er tildelt en karantæne Alle hændelser, hvor den ledige har været udelukket i en periode uden at være tildelt karantæne Alle hændelser, hvor den lediges handlemåde kan ikke sidestilles med AF slag Alle hændelser, hvor den ledige ikke har haft rådighedsforpligtelses på hændelsestidspunktet. 4.3.1 Tilsyn med samtlige rådighedsafgørelser i a-kasserne Arbejdsdirektoratet har siden 1995 foretaget stikprøver for at belyse omfanget af fejlafgørelser blandt alle a-kassers afgørelser. Stikprøven udtages blandt samtlige AF-koder og a-kassernes tilbagemeldingskoder. Den er sammensat, så den indeholder 60 pct. sager om formidling, 30 pct. sager om jobplansaktiviteter og 10 pct. øvrige aktiviteter. Som udgangspunkt indgår alle irrelevante hændelser, dog ikke hændelser, hvor a-kassen har oplyst, at den ledige er i beskæftigelse. Seneste stikprøve udgør ca. 18 pct. af hændelserne i undersøgelsesperioden. Fejlprocenten lå på henholdsvis 8 og 6 pct. i 2. og 4. kvartal 1999. Fejlprocenten for 2004 forventes at ligge på ca. 3 pct. Fejlprocenten er beregnet på baggrund af de relevante sager, der indgik i undersøgelsen. 4.3.2 Tilsyn med specifikke rådighedsafgørelser Derudover gennemgår tilsynet 6-7.000 sager årligt vedrørende relevante underretninger, hvor den ledige ikke var tildelt karantæne, og irrelevante underretninger, hvor a-kassen skønner, at 13

lediges handlemåde ikke kan sidestilles med et afslag. Dette tilsyn har fundet sted siden 1. juli 2003. Ved denne gennemgang er der i 2004 fundet fejl i lidt over 100 sager, hvilket svarer til en fejlprocent på knap 2 pct. De fejlbehæftede sager har typisk medført en fejludbetaling af dagpenge, som a-kassen skal tilbagebetale. 4.3.3 Tilsyn med irrelevante underretninger Som det fremgår af ovenstående, finder Arbejdsdirektoratet i det løbende rådighedstilsyn relativt få fejl. Med henblik på at undersøge om a-kasserne holder sager ude af direktoratets tilsyn ved at registrere indberetningerne som irrelevante, undersøgte Arbejdsdirektoratet i de 3 første kvartaler af 2003 (der foreligger ikke tilsvarende analyser af 2004) samtlige underretninger, hvor tilbagemeldingen fra a-kasserne generelt betød, at den ledige ikke længere havde ret til dagpenge det drejer sig om godt 11.000 hændelser. Begrundelsen var i disse tilfælde primært, at den ledige havde fået arbejde eller var syg. For at konstatere, om der uretmæssigt er udbetalt dagpenge i disse tilfælde, er det ved registersamkøring belyst, hvorvidt der er udbetalt dagpenge. I knap 10.000 af hændelserne viste registersamkøringen, at den ledige ikke havde fået dagpenge i ugen, eller at dagpengeudbetalingen i ugen var standset fra hændelsestidspunktet. Dette sandsynliggør, at de ledige i disse tilfælde ikke havde en rådighedsforpligtelse, fordi de f.eks. var i arbejde eller syge. I ca. 1.200 tilfælde var der meldt tilbage med en irrelevant kode og samtidig udbetalt dagpenge i hændelsesugen. Disse sager er blevet gennemgået nærmere i direktoratet, resultaterne fremgår af tabel 4.3. Undersøgelsen viste, at der, af de godt 1.200 hændelser, var sket en fejludbetaling i 35 tilfælde, svarende til at der for 0,3 pct. af de godt 11.000 hændelser er sket en fejludbetaling. Fejludbetalingsbeløbet udgjorde samlet ca. 100.000 kr., og er krævet tilbagebetalt af a- kasserne. I de øvrige sager viste det sig i omkring 300 tilfælde, at den tilbagemeldingskode, som a- kassen havde anvendt ikke var korrekt, men at det ikke havde forårsaget en fejludbetaling. I de resterende sager viste det sig, at dagpengeudbetalingen i ugen alligevel var korrekt. Dette skyldes blandt andet, at den ledige var berettiget til (delvise) dagpenge efter hændelsestidspunktet, f.eks. fordi den ledige på ny blev ledig eller blev rask. Tabel 4.3 Undersøgelse af underretninger med irrelevant kode - 1.-3. kvartal 2003 Antal hændelser i alt Undersøgte hændelser Forkert afgørelse Fejl Forkert kode Sagen korrekt behandlet 1. og 2. kvartal 7.428 831 25 231 575 3. kvartal 4.016 409 10 64 335 I alt 11.444 1.240 35 295 910 Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedstilsyn. På trods af billedet i tabel 4.1 med den voldsomme stigning i antallet af irrelevante underretninger, tyder Arbejdsdirektoratets gennemgang af underretningerne ikke på, at a- 14

kasserne systematisk vurderer for mange underretninger som irrelevante. De rådighedsrelevante sager afgøres korrekt på nær 2-5 pct. Tilsynet er så omfattende og systematisk, at det vurderes inden for de undersøgte ramme at give et fair billede af a-kassernes behandling af de underretningspligtige hændelser, både for så vidt angår de relevante som de irrelevante hændelser, der indgår i undersøgelsen. Der skal naturligvis arbejdes videre mod en fokusering af indsatsen bl.a. med inddragning af rådighedsstatistikken. 4.4 Udviklingen i rådighedssituationen Af ovenstående afsnit fremgår det, at der er sket en udvikling i rådighedssituationen mod flere aktiviteter, flere underretninger og flere sanktioner. I 2004 så det overordnede billede af rådighedsstatistikken ud som i tabel 4.4. Tabel 4.4 Rådighedsstatistikken i hovedtal. 2004 Antal AF-underretninger 82.251 - irrelevante 52.484 - underbehandling 5.639 Relevante 24.129 - gyldige grunde 10.294 Sanktioner 13.835 heraf karantæne mv. (min. 3 uger uden dagpenge) heraf mistet dagpengeret (2-3 dage i gennemsnit) Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik 2004. 3.412 10.423 I de tidligere afsnit er set på forklaringer til stigningen i antallet af underretninger (afsnit 4.1) og i antallet af irrelevante underretninger (afsnit 4.2). I dette afsnit fokuseres på forklaringer til udviklingen i antallet af sanktioner set i forhold til udviklingen i de relevante underretninger. Der er sket en stigning på 34 pct. i antallet af relevante underretninger og en stigning på 17 pct. i antallet af sanktioner fra 1999 til 2004. Disse stigninger kan ikke alene forklares med en stigning i ledigheden. Fra 1999 til 2004 er ledigheden steget med ½ pct., og en ledighedsperiode er gennemsnitligt blevet 15 pct. længere. Ses antallet af sanktioner i forhold til antallet af relevante underretninger (figur 4.5.), er der sket et fald i sanktionsandelen fra 74 pct. i 1999 til 57 pct. i 2004 et fald på 17 procentpoint svarende til knap 1/4. 15

Tabel 4.5 Andel relevante underretninger som medfører sanktion fordelt på hændelser - 1999 og 2004 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ikke mødt til aktivitet hos AF Ikke medvirket til/overholdt jobplan Ikke mødt til formidlingssamtale/ hos arbejdsgiver Ønskede ikke arbejdet Manglende oplysninger om CV Sanktionsandel 1999 Sanktionsandel 2004 I alt Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik 1999 og 2004. Det ses af figur 4.5, at den laveste sanktionsandel er for hændelser vedrørende CV. Desuden er sket et stort fald i sanktionsandelen for hændelsen Ønskede ikke arbejdet, men som det kan ses af figur 4.6, er der tale om et forholdsvis lille og faldende antal relevante underretninger i denne kategori. Derimod er faldet i sanktionsandelen vedrørende Ikke mødt til aktivitet hos AF forholdsvis lille, men udgør en stor del af alle de givne sanktioner. Sanktionsandelen for Ikke medvirket til/overholdt jobplan er også faldet, men udviklingen i de relevante underretninger vedrørende denne hændelse, har ikke været så voldsom som for de andre typer af hændelser. Ikke mødt til formidlingssamtale/hos arbejdsgiver er den eneste hændelsestype, hvor sanktionsandelen er steget. Som det kan ses af figur 4.6 er stigningen i antallet af relevante underretninger hovedsagelig sket i kategorierne Manglende oplysninger om CV og Ikke mødt til aktivitet hos AF. De tre førstnævnte kategorier gennemgås nedenfor for at se i hvor høj grad, de kan forklare udviklingen. 16

Figur 4.6 Antal relevante underretninger fordelt på hændelser - 1999 og 2004 12.000 10.698 10.000 8.633 8.000 6.981 6.000 6.036 4.000 3.907 2.000 1437 1.499 428 462 0 Ikke mødt til aktivitet hos AF Ikke medvirket til/overholdt jobplan Ikke mødt til formidlingssamtale/ hos arbejdsgiver Ønskede ikke arbejdet Manglende oplysninger om CV Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik 1999 og 2004. Relevante underretninger 1999 Relevante underretninger 2004 4.4.1 Manglende oplysninger om CV At der gives så få sanktioner som følge af Manglende oplysninger om CV skyldes, at reglerne for a-kassens tilbagemeldinger er anderledes her end i de andre kategorier. Negative hændelser vedrørende Manglende oplysninger om CV medfører ofte, at den ledige mister sin dagpengeret, indtil de manglende oplysninger er fremskaffet. Som hovedregel skal a- kassen ikke give en tilbagemelding til AF herom, og sanktionerne vil derfor ikke fremgå af rådighedsstatistikken. Der er dog situationer, hvor a-kassen skal give en tilbagemelding til AF. Det drejer sig om de situationer, hvor den ledige rådighedsvurderes og generelt findes ikke at stå til rådighed. De 628 registrerede sanktioner vedrørende CV i 2004 omfatter således de sidstnævnte tilfælde, og ikke de førstnævnte tilfælde. Samlet set betyder dette, at der statistisk registreres færre sanktioner inden for kategorien Manglende oplysninger om CV, end der rent faktisk gives sammenholdt med de andre kategorier. Ses der bort fra kategorien om CV, bliver den overordnede sanktionsandel i 2004 65 pct. Det giver fald fra 1999 til 2004 på 9 procentpoint. Hvis sanktionsandelen for Manglende oplysninger om CV er som gennemsnittet af de andre kategorier, vil der være givet knap 2000 sanktioner, som ikke kan læses i statistikken. 4.4.2 Ikke mødt til aktivitet hos AF Figur 4.5 viser, at der bliver givet langt flere sanktioner som følge af Ikke mødt til aktivitet. Set i forhold til antallet af relevante underretninger er der dog også sket et fald i sanktionsandelen i denne kategori. 17

Efter reglerne skal alle relevante underretninger om Ikke mødt til aktivitet på AF medføre, at den ledige bliver udelukket fra ret til dagpenge, indtil den ledige har genoprettet kontakten til AF. Som det fremgår af figur 4.5 er der et antal tilfælde, hvor a-kassen ikke har angivet at de ledige har fået sanktion. Det drejer sig om ca. 1.700 tilfælde i 2004 mod 600 tilfælde i 1999. Imidlertid viser det sig, at ¾ af disse ledige i 2004 ikke har fået dagpenge efter hændelsen. Det betyder, at disse ledige enten har fået en sanktion, eller har fået arbejde, og at deres underretning dermed var irrelevant. De resterende godt 400 tilfælde bliver underlagt en nærmere undersøgelse af Arbejdsdirektoratet. 4.4.1 Ønskede ikke arbejdet Fra 1999 til 2004 er sket er voldsomt fald i antallet af relevante underretninger som følge af Ønskede ikke arbejdet. Denne udvikling afspejles også i antallet af sanktioner. Hvor 60 pct. af de relevante underretninger vedrørende Ønskede ikke arbejdet gav sanktion i 1999, var det tilsvarende tal 42 pct. i 2004. Arbejdsdirektoratet har i en særskilt undersøgelse set nærmere på underretningerne for denne hændelse. Undersøgelsen og resultatet heraf beskrives i boks 4.1 nedenfor. Boks 4.1 Undersøgelse af Ønskede ikke arbejdet Arbejdsdirektoratet har undersøgt de godt 3.000 registrerede tilfælde af Ønskede ikke arbejdet i 2004. 3 Direktoratet har ved den foreløbige gennemgang registreret a-kasserne for 9 fejl. Herudover har direktoratet i 10 tilfælde sendt indberetning til a-kassen, hvor det tilkendegives, at direktoratet mener, at pågældende er selvforskyldt ledig og dermed skal have 3 ugers karantæne Fejlprocenten skønnes derfor at blive på niveau med fejlprocenten i det intensiverede rådighedstilsyn. Det vil sige ca. 3-4 pct. I 10 tilfælde er direktoratet uenig med a-kasserne, om der er tale om en irrelevant hændelse, hvilket svarer til 0,4 % af de irrelevante underretninger, der indgår i undersøgelsen. Da der ikke er fundet mange eller systematiske fejl i forbindelse med vurderingen af underretningerne Ønskede ikke arbejdet, må stigningen heri tilskrives udviklingen i antallet af ledige, som har haft en gyldig grund til at afslå. 3 Undersøgelsen bygger på et udtræk fra rådighedsstatistikken, som er foretaget på et andet tidspunkt end de udtræk hvorpå de andre analyser i dette papir bygger på. Der er derfor her kun 2.975 tilfælde af Ønskede ikke arbejdet mod de 3.196 tilfælde der fremgår af figur 4.1. Dette skyldes, at rådighedsstatistikken bygger på et såkaldt levende register. 18

Fra 1999 til 2004 er der sket en stigning i andelen af gyldige grunde set i forhold til antallet af relevante underretninger på lidt under 50 pct. Størstedelen af disse gyldige grunde var i 2004 tilsagn om og dokumentation for andet arbejde. Når sanktionsandelen er faldet, medfører det naturligvis en stigning i andelen af gyldige grunde, da det jo er årsagen til, at de ledige ikke får sanktion. Der kan i denne forbindelse være et skønselement i vurderingen af, hvorvidt en hændelse skal vurderes som irrelevant, eller om årsagen til hændelsen er en gyldig grund. I forlængelse heraf skal Arbejdsdirektoratet se nærmere på udviklingen i antallet af gyldige grunde. 4.5.4 Samlet om udviklingen i sanktionerne Ud fra ovenstående gennemgang kan faldet i sanktionsandelen forklares ved: CV-samtaler og forskellene i registreringspraksis kan forklare 8 procentpoint af faldet i sanktionsandelen. Forkert registrering af sanktioner for Ikke mødt til aktivitet hos AF. En korrekt registrering ville have betydet 7 procentpoint flere sanktioner. Flere tilfælde, hvor de ledige viser sig at have fået arbejde (har dokumentation for overtagelse af arbejde). Dette kan forklare 1 procentpoint af faldet i sanktionsandelen. Resten af faldet i sanktionsandelen kan f.eks. skyldes omlægningen til flere kontaktsamtaler. Denne omlægning betyder både, at der er kommet flere underretninger, og at de ledige får bedre kendskab til ret og pligt vedrørende rådighed, og dermed får færre sanktioner. En anden forklaring på faldet i sanktionsandelen kan være, at a-kasserne er blevet mildere i deres afgørelser. Men på trods af eventuelle forskelle mellem a-kasserne, er der intet der tyder på dette. Ud over det føromtalte fald i sanktionsandelen viser det sig jf. tabel 4.4, at der bliver givet flere mildere og færre skrappere sanktioner. Her ses det, at de milde sanktionstyper i 2004 (de to øverste rækker i tabellen) udgjorde 75 pct. af rådighedsafgørelserne mod 62 pct. i 1999. Tilsvarende faldt antallet af skrappe sanktioner (de fire nederste rækker i tabellen) fra at udgøre 38 pct. af rådighedsvurderingerne i 1999 til 25 pct. i 2004. Tabel 4.4 Sanktioner antal og type. 1999 og 2004 1999 2004 Antal Procent Antal Procent Står til rådighed efter udeblivelse 3.901 33,1 4.708 34,0 Udelukkelse i en periode 3.432 29,1 5.715 41,3 Karantæne 1.685 14,3 1.054 7,6 Udelukkelse i en periode + anden sanktion 444 3,8 653 4,7 Gentagelsesvirkning 317 2,7 259 1,9 Andre 2.007 17,0 1.446 10,5 I alt 11.786 100,0 13.835 100,0 Anm.: Procent af totalen. Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik 1999 og 2004. Denne udvikling skyldes højest sandsynlig skiftet i AF s indsats mod aktiviteter som f.eks. CV-samtaler aktiviteter der giver mildere sanktioner. 19

Kapitel 5 Konklusion Kapitel 5 Konklusion Udviklingen i rådighedsstatistikken viser, at antallet af underretninger er steget, som følge af skærpet opmærksomhed omkring AF underretningspligt. Samme begrundelse kan formodentlig også forklare stigning i antallet af irrelevante underretninger. Denne stigning skyldes også, at der er flere ledige, som er kommet i arbejde eller blevet syge. Samtidig viser statistikken, at relativt færre underretninger fører til en sanktion. Flere faktorer kan forklare dette fald. For det første viser det sig, at en stor del af AF s underretninger om rådighedsproblemer skyldes, at den ledige har fundet arbejde. Grundet den manglende eller sene afmelding, som er i overensstemmelse med de gældende regler, har AF ikke fuld viden om ledige, der er kommet i arbejde. Dette kan også bidrag til at forklare faldet i andelen med sanktion. En anden forklaring skal findes i de nye AF aktiviteter vedrørende CV er. Ledige, som f.eks. ikke har udfyldt deres CV, får statistisk set sjældnere en sanktion end ledige, der f.eks. ikke er mødt til aktivitet hos AF. Dette skyldes, at registreringsreglerne i denne kategori er anderledes end i de andre tilfælde. Når underretningen om CV-problemer udløser, at dagpengeudbetalingen stopper indtil CV et er indlagt, sker der således ingen særskilt tilbagemelding herom. En stor del af den lavere sanktionsandel skyldes dermed statistiske grunde. Endelig er der formodentligt tale om en vis fejlregistrering af personer, som faktisk enten har fået en sanktion eller er kommet i arbejde. Det drejer sig om ca. 1.700 tilfælde i 2004, hvor størstedelen således ikke får udbetalt dagpenge efter rådighedshændelsen. Det større fokus på kontaktforløb, som også er en del af FiA, har betydet, at flere underretninger - og dermed flere sanktioner - skyldes afslag på aktiviteter, som kun giver en relativ mild sanktion. Det har betydet, at der er sket en udvikling over imod flere milde sanktioner og færre skrappe. Gennemgangen af AF s og a-kassernes opgaver i forbindelse med rådighedsafprøvningen tyder på, at disse instanser langt overvejende gør, hvad de skal ifølge reglerne. Der er dog tegn på en vis forskel på a-kassernes vurdering af, hvornår sanktioner skal gives, men der er ikke indikation af forkert administration i større stil. Oplysningerne, som analysen har afdækket på dette område, vil dog blive analyseret mere i dybden. Sammenfattende peger denne undersøgelse på, at der er et arbejdsmarkedspolitisk behov for at fortsat at styrke rådigheden hos de ledige både via et pres fra tilbudssiden og et pres fra regelsiden for at sikre, at de ledige selv gør mere for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. 20